Kommentar

Det er absurd at fremstille klima- og sexismekampene som generationskonflikter

Hvis man placerede folk i politiske kasser alt efter deres stjernetegn, ville alle kunne se det absurde. Men det er også et problem at bruge fødselstidspunktet til at fremmane skyttegravskrige mellem ’unge’ og ’ældre’ i spørgsmål som klima og sexisme, skriver kulturforsker og naturyogalærer Anne Leonora Blaakilde i dette debatindlæg
Det er et problem at bruge fødselstidspunkt til at fremmane skyttegravskrige mellem ’unge’ og ’ældre’ i spørgsmål som klima og sexisme. Her fører Greta Thunberg an i skolestrejke for klimaet.

Det er et problem at bruge fødselstidspunkt til at fremmane skyttegravskrige mellem ’unge’ og ’ældre’ i spørgsmål som klima og sexisme. Her fører Greta Thunberg an i skolestrejke for klimaet.

TT News Agency

22. oktober 2020

’Hvis du er født i vandmandens tegn, er du en af klimatosserne, men hvis du er stenbuk, er du et klimasvin’.

Det lyder absurd at henvise til horoskopet som afgørende for, hvordan folk forholder sig til samfundsmæssige problemer, og hvem stejler ikke over at blive puttet i en kasse ud fra sit fødselstidspunkt? Det sker ikke desto mindre tit i det offentlige rum. I medierne hører man nu ofte, at der er en generationskløft, hvor de unge forsøger at råbe de ældre op, og det drejer sig både om klimakrise og sexisme.

Det skæbnebestemmende fødselstidspunkt peger her ikke på en astrologisk fortolkning, men derimod på en generationsmæssig karakteristik. Generationer bliver udskåret i form og benævnt med et hav af forskellige betegnelser som x’er, y’er, millennials, boomere, z’er eller det gode gamle 68’ere. Dertil kommer så alle de identitetsbærende karakteristikker, som de medfører, se for eksempel Mathilde Moestrups klumme den 8. oktober, »Den sidste forkælede generation«.

Næsten 100 år efter, at sociologen Karl Mannheim i 1928 udgav essayet »Das Problem der Generationen«, er det sociologiske generationsbegreb gået helt amok i den offentlige diskurs, og der er nu så mange betegnelser, at hver generation kan have flere titler på én gang.

Ideen med det sociologiske generationsbegreb er, at mennesker, som er født på samme tidspunkt og under nogenlunde samme vilkår, eksempelvis under en krig, får et mærke for livet og dermed en fælles generationsbevidsthed.

Men generationsforskere er ret uenige om, hvordan og hvor meget vi kan anvende generation som et sociologisk begreb, fordi det rummer lige så mange fælder for kassetænkning, som astrologien gør.

Forskningen har flere forskellige måder at definere generationsbegrebet på. Hvis vi har styr på dem, kan vi da godt diskutere generationer, men så længe ordet bruges i flæng, kunne vi næsten lige så godt tale om stjernetegn.

Medieskabt skyttegravskrig

I P1 Morgen den 17. oktober blev den problematiske brug af generationsbegrebet illustreret i et indslag om det, værterne kaldte en »generationskløft«.

Generationsbetegnelser kan, ligesom ordene »unge« og »ældre«, der også nævnes i indslaget, bruges til at sætte mærkater på folk alene på baggrund af deres alder, så de fremstår som en homogen masse eller firkantet kasse. Og når man har gjort det, kan man sætte disse to kasser op over for hinanden og italesætte en ’kløft’.

Herved overses det fejlagtigt, at dem, som er født samtidig, bliver presset ned i samme kasse, uanset at de måske slet ikke mener det samme som de andre i kassen, eller måske ovenikøbet er enige med nogen af dem, der er i de andre kasser, hvor de i øvrigt heller ikke er ens. Generationsbetegnelser bruges som homogeniseringsforme og som fundament for forestillede fællesskaber, der uvilkårligt bliver til ’os versus dem’.

Dette greb bruges igen og igen, når der tales om klimakrisen. Det er »de unges kamp« for en fremtid, mens »de ældre« er skyldnere og udskammes for deres frås.

I 2019 lancerede Mellemfolkeligt Samvirke en kampagne for at illustrere verdens CO2-aftryk. Målet pr. indbygger var to-tre ton, illustreret af en ung pige med mørkt hår. Det danske forbrug på 17 ton pr. indbygger blev illustreret af en pæn, ældre dame med farvet hår. Den gamle synder til venstre og det unge håb til højre. ’De unges’ krav om at tage klimakrisen alvorligt er kraftigt medieret og politiseret, eksempelvis ved Greta Thunbergs dundertaler mod de voksne, og i Berlingske i 2019 med en videokampagne, hvor en dansk pige udtaler: »Voksne har spist for meget kød, kørt alt for meget og fløjet for meget.«

I P1 Morgen forsøgte journalisterne sammen med en fremtidsforsker at fastholde forestillingen om generationer som generaliserbare enheder. Maria Dohn nævnte, at hun var lige så gammel som eksperten og derfor »lidt i familie« med hende. De var begge 56 år. Bjarne Steensbeck spurgte så eksperten, om hun selv kunne mærke, at hun så anderledes på klima og sexisme end »de unge«. Svaret var: »Det tror jeg ikke, for jeg er selv en gammel feminist.«

Ups, der røg generationskasketten, og da Steensbeck fortsatte med at spørge efter et »prototypesvar fra de ældre«, begyndte hun at henvise til »nogle mænd« og bevægede sig altså over i en ny kategori; kønnet.

Det er ikke let med kategorier, hverken når de drejer sig om køn, alder, generationer eller stjernetegn. Men de er gode til at fjerne fokus fra det væsentlige, nemlig hvad vi mener og tror på hver især. Desværre kan de også bidrage til skyttegravskrige, og det har vi bestemt ikke brug for i kampen mod sexisme og klimakrise. Bliv hellere medlem af Bedsteforældrenes Klimaaktion.

Anne Leonora Blaakilde er selvstændig naturyogalærer og lektor ved Roskilde Universitet.

Vendingen ’OK boomer’ lå dejligt lunt i svinget for os millennials, der gerne både vil have ondt af os selv og håne vores forældre. Men nu står vi selv tilbage og ser lidt pinlige ud, mens generation z kræver klimahandling og forandrer verden, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Maya Drøschler
  • Steen K Petersen
  • Carsten Munk
  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
  • Hans Larsen
  • Kristian Nielsen
  • Torsten Jacobsen
Maj-Britt Kent Hansen, Lise Lotte Rahbek, Maya Drøschler, Steen K Petersen, Carsten Munk, Christian Mondrup, David Zennaro, Hans Larsen, Kristian Nielsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Selvfølgelig kan man ikke skære alle i en generation over en kam, men det udelukker ikke at der kan være tendenser og holdninger, der er mere udbredt i en generation end i en anden. Derfor kan der være en vis fornuft i at tale om en kløft i spørgsmål som fx klima. Og det siger jeg ikke,
for at der kan udråbes skurke og helte, for jeg tvivler på, at den unge generation - trods miljøbevidsthed og aktivisme - bliver væsentlig mindre belastende for klimaet end den gamle.

Torben S, Thomas T. Jensen og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Det er holdninger skabt af den virkelighed man lever i og de problemer man bliver påduttet af medier og politikere.

Rødstrømper har i dag intet tilfældes med feminister andet end at vi kan blive enige om at ligestilling er godt og skal eksisterer på alle niveauer. Hvordan man vil opnå det og hvad det reelt betyder skal man kun gense Mette Fugl vs Twerk Queen interviewet for at forstå forskellene i opfattelsen af.

Generationskløfter er virkelige. Det ændrer vel ikke noget at der er undtagelser til reglerne.

kjeld hougaard, Niki Dan Berthelsen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Naturligvis er det en generalisering - og skal som alle andre generaliseringer, tages med et vist forbehold.
Men de fleste generaliseringer er alligevel brugbare abstraktioner for at forstå overordnede trends.
Og der er ingen tvivl om at den unge generation med Metoo, veganisme, klimabevidsthed etc. er disponeret og formet helt anderledes end 68'erne, som voksede op i et overflod og en forbrugsfest. De nye generationer vokser op i noget, der mest ligner sidste akt inden tæppefald. Det er klart, at det præger dem stærkt, som har det meste af deres liv for sig.

Verden har simpelthen ændret sig irreversibelt siden dengang. Hele menneskeheden står med panden mod muren nu - men nogen mærker det mere end andre.

/O

Jeppe Lindholm

Rød mod blå, gamle mod unge, mænd mod kvinder. Det går jo virkelig godt i verdens lykkeligste land. For 14 dage siden stod vi sammen mod corona. Nu er det alle mod alle tilsyneladende.

- Udlandet må undre sig mere og mere. Vi både blæser og har mel i munden.

Peter Ravn-Olesen

Tak for et godt indspark. Jeg kan være enige i ovenstående kommentarer, men det er grundlæggende sundt ikke at generalisere unge mennesker.

Jeppe Lindholm

Du kan faktisk godt støde på unge damer som synes nu er det ved at være ude i overdrevet med den her ligestilling, som minder mere og mere om positiv særbehandling af kvinder - Og det har intet med ligestilling at gøre.

Tværtimod.

Jeppe Lindholm

Mens Neil Armstrong satte sin fod på månen som det første menneske i historien i juli 1969, fløj den kvindelige kosmonaut Valentina Tereshkova som den første kvinde i historien i June 1963 ud i rummet.

Mens USA og resten af vesten bygger sine værdier på den kristne religion, var Sovjetunionen bygget på værdier om ligestilling.

Et godt indspark.
jeg kender både unge og gamle, som sviner - og ditto ikke gør det.
Og flest, som behandler hinanden ordentligt - og nogle, som ikke gør.
Del og hersk er en splittelsesstrategi - den skal vi modarbejde.

kjeld hougaard

Skribenten synes så dybt engageret i ”higen og søgen i gamle bøger…..” at hun ikke ser virkeligheden: omkring 10% af mennesker tænker nyt – vi andre følger strømmen. ”fisken svømmer hvor vandet flyder”. Det synes være et biologisk faktum, som jeg først blev opmærksom på gennem Tord Nørretranders bog ”Mærk Verden”, at gamle hjerner ikke forandrer verden. Det gør unge. Vi kan se i forrige århundrede: Einstein, Lenin, Heisenberg, Deng Xiaoping, Bill Gates, Zuckerberg med flere var unge da de tænkte nyt som forandrede verden. Klima forandringer relateret til afbrænding af olie var en videnskabelig accepteret sandhed for mere end 40 år. Det var Thunberg, en lille pige, som gjordet det globalt accepteret i brede befolkningslag – siden kom de unge, som bliver dem det faktisk berør – derefter følger ”fiskene som svømmer hvor vandet flyder”. Selv ældre herrer finder en ære i klima kampagner. Kreti og Pleti bidrager med en til intet forpligtende underskrift. HC Andersen beskrev ungdommens overlegenhed i nytænkning i ”Kejserens nye klæder”, og ”Nattergalen”. Søren Kierkegaard skrev Enten Eller inden han blev 30 – og ”jeg taler helst med børn, om dem kan man tro de bliver fornuftsmennesker. Dem der er blevet det? Herre-Jemini!”