Kommentar

Giv børn af alkoholmisbrugere ret til behandling for senfølgerne af deres opvækst

Ofte er det først som teenagere og unge voksne, at børn af alkoholmisbrugere opdager, hvor skadelig deres opvækst har været. Når de endelig søger hjælp, bør de have krav på behandling inden for tre måneder, skriver landsleder af TUBA, Henrik Appel, i dette debatindlæg
I alt 122.000 børn i Danmark vokser op med forældre, der har et alkoholmisbrug. Forældrene har garanti for behandling for deres alkoholmisbrug inden for 14 dage. Børn, der får brug for hjælp på grund af forældrenes misbrug, er ikke så godt stillet, og det bør der ændres ved, skriver Henrik Appel, landsleder af TUBA, en hjælpeorganisation for unge, som er børn af alkoholmisbrugere, i dette debatoplæg.

I alt 122.000 børn i Danmark vokser op med forældre, der har et alkoholmisbrug. Forældrene har garanti for behandling for deres alkoholmisbrug inden for 14 dage. Børn, der får brug for hjælp på grund af forældrenes misbrug, er ikke så godt stillet, og det bør der ændres ved, skriver Henrik Appel, landsleder af TUBA, en hjælpeorganisation for unge, som er børn af alkoholmisbrugere, i dette debatoplæg.

Martin Lehmann

Debat
14. oktober 2020

Regeringen vil med en ny Barnets Lov sætte børnenes tarv først, og der skal sættes tidligere ind med hjælp. Det er al ære værd.

Men regeringens indsats bør også omfatte en ret til behandling for de unge voksne, der er belastede af senfølger fra en opvækst som børn af forældre med et alkoholmisbrug. Ellers kan jeg godt være bekymret for, at mange udsatte børn ikke vil få gavn af regeringens udstrakte hånd.

Til daglig er jeg leder af TUBA. Det er en organisation, som hvert år yder rådgivning og terapi til flere tusinde unge og voksne mellem 14-35 år, der lider af senfølger såsom lavt selvværd eller depression, fra en opvækst i hjem med et stof- eller alkoholmisbrug.

Igennem flere år har vi gennemført evalueringer, hvor vi har spurgt over 12.000 af vores unge og voksne om deres opvækst. Tallene viser, at halvdelen af dem ikke har talt med voksne om deres forældres misbrug, mens de var børn. De er gået under radaren. At det sker, er der flere årsager til.

Dels tager det ofte flere år at udvikle et alkoholmisbrug. Forældrene kan drikke løs i en årrække, inden de ydre tegn og sociale konsekvenser melder sig og bliver tydelige for enhver. I al den tid kan børnene mistrives. Det vil regeringens tidlige indsatser ikke lave om på.

Dels har alkoholmisbrugere krav på anonymitet, når de går til læge, kommunen eller opsøger et privat tilbud for hjælp. Det betyder, at der ikke på systematisk vis bliver fulgt op på, om der er børn i familien, som måske har brug for hjælp.

Fra pæne middelklassehjem

Men hvad så med skolelærerne, pædagogerne og sundhedsplejerne. Kan de ikke hjælpe? Jo. Men selv om de hjertens gerne ville, må vi konstatere, at velfærdsstatens sikkerhedsnet i mange tilfælde også svigter.

Hvorfor det ofte sker, er der flere grunde til. TUBA’s evalueringer viser, at to tredjedele af vores unge kommer fra middelklassehjem. Det er altså ofte børn fra pæne familier med forældre, der ikke ligner stereotypen på en alkoholmisbruger.

Forskning af den internationale ekspert på området Richard Velleman fra Universitetet i Bath viser, at velfærdsstatens frontpersonale ofte har svært ved at gennemskue, at de tegn på mistrivsel, som børn af disse forældre udviser, rent faktisk skyldes forældrenes alkoholmisbrug.

Når barnet for eksempel ikke laver sine lektier, vil læreren og skoleledelsen ofte forsøge at løse problemet med pædagogiske tiltag. At barnets egentlige problem er forældrenes alkoholmisbrug, kommer slet ikke frem.

At alkoholmisbrug er forbundet med skam, gør ikke det hele lettere.

Børn af alkoholmisbrugere hjælper ofte deres forældre med at dække over misbruget, fordi de selv skammer sig. Og dertil kommer, at børn har svært ved at indse, at deres forældres alkoholmisbrug er unormalt, når de ikke kender andet.

Venter år på behandling

Alt det gør, at mange udsatte børn af alkoholmisbrugere først dukker op hos os som teenagere og unge voksne, når de opdager senfølgerne af deres forældres misbrug og indser, at deres opvækst var problematisk.

Men når de endelig søger hjælp, er den svær at få. I dag har unge over 18 år nemlig ikke krav på hjælp i det offentlige.

Kommer de unge voksne så til os, kan de risikere, at der kan gå år, inden de kan få behandling. I TUBA har vi haft over 1.200 personer på venteliste i 2020. Det tal fik vi nedbragt til det halve med hjælp fra en akutpulje fra Socialstyrelsen, men allerede nu er antallet af nye henvendelser og dermed også antallet, der kommer på venteliste, igen eksploderet.

Regeringens planer om en ny Barnets Lov har ført til heftig debat om, hvorvidt den skærpede kommunale underretningspligt betyder, at der bliver underrettet for meget om børn, der mistrives. Den nydannede Aktionsgruppen for Børns Velfærd, der blandt andet består af den tidligere formand for Børnerådet, professor Per Schulz Jørgensen, mener, det er tilfældet, og at grundløse underretninger mistænkeliggør børnenes forældre unødigt. I stedet foreslår aktionsgruppen, at vi skal styrke velfærdsstatens sikkerhedsnet, så det bliver bedre til at fange flere af de udsatte børn. Fint nok.

Men der er i Danmark i alt 122.000 børn, som vokser op med forældre med et alkoholmisbrug. Selv om vi styrker velfærdsstatens sikkerhedsnet nok så meget, vil der altid være en stor gruppe af disse børn, som falder igennem.

Det bedste, vi kan gøre for disse børn, er at sikre dem en ret til at få en professionel behandling med påvist terapeutisk effekt uanset deres alder, og dernæst at denne behandling kan ske inden for tre måneder, så de hurtigst muligt kan få et bedre liv.

Når børnenes forældre har garanti for behandling for deres alkoholmisbrug inden for 14 dage, bør vi også sørge for, at de børn, som betaler regningen for misbruget, ikke er så ekstremt meget dårligere stillet end deres forældre.

Henrik Appel er landsleder af TUBA, en hjælpeorganisation for unge, som er børn af alkoholmisbrugere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her