Jeg er tvunget til at vælge mellem at få løn eller tage hensyn til udsatte borgere
Jeg er aftenskoleunderviser i bevægelse, og derfor sidder jeg for tiden som en lus mellem to negle. Den ene negl er min økonomi, og den anden negl er hensynet til de udsatte borgere, jeg til daglig arbejder med.
For på grund af corona er jeg nødt til hele tiden at forholde mig til, hvorvidt jeg bør melde mig syg. Ikke af hensyn til mig, men af hensyn til mine særligt udsatte deltagere. Dem, jeg aktiverer og livsforlænger med min bevægelsesundervisning.
Men jeg arbejder i et liberalt organiseret erhverv, og jeg er derfor helt uden sikkerhedsnet. Et sikkerhedsnet, som det meste af det resterende arbejdsmarked hviler på. Især de, der som mig, lever af at ’servicere’ målgrupper med særlige helbredsmæssige udfordringer, dem, som vi alle skal passe særligt på i disse coronatider.
På mine hold går der både folk med KOL, diabetes, svær astma, og hvad man ellers kan fejle, og ofte er de oppe i årene. De deltager uvidende om mit dilemma. For at beskytte dem skal jeg melde mig syg, hvis jeg har hovedpine, lidt ondt i halsen eller andre lignende småsymptomer, der kunne være tegn på coronavirus. Den slags symptomer har jeg ikke skævet til igennem snart 20 år i faget. For ingen arbejdstimer er lig med nul kroner på kontoen.
Syg for egen regning
Så nu er jeg pludselig fanget i en tid, som kræver mere af mig, end hvad jeg synes, jeg kan honorere. Jeg vil ikke sætte andres liv på spil, men selv om arbejdsgiver har givet os retningslinjer at forholde os til, er vi ikke støttet op økonomisk. Vi er mange levebrødsundervisere ansat, som var vi daglejere, på sæsonbasis uden pensionsopsparing, uden sikret timeantal og uden løn under sygdom.
Efter de første otte uger kan nogle undervisere være berettiget til sygedagpenge. Men da vi genansættes hvert efterår, og nogen genansættes flere gange i løbet af en sæson, er otte uger lang tid uden sikkerhed. Og har man nu spredt sine timer ud på flere aftenskoler, så har man aldrig timer nok til at være berettiget til sygedagpenge, til trods for at den samlede timeseddel kan se rigtig fin ud.
Jeg vil rigtig gerne melde mig syg ved det mindste tegn på noget, som kan være en dødsdom for mine deltagere, men jeg er ikke sikker på, at jeg kan administrere, hvor lidt der skal til, for at jeg bør melde mig syg for egen regning.
Irene Jørgensen er bevægelses- og rytmikpædagog.
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Jeg håber, at du også har sendt dit indlæg til de faktiske beslutningstagere: KL og folkeoplysningsforbundene bl.a. Klassisk arbejdskamp - nu også overfor en trussel om prækariatet som 'den moderne arbejdskraftudbudsmodel' .
Pøj, pøj
Jeg er i eksakt samme situation med timeansættelser ved diverse aftenskoler/ungdomsskole. Netop med Covid-19 som en skygge over arbejdsdagen, er det blevet tydeligt, hvor unfair det er, at administrationen får pension, løn under sygdom og opsigelsesvarsel af længere varighed end en uge, mens undervisere er "daglejere, på sæsonbasis uden pensionsopsparing, uden sikret timeantal og uden løn under sygdom". Reglerne for løn under sygdom til undervisere i Aftenskolen har jeg i denne sommer undersøgt på DOF's hjemmeside. Som IJ skriver, har vi ret til dækning efter 8 ugers ansættelse i mindst 74 timer. En rettighed jeg aldrig er blevet oplyst om. Rettigheden består i en dækning maximalt svarende til dagpengeniveauet. Før de 8 ugers ansættelse kan arbejdsgiver ansøge kommunen om sygedagpenge til den ansatte. Beløbet er maximalt på dagpengeniveau. Desuden er det kutyme, at underviser erstatter de ekstra undervisnings-gange i slutningen af sæsonen. Men på DOFs hjemmeside står, at det ikke automatisk kan forventes af underviser, da kontrakten er ophørt. Usikkerheden i at nå et fuldt timeantal pr uge er i denne sæson større. Og det kan betyde lønnedgang for os timeansatte. Det afklares i de næste par uger.