Læserbrev

Elbiler bliver aldrig løsningen på klimakrisen - brug pengene på grøn offentlig transport

Offentlig transport er uden tvivl den transportform, der bedst betaler sig i klimaregnskabet. Alligevel fokuserer regeringen udelukkende på elbiler og afsporer dermed hele debatten om omlægningen af den trafikale infrastruktur, skriver Otto Sidenius og Helle Hesdorf i dette debatindlæg
6. oktober 2020

For tiden diskuteres det, hvor mange penge der skal bruges på at udskifte benzin- og dieselbiler med elbiler. Og beløbene er på mange milliarder.

Men lige meget hvor mange penge vi bruger, bliver det ikke et totalt skift. Der vil, når planerne er gennemført, være millioner benzinbiler på vejene i mange år endnu. Alt tyder på, at vognparken vokser i de kommende år. I dag sidder der i gennemsnit 1,3 person i hver bil, der kører på vejene, og det er almindeligt i en husstand at have to, hvis ikke tre eller fire. Ydermere ser vi, at bilerne bliver større og har mere ekstraudstyr, hvilket alt sammen er med til at tære på jordens ressourcer både ved produktion og anvendelse.

Mange af disse problemer gælder også elbilerne. Ikke bare fylder de lige så meget i landskabet som de konventionelle biler, men de slider også på de sparsomme forekomster af sjældne jordarter til brug i deres batterier.

Trængselsproblemerne i de store byer, luftforureningen og CO2-udslip kunne reduceres til et minimum, hvis vi satsede på kollektive løsninger i stedet for private. Men stik imod al sund fornuft er den kollektive trafik blevet udsultet gennem årtier. I stedet for at se den som løsningen, ser man den som et dyrt problem, der konstant kræver nye løsninger i form af nedskæringer, opsplitning og privatisering.

Når klima- og miljøspørgsmål bringes på banen i forhold til transportsektoren, er svaret altid elbiler i stedet. Som var det en magisk formular, der løser alle problemer. Men elbiler bliver aldrig løsningen på klima- og miljøproblemerne.

Det er på tide, at regeringens støttepartier i det ’grønne’ flertal, sætter den kollektive transport på dagsordenen. Tænk, hvis vi kunne skrotte alle motorvejsplanerne og bruge de penge fornuftigt. Luxembourg har valgt at gøre alt offentlig transport gratis, hvorfor ikke gøre det i Danmark også?

Diskussionen om, hvorvidt vi skal have en halv eller en hel million flere elbiler, er en afsporing fra det, vi virkelig burde debattere: Hvordan får vi skabt en radikal omlægning af den trafikale infrastruktur til gavn for vores egen og kommende generationers liv og overlevelse?

Otto Sidenius og Helle Hesdorf er musikere.

Appel for klimaet

139 fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, politik, bevægelser og institutioner er på Dagbladet Informations initiativ gået sammen i en appel til regeringen og Folketinget. De opfordrer til, at der sættes handling bag Danmarks flotte mål om CO2-reduktion – ikke senere, men allerede dette efterår. Blandt dig i debatten med hashtagget #klimaappel. Og hvis du vil støtte appellen, kan du skrive under her.

Andre artikler i dette tillæg

  • Klimaappel til regeringen: Skriv under her

    6. oktober 2020
    Flere tusinde mennesker har tilsluttet sig den klimaappel, som 139 erhvervsledere, forskere og institutionsledere på Folketingets åbningsdag retter mod regeringen. Her kan du selv føje dit navn til listen
  • 139 erhvervsfolk, forskere og politikere retter klimaappel til regeringen

    6. oktober 2020
    Forhenværende klimakommissær Connie Hedegaard, Grundfos’ adm. dir. Mads Nipper og 137 andre fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, civilsamfundet og politik har på Informations initiativ underskrevet en klimaappel til regering og folketing. De advarer om, at tiden er ved at løbe ud. Du kan støtte appellen ved at underskrive her
  • Erhvervsleder, tidligere kommissær og forsker: Derfor skrev vi under

    6. oktober 2020
    139 fremtrædende erhvervsledere, forskere, og formænd for brancheorganisationer har sammen med blandt andre ungdomsbevægelser, grønne organisationer og politikere skrevet under på en appel til regeringen og Folketinget om at sikre, at Danmark lever op til målene i klimaloven. Information har spurgt en række af dem, hvorfor de har skrevet under
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Brunchmann
  • Per Christiansen
  • Anker Nielsen
  • Jens Flø
  • Eva Kjeldsen
  • Trond Meiring
  • Gert Romme
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Dan D. Jensen
  • Flemming Berger
  • Steen K Petersen
  • Dorte Sørensen
  • lars søgaard-jensen
  • Marianne Stockmarr
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Anker Heegaard
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Anker Sørensen
  • Werner Gass
  • Anne Søgaard
  • Lise Lotte Rahbek
Jan Brunchmann, Per Christiansen, Anker Nielsen, Jens Flø, Eva Kjeldsen, Trond Meiring, Gert Romme, Klaus Lundahl Engelholt, Dan D. Jensen, Flemming Berger, Steen K Petersen, Dorte Sørensen, lars søgaard-jensen, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, Anker Heegaard, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Sørensen, Werner Gass, Anne Søgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Elbiler kræver ligesom fossilbiler dæk, mekanikerværksteder, interiør, låsesystemer, sikkerhed, garager, indkørsler og motorveje i stor stil. Ressourcer, som kan bruges bedre.

Elbiler er ikke nogen løsning. Det er bare en mindre dårlig løsning end den eksisterende bilisme, men stadig ikke nogen løsning overhovedet.

Angela Heinemeier, Randi Christiansen, Erik Winberg, Alvin Jensen, Per Christiansen, gregers hoff, Kurt Bay, Niels-Holger Nielsen, Ruth Sørensen, Hans Jørgen Larsen, Ninna Maria Slott Andersen, Søren Dahl, Trond Meiring, Kim Vildnis, Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Jakob Sulsbrück Møller, Kent Bajer, Per Torbensen, Carsten Munk, Steen K Petersen, Hans Larsen, P.G. Olsen, Dorte Sørensen, lars søgaard-jensen, Marianne Stockmarr, Anker Heegaard, Eva Schwanenflügel, Poul Anker Sørensen og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Det her er så vigtig en debat at tage. De enorme ressourcer der indgår i produktion af privatbiler forsvinder ikke fordi man skifter brændstof ud med el.

Man burde pålægge firmaer som Flixbus at der skal køres regelmæssigt og ikke kun i myldretid. Samtidig kan man tilgodese dem med at ruterne godt må have flere stop.

Alvin Jensen, Ruth Sørensen, Søren Dahl, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hyppighed og rute sammenhæng vil nok være det vigtigste for at få folk til at se fordelene ved kollektivtrafik. Samt at prisen ikke er højre end bilbrug som den mange gange er i dag.

Ole Henriksen, Alvin Jensen, Søren Dahl, Peter Mikkelsen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
John Berg Andersen

Typisk Københavner nærsynethed. Ja, i storbyerne kan kollektiv transport fungere, men det kommer det aldrig til på landet. Så derfor skal vi både have kollektiv trafik på el og elbiler.

Randi Christiansen, Carsten Dybkjær, Adam Roosen, Per Christensen, Jens Flø, David Zennaro, Torben Bruhn Andersen, Søren Dahl, Rolf Andersen, Erik Jakobsen, Klaus Lundahl Engelholt og Finn Thøgersen anbefalede denne kommentar

"Typisk Københavner nærsynethed. Ja, i storbyerne kan kollektiv transport "

Enig. Det virker som om nogen vil have at vi alle bor i samme højhus hvorefter vi kan nøjes med solcelle drevne elevatorer.

Ib Christoffersen, Bent Nørgaard, Jens Flø, Søren Dahl, Rolf Andersen, John Berg Andersen, Dan D. Jensen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

John Berg Andersen
Spar på krudtet. Jeg bor på landet og er sgutte nogen nærsynet storbybo.

Det er en dårlig spiral, der foregår med nedskæringer i den offentlige transport på landet. Jo færre busser, jo færre landboer kan undvære bil. Jo flere der køber ekstra biler, jo færre tager bussen og så kan regionerne jo lige så godt sløjfe flere busruter, hvorefter ingen kan nøjes med kun 2 busser om dagen og de gamle og de unge flytter til byerne .. osv osv osv.

Randi Christiansen, Ole Henriksen, Christel Gruner-Olesen, Alvin Jensen, Per Christiansen, Steen K Petersen, Per Torbensen, Jens Flø, Jesper Lerche, Ninna Maria Slott Andersen, Trond Meiring, Carsten Munk, Jakob Sulsbrück Møller, Dan D. Jensen, Helle Degnbol og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
John Berg Andersen

Kollektiv trafik er ikke altid det mest bæredygtige.
Mange buslinier kører med mere eller mindre tomme busser. Og en mange tons tung dieselbus udleder godt nok meget mere CO2 og partikel forurener meget mere end en personbil. Og hvis den personbil så tilmed er en elbil, så burde der ikke være tvivl om, hvad der er mest miljørigtigt.
Men igen, inde i København foretrækker jeg også, at tage tog og bus i stedet for min bil.

Bent Nørgaard, Torbjørn Methmann og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Der er jo ikke tegn i sol og måne på, at der kommer forbedringer i (grøn) kollektiv trafik på landet. Og selv hvis der gjorde, kan det ikke løse alle problemer. Bor du ude i ”det åbne land”? – har du skæve arbejdstider? – hvor langt skal du pendle? – er du håndværker og skal have værktøj med? Er du så heldig at bo i en landsby med busforbindelse eller langs en landevej med busrute kan det i bedste fald løse en del af dit lokale transportbehov (fx til/fra nærmeste større by), og det er fint hvis du arbejder/går i skole/læser mere eller mindre lokalt, men ikke hvis du har bare lidt skæve arbejdstider. På fx Midt-, Vest- og Sydsjælland skal du godt nok bo i eller tæt på en stationsby, hvis det skal være realistisk at pendle med toget til Storkøbenhavn (hvor du måske endda skal videre på tværs af Københavns ”fingre” for at nå din arbejdsplads).

Det er storbysnævert at stille det op som enten/eller. Vi skal både have grøn og gerne gratis, velfungerende kollektiv trafik, elbiler, tilskyndelser til at køre uden for myldretiderne og mere udbredt hjemmearbejde, hvor det er muligt.

Alvin Jensen, Martin Bæksgaard Jakobsen, Peter Høivang, Jens Flø, Kim Vildnis og John Berg Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der er ingen naturlov, at busser skal have samme størrelse eller kapacitet på alle ruter.

Arbejdsmarkedets krav spiller ind i transport-problematikken.
Men da ingen (host) ønsker så meget som at diskutere det eksisterende arbejdsmarkeds krav om flexibilitet og transport, så bliver miljøhensynene derefter. Man skal bare hviske "arbejdspladser", så bliver politikere helt stive i blikket. At RÅBE KLIMEKRISE får dem bare til rynke panden.

Randi Christiansen, Ole Henriksen, Alvin Jensen, Per Christiansen, Ruth Sørensen, Trond Meiring og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

TELEBUSSER.

Jeg tror ikke, at man slipper af med private biler. Til gengæld tyder udviklingen nu på, at salget af våd-gasdrevne biler vil overhale salget af el-biler i løbet af de næste 5-7 år. Se blot på hvor mange vådgasbiler der udbydes i Europa (uden om Danmark) allerede nu.

Omkring den kollektive trafik bør man nok i Danmark se lidt nærmere på begrebet telebusser. Da vi for snart en snes år siden købte hus i Sverige, blev vi for første gang mødt af begrebet telebusser. (Vi bor ikke mere fast i Sverige, man har fortsat hus der, og telebusserne kører stadig.

Telebusserne ringer man til eller bruger deres hjemmeside. Man bestiller simpelt hen en bus til at komme til det ønskede sted på det ønske tidspunkt. Man bestiller helst dage i forvejen, men det fungerer faktisk også at bestille ½-1 time i forvejen.

Telebussen har ingen fast rute, men køre i et begrænset område, og læsser de rejsende af på et ønskede sted. Skal man længere væk, mødet telebussen en anden telebus, og veksler rejsende.

Det hele styres af en central computer, der løbende koordinerer telebussernes rute - på samme måde om en GPS. Busserne er i halv størrelse, og de tekniske og software-mæssige systemer opdateres og udbygges løbende.

Det system som Länstrafikken bruger, er et hollandsk koncept, som man betaler for at bruge. Og prisen for denne fleksible service koster faktisk ikke mere, end en normal busdrift vil gøre. Derfor undrer det os, at telebusser ikke har fundet indpas i Danmark, men det skyldes formentlig, at man lader Ariva (Violia eller hvad de netop nu kalder sig) bestemme hele den kollektive bustrafik. .

Randi Christiansen, Torben Bruhn Andersen og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar

Den store løgn er CO2 - nedbringelsen er ganske udmærket, men det er ikke motorkøretøjernes skyld alene.

det er al vores gøren og laden her på kloden der skal gentænkes, - ikke mindst vores demokrati, hvor politikerne skal tage ansvar for udviklingen, og ikke som nu i stedet lader kapitalens bestemme retningen.

Væk med det falske demokrati og mulighederne for det skjulte lobbyarbejde der dagligt foregår overfor vore politikere, - åbne møder i steder for lukkede møder med virksomhedernes lobbyister, og det samme i EU, - for reelt har de kapret demokratiet ved bagdøren.

Har vi reelt en "fedme-epidemi eller har vi et politisk fødevareproblem" skabt af industrien, fordi politikerne ikke vil sætte grænser for de fødevarer der må sælges i landet.

"E43 eller stabilisator" eller noget lignende der står på fødevarerpakningerne, - hvad er det for mærkelige ingredienser vi skal have med i rullepølsen, kødpølsen osv., osv., - billige fyldstoffer som ikke bidrager meget til Folkesundheden, med bidrager langt mere til fortjenesten.

Sygdomme afledt af disse lobbyisters virke i lukkede øder med politikerne, og som efterlader forbrugerne helt uden mulighed for gennemsigt og mulighed for at protestere over disse mange forskelligartede stoffer, hvis formål er gevinstmaksimering, i stedet for at bidrage til folkesundheden.

"POLITIKERE" - hank nu op i jer selv og stil krav til fødevarerne og deres sammen sæt, og her kan i passende bruge den viden som vore uddannede fødevarereksperter er i besiddelse af - så fødevareindustrien ikke selv ender med at være den bestemmende myndighed i det skjulte.

Ninna Maria Slott Andersen

Godt emne, meget relevant. -Og det er ikke kun den offentlige transport i storbyerne, der skal udbygges. Bor man på landet, skal offentlig transport også være et reel alternativ.

Ib Christensen

En ting jeg undre mig over ved fokuset på elbiler.
Er der egentlig nogen plan for hvordan de og deres batterier skal håndteres ved ophugning?

Randi Christiansen, Bent Nørgaard, Per Torbensen, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@ Nils Bøjden,

Jeg er ikke helt klar over, hvad du mener med at telebusser blot er private biler.

Men de telebusser som jeg oplyser om, er faktisk organiseret som offentlige busselskaber, der er ejet og drevet af svenske län. Og de 22 svenske län er egentlig selvstændige delstater med egne lovgivne parlamenter.

Busserne er ikke personbiler, men er opbygget som regulære busser, hvoraf langt de fleste er i ½ længde.

Nu ved jeg selvklart ikke, hvilke drivmiddel alle de forskellige läns busser anvender. Men i "vores område" er der tale om bio-gas fra svenske kommuners renovationsbehandling, som busserne har i store tanke på taget. Men de busfabrikaterne hedder jeg umiddelbart husker, hedder Volvo, Scania, Man og Mercedes Benz, og alle fabrikker bygger jo busser og lastbiler til alle de forskellig drivmidler, der er fremme, og efterhånden er der udviklet en del alternative brændstoffer og systemer. Faktisk er fabrikker til tunge køretøjer længere fremme i udviklingen end personbils-fabrikkerne.

Jeg synes, det er et sympatisk synspunkt, men som inkarneret bilist kan jeg ikke støtte det. Jeg hader at være så tæt på fremmede mennesker, som man er nødt til i kollektiv transport. Og jeg elsker friheden ved at kunne køre hvorhen jeg vil. Den glæde er man nødt til at tage med i sine planer. Og det er formodentlig også derfor indlæg som dette ikke vil ændre ret meget.

Randi Christiansen, Adam Roosen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

David Zennaro
Ville det ændre sig, hvis indretningen i off. transport, både tog og bus, ændrede sig fra 'storrumskupeer' til mindre rum, og/eller du f.eks kunne tage en cykel med i off transport, så du derfra kunne køre lige derhen, du vil?

Hans Jørgen Larsen

Elbiler er fint i en række tilfælde, men: Der er et stort problem med manglende ladeilnfrastruktur. Det er problematisk med produktion og destruktion af bilens batteri efter ca. 8-10 år. Der er mineraler i batteriet som er uhyre kostbare. Endelig er det groteske at tænke på, at en el-bil med f.eks. Et 30 KW batteri altid vil køre rundt med ca 300 kg dødvægt. 50 KW batteri med ca 450-500 kg. Det er en slags energispild at transportere. En brintdreven bil er noget helt andet, og en mere langsigtet bæredygtig løsning.

Ib Christoffersen

Offentlig transport er jo livsfarlig og vil være det år frem. Så spørgsmålet er elbil eller diesel/benzin. Ud fra et afgifts synsponkt er elbilen håbløs. Så mon ikke vi bare fortsætter med diesel/benzin biler.

Det er klart, at det var bedre at køre i de gamle 6 personers kupeer end de nuværende storrumskupeer i både tog og S-tog. Men en tur med bybus i København sidste år var også en pine, fordi der var masser af flimmer fra skærme. Så vidt jeg ved, var der også tidligere lyd på, og det er da en god ting, at de har slukket for den, men den visuelle forurening er ikke til at holde ud.

Per Torbensen, Dennis Jørgensen, Per Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@ Jens Kofoed,

Udenfor EU ved jeg det ikke. Måske er det det vilde vesten, hvor smarte virksomheder kupper sig til de værdifulde materialer, der er i disse batterier.

Men i EU må intet af værdi gå til spilde, og her taler vi om meget værdifulde materialer. Derfor er der for længe siden defineret strategi for opsamling og genanvendelse af bilbatterier. Men allerede nu er der specielfirmaer, som det store Stena AB, der har investeret ret store summer i udvinding af disse råvarer.

Torbjørn Methmann

Et godt indlæg med en vigtig pointe, som mærkelig nok sjældent bliver nævnt: Elbiler fylder og larmer ligesom benzin- og diselbiler. Det er givet vis et større problem i tæt end tyndt beboede områder. I og med der per definition bor ganske mange mennesker i byer hvor befolkningstætheden er stor, er det vel et tilsvarende stort problem. Det er tankevækkende at lægge mærke til hvor meget af byens rum, der er optaget af bilerne. Det gælder både kørebaner og parkeringspladser, som er areal der ligger fuldstændig goldt hen til opbevaring af tomme biler, der står helt stille. Det forgangne halve år har demonstreret at der dårligt er plads til byboerne mellem husene fordi der fyldt op af biler. Det er trist at tænke sig den udvikling fortsætte.

Alvin Jensen, Per Christiansen, Carsten Munk, Trond Meiring og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Martin Bæksgaard Jakobsen

Lad os være skarpe på, hvad det er for et problem, vi ønsker at løse. Artiklen blander miljø, ressourcer, trængsel, larm, luftforurening og klima sammen, og konkluderer, at offentlig transport er 'bedre' en el-biler. I samme moment undgår man at tage stilling til de problemer, som en afvikling af privatbilismen medfører, hereunder transporttid, fleksibilitet, arbejdespladser, storby vs. land osv.
Det vil nok være en fordel, hvis vi fokuserer diskussionen på, hvordan vi gør privatbilismen mere klimavenlig.

Per Christiansen

Jeg bor på landet i en lille by med 1200 indbyggere. I midten af byen ligger et supermarked. Det betyder, at alle indbyggere har max en kilometer til dette. Alligevel kører langt de fleste voksne i deres bil når de skal købe ind.
Det handler ikke om der må være biler eller ej. Der er bare alt for mange og de bruges ofte ganske uhensigtsmæssigt.
Bildæk står for omkring 60 % af meget giftig mikroplastik der ikke ses men indåndes af såvel mennesker og andre dyr, og også opsuges i grønsager og frugt. Bildæk slitagen er en langt alvorligere passiv rygnings faktor end røgen fra tobak.
Elbiler giver, som vi kender dem i dag, mere mikroplastik end fossilbiler, da de er tungere og derved slider mere på dækkene. Elbiler er nok en smule mindre giftige, når det gælder Co2, men at tro de er noget stort spring fremad er ikke kun naivt, det er også uansvarligt.

Per Torbensen, Ole Frank, Torbjørn Methmann, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Trond Meiring og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

For mig lyder det som om, at vi - befolkningen i Danmark skal have en landsdækkende åben dialog om, hvad det egentlig er for et samfund vi gerne vil leve og bo i.

Indtil nu har vi ladet politikerne og erhvervslivets produktion og behov for arbejdskraft styre samfundsudviklingen.

Det må da være på tide, at vi mennesker begynder at få styringen af vort samfunds udvikling.

Har vi et folkestyre eller har vi det ikke?

Som det er lige nu, lader det til at vi ikke har et folkestyre.

Randi Christiansen, Per Torbensen, Dennis Jørgensen, Esben Lykke, Torbjørn Methmann, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk, Trond Meiring og Per Christiansen anbefalede denne kommentar

"Jeg er ikke helt klar over, hvad du mener med at telebusser blot er private biler."

De gange jeg har set telebusser i funktion er dét taxaer der ringes efter.

Randi Christiansen

Jeg forstår, hvordan bilisterne har det ... et mobilt hjem, hvor fedt er det lige? Desværre er det så ikke en god ide, og andre løsninger må findes. Jeg elsker min cykel - og det er dejligt at gå. Så kan man selv bestemme, og der er ingen fremmede, som kommer for tæt på.

Skal man langt, må god offentlig transport være løsningen. Som i disse tider skal tilbyde god plads og nem og grundig rengøring.

Alt koster penge - og alle vil ha i pose og sæk. Det kan ikke lade sig gøre. Der må og skal omstilles - ellers blir vi omstillet ... af corona, finanskriser og den slags.

Jens Christian Jensen

Min koner er kronisk syg. Hun kan ikke komme rundt med cykel el. bus. Hun er afhængig af en bil. Er hun så et dårligt menneske ?

Randi Christiansen

jens christian jensen - vi er i den situation, at vi som planetart kollektiv kun har råd til at bruge de aller nødvendigste ressourcer. Hvis ikke vi er meget nøjeregnende, risikerer vi en situation, hvor ikke engang nødvendige transportbehov som din kones vil kunne dækkes.

Batterierne til elbiler er en stor miljøbelastning og batterier er dyre og der går mange sjældne og dyre råstoffer til batterierne. Vi bør nok snarere satse på brint, det diskuteres flere steder. Samtidig skal strømmen produceres af kernekraft, og så skal noget af produktionen bruges til at spalte vand i ilt og brint. Der er netop nu ved at blive taget et af de største kernekraftværker i drift i De forenenede Arabiake Emirater. Det har en samlet effekt på 5600 MWe, hvilket til sammenligning svarer til knap 25 % mere end vi har behov for i hele Danmark. Og det har de betalt godt 140 Mia kr for til de Koreanske bygherrer. Det er bare med at komme igang, for kernekraft er løsningen på klima og miljø problemerne. Vi kunne med fordel bygge to værker et i hovedstadsområdet og et ved siden af Studstrupværket nord for Århus, så vil jeg måske også kunne få fjernvarme fra det.

Randi Christensen. Der er ingen udsigt til mangel på råstoffer hverken nu eller i fremtiden. For den teknologiske udvikling vil løse problemerne. Om få år når fusionsenergien kører, det er ved at være tæt på, så vil et menneskes totale behov for energi hele livet kunne være i et badekar i form af vand. Samtidig er vi så heldigt stillet i Danmark at vi har markedsøkonomi og ikke socialisme, og det betyder jo at hvis der er mangel på et råstof, så stiger prisen, og så findes der er anden løsning. Så hvornår slipper råstofferne op: ALDRIG.

Randi Christiansen

Ulrik hermann - jeg interesserer mig for viden - ikke for tyrkertro på evt fremtidige teknologiske løsninger der, hvis de ikke er yderst intelligente, risikerer at skabe nye problemer - som f.eks. din og andres faste tro på, at kernekraft er vejen frem. Det er ikke et spørgsmål om råstoffer, men om hvordan de forvaltes. Den nye fremtidsfortælling handler om at respektere biotopens cirkulære økonomi og lære at leve i fredelig samklang med omgivelserne ikke i et kampklart, overforbrugende modsætningsforhold. Ellers vil vi fortsat få for meget lort i nakken ...