Kommentar

Tilbyd fortrolig hjælp til sexismeramte piger og unge kvinder på skoler og gymnasier

Sexisme er normen frem for undtagelsen på skoler og gymnasier. Men hvilke tillidsstrukturer er til stede i skolen, hvis en elev har brug for at fortælle en voksen om et overgreb eller om chikane? De unge skal vide, at de kan få hjælp, skriver Victoria Pihl Sørensen og Marie Nymand Frederiksen i dette debatindlæg
Sørg for, at rådgivningen bygger på en transparent praksis, der er informeret af videnskaben om sexisme og heteronormativitet, så de unge ved, hvilken hjælp de kan forvente at modtage. Og vigtigst af alt: Spørg de unge, hvad de har brug for, og tro på dem, som står frem, skriver Victoria Pihl Sørensen og Marie Nymand Frederiksen.

Sørg for, at rådgivningen bygger på en transparent praksis, der er informeret af videnskaben om sexisme og heteronormativitet, så de unge ved, hvilken hjælp de kan forvente at modtage. Og vigtigst af alt: Spørg de unge, hvad de har brug for, og tro på dem, som står frem, skriver Victoria Pihl Sørensen og Marie Nymand Frederiksen.

Jakob Dall

Debat
1. oktober 2020

Luder, narrefisse, kedelig. Det er nogle af de prædikater, helt unge danske kvinder hver dag balancerer imellem – for der er mange forskellige måder, hvorpå de kan træde forkert i vores seksualiserede kultur.

Du er en luder, hvis du har sex med dem, du har lyst til. Du er en narrefisse, hvis du ikke har sex med dem, der afkræver dig det. Du er fucking kedelig, hvis du nægter at deltage i det seksuelle spil. Balancegangen er udmattende, og den er en hverdagsakt for piger og unge kvinder på skoler over hele landet.

Til Zulu Comedy Galla satte tv-vært Sofie Linde ild til #MeToo i Danmark igen, da hun fortalte om sine oplevelser som ung kvinde i mediebranchen. Over 1.600 kvinder har skrevet under på, at en kultur af sexisme hersker i medielandskabet. Som de skriver: »Debatten må ikke strande her. Den rækker nemlig langt ud over en enkelt episode og en enkelt person. Det ved vi.«

Dette er vores forsøg på at strække debatten ud til flere af de områder, hvor sexisme dagligt undertrykker piger og kvinder. Et af dem er skolen.

I 2018 rasede debatten om de famøse puttefester, hvor overskridelse af seksuelle og kropslige grænser var en del af ritualet. Selv om puttefesterne nu mest er et levn fra fortiden, var de kun det mest skandaløse eksempel på den giftige kultur, som stadig hersker blandt børn og unge på skoler og gymnasier.

Det danske Everyday Sexism Project viser, at sexistiske oplevelser er normen frem for undtagelsen i skolemiljøet. Her skriver en anonym eksempelvis: »Jeg forstår ikke, at mange drenge føler, de har ret til at slå eller gramse på pigernes bryster – det er da vildt grænseoverskridende. Går i 10. klasse.«

Vi har, som så mange andre kvinder, været vidner til overgreb. Vi har, som så mange andre kvinder, oplevet at blive rørt, uden at ville røres.

Som pige i både folkeskolen og gymnasiet var det ikke unormalt at blive udsat for ekstra kritik af, hvordan man så ud. Måske var man ikke lækker nok, eller også var man for lækker og for seksuel. Måske kunne drengene – hvis de kiggede rigtigt godt efter – holde øje med, hvilken slags undertøj man havde på, og så var der underholdning nok til et par dage.

En undersøgelse af unges opfattelser af køn, krop og seksualitet fra 2018 viser, at denne kultur lever videre i dag. Her fandt VIVE, at »seksuelt erfarne piger med skiftende partnere generelt mødes med fordømmelse og ringeagt, mens drenge i stedet hyldes for den samme praksis.«

På skolerne og gymnasierne florerer konstant rygter om helt unge kvinder, der ikke lever op til de standarder, som vores kultur påbyder dem. Når et rygte først er startet, får det sit eget liv. Måske drengene gentager det, fordi de herigennem kan tilslutte sig det maskulinitetsideal, de er blevet socialiseret ind i?

Måske kvinderne gentager det, fordi fokus så i det mindste ikke falder på dem selv – i hvert fald ikke for den korte stund?

En voksen at tale med

Hvem tager ansvaret for at stoppe den hverdagssexisme, som dominerer i ungdomskulturen?

Vores oplevelse er, at det sjældent er skolen, der bliver redningen. Måske beder eleverne ikke om hjælp. I så fald bør vi tage et grundigt kig på den måde, hvorpå vi har indrettet et skolesystem, der ikke skaber rum for, at unge kvinder udsat for sexistiske rygter eller overgreb kan tale med en voksen om det, der foregår.

Skolen har et ansvar for at komme sexismen til livs. De tiltag, der er iværksat, er ikke tilstrækkelige. Hvilke tillidsstrukturer er til stede i skolen, hvis en elev har brug for at fortælle en voksen om et overgreb eller om chikane?

Hvad gør skolen for at signalere til piger og unge kvinder, at de kan få hjælp, når de bliver udsat for sexistiske angreb?

Hvilke mekanismer sørger for, at særligt drenge og unge mænd lærer, at sexistisk opførsel er uacceptabel, og at den i sidste ende også skader dem selv?

Sex og Samfund opfordrer til at indføre obligatorisk undervisning i køn, krop, grænser og mangfoldighed i skolen og obligatorisk seksualundervisning på læreruddannelsen. Vi stemmer i og tilføjer: Tilbyd fortrolig rådgivning om sex og sexisme på alle skoler, så de unge altid ved, hvor de kan få hjælp.

Sørg for, at rådgivningen bygger på en transparent praksis, der er informeret af videnskaben om sexisme og heteronormativitet, så de unge ved, hvilken hjælp de kan forvente at modtage. Og vigtigst af alt: Spørg de unge, hvad de har brug for, og tro på dem, som står frem.

Sexismen var en del af hverdagen, da vi gik på Virum Gymnasium for ti år siden, og vi ved, at den desværre også er det lige nu.

Victoria Pihl Sørensen er master i Kvinde og Kønsstudier og ph.d.-studerende i Kultur - og Medievidenskab på Cornell University.

Marie Nymand Frederiksen er sociolog fra Københavns Universitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her