Klumme

Rune Lykkeberg: Frihed i det 21. århundrede handler ikke om at rive ned, men om at bygge op

’Grov Konfækt’, det store værk om indførelsen af trykkefrihed i Danmark for 250 år siden, viser, hvordan det, vi regner for unikke problemer for demokrati og oplysning i vores tid, blot er endnu en scene i et drama med mindst 250 års historie, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne klumme
Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt har i tobindsværket ’Grov Konfækt’ været med til at undersøge et radikalt eksperiment i frihed i Danmark, der lærer os, hvordan en fri offentlighed demokratiserer magtudøvelsen, men også udfordrer den rationelle oplysning.

Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt har i tobindsværket ’Grov Konfækt’ været med til at undersøge et radikalt eksperiment i frihed i Danmark, der lærer os, hvordan en fri offentlighed demokratiserer magtudøvelsen, men også udfordrer den rationelle oplysning.

Anders Rye Skjoldjensen

Debat
19. september 2020

Smuk var begrundelsen, da Danmark for 250 år siden som det første rige i verden sikrede fuld ytringsfrihed. Det blev på befaling fra kong Christian 7. skrevet, at det ville være »skadeligt for Sandheds upartiske Undersøgning«, som skulle »oplyse de ældre Tiders Vildfarelser og Fordomme«, hvis man skulle »skrækkes fra eller forhindres i at skrive frit«. Al censur blev fjernet, det skrevne ord blev sat fuldstændigt frit.

Den radikale oplysningstanke – at en offentlighed uden censur ville føre til fornuftige opgør med traditionens dogmer og gamle fordomme – blev omsat til virkelighed i Danmark. Frigørelse ville føre til sandhed. Demokratisk selvbestemmelse og oplysning hang sammen.

Ulrik Langen, Frederik Stjernfelt og Henrik Horstbølls tobindsværk Grov Konfækt, som udkom mandag, er den første systematiske undersøgelse af dette radikale eksperiment i frihed i Danmark.

Vild debat og magtkritik

Erfaringerne fra dette eksperiment er interessante. Trykkefriheden førte ikke til en samlet rationel samtale mellem lærde, men udløste en eksplosion i forskellige offentligheder af sladder, smædeskrifter og pamfletter og debatter om sex, lønninger, skidt i byen og regler for opførsel. Ved siden af disse intense fejder var der også lærde diskussioner om principielle og akademiske anliggender.

Det minder om vor tids internet uden redaktører, hvor diskussioner om omskæring, seksuelle overgreb, larm i byen og de unges fester raserer. Men ved siden af har vi også samtaler om globalisering, menneskerettigheder og Europas institutioner. Begrundelsen om den »upartiske Sandhed« var smuk, men resultatet var kaos af passioner, vrede og rationalitet.

En anden erfaring er, at det frie ord skabte intens kritik af korruption, nepotisme og magtmisbrug. De magtfulde blev af den frie debat udsat for kritiske diskussioner, som civiliserede selve magtudøvelsen. Den kritiske opinion var ifølge forfatterne antageligt en forudsætning for de demokratiske fremskridt, som fandt sted i 1800-tallet, hvor Danmark fik sin grundlov. 

Det radikale eksperiment lærer os, hvordan en fri offentlighed demokratiserer magtudøvelsen, men også udfordrer den rationelle oplysning.

Samfundet skabes af samtalen

Grov Konfækt afslører, hvordan det der ofte regnes for unikke problemer for demokrati og oplysning i vores tid, blot er endnu en scene i et drama med mindst 250 års historie. Spørgsmålet for os bliver, hvordan vi kan løse trykkefrihedens problem på en måde, som sikrer demokratisk magtkritik, borgerne frihed til at blande sig og betingelser for fælles erkendelser.

Det vigtigste er efter min opfattelse erkendelsen af, at den store samtale skaber samfundet som fælles realitet. Der skal være lokale offentligheder og en masse små samtaler, men de skal knyttes sammen i en fælles offentlighed. USA’s politiske opløsning er tæt knyttet til tabet af en fælles samtale, der forbinder offentlighederne i et samfund. Polariseringen i USA er måske i virkeligheden et kollaps af fælles medier og dannelsesinstitutioner. Derfor bliver fjendebilleder ikke korrigeret, men forstærket, og den enes sandhed bliver den andens løgn.

Samtalen skal med andre ord være så bred, at alle kan være med. Men samtalen skal også være så høj, at alle niveauer af magtudøvelsen bliver kritiseret. De kloge skal forstå, at dannelse betyder, at man oversætter specialiserede indsigter til et alment sprog, og magtudøverne skal afkræves begrundelser i et tilgængeligt sprog.

Hvis vi ikke skal gå på kompromis med folks ret til at udtrykke sig – og det skal vi ikke – og hvis vi ikke skal overlade meningsdannelse til gigantmonopoler – og det vil vi ikke – skal vi investere massivt i at opdrage børn til at tænke kritisk, i at uddanne unge til at forstå de fælles anliggender, i at danne borgerne til deltagelse og i stærke uafhængige fælles medier og institutioner.

En forudsætning for, at vi kan forsvare de liberale institutioner, som sikrer den enkeltes rettigheder, er skabelsen af en stærk social base. Ingen liberalisme kan overleve uden socialisme, kan man sige. Ingen frihed, som kun opstår ved, at det gamle rives ned, kan opretholde sig selv. 

Det 21. århundredes frihedskamp handler derfor ikke om at rive ned, den handler om at bygge op i fællesskab. Og det kræver en samtale så bred og høj, at vi kan realisere de begrundelser fra gamle dage, der også i dag forekommer forpligtende smukke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er dem der river ned
Det os der bygger op
Det er dem der bare blir ved
Det os der nu siger stop

Pernille Elholm, Hanne Ribens, Christian Mondrup og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Ole Arne Sejersen

Mislykket forsøg på en limerick - både hvad angår form og indhold.