Læserbrev

Velstanden i toppen stikker af, og det er et sygdomstegn for samfund og økonomi

Når VIVE konkluderer, at uligheden i Danmark ikke er bekymrende, er det, fordi de bruger dårlige mål for ulighed. For når velstanden for de allerrigeste stiger ude af takt med resten af samfundet, har det store konsekvenser for samfundet og økonomien, skriver Balder Asmussen i dette debatindlæg
Debat
29. september 2020

Beregninger på baggrund af data fra Eurostat viser, at den rigeste ene procents indkomstandel er steget hurtigere i Danmark de seneste to årtier end i noget andet EU-land, på nær Bulgarien. Sådan er Danmark blevet det mest ulige EU-land næst efter Bulgarien. 

Vi ved også godt hvorfor. Skatten på de højeste indkomster er faldet mere i Danmark siden år 2000 end i noget andet OECD-land næst efter Ungarn.

Alligevel skriver tre forskere fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, den 10. september i en kronik i Information, at der ikke er grund til bekymring over den stigende ulighed.

Hvordan kan forskerne konkludere det? Fordi de ikke undersøger indkomstkoncentrationen i toppen af samfundet. De tager udgangspunkt i Gini-koefficienten, der kun dårligt måler, hvor meget de rigeste har i forhold til de fattigste. Gini-koefficienten er et bredt mål for indkomstfordelingen, der især er følsomt over for, når der sker en indkomstforskydning hen over medianindkomsten.

Vælger man at måle uligheden på Gini-koefficienten, er det derfor givet på forhånd, at konklusionen bliver ligesom VIVE’s, at indkomstniveauet ikke stiger relativt mere i den øvre end i den nedre del af indkomstspektret, men at »der er bare flere borgere, der rykker op i den øvre del«.

Måler vi i stedet, hvor meget den rigeste ene procent disponerer over i forhold til den fattigste halvdel af befolkningen, er uligheden fordoblet. Og stigningen i topindkomsterne hænger tæt sammen med lavere indkomstmobilitet i Danmark, formuer placeret i skattely og formuer, der avler formue.

Det er ikke urimeligt, at uligheden kan stige. En velfungerende markedsøkonomi rummer netop muligheden for, at folk med banebrydende ideer og nye produkter kan blive rige på deres entreprenørskab. Den samme mekanisme, den fri konkurrence, vil dog snart modvirke tendensen til overnormal profit. Men hvis den frie konkurrence er svækket af tendens til monopoler, korruption og formueophobning, vil uligheden blive ved med at stige.

I Danmark har vi oplevet en ekstrem stigning i uligheden, der rækker langt ud over en almindelig markedstilpasning. Det er et sygdomstegn for både samfund og økonomi, og derfor er der grund til bekymring.

Balder Asmussen er gymnasielærer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her