Læserbrev

Dette er mit afskedsbrev til Arsenal, den fodboldklub, jeg har holdt med i 16 år

I fodbold har kapitalismen overtaget. Senest har Arsenal med udelukkelsen af Mesut Özil bevist, at det kun handler om forretninger. Han måtte væk, fordi han kritiserede Kina – og dermed bragte forretningen i fare, skriver forhenværende fodboldfan Peter Bjørnbak i dette debatindlæg
I fodbold har kapitalismen overtaget. Senest har Arsenal med udelukkelsen af Mesut Özil bevist, at det kun handler om forretninger. Han måtte væk, fordi han kritiserede Kina – og dermed bragte forretningen i fare, skriver forhenværende fodboldfan Peter Bjørnbak i dette debatindlæg

David Klein

28. oktober 2020

Jeg slår op med Arsenal. For jeg føler mig efterhånden så dum, når jeg sidder der og klapper ad et hypermoderne engelsk milliardselskab.

Senest følte jeg mig dum i sagen om den tysk-tyrkiske midtbanespiller Mesut Özil. Sidste år skrev han et tweet, hvori han støttede uighurerne i den kinesiske Xinjiang-provins og samtidig rettede kritik mod det undertrykkende kinesiske styre.

I – Arsenal – som jeg ellers sidder og klapper ad, gjorde det bagefter klart, at I ikke støttede hans udtalelse.

I gjorde det, fordi det kinesiske styre truede med seriøse konsekvenser og fjernede Mesut Özil fra alle former for computerspil i landet. Der var milliarder på spil, for Kina er et emerging market, når det kommer til vestlig fodboldkultur.

Sidenhen har I så selv fjernet ham fuldstændigt fra holdkortet. Ikke fordi han er en dårlig fodboldspiller, men fordi han synes, at Kina skulle lade være med at internere et muslimsk mindretal i umenneskelige arbejdslejre.

Og nej, det her handler ikke om den gamle traver med, at man ikke skal blande politik og sport. Men om ikke at lade noget komme i vejen for Arsenals forretninger i Kina. Intet andet.

Derfor må man jo så også betragte Mesut Özil som en medarbejder i en virksomhed. Ligesom alle andre fodboldspillere. Og det skal fodboldfans indse.

Den abstrakte idé om klubfølelse hos fodboldstjerner hører til på historiens mødding, hvor man i øvrigt også kan finde ideen om, at fodbold er folkets sport.

Fans bliver overalt ved med at pådutte spillerne en eller anden moralsk forpligtelse over for dem, selv om de gang på gang bliver pisset på, når spillerne skifter til ærkerivaler eller større lønninger. Det er næsten smuk tragik, men mest af alt er det trist indbildning.

Arsenal spiller bare spillet anno 2020, men jeg håber, at affortryllelsen vil ske for flere fodboldfans end mig.

Tak for kampen.

Peter Bjørnbak er studerende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Finn Jakobsen
  • Alvin Jensen
  • Thomas Tanghus
Finn Jakobsen, Alvin Jensen og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg kan forstå, at du ikke har problemer med at Øzil bruger sin fodboldstatus til at være propagandamaskine for Erdogangsteren

Det er stadigvæk meget, meget uheldigt, at Kina har held til at intimidere virksomheder til at intimidere deres medarbejdere, når de retter en meget berettiget kritik af Kina's meget omfattende krænkelser af menneskerettighederne.

Frihed, ytringsfrihed og demokrati er ufatteligt vigtigt, og det er ikke noget vi kan tage for givet. Derfor er det altafgørende, at myndigheder og virksomheder i verdens demokratiske lande kritiserer grove krænkelser af menneskerettighederne, og indfører nødvendige sanktioner - selv om det koster økonomisk på den korte bane.

Nicolai Jensen

Jeg bliver lidt provokeret, når du skriver, at Özil er pillet af holdkortet pga. hans kritik af det kinesiske styre. Det er det du bygger hele dit debatindlæg på. Jeg bliver simpelthen nødt til at vide, hvor har du læst det, og endnu mere, hvordan er du sikker på det? For selvom det selvfølgelig ikke er noget Arsenal går ud og siger direkte, så er det heller ikke en selvfølgelighed, at det er tilfældet. Du får det også til at lyde som om, Arsenal har det "fint" med Kinas handlinger. De tager afstand fra politiske holdninger fra deres spillere. De prøver at adskille politik og fodbold - dem gamle traver, du ved.

Den Özil som jeg har set, har længe lignet en mand, hvis ben er stået af for længe siden, desværre. Min egen vurdering; "han er simpelthen ikke god nok og hold da op, hvor skaber han meget bøvl". Den klub som nu ikke udtager ham til sin trup på 25 mand, har prøvet at skille sig af med ham før Kina-kritikken og haft ham på holdkortet efter. Det er en meget kontroversiel spiller, der har haft flere ferie- og sygedage end nogen anden Arsenal-spiller og en spiller, der bliver hjemme, når der skal spilles kampe i Ukraine eller andre fjerntliggende steder. En spiller, som skal have en del ekstra opmærksomhed og længere snor ifølge Arsene Wenger. Det er en spiller med en kæmpe fanskare og med flere følgere på sociale medier end alle de resterende Arsenal-spillere tilsammen. Hver gang Özil ikke har præsteret, startet inde, skidt kropssprog, ikke med i Ukraine, sygdom, har Erdogan med til sit bryllup eller hvad det nu ellers er (der har været så ufatteligt meget), har vi skullet snakke Özil. Han har fyldt for meget. Prøv at se nogle de pressemøder trænerne stiller op til efter kampen. Synes jeg det er fedt, at Özil gør os opmærksomme på en sag, jeg aldrig havde hørt om i Kina; "Ja selvfølgelig", men det gør ham ikke til en bedre fodboldspiller eller god for klubben. Der hvor det bliver gråt for mig, er om Özil ikke også er så intelligent nok til at vide, hvornår han giver en indirekte fuck-finger til Arsenal. Özil bakker op om Guendouzi, der ifølge Arsenals manger, Mikel Arteta har handlet uprofessionelt, og derfor er blevet bedt om at finde sig et andet sted at spille. Det kan tolkes som provokerende. Det samme med Gunnersaurus. Ozil vile ikke tage paycut ligesom resten af truppen (pånær 2-3 andre), men går ud og tilbyder at betale hans løn. Det blev modtaget meget blandet. Personligt tror jeg der er lidt sandhed at finde flere steder. Ozil vil gerne gøre noget godt, så han betaler lønnen, men han vil også gerne bibeholde sit brand og give en stikpille til Arsenal. Jeg har set ham vade fra banen under en udskiftning i noget der får rask gang til at ligne sprint, mens Arsenal har været bagud og nægtet at give træneren hånden, fordi han er sur over at blive skiftet ud, selvom han jo har været helt horribel. Han elsker Arsenal, men ikke mere end, at han kan blive fornærmet af at blive skiftet ud, selvom det er for holdets bedste. Han er nok den spiller i min hukommelse, der oftest smider armene i vejret i frustration, når en holdkammerat begår en fejl. Hvis jeg var hans holdkammerat, så ville jeg sgu være frustreret, når træneren snakker holdånd og "ofre sig for hinanden og holdet". Så at du starter dit debatindlæg med den præmis at Ozil bliver ofret i Arsenal pga. politik, og at det er derfor du ikke længere er fan; Kom ind i kampen.

Det er sjovt at snakke fodbold med andre fans og specielt dem der følger den samme klub som dig, fordi man virkelig har holdninger til det der foregår. Det er sjovt når Ozil laver en genialitet eller fodboldspillet sprudler. Det er så nemt at skyde på fodboldfans. Det er også så nemt at sige, at nu handler det for meget om penge. Hvis du er blevet helt sortseer og har brug for lidt opmuntring, så tag et kig på Marcus Rashford. Den mand har gjort mere godt den sidste uge end vi to nogensinde kommer i nærheden af. Kæmpe respekt.

Fair nok du ikke vil være Arsenal fan længere. Fair nok du ikke gider at heppe på FC Enterprise nummer 5 i England. Men for mig er det traditioner. Jeg kneb en tåre, da Henry scorede mod Leeds i sin comeback-kamp, fordi man næsten ikke kunne skrive en bedre historie. Narrativer mand. Hvilken fodboldspiller, ville du selv være nu eller da du var lille? Ville det så være lige meget med for hvilken klub, fordi klubben alligevel ikke betyder noget? Eller ville du trods alt helst spille 10 år i Arsenal? Diversiteten i fodbold er cool, flere kulturer sammen og mangfoldighed. Per Mertesacker er interessant, der vil udvikle dannede og sunde mennesker og ikke "bare" fodboldsspillere på akademiet. Fodboldspillere er jo små drenge og pigers forbilleder. Den næste Haarder eller Laudrup. Jul, fødselsdage, kunst, sport, politik, religion osv. der er så meget vi bilder os ind, hvor kapitalisme er grim. Min pointe er egentlig bare, at der er grimme sider af rigtig mange ting og måske du har glemt noget af det positive ved fodbold, fordi du har fået nye venner på studiet, der er dannede og ikke fatter, hvorfor man står og råber med en klaphat på, når det i virkeligheden bare handler om en læderbold, penge og dyre biler. Din grænse kan være overskredet og det respekterer jeg. Det er dog en vild påstand du slynger ud som om, det er sandheden. Det er virkelig simpelt og unuanceret.