Læserbrev

Religiøse argumenter står i vejen for en reel sundhedsfaglig diskussion om omskæring

Religion fylder så meget i debatten om omskæring af drengebørn, at de reelle sundhedsfaglige argumenter – på begge sider – ikke bliver hørt, selv om det er dem, vi i virkeligheden bør diskutere, skriver Peter Eckhardt i dette debatindlæg
15. september 2020

I en tid, hvor vort land og vores klode er truet som aldrig før, uden at vi kan enes om løsninger, kan omskæring af nyfødte drenge samle over 80 procent af danskerne i selvretfærdig harme.

»Vi har intet imod de fremmede,« lyder det fra højre til venstre. »Det er blot deres afskyelige, middelalderlige religion og de barbariske, bloddryppende ritualer, som ethvert oplyst (det vil sige hvidt, dansk) menneske må fordømme i demokratiets og kristendommens navn.«

Med risiko for at blive upopulær må jeg som en af de omskårne mænd afvise, at sagen handler om religion eller fundamentalisme. Til gengæld bliver emnet alt for ofte brugt til at dække over helt andre fordomme i langt bredere sammenhænge.

Der kan være argumenter både for og imod omskæring af drenge, men jeg må efterlyse en saglighed som hidtil er udeblevet i debattens ophidselse. Nok er religion en lille flig af baggrunden i visse tilfælde, men andre faktorer, som geografi, kulturhistorie og sundhedsopfattelser spiller en langt større rolle.

Jeg er selv omskåret, fordi jeg er født og behandlet efter gængs praksis på et amerikansk hospital. Langt de fleste amerikanske og australske mænd er omskåret uafhængigt af religion. Det samme gælder i Afrika og Mellemøsten, hvor både animister, kristne og muslimer er omskåret i de geografiske områder, hvor der er tradition for det.

Desuden er mandlig omskæring anbefalet af Den amerikanske forening af børnelæger. Talrige WHO-undersøgelser har vist en lavere forekomst af HIV, HPV og andre kønssygdomme i områder, hvor mænd er omskåret.

Jeg argumenterer hverken for eller imod omskæring af mænd. Jeg var selv knap tre uger gammel, og livet igennem har jeg været, som jeg nu engang er. Jeg ønsker blot, at politikere og andre, der ønsker skyts i deres korstog imod omskæring, kunne tage at styre sig en lille smule, så vi kan have en saglig debat om det.

Peter Eckhardt er biolog og massageterapeut.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Flø
  • Eva Schwanenflügel
  • erik pedersen
  • Ete Forchhammer
  • David Zennaro
Jens Flø, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Ete Forchhammer og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Peter E: Hvad du reelt har at sige er uklart, ud over ud over at nogen skal styre sig. Tag og læs trådene efter de seneste debatter, så vil du få den oplysning, du trænger til.

Det er - set med mine øjne - helt bestemt væsentligt, hvad Peter Eckhardt her fremfører: De sundhedsmæssigt velunderbyggede argumenter for omskæring samt den globalt udbredte skik: at omskære - vel netop af denne grund - sundhed.
Jeg er ikke helt klar over, hvordan danske læger her stiller sig - ej heller, hvad der er det bedste tidspunkt.

Malou Lauridsen

“Religion fylder så meget i debatten om omskæring af drengebørn.”

Ja og det er tilhængerne af omskæring der bruger religionsargumentet. Vi andre, de 80%, ad demokratiet vil skam gerne høre sundhedsfaglige argumenter for hvorfor tilhængerne mener at amputation af raske lemmer, foretaget af ikke-lægeuddannet personale i et lokale ikke indrettet til operation, uden det fornødne udstyr og forhold til at afhjælpe en nødssituation, uden bedøvelse er en god idé?

Jeg kan ikke begribe hvorfor Eckhart mener det er relevant at det er normalt i USA og Australien. Det her er Danmark og vi har en anderledes opfattelse af børns rettigheder end i de to varme lande der nævnes her. Ingen foreslår at amerikanerne eller australierne gør alt som os Eckhart så hvorfor så ivrigt engageret i amerikansk kultur-eksport hertil?

Mikael Velschow-Rasmussen, Thomas Tanghus, Irene Clausens, Steen Obel, Peter Beck-Lauritzen, Thomas Jensen, Niels-Simon Larsen, Mikael Aktor og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

To dårlige argumenter for omskæring:

1) De fleste mænd i Amerika, Australien, Afrika og Mellemøsten er omskåret. Ja, det er de, fordi de var børn, da de blev omskåret, ligesom Peter Eckhardt, uden chance for at sige nej. Hvis ikke-terapeutisk omskæring udelukkende måtte udføres på voksne mænd, ville antallet være minimalt.

2) WHO siger, det afværger HIV, HPV og andre kønssygdomme. Børn er forhåbentligt ikke udsat for kønssygdomme. Og omskæring er på ingen måde en sikker metode til at forhindre disse sygdomme. Derudover skal der omskæres et helt uforholdsmæssigt stort antal mænd for at forhindre ét tilfælde af HPV fx - som vi i øvrigt har vaccine for.

Thomas Tanghus, Rikke Nielsen, Steen Obel, Malou Lauridsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Jens Peter Madsen

Jeg har skrevet under på forslaget om forbud mod omskæring af raske drengebørn, fordi jeg synes det er en barbarisk tradition at udføre omskæring på små og nyfødte drengebørn.
Men takket være den voldsomme og følelsesladede debat har jeg set i øjnene, at det ikke er en tradition, som kan ændres gennem lovgivning, men kun gennem oplysning og holdningsændring.
Jeg ser frem til at muslimske og jødiske menigheder ser i øjnene, at denne barbariske tradition ikke kan forsvares og videreføres i samfund med nutidens syn på børns rettigheder, men må erstattes af noget symbolsk rituelt, som andre traditioner gennem tiden er blevet det. Og forsvinder denne mærkværdige undtagelse fra, hvordan vi normalt ser på børns rettigheder, så er dette indgreb i forvejen mere end rigeligt forbudt i lighed med andre fysiske og mentale overgreb mod børn.
Får vi ændret den religiøse holdning til traditionen, får vi måske også den åbne og reelle undersøgelse og dokumentation af de påståede forebyggelses- og sundhedsmæssige argumenter for at omskære små og nyfødte drengebørn.

Tak for at bringe lidt perspektiv ind i denne diskussion. Man må formode, at de fleste af de drengebørn, som bliver omskåret, selv har en far, der er det. Så der kan ikke være så store problemer med det som det rasende flertal af danskere tilsyneladende mener. Det underbygger mit argument, at dette ikke er et problem, som de uomskårne skal tage initiativ til, derimod må den debat starte mellem mennesker, som er omskåret og deres eventuelle partnere.

Eva Schwanenflügel, Anina Weber, erik pedersen, Ete Forchhammer og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Man kan også spørge, hvor stor en procentdel, der ville vælge at lade sig døbe, hvis der var en aldersgrænse på 18 år. Mon ikke det ville være en bombe under folkekirken?
Derfor har man altid taget os, mens vi var små, så vi ikke kunne protestere.

Mikael Velschow-Rasmussen, Rikke Nielsen og Malou Lauridsen anbefalede denne kommentar

Jeg kan ikke se andet end, at rituel omskæring af mindreårige - drenge såvel som piger - er i strid med FN's Børnekonvention, som Danmark har tilsluttet sig.

Thomas Tanghus, Niels-Simon Larsen, Rikke Nielsen og Malou Lauridsen anbefalede denne kommentar

Jeg mener modsat Eckhardt, at en klinisk sundhedsfarlig tilgang afsporer debatten om ligebeskyttelse mod krænkelser. Hvis en gruppe trak bukserne af en kvinde, og bortskar dele af hudfolderne omkring hendes klitoris, uden hendes stykke, ville vi ikke diskutere det ulovlige ud fra, om det gav langsigtede sundhedsfaglige problemer.

Malou Lauridsen

Grundlovs-argumentet er dog det værste. Vi har religionsfrihed råber de. Ja DU har frihed til at udøve DIN religion. Det indebærer IKKE frihed til at udøve den religion igennem et ritual udført på et ANDET individ.

Hvordan kan den almindelige danskers forståelse for simpel lovgivning være så ringe? Og så på venstrefløjen hvor Fjällräven-tasker og overvejelser om humanisme og menneskerettigheder plejer dukke op fra tid til anden.