Kommentar

220 ikkevestlige gymnasieelever stjæler al fokus. Hvad med de 170.000 unge uden uddannelse?

Politikerne vil sætte ind, så andelen af ikkevestlige elever på de enkelte gymnasier ikke overstiger 30 procent. Men den handlekraft var bedre brugt på alle dem, der slet ikke er tilknyttet en uddannelse, skriver administrerende direktør for Niels Brock, Anya Eskildsen, og forfatter Hjarn v. Zernichow Borberg i dette debatindlæg
Debat
23. oktober 2020

Undervisningsministeriet udgav den 23. september en ny rapport med titlen »Stigende opdeling mellem vestlige og ikkevestlige unge på gymnasierne«. Rapporten viser, at 12 af landets 125 offentlige almene gymnasier har en andel af ikkevestlige elever på over 30 procent, som politisk er italesat som den acceptable grænse. Dette førte til omtale i flere aviser og løfter om politiske indgreb.

Procenttal er interessante, men nogle gange skal man også kigge på de absolutte tal. På disse 12 skoler er der i alt cirka 220 ikkevestlige elever, der skal fordeles anderledes, så ingen almene gymnasier har mere end 30 procent ikkevestlige elever. Ud af de cirka 31.000 almene gymnasieelever på landsplan svarer det til under en procent.

Mens der er massivt politisk fokus på disse 220 ikkevestlige elever, synes ingen at interessere sig for de cirka 170.000 unge mellem 15 og 29 år, der ikke er under uddannelse eller i job. Det svarer ellers til over en syvendedel af alle unge.

Fordelingen af elever mellem de almene gymnasier har længe været på politikernes dagsorden, ikke mindst på baggrund af historier om udfordringer med elevsammensætningen på nogle gymnasier. Der er bare intet i rapporten, der giver belæg for, at ikkevestlige elever skulle være mere problematiske elever eller ligefrem klare sig dårligere på disse skoler.

Et godt eksempel herpå fra rapporten er, at mens »nogle rektorer med en høj andel af elever med udenlandsk herkomst giver udtryk for, at en stor koncentration af denne elevgruppe kan give anledning til udfordringer af faglig, pædagogisk og social karakter«, nævner rapporten også andre rektorer »med en høj andel af elever med udenlandsk herkomst, som ikke har givet udtryk for at have sådanne udfordringer på grund af elevsammensætningen«.

Og rapportens kvantitative registeranalyser kan hverken be- eller afkræfte, at en øget koncentration af elever med udenlandsk herkomst påvirker elevernes faglige niveau og frafald.

Lokale problemer eller ej, så taler vi om cirka 220 unge, der, præcis som politikerne ønsker, er i gang med en ungdomsuddannelse. Det burde i stedet være de 170.000 unge uden uddannelse, der fik politisk opmærksomhed og ikke mindst handlekraft, så vi sørger for, at så mange som muligt fremadrettet får sig en ungdomsuddannelse.

Af Hjarn v. Zernichow Borberg, forfatter og ekstern lektor og Anya Eskildsen, adm. direktør på Niels Brock

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sådan ser populisme ud!

Mogens Sommer Madsen

Altså angående det kæmpe samfundsproblem med de 170.000 unge uden uddannelse : Brande Højskole har svaret på en del af disse unges udvejsløse situation - på højskolen får udsatte unge ny luft fordi de kommer væk fra et stigmatiserende hjemmemiljø. Hvorfor Bruger man os ikke? Hvorfor får de unge ikke gratis adgang hertil som de mere priviligerede unge gør i al anden uddannelse - altså vi ved hvordan og vi får de unge videre på teknisk skole SOSU hf - vi har svaret som er en helt anden tilgang end de traditionelle skolers. De unge bliver tabt fordi skolerne ikke matcher de unges læringsbehov- så må du unge jo have nogle bedre skoler!! Brande Højskole kan ikke løse hele problemet - men vi kan vise hvordan det skal løses.

hvilke gymnasier går politikernes børn på