I Radio- og tv-nævnet sidder et solidt flertal af jurister og et par sikkert velmenende, men verdensfjerne medieforskere. I et par årtier har de uddelt sendetilladelser til lokalradioer og næsten automatisk godkendt DR’s, TV 2’s, TV 2-regionernes og Radio24syvs såkaldte public service-regnskaber. Nævnet er øverste myndighed, når reklameregler udformes og håndhæves, og har i de forløbne 20 år trods grundlæggende forandringer i medielandskabet ført en stilfærdig tilværelse som et uafhængigt, anonymt public service-revisionsinstitut.
Lige indtil politikerne valgte at pumpe yderligere næsten en kvart milliard kroner ud i en helt overflødig privatdrevet digital taleradio. Nævnet skulle vælge mellem Radio Loud og den politisk topseedede Radio24syv. Radio Loud vandt, og så brød stormen løs – ikke mindst anført af den vragede ansøger og borgerlige politikere, der lugtede blod.
Tydeligvis til nævnets store overraskelse. De havde jo kun gjort det, de skulle: omhyggeligt sammenlignet en ansøgning med udbudsbetingelserne. Det var ikke en medieprofessionel analyse, men en juridisk standardøvelse. Sådan som man plejede at gøre. Men nu har den nye radiokanal så få lyttere, at de ofte ikke kan måles, og det forstærkede balladen. Kulturminister Joy Mogensen måtte gøre noget.
Ministeren valgte så en minimal løsning. Hun vil udvide antallet af nævnsmedlemmer fra ti til 11 og desuden give Dansk Journalistforbund og Danske Medier ret til at indstille to medlemmer, således at tre ud af 11 medlemmer har – som det hedder – »konkret erfaring med, hvad det vil sige at bedrive medievirksomhed«.
At give to traditionelle medieorganisationer indstillingsret til to medlemmer ændrer ikke meget. Der er brug for nytænkning om, hvordan staten (læs: politikerne) opretter, kontrollerer og finansierer flere og flere medievirksomheder og sikrer balancen – og forskellen – mellem public service og private medievirksomheder. En nytænkning, der både bevarer de folkevalgtes ret til at tegne de store linjer og sikrer public service-virksomhedernes redaktionelle frihed uden unødig politisk detailstyring. Et system, der sikrer armslængde og mediefrihed. Det er faktisk det, det nuværende system i store træk har gjort i årevis.
Behov for reel nytænkning
Public service-medier er en politisk konstruktion. De gældende kontrakter er resultater af mediepolitiske forlig. Udbudsbetingelser til nye skattefinansierede medier er udarbejdet af embedsværket på grundlag af tit meget detaljerede politiske forlig.
Nævnets jurister har en enkelt opgave: De skal vurdere, om eksempelvis ansøgninger til en udbudt radiokanal punkt for punkt efterlever betingelserne. I DAB-udbuddet fylder betingelserne 69 tætskrevne sider. Det er ingen skønhedskonkurrence, men en konkurrence om, hvem der kan skrive en ansøgning i udførlig overensstemmelse med betingelserne. Det var derfor, Radio Loud vandt. Ved de to tidligere udbud af den såkaldte FM4-kanal (først 24syv i 2011, derefter Radio4 i 2019) var der ingen kontrovers – der var nemlig ikke andre kvalificerede ansøgere.
Radio- og tv-nævnet bliver ikke anderledes af at blive udvidet med et enkelt medlem. Problemet med at indlemme ’særligt mediekyndige’ i nævnet er, at i det snævre danske medielandskab er det svært – næsten umuligt – at finde folk, der ikke er inhabile. Særlig medieledelseserfaring kræver jo en tæt tilknytning til et eller flere bestemte medier, ligesom der ikke findes en ’objektiv’ tilgang til redaktionelt indhold.
I andre lande, eksempelvis Storbritannien, har man oprettet et selvstændigt, professionelt offentligt organ, der fører det nødvendige tilsyn. I en vildt foranderlig medieverden, hvor radio og tv kombineres med eller erstattes af andre platforme, og hvor milliarder af skattekroner kanaliseres ud til både offentlige og private medier, er der brug for et andet og anderledes organiseret uafhængigt medieorgan, der måske ligefrem kunne hjælpe medievirksomhederne, ikke kun de store og etablerede, men også nye opstartsvirksomheder. Ikke bare med penge, men også med udvikling og viden.
Vi venter stadig på et tilbundsgående medieudspil fra kulturministeren. Det burde indeholde andet og mere end en let justering af Radio- og tv-nævnets medlemssammensætning.
