Læserbrev

Sort finanslov: Danmarks uddøende dyrearter har brug for meget mere end 50 mio. kr.

Danmarks natur er presset. Næsten dobbelt så mange fugle og planter er i fare for at uddø som for ti år siden. Alligevel er der ingen hjælp at hente i regeringens finanslovsudspil. Det er slet ikke godt nok, skriver tidligere chefrådgiver i Alternativet Mathias Høj Kristensen i dette debatindlæg
Debat
3. september 2020

På mindre end ti år er antallet af dyr og planter, som er i fare for at forsvinde fra den danske natur, næsten fordoblet. Selv ’almindelige’ dyr som toplærken, viben, stæren og hættemågen optræder nu på Rødlisten, der tæller de mest sårbare og truede arter i Danmark.

Havde man sat næsen op efter en redningspakke til naturen, da regeringen mandag præsenterede sit finanslovsudspil, blev man dog slemt skuffet. Sølle 50 millioner kroner om året, det var, hvad regeringen havde valgt at afsætte til indsatsen. Den slags småpenge gør hverken fra eller til, og de manglende ambitioner står da også i skærende kontrast til det, som Socialdemokratiet gik til valg på i 2019.

Her foreslog partiet blandt andet at udlægge 75.000 hektar urørt skov, skabe mere natur i byerne og etablere 15 nye naturnationalparker, hvilket koster cirka to milliarder kroner om året. Til sammenligning bliver der ifølge Danmarks Naturfredningsforening blot råd til at oprette én naturnationalpark med finanslovsforslaget.

Naturens rettigheder

Naturens kritiske tilstand er både velkendt og veldokumenteret. Alligevel udebliver den fornødne handling gang på gang. Spørgsmålet er derfor, om det nogensinde bliver naturens tur? 

Sandheden er, at der er brug for et paradigmeskifte, hvis man skal sikre naturens ret til at eksistere.

Det kunne være en biodiversitetslov, der fastslår, at 30 procent af landarealet og havarealet skal være beskyttet natur senest i 2030.

Det kunne være en skovplan, hvor man udlægger mindst 75.000 hektar urørt skov, gerne mere. Eller det kunne være et forslag om at skrive naturens rettigheder ind i grundloven, sådan som man blandt andet har gjort det i Ecuador.

Det kan sagtens blive naturens tur. Det kræver dog både politisk vilje og ambitioner, og desværre indgår ingen af delene i regeringens nuværende finanslovsforslag.   

Mathias Høj Kristensen er tidligere chefrådgiver i Alternativet og cand.mag. i retorik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Juul

At udlægge 75000 HA eksisterende skov urørt er ikke gavnligt for klimaet og den grønne omstilling med øget grønt bæredygtigt træbyggeri. 75000ha. dansk certificeret skov har en årlig tilvækst på ca. 750000 kubikmeter træ og binder ca 700000T. CO2 om året så længe den er sund og i vækst. Træer under 100 år er mest effektive til at binde CO2, når træer når en alder på 60-120 år vokser de ikke længere så hurtig, gradvis opstår der en balance i skoven mellem optaget af CO2 fra luften og mængden af CO2 som frigives ,når døde træer rådner.
Mange politiker brænder for bæredygtigt grønt træbyggeri for så at modsige det ved at udlægge det størst mulige skovareal urørt .(ingen nævnt ingen glemt...)

Tragisk
Mvh Hanne Pedersen

Svend Erik Sokkelund

Hvornår har du sidst skabet et smadret insekt af forruden på din bil? Da jeg var barn, var det en fast del af enhver optankning: Spand, klud & gummiskraber stod altid ved benzinstanderen.