Kronik

Folketinget bør beskytte de offentligt ansattes ytringsfrihed, for den er under pres

Folketinget og regeringen bør opmuntre og beskytte offentligt ansattes udstrakte ytringsfrihed. Afhøringerne i Instrukskommissionen viser tydeligt behovet for at udfordre den ensidige loyalitet over for chefen, skriver tidligere offentligt ansat chef i denne kronik
Folketinget og regeringen bør opmuntre og beskytte offentligt ansattes udstrakte ytringsfrihed. Afhøringerne i Instrukskommissionen viser tydeligt behovet for at udfordre den ensidige loyalitet over for chefen, skriver tidligere offentligt ansat chef i denne kronik

Mia Mottelson

3. oktober 2020

Langt de fleste offentligt ansatte er meget loyale over for deres arbejdsplads. Derfor vil de i udgangspunktet beskytte arbejdspladsen og dække over de fejl og uregelmæssigheder, der opstår.

Mange chefer udnytter og forventer ubetinget loyalitet fra deres underordnede, også når de har fejlet groft eller bevidst har gjort sig skyldige i magtmisbrug.

Denne ensidige opfattelse af loyalitetsbegrebet viser sig tydeligt under afhøringerne i Instrukskommissionen.

Mange medarbejdere i Udlændinge- og Integrationsministeriet eller i Udlændingestyrelsen kunne for flere år siden – fuldt lovligt – have anvendt deres ytringsfrihed og gjort opmærksom på den ulovlige instruks, der ikke åbnede mulighed for undtagelser.

De var jo fuldt ud klar over, at noget var helt galt, og de ved, at de har en udstrakt ytringsfrihed, men hvorfor bruger de den ikke?

Svaret findes i nogle spændende eksperimenter om menneskers lydighed over for autoriteter, som den amerikanske psykolog Stanley Milgram gennemførte for 60 år siden.

Nedarvet autoritetstro

Eksperimenterne viste, at lydighed over for autoriteter er en dominerende egenskab ved mennesker, og at denne naturlige lydighed overskygger menneskets selvstændige stillingstagen.

Det er ikke kun selvcensur og frygten for at miste job og karrieremuligheder, der holder dem tilbage, men også en grundlæggende nedarvet autoritetstro, der stammer fra dengang, flokken havde brug for en leder, som havde alles opbakning i kritiske situationer.

Loyalitet over for chefen er godt for organisationen og for alle medarbejderne, men medarbejderen har flere loyalitetshensyn.

Den faglige stolthed er vigtig for den faguddannede medarbejder, og følelsen af loyalitet over for faglige hensyn er ofte stærk.

Loyaliteten over for det faglige lader sig ikke umiddelbart underordne loyaliteten til chefen.

Enhver medarbejder vil også føle loyalitet over for den lovgivning, som er hele grundlaget for vores retssamfund. Som borger i samfundet har medarbejderen også behov for at være loyal over for sine medborgere. Når en medarbejder udfører sit arbejde, er der altså loyalitetshensyn i fire retninger.

Fire hensyn, der på samme tid og i samme sag har indflydelse på medarbejderens beslutninger og handlinger. Selv om disse fire er uafhængige, vil den dygtige medarbejder næsten altid finde et kompromis og begrunde, hvilken vægt han tillægger de forskellige hensyn.

En medarbejder kan imidlertid komme ud for, at hans chef har forventninger og krav til ham, som han ikke kan forene med de andre loyalitetshensyn. Hensynene udgør diametrale modsætninger, og opfyldelsen af ét hensyn vil udelukke opfyldelse af andre.

Medarbejderen står nu i et uløseligt dilemma. Rollen som medarbejder kræver en loyal handling i overensstemmelse med chefens krav, hvorimod fagpersonen bag medarbejderrollen har en klar faglig overbevisning, der trækker i en helt anden retning end chefens krav.

Loyalitetsbarriere skal brydes

Ombudsmanden har slået fast, at offentligt ansatte har en vidtgående ytringsfrihed, og at det er i offentlighedens interesse, at medarbejderens viden og overvejelser fortælles til offentligheden. Udfordringen består i at skabe en åbenhed som denne.

En vejledning fra justitsministeren om offentligt ansattes ytringsfrihed fremhæver, at den offentlige debat er af afgørende betydning i et demokrati, og at offentligt ansattes deltagelse i debatten i høj grad er til gavn for samfundet, fordi de offentligt ansatte – i kraft af deres specialviden – i en række tilfælde vil kunne medvirke til at højne det faglige niveau i den offentlige debat.

Vejledningen understreger, at loyalitet mod arbejdspladsen ikke alene er loyalitet over for trufne beslutninger, men at loyalitet også er at bidrage med oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil kunne få.

Med disse overbevisende argumenter fra Ombudsmanden og regeringen kan det undre, at offentligt ansatte ikke oftere benytter deres ytringsfrihed. De kan ikke være i tvivl om, at et velfungerende demokrati hænger uløseligt sammen med, at de anvender deres ytringsfrihed.

Medarbejdernes ensidige loyalitet over for chefen er en barriere, som nødvendigvis skal brydes. Løsningen på det ensidige lydighedsdilemma findes også i Milgram-eksperimenterne.

Eksperimenterne viste nemlig også, at menneskets blinde lydighed mod autoriteten opløses, hvis mennesket udsættes for forskellige autoriteter. Optræder der forskellige autoriteter, har medarbejderen et selvstændigt valg, og dette valg kan anvendes til at udtrykke sin holdning til autoriteternes forskellige forlangender.

Folketinget skal tage ansvar

Der er med andre ord brug for at etablere en stærk autoritet, der kan konkurrere med chefens autoritet. Folketinget og regeringen skal som folkestyrets øverste myndigheder være denne stærke autoritet for alle offentligt ansatte. De skal sende meget klare signaler om, at ytringsfriheden er demokratiets fundament, og at den enkelte offentligt ansatte er forpligtet til at arbejde for åbenhed og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning.

Alle niveauer i det demokratiske hierarki – med Folketinget i spidsen – skal sikre, at ingen offentligt ansatte bliver mødt med repressalier på grund af deres private kritiske holdninger og ytringer. Skal ytringsfriheden i den offentlige forvaltning være reel, er det nødvendigt, at folkestyrets repræsentanter i Folketinget og i regeringen hele tiden har øjne og ører åbne og griber ind, når offentligt ansatte, der anvender deres ytringsfrihed, mødes med repressalier.

Den autoritet, der ligger i, at Folketinget og regeringen forventer og nærmest kræver, at offentligt ansatte anvender deres ytringsfrihed, skal hele tiden være i deres bevidsthed. På den måde har de en reel valgmulighed, hvis eller når deres chef forlanger noget af dem, der er i strid med lovgivningen eller væsentlige faglige hensyn.

Denne konkurrerende stærke autoritet kan etableres ved, at Ombudsmandsinstitutionen tilføres tilstrækkelige midler til at planlægge og gennemføre kampagner på centralt niveau på Slotsholmen og på decentralt niveau i regioner og kommuner.

Formålet skal være at bearbejde chefernes uvilje mod kritiske medarbejdere og medarbejdernes usikkerhed og utryghed ved at ytre sig kritisk. Med tiden vil de decentrale chefer i loyalitet med de højeste autoriteter begynde at arbejde med større åbenhed i egen organisation.

De ’genstridige’ chefer med uregelmæssigheder på samvittigheden vil også rette ind, vel vidende at deres medarbejdere efterhånden vil benytte sig af deres vidtgående ytringsfrihed.

Disse kampagner vil gavne den offentlige debat, som vil blive mere kvalificeret, når engagerede offentligt ansatte med en dyb faglig indsigt bidrager med deres viden og erfaring, og politikernes beslutninger vil bygge på et mere solidt grundlag.

Gevinsten ved reel ytringsfrihed for offentligt ansatte er en mere effektiv offentlig forvaltning, idet institutionerne ikke skal bruge tid og energi på at dække over uregelmæssigheder og ved at undgå omkostningstunge kommissionsundersøgelser.

Bjarne Kjems er civilingeniør og tidligere offentligt ansat chef.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Maya Drøschler
  • Niels Jakobs
  • Lillian Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Maj-Britt Kent Hansen
Gert Romme, Maya Drøschler, Niels Jakobs, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Der er uden tvivl megen misforstået loyalitet eller autoritetstro, der ligger til grund for offentligt ansattes falden på maven og manglende evne til at sige fra.

Men det overses i kronikken, at det er en sand karrieredræber at være whistleblower.
Det er derfor ikke nok at styrke Ombudsmanden og Folketinget, der skal indføres helt basale ansættelsesmæssige rettigheder med bøder eller andre økonomiske straffe, der er til at tage og føle på for at træde på disse.

Desuden burde det være muligt at være anonym som whistleblower.

Birgitte Olsen, Rolf Andersen, John Larsen, Gert Romme, Jette Steensen, Bjarne Kjems, Niels Jakobs, Lillian Larsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar