FOLK
Altanteknikker
Og nu til noget vigtigt: Venstres folketingsmedlem Heidi Bank, der i det civile liv er ejendomsmægler, vil høre om gældende byggetekniske krav for altaner på etageejendomme. Svaret fra ministeren er betryggende: Kravene skal sikre mod personskade, og altanen skal fungere hensigtsmæssigt.
Altanspørger
Heidi Bank er ustoppelig, når det gælder altaner. Hun vil også vide, hvordan ældre altaner kan undersøges, og hvor meget det kan koste. Tja, det afhænger af, om altanen er en armeret betonplade eller en betonplade med indstøbte stålprofiler. Prisen kan f.eks. være 15-100.000 kr. for 10 altaner.
Altanklager
Hvor mange klager har huslejenævnene og beboerklagenævn haft om manglende vedligehold af altaner, spørger den videbegærlige Heidi Bank. Men her må boligministeren beklage: Der findes ikke en samlet opgørelse over klagesager vedrørende manglende vedligehold af altaner.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »