Kommentar

Dan Jørgensen bør kæmpe for et højt klimamål i EU, ikke stille sig tilfreds med 55 procent

EU’s kommende klimalov er verdens vigtigste, for den kan blive den gnist, der for alvor sætter fut i den globale klimaindsats til COP26 næste år. Håbet lever, men ikke hvis klimaministeren bliver ved med at arbejde for et håbløst uambitiøst klimamål, skriver Margrete Auken, Kira Marie Peter-Hansen, Signe Munk og Anne Valentina Berthelsen (SF) i dette debatindlæg
Klimaminister Dan Jørgensen bør sørge for, at EU’s klimamål er mere ambitiøst end de 55 procent, som EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, for nylig fastslog, at hun går efter. Det skriver medlemmer fra SF i dette debatindlæg.

Klimaminister Dan Jørgensen bør sørge for, at EU’s klimamål er mere ambitiøst end de 55 procent, som EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, for nylig fastslog, at hun går efter. Det skriver medlemmer fra SF i dette debatindlæg.

Peter Nygaard

6. oktober 2020

Vi er lige gået ind i en meget vigtig måned for klimaet. Det starter på onsdag, hvor Folketinget skal forhandle om mandatet, som klimaminister Dan Jørgensen skal have med til forhandlingerne om EU’s klimalov den 23. oktober.

I november næste år mødes ledere, forskere og grønne organisationer fra hele verden til FN’s klimatopmøde COP26 i Glasgow. Topmødet er den afgørende brik i verdens klimapolitiske puslespil, det vigtigste klimatopmøde siden det i Paris – måske det vigtigste nogensinde.

Det er nemlig her, landene skal sætte handling bag de håndslag, de gav hinanden med Parisaftalen i 2015.

Desværre er der en reel risiko for, at fadæsen, vi så til klimatopmødet i København i 2009, gentager sig. En af grundene til, at COP15 i København floppede, var, at EU ikke mødte op med et ambitiøst udgangspunkt. Omvendt lykkedes COP21 i Paris, fordi EU førte an.

Derfor er EU’s klimalov det es, vi har i ærmet. Derfor er EU’s klimalov verdens vigtigste.

Hvis EU kan møde op til klimatopmødet i 2021 med et ambitiøst klimamål, er det langt sværere for resten af verden at ignorere. Det er sådan – sammen – vi bedst kan gøre en forskel.

Men. For der er et men. Håbet lever kun, hvis Dan Jørgensen (S) og andre progressive klimaministre tør sætte barren højt. Og lige nu svigter vores klimaminister gevaldigt.

En stopklods

Vi ved fra FN’s klimapanel, at hvis vi skal holde temperaturstigningen under 1,5 grader, så skal EU udlede 65 procent mindre i 2030.

Men da EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, for nylig fastslog, at hun går efter »mindst 55 procent«, var Dan Jørgensen hurtig til at klappe hende på skulderen.

»Det skal vi være rigtig glade for,« lød det fra ham. Samtidig kunne man læse, at han gerne ville holde lidt igen med at hæve klimamålet, fordi nogle EU-lande ikke er så ambitiøse som Danmark. Hvad er det for en logik?

Det virker næsten, som om regeringen tror, man kan forhandle med klimaet. At man kan gå udenfor og råbe op i luften: »Det her var alt, vi kunne blive enige om, kan du tage dig til takke med det?« Men den går jo ikke.

Kulsorte EU-lande som Polen og Ungarn og en enorm sort lobby i Bruxelles kæmper allerede fossilindustriens sag. Store sorte virksomheder og organisationer smider milliarder efter at påvirke politikere til at holde klimamålet længst muligt nede.

Men hvis ikke engang Danmark tør kæmpe for det modsatte, for klimaet – hvem gør så?

USA’s tidligere præsident Barack Obama sagde i 2016, at Danmark og resten af Norden »punch above their weight in meeting the challenges of our time«. Vi er et af de lande, andre kigger imod, når de skal se, hvor godt det hele kan gå. Vi bryster os af at være ti skridt foran, af at være drivkraft for resten af verdens forandring.

Men når Dan Jørgensen accepterer et klimamål på 55 procent i EU, gør han Danmark til en stopklods, ikke en drivkraft.

Danmark kan skubbe hele EU

Man hører ofte, at en fordel ved EU er, at Danmark som lille land kan få større indflydelse, når vi arbejder sammen med andre. Den fortælling abonnerer vi også på.

Især i klimakampen er EU godt selskab. Faktisk så godt, at EU er det bedste håb, vi har.

Det var en stor sejr for SF og andre grønne kræfter, da Danmark satte et 2030-reduktionsmål på 70 procent. Men Danmark kan ikke redde klimaet alene.

Europa udleder langt flere drivhusgasser pr. indbygger end Asien, Latinamerika og Afrika, og vi har langt bedre råd til at omstille os, end fattigere lande har. Hvis Europa ikke vil overholde Parisaftalen, hvordan kan vi så forvente, at andre lande vil?

Danmark er allerede førende på det grønne, virksomhederne er klar til høje klimamål, og mange har allerede gjort klimavenlig forretning til deres levebrød. Dansk Erhverv støtter et EU-klimamål på 65 procent, og det er jo ikke så mærkeligt. Progressive industrier har fordel af høje mål, hvis de skal sikre deres investeringer.

Forhandlingerne i Glasgow i november 2021 bliver ikke lette. Vi har en chance for at redde kloden ved forhandlingsbordet med verdens ledere, men kun hvis vi møder op med et ambitiøst mål. Det kan vi kun, hvis vi bliver ved med at punch above our weight.

Klodens eneste rigtige førertrøje er den grønne, EU har på. Den førertrøje må vi for alt i verden ikke tabe, for der er ingen til at gribe den.

Men vi er også nødt til at indse, at med førertrøjen kommer et ansvar. Hvis Dan Jørgensen tør kæmpe for et højere klimamål end 55 procent, bliver andre grønne EU-regeringer nødt til at gå med om bord. Det er nødvendigt, for vi når ikke i mål med halvhjertede forsøg og skrivebordsgrønt.

Så kære Dan Jørgensen: Klimaet er ikke en forhandlingspartner, og vi burde ikke diskutere, om EU skal nå de nødvendige 65 procent. Det er vi nødt til. Hvis du tør gå ind på arenaen og vise, at Danmark kan lede os på vej, lever håbet stadig.

Margrete Auken, Kira Marie Peter-Hansen, Signe Munk og Anne Valentina Berthelsen, hhv. medlemmer af Europa-Parlamentet, klimaordfører og EU-ordfører for SF

Appel for klimaet

139 fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, politik, bevægelser og institutioner er på Dagbladet Informations initiativ gået sammen i en appel til regeringen og Folketinget. De opfordrer til, at der sættes handling bag Danmarks flotte mål om CO2-reduktion – ikke senere, men allerede dette efterår. Blandt dig i debatten med hashtagget #klimaappel. Og hvis du vil støtte appellen, kan du skrive under her.

Andre artikler i dette tillæg

  • Klimaappel til regeringen: Skriv under her

    6. oktober 2020
    Flere tusinde mennesker har tilsluttet sig den klimaappel, som 139 erhvervsledere, forskere og institutionsledere på Folketingets åbningsdag retter mod regeringen. Her kan du selv føje dit navn til listen
  • 139 erhvervsfolk, forskere og politikere retter klimaappel til regeringen

    6. oktober 2020
    Forhenværende klimakommissær Connie Hedegaard, Grundfos’ adm. dir. Mads Nipper og 137 andre fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, civilsamfundet og politik har på Informations initiativ underskrevet en klimaappel til regering og folketing. De advarer om, at tiden er ved at løbe ud. Du kan støtte appellen ved at underskrive her
  • Erhvervsleder, tidligere kommissær og forsker: Derfor skrev vi under

    6. oktober 2020
    139 fremtrædende erhvervsledere, forskere, og formænd for brancheorganisationer har sammen med blandt andre ungdomsbevægelser, grønne organisationer og politikere skrevet under på en appel til regeringen og Folketinget om at sikre, at Danmark lever op til målene i klimaloven. Information har spurgt en række af dem, hvorfor de har skrevet under
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Ete Forchhammer
Thomas Tanghus og Ete Forchhammer anbefalede denne artikel

Kommentarer