Den offentlige debat er fuld af opråb om kvinders rettigheder, og det er godt. Men få taler om mænds ligestilling.
Et af de mest oversete ligestillingsproblemer i vores samfund handler om mænd og deres børn. Der foregår nemlig en systematisk diskrimination af mænd, der vælger at blive fædre. Det sker i det familieretlige system, hvor mænd nægtes samme muligheder som kvinder for at fungere som forældre for deres egne børn.
Forældre kan naturligvis frit aftale, hvilke roller de skal spille i deres børns liv inden for kernefamiliens rammer. Diskriminationen kommer for alvor til udtryk, når et par går fra hinanden, og der skal findes en løsning, der sikrer børnene en god og tæt kontakt med begge deres forældre. En situation, der opstår for hvert tredje barn. I de tilfælde må man som mand og far se sig underlagt en retstilstand, der underminerer relationen mellem far og barn.
Det familieretlige system hviler på en uudtalt forudsætning om, at moren er barnets primære forælder og omsorgsperson, mens faren ses som en sekundær forælder, der kan spille en begrænset rolle i barnets liv, hvis forholdene ellers taler for det.
Det starter med forældreansvarsloven, hvor man opererer med to fundamentalt forskellige forældreroller, nemlig bopælsforælder og samværsforælder. Den forælder, der bliver bopælsforælder, har barnet boende og kan bestemme over stort set alle forhold i barnets hverdag – herunder hvor i landet barnet skal være bosat, og i udgangspunktet også hvilken kontakt barnet skal have til den anden forælder.
Samværsforælderen derimod har stort set ingen rettigheder, når det gælder kontakt til barnet, og må nøjes med den kontakt, som bopælsforælderen tillader – eller som samværsforælderen i sidste ende har held til at få tilkendt i en samværssag. Lovgivningen hviler således på et princip om den ene forælder som hovedforælder og den anden som tillægsforælder. Et princip, der måske havde en vis berettigelse i virkeligheden for 50 år siden, men som hverken harmonerer med de lighedsprincipper, vi ellers hylder i vores samfund, eller de tendenser, der gør sig gældende blandt nutidens forældre.
Der er selvfølgelig ingen angivelse i forældreansvarsloven af, om det er mor eller far, der skal være bopælsforælder, men når det kommer til praksis, er sagen alligevel temmelig klar. Far skal ikke regne med at blive bopælsforælder, for cirka seks ud af syv børn i brudte familier bor hos deres mor. Dermed overlades det til moren at bestemme, hvilken rolle faren skal spille i det fælles barns liv.
Desværre er det ikke alle kvinder, der evner at se værdien af, at der er en far for deres egne børn, eller som forstår, at mænd og kvinder grundlæggende er lige gode forældre. Alt for mange fædre må derfor se sig kørt ud på et sidespor, når mor med statsmagten i ryggen sætter sig tungt på forældreskabet.
Besøgsven for egne børn
Det fremgår af forældreansvarsloven, at børn har ret til samvær med den forælder, som de ikke bor sammen med, men der er ingen angivelse af hvor meget samvær. Det spørgsmål afgøres i det familieretlige system. Hvis mænd alligevel insisterer på at være forældre for deres børn, må de derfor starte en sag i Familieretshuset. Her måles sagsbehandlingstiderne i halve og hele år, og det er indlysende, at relationen mellem far og barn ikke kan undgå at lide skade i den tid, det tager for forvaltningen at komme på banen. De lange sagsbehandlingstider har dermed en selvforstærkende effekt, der yderligere skævvrider barnets relation til dets forældre.
Når det familieretlige system så endelig træffer en afgørelse om samvær, er det langtfra sikkert, at faren får tilkendt mere end marginal tid med sit barn. Fædre ender derfor let med at få rollen som besøgsven i deres egne børns liv, i stedet for at være den fuldgyldige forælder, som mange mænd naturligt brænder for at være, og som deres børn fortjener.
Det kan derfor heller ikke komme som nogen overraskelse, at samværsforældrene (fædrene) føler sig kørt over i det familieretlige system, mens bopælsforældrene (mødrene) er langt mere tilfredse med systemet. Et mønster, som en ny undersøgelse fra VIVE bekræfter.
Systemet er kilde til konflikt
Det familieretlige system har et stort fokus på, at forældres konflikter ikke må gå ud over børnene, og et højt konfliktniveau fremføres ofte som et argument for at begrænse barnets kontakt med samværsforælderen, uanset hvem der er hovedårsag til konflikten.
Men det tragiske er, at systemets indretning i sig selv er en central kilde til konflikt. Når man i lovgivningen skaber en så markant asymmetri i magtforholdet mellem forældrene, ødelægger man grundlaget for et ligeværdigt samarbejde om de fælles børn. Motivationen til de nødvendige kompromiser i forældreskabet bliver mindre, og sandsynligheden for, at mor kører far over, fordi hun kan, stiger. Betingelserne for et ligeværdigt samarbejde er ganske enkelt ikke til stede.
Manglen på ligestilling i det familieretlige system er udtryk for en grov underkendelse af farens værdi som forælder. Det er ulykkeligt og direkte dumt, at et samfund ikke byder den ressource, som fædrene udgør, velkommen i børnenes liv. Og selv om det måske ikke er gået op for lovgiverne, er der faktisk sket meget i de senere år, når det gælder mænds ønske om at tage del i forældreskabet på lige fod med kvinder.
Engagerede fædre
Tallene i regeringens egen ligestillingsredegørelse fra februar taler for sig selv. Her fremgår det, at »89 procent af danske fædre ønsker at være meget involverede i de første måneder og år af deres børns liv. 86 procent mener, at det er deres ansvar at være stærkt involveret i børnepasningen«. Samtidig fremgår det, at fædrene bruger næsten lige så meget tid sammen med deres børn som mødrene.
En undersøgelse fra VIVE fra 2018 underbygger også mænds stigende engagement i forældreskabet. Rapporten viser en fordobling i andelen af deleordninger de seneste otte år, således at mere end hvert tredje barn i brudte familier nu har en deleordning. Og det er særligt de socialt velstillede, der fører an. Ser man på forældre, hvor faren har en lang videregående uddannelse, har 70 procent af børnene en deleordning, mens det hos forældre med etnisk minoritetsbaggrund ligger helt nede på seks pct. Ligestillingen – og manglen på samme – har således ikke uventet en social og kulturel slagsside.
Mandens deltagelse i forældreskabet er en enestående landvinding for børnene og for ligestillingen. Derfor er det også demokratisk uacceptabelt, at staten modarbejder denne udvikling gennem et forældet og kønsdiskriminerende familieretligt system, der fastholder utidssvarende kønsrollemønstre og underkender forældrenes ligeværd.
De største tabere er børnene, der risikerer at miste en meningsfuld kontakt til deres far og hele familienetværket på farens side. Men der er også samfundsmæssige tab, for ligestilling øges bedst med det gode eksempel, og når staten undergraver relationen mellem børn og deres fædre, trækker den os alle ned.
Der er derfor behov for at etablere et familieretligt system, hvor forældre anerkendes som ligeværdige og som lige nødvendige i barnets opvækst. Som led heri bør en deleordning være udgangspunktet, når forældre går fra hinanden, således at barnet får delt bopæl, medmindre væsentlige forhold taler imod det.
Forældrenes vilje til at samarbejde og deres konkrete forælderevne bør samtidig være afgørende i tvister, så fokus kommer på, hvad der rent faktisk er godt for barnet, i stedet for at systemet blindt forlader sig på forældede kønsroller, hvor mor ses som barnets sikre havn og far som en, der kan undværes.
Jakob Birklund Andersen, far og kandidat i statskundskab
Det er forbilledligt med den grad af ligestilling kvinder har opnået på arbejdsmarkedet. Mænds ligestilling på familieområdet er omkring 50 år efter. Så det er klart her det trænger til at blive rykket.
Jeg tror endda det vil skubbe den sidste rest af ulighed på arbejdsmarkedet på plads.
Der er uden tvivl mange urimeligheder i det familieretlige system. Det kan jeg ikke vurdere. Men årsagen til forskelsbehandlingen stikker i givet fald dybere end skilsmisse-situationen. Asymetrien mellem fars og mors ansvar starter allerede i barselslovgivningen, hvor det jo også er moderen, der anses for den primære omsorgsansvarlige. Mænd kan tage barsel, hvis de vil – moderen forventes at tage ansvaret på sig, uanset hvor belejligt eller ubelejligt det måtte være i forhold til andre livsinteresser. Hvis 89% af mændene virkelig er interesserede i at spille en større rolle i børnenes liv, hvorfor afspejler denne interesse sig så ikke i mænds andel af barselsorloven?
Børn har et absolut krav på omsorg fra det øjeblik, de bliver født – det kan ikke vente, til det er belejligt. Det er her og nu med de omkostninger, som følger heraf. Så længe mænd ikke vil underkaste sig denne nødvendighed men fastholde ”familiens ret til selv at indrette sig”, så er det ikke underligt, at de står dårligere end moderen, når forholdet går i stykker.
Barselsorloven og -pligten er derfor det første skridt, hvis far for alvor skal stå lige med mor, når ansvaret sidenhen skal fordeles.
Ja, man kan jo undre sig over, at fædrene ikke for længst har stået på Christiansborgs Slotsplads og råbt i kor om at få ret til øremærket barsel..? ;-)
Så længe der ikke er lige for mor og far, så bliver der heller ikke lige på arbejdsmarkedet. Men dem der mener det skal være lige på arbejdsmarkedet, mener jo ikke der skal ske ændringer i forældrerollerne. Derfor kæmper de en tabt kamp.
Det sidste nye man kan læse om er kvinder, som befinder sig i en skilsmisse, der "flygter" hen på et kvindekrisecenter for hovedsagelig voldsramte kvinder ene og alene for at få manden til at stå i et dårligere juridisk lys med hensyn til forældremyndighed, boplæs adresse for børnene, samt mandens ret til samkvem med sine børn.
- Så langt er nogle kvinder virkelig klar til at gå.
Og de kvinder ved udmærket godt, at samfundet dermed ser sagen i deres favør. Kvinden kan i det danske samfund jo ikke gøre noget forkert. Tilbage står manden så som en dårlig far og potentiel voldsmand i myndigheders øjne. Selv om det er en iscenesat løgn.
En myndighed, som i øvrigt oftest er repræsenteret af en kvinde. En medsøster.
@ Eva Schwanenflügel
I dyrenes verden er moren ofte den primære omsorgsgiver, mens faren har en mere udadrettet adfærd omkring alt det her med at finde føde og forsvaret /vedligeholdelse af reden. Måske har vi mennesker en tendens til at indrette os på lignende præmisser. I så fald kunne det være en del af forklaringen på at mændene ikke for længst har stået på Christiansborg Slotsplads og råbt i kor om øremærket barsel.
@ Søren Kristensen
Hvis vi nu var så ensrettede biologisk set som du påstår, så underbygger du jo selv tesen om, at mor er den bedste i verden til at være den primære omsorgsgiver ;-)
Det er der iøvrigt ikke belæg for at mene, al den stund, at menneskers evne til at indrette sig fuldstændig som de selv lyster, altid har udgjort artens 'succes' i forhold til at dominere andre arter.
Det korte af det lange er, at man(d) ikke kan få både i pose og sæk; altså må fædre på banen og kræve mere barsel.
@ Jeppe Lindholm
Du refererer til nogle rygter, som Foreningen Far, samt deres familieretsadvokater, længe har søgt at sprede.
Nu har flere medier så bidt på krogen og videreført disse konspirationsteorier, der overhovedet ikke er belæg for.
Det gør dem ikke mere sande.
Hvorvidt barnet knytter sig mere til sin moder end til sin fader kan vel undersøges i den enkelte sag af Familieretshuset, som så må træffe sin afgørelse på baggrund af kriterier, som er kendte for forældrene.
Onde tunger vil sige, at det her halter, siden Familieretshuset tillægger forudgående samvær med barnet stor vægt - et samvær faderen måske ikke har haft - og så er man lige vidt.
Sagen er dog, at både moder og fader er lige for loven.
I det tilfælde, hvor moder og fader har delt forældremyndighed og delt bopæl - og derfor ifølge loven lige stillet i forhold til samvær - så kan barnets moder stadigvæk nægte samvær udelukkende på baggrund af sin status som moder. Ifølge Familieretshuset kan fader intet gøre, men kun - som klummeskriveren også kommer ind på - vente i spænding på og afvente en afgørelse om samvær. Nægter faderen samvær, så vil det ifølge Familieretshuset medføre en politianmeldelse.
Se, det er jo ikke lighed for loven.
Fin fin barselsstråmand fra dem der gerne vil bibeholde fordelene i Familieretshuset.
Det er helt i tråd med det sædvanlige fjerdebølgepjat. Børn har ret til to forældre. Fmødre må fratages retten til at ekskludere far. Det er faktisk godt for børnene at have kontakt til to engagerede forældre.
Mænd har 5 centre de kan tage til med deres børn hvis mor slår mens kvinder har et hav af centre. Hvorfor skal børn af voldelige mødre stilles dårligere end børn af voldelige fædre?
Hmmm. At kvinder kan være psykisk terroriserende er vist en almindelig kendt realitet og ingen rygte og konspirationsteori.
"Et af de mest oversete ligestillingsproblemer i vores samfund handler om mænd og deres børn. Der foregår nemlig en systematisk diskrimination af mænd, der vælger at blive fædre."
Hm, så længe far ikke tager barsel, må det også være svært for ham at overbevise det familieretlige system om, at han er den primære omsorgsperson.
Det kan være, far mener han er i sin gode ret, fordi han har råd til en au pair der kan tage sig af børnene, nu han har gjort karriere og tjent kassen..? ;-)
Når et lille barn ankommer til denne verden, har det allerede eksisteret 9 md i sin mor. Dvs der er en tilknytning, grundet biologien. De næste 6-12 måneder fungerer mor som madpakke. Her er endnu mere tilknytning. I den aktuelle ligestillingsbølge er det blevet belejligt at ignorere disse biologiske kendsgerninger, der betyder at det spæde barn biologisk er mere knyttet til mor end til far. For det lidt ældre barn kan kulturen virke ind på tilknytning. Hvem af forældrene, om nogen, går på deltid eller orlov for barnets skyld? Hvem tager sygedagene? Hvem henter, bringer, mader, putter, trøster, opdrager osv. Hånden på hjertet, se dig selv i spejlet, mand såvel som kvinde, og svar så på dette :).
Man kan sådan set bare give flaske, og at sige at der er en 9 md tilknytning under graviditeten giver vel kun mening såfremt man mener at barnet er bevidst fra undfangelses tidspunktet
Nu ved jeg, hvordan toksisk feminitet ser ud :)
Liv Pedersen
Kunne du lokkes til at uddybe din generalisering?
Spøjst sådan som referencer til biologiske forskelle (eller mangel på samme) kønnene imellem bruges på belejlig vis afhængigt af emnet, der er på spil. Jeg mindes talrige diskussioner f.eks. her på stedet, hvor de mindste henvisninger til forskelle opfattedes som rene nederdrægtigheder.
@Liv Pedersen
Jeg kan kun sige ja...
Dette viser, hvad der sker, når en mand snakker om nogle problemer, som han slås med... og at han prøver at kæmpe for båndet til sit barn, og det kæmpes der imod..
For man kan ikke ligefrem påstå, at der bliver lyttet eller forsøgt på det.
Det er ingens interesse, at barnet taber sin far, at barnet har brug for en far og mor, ligesom yin og yang. De opfylder forskellige sider, som et barn har brug for i sin udvikling. Bare at en far og mor giver barnet et spektrum at vokse op i og udvikle sig i!
@Jens Christensen
Dette er et sørgeligt zero sum game, hvor fakta er efter, hvor brugbare de er, så man kan få ret..
Det kan da godt være at man kan argumenterer for at vi har bedre gener til børnepasning men det argument kan vi ikke bruge uden at åbne en pandoras æske af ting mænd har bedre gener til. Et ikke-kontroversielt eksempel kunne være vægtløftning. I øvrigt falder mænds testosteron efter barnet er født i forberedelse af at kunne håndtere små børn.
Ulla Nygaard
Jeg gætter din kritik retter sig mod Margit Lauge, der nok er den eneste på denne side, der taler for bedre gener til børnepasning. Men at kalde Margit Lauge for en .... toksisk feminist... er måske en smule ude af proportioner. Men selvfølgelig er det hendes argument, som det eneste, der bliver grebet af kritikere af... feminister?
Jeg tog næsten halvdelen af barslen som lærling og fik en del "røg" for det. Da jeg kom tilbage, fik jeg at vide af en ny partner i firmaet, at det kunne påvirke min chance for ansættelse efter endt læretid. "Det tæller ikke op". Mindre dansk virksomhed.
Jeg har også prøvet skilsmissen. Jeg havde i den første tid en frygt, fordi mit forhold til børnene var i min eks-partners vold. Sådan føltes det i hvert fald i daværende situation. Enighed eller statsforvaltningen. En uformuleret (eller indbildt?!) trussel, der konstant lå i baghovedet på mig. Vi tog heldigvis hensyn til børnenes behov for samvær, og det er det vigtigste.
Børnebidrag, børnepenge, friplads, eneforsorsørgertillæg osv. osv. Alle offentlige ydelser og tilskud gik til moren, hvilket gjorde uligheden slående i en betrængt økonomisk situation, hvor jeg stod hjemløs.
Når mænd ikke stiller sig på slotspladsen kan det måske skyldes, at "brodersolidaritet" er et tabu og i hvert fald ikke noget man læser om på Facebook. Det lette valg er at lade moren vinde og selv forsøge at komme videre. Hvis man kæmper, risikerer man at blive mistænkeliggjort og oddsene er dårlige. Måske vil det skade børnene. Men det betyder ikke, at smerten ikke er der alligevel.
Jeg oplever, at alle mine børn har et særligt trygt bånd til deres mødre, men mine børn og jeg har også et stærkt og varmt bånd. Som ingen af os ville være foruden.
Mens jeg skriver denne besked er min datter listet ud fra soveværelset og er krøbet ind til mig i sofaen. Hun sover nu. Det er det, det hele handler om. Godnat og sov godt :-)
Mads Lundby
Ja, det er det, det hele handler om. Held og lykke med det :-)
Jøsses Rikke og Eva. Noget for noget og "vores" først tak. I lader ikke engang som om.
Det hænder at en familie ser sig selv som én enhed og derfor handler i denne enheds interesser og ikke i de enkelte voksnes kønsideologiske interesse. Jeg havde mindre barsle end min kone ved begge vore børn alene fordi det var dyrere for os som familie hvis jeg tog mere samt hendes ønsker om at ville brystføde dem i ca. 8måneder. Har fortalt hende at hun med den holdning forråder hendes medsøstrer men hun var faktisk p.... ligeglad.
Det havde været dyrere for os fordi hendes arbejdskontrakt havde væsentligt mere fuld-lønsbarsel med sikret lønancinitet og stigning end min samt at min månedsløn var lidt højere end hendes.
Øremærket barsel ville ikke i nuværende form havde betydet noget for vores valg overhovedet medmindre de skruer den op til 6måneder hvor den så vil havde kostet min familie penge og frataget min kone hendes ønske.
Alt ovenstående mener i dog stadig lige skal tvinges igennem før i synes ligestillet forælderret skal komme på tale?
Jeg ser gerne jeres patriarkat skyllet ud. Det tilgodeser mænd på en højst bizarre måde. Tidligere død, mere højrisiko arbejde, dårligere sundhed, længere arbejdsdage, flere selvmord etc. for langt de fleste mænd bare for at en meget meget lille fraktion af mænd kan sidde på nogle "fede" poster. Desværre tror jeg det er svært at fjerne noget der er tvivlsomt overhovedet eksisterer.
@ Emil Davidsen
Så må du da meget pardon..
Indrømmer, tonen var lidt vel frisk - men når der kommer de sædvanlige cirkelslutningsargumenter på bordet om kvinders 'naturlige' prædisposition for at være hjemmegående husmor, samtidigt med at der tales om mænds manglende rettigheder til børnene, bliver jeg ofte lidt sarkastisk.
Der er ingen tvivl om, at der er mange konstruktioner i samfundet, der er til familiens/mænds ufordel, især barselsrettigheder.
Men hvorfor kæmper i så ikke for at forbedre dem, også økonomisk?
Svenskerne har vist iøvrigt en glimrende ordning for både mor og far :-)
Så snart nogle foreslår en svensk model bliver jeg straks nervøs og får lidt tynd mave.
Du behøver ikke at fare i blækhuset, Eva. Det var bare sarkasme (eller...)
Hvis man vil have noget læsning om emnet fra ikke kun den ene part kan man med fordel læse nogle af foreningen far, feks. Breve til Folketingets forskellige udvalg.
Fædres rettigheder er for at sige det mildt ringe ift. mødres. Og der er institionaliseret.
// Jesper
Emil Davidsen
Du får jo heller ikke kørekort, hvis du ikke kan køre en bil...
Mig bekendt løses de fleste skilsmisser udenom det familieretlige system. Og der ligger en vigtig pointe i dette. Fordi de familier, der selv kan finde ud af det er konfliktfri i relationerne til hinanden.
I de situationer, hvor en familie har behov for en tredjepart til at løse et problem for dem, er situationen eskaleret til noget, de 2 parter ikke kan løse selv. Og der træder nogle andre mekanismer i kraft, fordi tredjeparten skal nu vælge mellem dem pga konflikterne.
Og tredjeparten vælger selvfølgelig den partner, der har været den primære omsorgsperson for børnene.
Beklageligvis (for os alle) er vores kultur skruet sådan sammen, at far sjældent tager barsel, og meget typisk bliver mor presset ind i den rolle at være primær omsorgsperson. Når parret så senere skal skilles er det de kolde fakta, der tæller: Hvem holdt barsel? Hvem havde typisk barnets første sygedag? etc etc etc
Emil Davidsen
Om de kone er p....ligeglad med hendes medsøstre eller ej, ændrer jo ikke på, at hun, via jeres valg i jeres "enhed", står bedre den dag jeres "enhed" potentielt ikke er en "enhed" længere. Faktum til den tid vil være, at hun har været den primære omsorgsperson, og du har været arbejdshesten
Så det er i virkeligheden nogle valg, der stiller dig dårligere den dag dette kunne ske.
Men det er jeres valg, og så må du jo evt. skulle tage konsekvensen af dette.
Og ja, de valg har I taget sammen begrundet i økonomi, og jeg er meget enig med dig i, at man ikke skal basere sit forhold på, at det kan gå i stykker en dag. Hvis man gjorde det, ville forholdet være slut på forhånd. Desuden klarer de fleste par et brud i mindelighed,
Men kom bare ikke bagefter og sig at det er for dårligt, at din kone vinder, fordi I tidligere valgte, at hun skulle være den primære omsorgsperson. Det er her hykleriet gemmer sig.
"Mænd der ikke tager barselsorlov, er selv ude om at de mister retten til at se deres børn. "
Kvinder, der mener dette bør tages lige så seriøst som mænd der mener at kvinder selv er ude om deres voldtægt, fordi de klædte sig "udfordrende".
Jens Christian Jensen
13. oktober, 2020 - 08:59:
"Så snart nogle foreslår en svensk model bliver jeg straks nervøs og får lidt tynd mave.
Du behøver ikke at fare i blækhuset, Eva. Det var bare sarkasme (eller...)"
Jens Christian, jeg var godt klar over, at en del (mænd) ville føle sig lidt utilpasse ved henvisning til noget som helst, der har med svenskerne at gøre..
Ikke desto mindre har mænd langt bedre barselsmuligheder i Sverige økonomisk set ;-)
"Danmark og Sverige repræsenterer yderpolerne i det nordiske billede. I nogle af landene – især i Danmark – er faciliteringen af ligestillingen mere symbolsk end konkret politik, mens Sverige i mange år har lagt stor vægt på at udforme en politik, som sikrer større ligestilling mellem mænd og kvinder, og som derfor også sikrer mulighed for den aktive far”.
https://kvinfo.dk/viden-om-faedres-barsel/
PS. Få nu ikke nervøse trækninger, fordi Kvinfo.dk er min kilde.
Der ligger ret mange gode links og venter på den nysgerrige mand, der vil kæmpe for bedre barselsmuligheder.
@ Bjørn Pedersen :
"Mænd der ikke tager barselsorlov, er selv ude om at de mister retten til at se deres børn. "
Sorry, jeg har ikke lige set den sætning her i kommentarsporet..
Jeg troede, vi snakkede om bopælsforældre?
@Eva Schwanenflügel
"Samværsforælderen derimod har stort set ingen rettigheder, når det gælder kontakt til barnet, og må nøjes med den kontakt, som bopælsforælderen tillader"
- citat artiklen ovenfor.
Jeg er for øvrigt samværsforælder til min mindste. Det valgte vi af praktiske årsager, og det har aldrig givet problemer. Men vi har heller ikke været i nogen familieret for at få afgjort en konflikt, og deri er hele forskellen.
Så snart der er en konflikt, så skal myndighederne jo forsøge at skabe ro for børnene, for det er børnene, det går ud over, når far og mor konflikter. Der kan være mange årsager til, at mor og far har den konflikt, men pointen er, at der er en konflikt.
Jeg misunder ikke det system, der skal finde hoved og hale i det, men jeg synes enhver far fortjener muligheden for og forståelsen af at samle lige så mange points sammen inden skilsmissen som mor ift. at være en stærk omsorgsperson for sine børn.
Og jeg fatter ganske enkelt ikke, at nogle mænd tror, at det er nok at være far af navn, hvis han ikke er det af gavn. Man kan ikke samtidig være modstander af barsel til mænd og være kritiker overfor et "mandefjendsk system" - regnestykket hænger ganske enkelt ikke sammen.
@Eva Schwanenflügel
Jeg må indrømme at jeg har meget lidt til overs for KVINFO‘S faglighed, efter jeg læste deres analyse af seksuelle krængende adfærd i IT-branchen, lavet for prosa. En analyse hvor konklusionerne, må være skrevet på forhånd, for de stemte ikke overens med de indsamlede data.
Foreningen far har lavet nogle analyser af de økonomiske forhold, ved deling af børn når forældrene går fra hinanden, som viser et rimelig grotesk system, der belønner kvinden og straffer manden.
Man skal selvfølgelig også tage den forenings udsagn med åbne øjne, f.eks. Er der nogle forudsætninger i deres tal om, at kvinder i langt højere grad udøver fysisk vold mod deres børn end mænd, som man lige skal tage med.
Personlig har jeg da også prøvet at blive fyret fra et job, som led i en ‘sparerunde’, på et møde hvor jeg havde aftalt med min idiot af en chef, at vi skulle snakke barsel. Så ja...Den var nok ikke gået med en kvinde..
// Jesper
Jesper Frimann Ljungberg
Mon så ikke både Kvinfo og Foreningen Far skal betragtes som partsindlæg.
Nej, kvinder kommer (stadig) ud for, at de skal love ikke at blive gravide. Jeg skulle selv love ikke at blive gravid i 2 år for, at jeg overhovedet fik jobbet.
@Rikke Nielsen
Enig!
Lav nogle regler, så børnene som udgangspunkt deles lige og bliver i deres lokalområde. Så er det op til den forælder der ønsker noget andet at tage initiativ. Og så kan systemet bruge mere tid på disse sager, når de andre sager kan klares automatisk.
Lad dog familierne selv om deres barsel. Der sidder to og arrangerer deres situation som de vil, det skal staten ikke blande sig i fordi nogen har ondt i ideologien. Det har intet at gøre med den måde Familieretshuset opererer.
Deres organisation afslører jo problemerne.
https://familieretshuset.dk/media/1483/010720_organisation.pdf?p=8549
Det er afslørende så skæv kønsfordelingen er. Er der nogen grund til at SES er frivilligt og ikke tvunget for konflikt-forældre? Det er jo vanvid.
Det er spot on! Jeg var igennem møllen for nogle år siden - startende i 1999, Jeg har oplevet at miste både samvær og forældremyndighed. "Faderen reduceres til besøgsforælder" er den mest rammende beskrivelse, jeg har set, af en periode i mit liv som far. Det var lige præcis den følelse af krænkelse, jeg måtte leve med.
På opfordring skal jeg gerne komme med flere detaljer, men vil her blot sige det kort: Jeg mistede forældremyndigheden i tre år, fordi mor syntes, det var meget nemmere, at hun kunne bestemme det hele. Og som juristen i statsforvaltningen sagde: "Du skal vide, at du har kun to procent chance for at vinde den sag". Da var min datter tre år, og jeg havde boet sammen med hende i hendes første halvandet år.
Jeg opfordrede en del år senere mor til at deles om hente-bringe-udgifter (35 km's afstand) - det nægtede hun. Det var jo mig, der var flyttet. Jeg klagede og fik medhold i Statsforvaltningen, men-eh, den blev underkendt af Familiestyrelsen, som mente, at mors anke gjorde udslaget. I sin anke havde mor nemlig fundet på en historie, som var det rene opspind. Den åd styrelsen, og da jeg ringede for at spørge, hvor jeg kunne klage over det, jeg fik at vide, at sagen nu var lukket, da "der ikke er kommet nye oplysninger i sagen". Hvilket der jo var, da mor lige havde opfundet noget hokuspokus for at redde økonomien. Hvem sagde forældreansvarslov. Spot on. Det er sådan, det var og åbenbart stadig er. Med venlig hilsen far
Ulla Nygaard
Jeg er meget enig med dig i, at familier skal arrangere sig som de vil. Nogle gange har det så bare en pris, og den pris skal man selvfølgelig være klar på at betale. Enten i form af selvbetaling, hvis barselspenge til far ikke blive udnyttet og det er mor der skal tage det hele, eller i form af dårlige rettigheder for far den dag familien ikke er en familie mere.
Men går man(d) bevidst ind i det, så er det jo hans valg.
@Rikke Nielsen
”i form af dårlige rettigheder for far den dag familien ikke er en familie mere"
Fordi moren har taget hele barslen, gør hende ikke automatisk til en god mor, eller den der skal haver forældremyndigheden, hvis det gå galt.
For det er vel barnet tarv vi snakke om og ikke moren der skal kunne indkasser sine point for at havde skifter ble, da barnet var lille, for x antal år siden.
(All devouring mother)
For at være den der primær omsorgsperson, er ikke ensbetydende med at det er den, som barnet har det bedst med. Ej heller de bedste bånd til, eller som vil barnet det godt.
Jens Jensen
Der er nok en til vished grænsende sandsynlighed for, at den, der har taget sig mest af børnene, også er den primære omsorgsperson, der i højere grad end den anden har varetaget barnets tarv. Ellers skal der jo nogle andre informationer på bordet.
Uddybelse til min forrige kommentar:
Den primære omsorgsperson er den, der tager sig mest barnet, men det siger ikke noget ellers (obs all devouring Mother).
Det siger intet om, at du er kærlig.
- at du er god ved barnet.
- at barnet har det godt med dig.
- at barnet trives med dig eller stoler på dig
- at du vil barnet det bedste og noget om dine intentioner
Det siger ikke noget om, at du er bedste fremadrettet for barnet.
Det eneste, som den siger, er, at du har taget dig af de fleste "pligter". ikke om hvorfor og hvilken drivkraft der har været, og hvad du vil gøre fremadrettet, OG om du vil bruge barnet som en brik i kampen om at ramme faderen eller for at få forældremyndigheden.
Eller fra faderens side (når han ikke har taget barsel)
At manden er plovhest, skal han ikke straffes for, og det siger ikke noget om, at der er mangel på kærlighed (tværtimod), eller hvad han er villig til at gøre. Eller det siger ikke noget om, at han IKKE har det stærkeste bånd til barnet
Ps. Jeg har nok set for mange dårlige forældre i mit liv, til at jeg vil antage at den primære omsorgsperson, er en god indikator på, at man er den rette person til at varetage barnet tarv. Specielt når vi snakke om de sager, der er kørt af sporet.
RN. Stop nu. @eller i form af dårlige rettigheder for far den dag familien ikke er en familie mere.@
Det her er den sørgeliste sætning jeg nogensinde har læst. Hvorfor skal man have dårligere rettigheder fordi du har en bestemt holdning til barsel? Det er vanvid det du siger her. Barnet lider jo når det ikke må have to forældre. Børnenes ret til sine forældre skal da stå over forældrenes ret til at hade hinanden og den skal da også stå over noget kønsideologisk pjat omkring barsel som familier selv kan tage stilling til meget bedre end staten eller du kan.
https://www.centerforboerneliv.dk/index.php?option=com_k2&view=item&id=1...
Jens Jensen
Hvis du læser mine indlæg, er jeg ikke imod, at far skal have bedre rettigheder ift. sine børn. I de fleste afsluttede forhold, klarer mor og far det jo også i stilhed og ud fra, hvordan de har det bedst med at arrangere sig.
Det vi taler om her, er de situationer, hvor der er konflikt mellem mor og far. En konflikt mellem mor og far er en uholdbar situation for børn, og hensynet til barnets tarv kan betyde, at der skal foretages et valg mellem mor og far. Og i en sådan situation, hvor en familieret ender med at skulle vælge mellem dem, der er det de kolde fakta, der gælder ift. at vælge den forælder, der skal drage primært omsorg om børnene. Og der synes jeg, far snyder sig selv, hvis han ikke erkender, at han også skal skabe sig en fortid med sine børn, der tæller i en evt. konflikt; en fortid, hvor han også er omsorgspersonen på lige fod med mor. Det kan være at tage sin del af barslen, det kan være at hente og bringe, at tage barnets sygedage på lige fod med mor etc.
At være far af navn er ikke nok, hvis mor er den primære omsorgsperson.
@Rikke Nielsen
Med alle de grunde jeg er kommet med til, hvorfor jeg ikke ser, at den primære omsorgsperson betyder så meget, som du gør det til, Og tilmed kan være et Red flag (all devouring Mother), og jeg anser ikke, at man kan bruge en fortid, for den siger ikke noget om, hvordan barnet har det og vil trives fremadrettet med den, der var den primære omsorgsperson.
For at være den primære omsorgsperson er IKKE = kærlighed eller den, der er mest egnet.
Så kan jeg kun sige, at vi må være enige om at være uenige.
@Hvis du læser mine indlæg, er jeg ikke imod, at far skal have bedre rettigheder ift. sine børn. I de fleste afsluttede forhold, klarer mor og far det jo også i stilhed og ud fra, hvordan de har det bedst med at arrangere sig.@
Du er meget imod at par selv arrangerer deres barsel men med Familieretshusets afgørelseshistorie i ryggen er du åbenbart helt for at mor og far selv arrangerer deres ting her.
Sider