Klumme

Vi venter stadig på et tilbundsgående medieudspil fra kulturminister Joy Mogensen

Det er ikke nok at sætte tre medlemmer ind i Radio- og tv-nævnet, der har konkrete erfaringer med at drive medievirksomhed. Medieverdenen undergår i disse år store forandringer, og det kalder på et helt anderledes uafhængigt medieorgan, skriver Lasse Jensen i dette debatindlæg
Radio- og tv-nævnet har i de forløbne 20 år ført en stilfærdig tilværelse som et uafhængigt, anonymt public service-revisionsinstitut. Lige indtil politikerne valgte at pumpe yderligere næsten en kvart milliard kroner ud i Radio Loud (billedet).

Radio- og tv-nævnet har i de forløbne 20 år ført en stilfærdig tilværelse som et uafhængigt, anonymt public service-revisionsinstitut. Lige indtil politikerne valgte at pumpe yderligere næsten en kvart milliard kroner ud i Radio Loud (billedet).

Stine Bidstrup

Debat
30. september 2020

I Radio- og tv-nævnet sidder et solidt flertal af jurister og et par sikkert velmenende, men verdensfjerne medieforskere. I et par årtier har de uddelt sendetilladelser til lokalradioer og næsten automatisk godkendt DR’s, TV 2’s, TV 2-regionernes og Radio24syvs såkaldte public service-regnskaber. Nævnet er øverste myndighed, når reklameregler udformes og håndhæves, og har i de forløbne 20 år trods grundlæggende forandringer i medielandskabet ført en stilfærdig tilværelse som et uafhængigt, anonymt public service-revisionsinstitut.

Lige indtil politikerne valgte at pumpe yderligere næsten en kvart milliard kroner ud i en helt overflødig privatdrevet digital taleradio. Nævnet skulle vælge mellem Radio Loud og den politisk topseedede Radio24syv. Radio Loud vandt, og så brød stormen løs – ikke mindst anført af den vragede ansøger og borgerlige politikere, der lugtede blod.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her