Læserbrev

Regeringens restriktioner er skyld i, at kulturlivet bukker under

Der tegner sig et billede af en regering, som er ligeglad med hele det danske kulturliv. Vi har ikke en coronakrise, men en restriktionskrise, der nu begynder at få fatale konsekvenser, skriver musiker og komponist Benjamin Koppel i dette debatindlæg
17. september 2020

Kulturlivet bløder, og nu begynder konsekvenserne for alvor at komme til syne: Jazzhus Montmartre lukker, og det bliver desværre næppe sidste spillested, der bukker under for ulogiske coronarestriktioner og mangel på opmærksomhed og støtte fra officielt hold.

Kulturministeren, der på forbilledlig vis formidler regeringens manglende interesse i al anden kultur end breddeidræt, glimrer ved sit åndsfravær, og man får næsten fornemmelsen af, at det egentlig passer Socialdemokratiet udmærket sådan at få ryddet lidt ud i et kunst- og kulturliv, der er mere til besvær end gavn.

Det regeringsførende parti har i hvert fald i en årrække insisteret på mere banko og mindre ballet og gået til værdipolitisk angreb på noget, de ser som elitær kultur, og som nu – belejligt – er ved at bukke under for den krise, de usolidariske og ulogiske restriktioner medfører.

Her hjælper et utilsigtet pludseligt brud på armslængdeprincippet ikke regeringen, når Joy Mogensen (S) ud af det blå vil tage fat i Københavns Kommune og få ordnet den sag med Montmartre – for sandheden er, at hele kulturlivet er under så stort pres, at store dele af det er i overhængende fare for at bukke under. Ikke kun Montmartre.

Ikke en coronakrise

De politikere, der sidder på kasserne, synes ligeglade. De trækker på skuldrene og istemmer måske Anders Lund Madsens ord i Debatten: »Lad det falde, der ikke kan stå.«

Men det gælder sjovt nok hverken SAS eller DSB.

Og det på trods af, at landets befolkning generelt er mere interesseret end nogensinde i al slags kultur, også i nicheoplevelserne, de smalle og de særlige kulturelle aktiviteter.

Men når publikum ikke må samles til en koncert på samme måde, som man må samles på Molslinjens dæk eller ved supermarkedernes kølediske, er indtægtsgrundlaget og overlevelsesmulighederne væk.

Den krise, vi magtesløse er vidner til nu, er efter min mening ikke en coronakrise, men en restriktionskrise, der nu begynder at få fatale konsekvenser, fordi regeringen med sin eklatante manglende kulturelle forståelse slet og ret er ligeglad.

Benjamin Koppel er komponist og musiker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Ete Forchhammer
Eva Schwanenflügel og Ete Forchhammer anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Restriktionskrise! Ja. Og villet fatningskrise. For hvad er der at fatte når alt er lige meget, og det bare er ærgerligt at de gamle ikke indså det da de grundlagde kulturministeriet?