International kommentar

USA’s og Storbritanniens sejr over nazismen bar kimen til deres højrepopulistiske deroute

De to nationer, der skabte efterkrigstidens internationale orden, har trukket sig ind i sig selv – såret i deres egne selvbilleder efter mislykkede krigseventyr og tab af lederstatus, skriver den hollandske forfatter Ian Buruma i dette debatindlæg
Den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt og den britiske premierminister Winston Churchill indgik i 1941 Altlanterhavspagten, som var med til at forme efterkrigstidens internationale orden.

Den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt og den britiske premierminister Winston Churchill indgik i 1941 Altlanterhavspagten, som var med til at forme efterkrigstidens internationale orden.

AP/Ritzau Scanpix

15. september 2020

For 75 år siden stod USA og Storbritannien på et højdepunkt af historisk prestige. De havde besejret Japan og Nazityskland i frihedens og demokratiets navn. Deres alliancepartner Sovjetunionen havde godt nok en helt anden opfattelse af de noble idealer og havde i øvrigt stået for det meste af nedkæmpningen af Hitlers tropper. Alligevel var de to engelsksprogede magter i stand til at forme efterkrigstidens orden.

Principperne for denne blev etableret i Atlanterhavspagten, som Churchill og Roosevelt indgik i 1941. Når Aksemagterne var besejret, ville de opbygge en verden af internationalt samarbejde, multilaterale institutioner og folkenes ret til at være uafhængige og frie. Churchill ville ganske vist bevare det britiske imperium, og Roosevelt fandt ikke anledning til at skændes for meget om det.

I årtier fastholdt USA og Storbritannien rollen som foregangsnationer for liberalt demokrati og internationalisme. Idealerne forblev intakte, skønt ofte modsagt i praksis i form af krige og alliancer med udemokratiske ledere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Greve Haaning
  • David Zennaro
Mads Greve Haaning og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Malou Lauridsen

Det er jo en del af problemet for Storbritannien, at efter enhver definition af “sejr” skal man kigge rigtigt langt efter deres del i den. Hvis man taber 99% af sit territorium har man næppe vundet noget. Hverken Japan eller Tyskland tabte så meget territorium som Storbritannien.

Det til trods er landet besat af den Anden Verdenskrig og tyskerne som fjender. Tyskerne er kommet videre, franskmændene er kommet videre, japanerne er kommet videre men briterne anskuer stadig verden ud fra den Anden Verdenskrig. Ved Tysklands genforening var Thatcher sur. “Vi har besejret tyskerne to gange og nu er de tilbage” sagde hun, uden synderlig forståelse for at det løfte til polakkerne, briterne trods deres “sejr” i 1945, ikke kunne levere på stod til omsider at blive indfriet.

Man har i Storbritannien heller ikke haft et opgør med slavetiden og imperie-kriminaliteten. Det bliver bekvemt fejet ind under tæppet og talt om som et nødvendigt onde for at besejre Hitler og det selvom det britiske imperium eksisterede i 300 år og Tyskland kun siden 1871.

Philip B. Johnsen

Det går ud over stolthed og ære, at være skurken, når man inderligt ser sig selv som helten.
Mette Fredriksen har den samme flaterede selvforståelse, som en æreløs skurk må bære.

Årsag og konsekvens.
Kapitalisme spreder pandemier.
Kapitalisme skaber fattigdom til alle.
Kapitalisme skaber ekstrem migration.

Kapitalisme er årsagen til, at der ikke handles på de menneskeskabte klimaforandringer.

Philip B. Johnsen

Kapitalisme er terrorisme.

Energi fra olie, gas og kul afbrænding, hvor der absolut ikke er udsigt til et globalt samlet set bæredygtigt alternativ og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne vildfarelse, er af politikere helt fejlagtigt påstået, at skabe mindre fattigdom i verden generelt og værende samlet set til glæde og fremgang for menneskeligheden.

Ingen global økonomisk vækst uden CO2 udledning følger med.
‘Decoupling Debunked‘
Link: https://mk0eeborgicuypctuf7e.kinstacdn.com/wp-content/uploads/2019/07/De...

Der er 815 millioner sultende i dag, tre milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

jan henrik wegener

Hvis man anerkender at det ikke virker helt usandsynligt at USA og UK på en måde mistolker denne del af.historien på selvretfærdig er det vel muligt at det også gælder andre.
Rusland og Kina måske?
Eller, for at tage et nærmere eksempel, så at en efter.de europæiske.mofstandsbevægelser.
Har f.eks. Information.nogle gange set sig selv i et moralsk lys, som der ikke var fuld dækning for?