»Det er kun i Danmark, at vi lever i illusionen om, at vi alle sammen er ens eller i hvert fald skal blive det lige om lidt. ’Det er okay, du ikke er som os’, siger vi, ’bare du gør alt for at blive det’. Det er så langt, vores tolerance rækker.«
Med disse ord udtrykker tv-vært Clement Kjersgaard præmisserne for den danske tolerance i et interview med Berlingske i 2016.
Når det gælder tolerancen over for muslimernes kultur og normer, kan det med rette siges, at den i dag er endnu mere snæver, end den var i 2016.
Politikernes ønske om, at muslimer omfavner de liberale frihedsværdier, tager fortsat mere aggressiv form. Lovgiverne i dette land har gjort det til en ufin konkurrencedisciplin at udøve juridisk akrobatik i forsøg på at omgå både rigets grundlov og internationale konventioner for specifikt at ramme muslimer.
Denne diskurs tager udgangspunkt i, at der hos muslimer angiveligt er en iboende uvilje mod at tage del i samfundet forårsaget af deres kultur, der betragtes som underlegen, basalt set fordi den ikke er vestlig.
Kulturkontrast
En stor del af de muslimske efterkommere betragter imidlertid islam som det mest betydningsfulde for deres identitet. Måske endda i højere grad end deres forældre og bedsteforældre, som migrerede til Europa fra lande, der som følge af koloniseringen blev tvangssekulariseret og dømt til at blive fejlslagne stater.
Virkeligheden er, at muslimerne ganske enkelt ikke er blevet mødt med tilfredsstillende argumenter for eller overbevisende grunde til at give afkald på deres islamiske identitet.
Vi mødes derimod mere end noget andet af dæmoniserende betegnelser, diskriminerende politik og mistænkeliggørende retorik, selv om de fleste af os gør vores bedste for at bidrage positivt til samfundet.
Man må dog til enhver tid insistere på, at ens værdisæt ikke bør bestemmes af den bredde- eller længdegrad, man tilfældigvis befinder sig på.
Ugudelighed, promiskuitet, materialisme og et sekulært, åndløst syn på livet, hvor menneskers adfærd ikke reguleres af den alvidende skaber, er blandt de fænomener, der karakteriserer europæisk kultur.
De fleste muslimer finder ganske enkelt ikke en sådan kultur tiltalende.
Det sekulære livssyn tager udgangspunkt i, at livet er en formålsløs tilfældighed, eller at meningen med livet er en relativ sag, ethvert individ må afgøre med sig selv.
Dette udgangspunkt relativiserer moral og fylder livet med apati og tomhed. Tabuiseringen af religion, død og andre betydningsfulde livsspørgsmål er forventelige følger.
Hvorfor undrer man sig over den tsunami af depression, angst og psykisk mistrivsel, der skyller ind over de vestlige samfund, når den ateistiske livsanskuelse i sig selv er en deprimerende tanke at leve med?
Det er ikke nogen islamistisk beskyldning, at selvoptagethed, sociale og psykiske kriser er naturlige konsekvenser af den sekulære, individualistiske kultur.
Socialpsykologen W. Keith Campbell har som mange andre psykologer og sociologer advaret om, at Vesten lider af en decideret narcissisme-epidemi i sin bog med samme titel.
Når profitmaksimering er det ypperste mål, må alle andre hensyn vige. Det har enorme samfundskonsekvenser på flere områder. Eksempelvis har anvendelsen af letpåklædte kvinder som effektive ’markedsføringsprodukter’ været med til at forme et nedværdigende kvindesyn.
Udbredt sexichikane og sexisme i alle samfundslag og #MeToo-bevægelsens reaktion herpå er blot aspekter af dette anseelige kulturelle problem, der hverken kan løses med samtykkelovgivning eller firmakvoter.
Bør der ikke være åbenhed for en diskussion om, hvordan den islamiske kultur kan løse de problemer, der følger af det materielle fokus, som overskygger alt i et kapitalistisk samfund?
Islam befaler ligeværd
En meningsfuld livstilværelse, respekt for ældre, et harmonisk familieliv, altruisme, anstændighed, kollektiv ånd, afholdelse fra rusmidler og utroskab, kvindeværdighed og en balanceret prioritering af åndelige, moralske, materielle og menneskelige værdier er betydningsfulde kvaliteter, som islam beriger mennesker og samfund med. Det forudsætter dog, at mennesker og samfund tillades at komme i fordomsfri berøring med islams budskab og værdier.
»Tag mit råd om kvinder: vær gode over for kvinder«, er blot én blandt mange udtalelser fra profeten Mohammed (fred være med ham), om den pligt, det er at behandle kvinder med respekt, samt om kvindens høje status i islam.
Det er imidlertid ikke kun mellem kønnene, at islam befaler ligeværd, men det inkluderer mennesker i almenhed uagtet deres sociale status, race eller etnicitet. Det islamiske tankesæt har bevist evnen til at overkomme det racistiske og nationalistiske problem, som præger den vestlige verden i dag, og som medfører dyb splittelse og konflikter.
Islam, til forskel fra verdens kendte religioner, er ikke baseret på overtro eller blinde følelser. Og til forskel fra agnosticismen mener islam, at mennesket – via fornuften – godt kan få løst sin allerstørste knude.
Koranen gør det klart, at islams sandhed hviler på solide, rationelle argumenter.
Muslimer er overbeviste om, at de rationelt kan bevise, at universet er skabt af en skaber, som tilmed har åbenbaret et barmhjertigt budskab til menneskeheden med retningslinjer for, hvordan menneskets liv og samfund bør indrettes. Beviset på sidstnævnte er Koranens mirakuløse natur, som den danske befolkning i den grad er blevet berøvet et kendskab til i den almene dannelse og offentlige debat.
Koranens unikke litterære kvaliteter adskiller den fra alt, der nogensinde er forfattet af mennesker. Dens unikke genre, der hverken falder under prosa eller lyrik, er ganske enkelt ikke til at efterligne. Det er en kendsgerning, at intet menneske har været i stand til at imitere Koranens enestående genre til denne dag.
Dens flydende udtryk, uimodståelige melodiske klang og sammenhæng svækkes ikke det mindste til trods for, at den behandler alt fra dybe eksistentielle spørgsmål, juridiske principper, moralske regler til økonomiske emner og politiske love; alt sammen formuleret livligt, fængende og kraftfuldt med et hav af tidløse retoriske virkemidler, vel at mærke uden at den falder i niveau ét eneste sted.
Saglig debat
Tanken om at underkaste sig en skabers befalinger er derfor naturlig for muslimer, men abnorm for de fleste vesterlændinge, da mennesket – og ikke Gud – er centrum i det vestlige livssyn.
Vores modstridende livsopfattelser retfærdiggør dog hverken spot, hån eller latterliggørelse. Ej heller legitimerer det, at man ignorerer hinanden. Det er derfor ikke en mulighed for muslimer i Danmark at isolere sig fra deres omgivende samfund.
Man kan som muslim sagtens engagere sig i samfundet på islams præmisser uden at gå på kompromis med sin identitet eller tage del i sekulære beslutningsprocesser.
Jeg kan deltage i den offentlige debat med debatindlæg, underskriftsindsamlinger, offentlige møder, protestforsamlinger, videoer, kronikker som denne, engagement på sociale medier med mere uden at tilslutte mig en sekulær tilgang. Derudover forpligter islam mig til at vise imødekommenhed, respekt og endda bekymring for mennesker med en anden overbevisning.
Muslimer ønsker at diskutere islams ideer under fordomsfrie betingelser. En anspændt atmosfære i samfundet er til ingens gavn. Stigmatisering og vulgære nedværdigelser forklædt som ’religionskritik’ skaber hverken fremgang eller positiv interaktion.
Muslimer har i mere end et årtusind haft en rig tradition for at debattere alle slags emner, herunder islams mest centrale ideer. Hvis der er noget, vi muslimer hilser velkommen, så er det saglig debat!
Taimullah Abu-Laban er frontperson i Hizb ut-Tahrir, islamisk foredragsholder og tandlæge.
Islamskolen – et nysgerrigt blik på islam
I Danmark snakker vi meget om islam, men ved vi egentlig, hvad vi snakker om? Ligesom det at være kristen betyder noget forskelligt for forskellige mennesker, er en muslim heller aldrig bare en muslim. Information spørger i denne kronikserie en række danske imamer og islamiske autoriteter, hvad islam betyder for dem, og hvordan man bør praktisere islam i Danmark.
Seneste artikler
Jeg har mærket sexismen og den seksuelle vold i islam på egen krop
21. november 2020Samtlige imamer i Informations islamserie glemmer at nævne den sociale kontrol og seksuelle vold, som mange kvinder udsættes for i islams navn. Jeg har selv levet i et voldeligt islamisk ægteskab i 17 år og ved, at for mange kvinder er det normalen, skriver Meriam Sejr i dette debatindlægVi mangler viden om islam, siger imamerne. Men ansvaret for uvidenheden er også deres
13. november 2020Informations kronikserie Islamskolen har vist, at danske imamer og islamiske autoriteter er uenige om islams syn på helt fundamentale områder som demokrati, ligestilling og en reformation af islam. De mener også, at vi mangler viden om islam – men det er først og fremmest deres ansvarIslam er foranderlig og mangfoldig – men vestlige imamer blokerer for forandringer
4. november 2020Islamiske retslærde, der bryder med traditionelle fortolkninger, har opnået anerkendelse i udlandet. Men herhjemme negligerer imamerne de nye fortolkninger af islam. Blandt årsagerne er sprogbarrierer og udbredt social kontrol, skriver Tessie Jørgensen, der har kandidatgrader i islam fra både København og Qom, i kronikserien Islamskolen
Et par kommentarer:
1. Det er et udtryk for intellektuel uærlighed, når man som talsmand for en totalitær organisation angriber et sekulært samfund for dets manglende tolerance. Anklagerne kan være nok så berettigede (det er de ikke i dette tilfælde), men de mister ethvert rationelt, tør man sige ethvert moralsk fundament, når anklageren selv ønsker at indføre et organiserende princip for samfundets indretning, der i sin intolerance trumfer det eksisterende system med længder..
2. Hizb ut-Tahrir taler ikke for 'alle muslimer'. Ser man på tilslutningen til organisationen - både her i Danmark og internationalt - står dette lysende klart. Det er derfor mildest talt svært meningsforstyrrende, når Taimullah Abu-Laban i sin tekst forsøger at gøre sig til talsmand for 'muslimerne', for Islam.
3. I modsætning til, hvad Taimullah Abu-Laban tilsyneladende tror, så regnes det i sekulære kredse ikke for et rationelt argument at hævde Islams sandhed alene med en henvisning til en hellig teksts mirakuløse oprindelse. Tværtimod regnes det for en cirkelslutning, dvs. en kortslutning af rationaliteten. Religion og religiøs tro er per definition irrationel.
4. Følgende lille tekstbid finder jeg sigende, afslørende og skræmmende:
"Det er imidlertid ikke kun mellem kønnene, at islam befaler ligeværd, men det inkluderer mennesker i almenhed uagtet deres sociale status, race eller etnicitet."
Men det inkluderer ikke mennesker uagtet hverken deres religiøse overbevisning eller deres seksuelle orientering.
..
Jeg har ingen grund til at tvivle på, at Taimullah Abu-Laban er et oprigtigt, venligt menneske, som blot ønsker det bedste for alle mennesker her på jorden..
Men netop derfor er det - for mig - så benknusende skræmmende at læse hans tekst..
Mund-vejr til & blår i øjnene på ikke muslimer, såmænd!
Kritikken af kapitalismen og liberalismen er helt på sin plads. Men at tegne et idealsamfund af islamismen er vist en ret umulig opgave.
Læser man f.eks. Sara Omars bøger DØDEVASKEREN og SKYGGEDANSEREN er det i hvert fald ikke det indtryk man får.
Ifølge indlægget finder de fleste muslimer ikke de vestlige, sekulære samfund tiltalende. Det er blot underligt, at de massive migrant- og flygtningestrømme fra muslimske lande hovedsageligt går mod vestlige samfund og ikke mod andre muslimske lande, som fx de arabiske.
Kære Taimullah Abu-Laban .
En tankevækkende kronik. Tak for den. Og jeg kan følge den meget langt. Du udtrykker meget godt hvorfor islam kan give mange muslimer glæde og livskvalitet ,og hvorfor der er mennesker i den vestlige verden, der bestemt ikke kan finde det.
For mig kortslutter det, når du skriver: Islam, til forskel fra verdens kendte religioner, er ikke baseret på overtro (- "og blinde følelser", et udtryk der ikke giver mening for mig). Og det fordi du er overbevist om Koranens mirakuløse struktur og fantastiske uefterlignbare litterære kvaliteter mm som et bevis på at hvad der står i den ikke kan være overtro.
Koranen som sandheden er fundamentet for din forkyndelse. Andre har andre bøger.
Hvad nu hvis, som du især længere østpå finder eksempler på, at den guddommelige kraft ikke kan knyttes til kun en religion og måske slet ikke bør være en del af en religion - selv om det klart kan være lettere for det enkelte menneske. Der er ret mange buddhister i Danmark for eksempel.
Jeg vil anbefale dig at læse Ole Grünbaums svimlende bog om især Rumi : Tusind og en nats samtaler (Gyldendal, 2016). Jeg husker især de forkastede udgaver af islam, som han nævner. Og som jeg har mere sympati for end nutidens dominerende.
Religion og politik skal være adskilt, er der ikke noget om det? Religion ud af det offentlige rum. Husguder hører til derhjemme.
De tre faderreligioner laver ikke andet end at bekrige hinanden. Lad os få fred for dem.
Det sekulære samfund gælder for alle, hvorimod religionerne kræver magt og undertrykker andre.
@Troels Morsing: Forkert, de fleste flygtninge befinder sig i "nærområderne" og "andre muslimske lande".
Tja, hvis disse flygtninge - samt millioner borgere i muslimske lande - fik mulighed for det, ville rigtig mange søge mod den vestlige verden. Og vi ville i endnu højere grad blive 'beriget' med et religiøst livssyn, som vi næppe kan ændre på. Det er for mange konklusionen efter 50 år med omsiggribende indvandring fra den muslimske verden - hvoraf kun en mindre del har været egentlige flygtninge.
Store muslimske lande, der som Abu-Laban udtrykker sagen, har været igennem sekulære eksperimenter, har i de senere år i høj grad styrket de muslimske normer: Iran, Pakistan, Tyrkiet, etc. Men vender muslimerne tilbage til disse lande? Kun i ringe grad, for mange muslimer - både nære og fjerne - ser en fordel i, at nye generationer vedvarende kan kolonialisere de vestlige lande.
Og muslimerne er jo - trods Abu-Labans forgyldte ord - langtfra enige om, hvordan Koranen skal tolkes. De muslimske landes indbyrdes krige er langt mere omfattende, end de krige, hvor vestlige lande har interveneret, - hvilket vi i parantes bemærket forhåbentlig har lært at holde os fra.
De muslimske lande udgør trods uenighed et kulturelt fællesskab, ligesom de kristne lande gør det. De muslimske lande er længe stagneret i fundamentalistiske studier af Koranen, mens den kristne verden siden renæssanncen og reformationen har givet plads til den fordring, som er nødvendig for menneskehedens næste skridt: Udvikling af den individulle bevidsthed. Vi kan ikke længere udvikle os via hverken verdslige eller religiøse herskeres herredømme, men må hver især vandre ad erkendelsens kringlede stier. Det er denne udvikling, der har muliggjort det væld af opfindelser, som har givet den vestlige verden et teknologisk og velfærdsmæssigt forspring af dimensioner.
Fundamentalistiske religionsfortolkere med eneret på sandheden, som den katolske kirke samt de fleste muslimske organisationer, appellerer derfor kun til ganske få i den vestlige verden, som er kulturkristen fremfor fundamentalistisk troende. Fortalerne for indvandring har satset på, at også muslimerne ville gøre op med fundamentalismen, det synes dog langtfra at være tilfældet, og ikke mindst derfor er stadig flere blevet betænkelige ved forsat indvandring fra muslimske lande.
Indvandringen og dens følger har været mere massiv, end mange havde forventet, og udsigten til en fortsat forøgelse af den muslimske befolkning, mens den europæiske befolkning er faldende, er naturligvis skræmmende.
Det ville utvivlsomt gavne vores fælles planet, hvis det globale befolkningstal kunne sænkes betragteligt, men de lande, som går foran i den henseende, vil naturligvis være nødt til at gennemføre en særdeles restriktiv indvandringspolitik for ikke at blive overløbet af andre landes kontinuerlige befolkningsoverskud.
De autoritært styrede lande - bl.a. de muslimske - som fortsat agiterer for stigende befolkning, som mere eller mindre uudtalt søges eksporteret til rigere lande, vil dog antagelig forblive fattige og socialt ustabile.
desværre så er debatten og billedet af "de andre" præget af fjendebilleder, og objektiviteten har trange kår,
et klokkeklart eksempel er kvindeundertrykkelse, hvor islam får skylden for noget som intet har med islam at gøre men i stedet handler om en patriarkalsk kultur, som så godt nok udnytter mistolkninger af islam til legitimering,
og der er også andre mindre gunstige ideer som tillægges islam, desværre også af muslimer, her tænker jeg på jihad som vistnok slet ikke handler om voldelig krig men snarere om kampen for gode manerer / den rette opførsel,
og så vil jeg tillade mig at mene at en stor del af årsagen til "uheldige" ideer i islam, er at muslimer anser Muhammed for at være perfekt og guds talerør, jeg mener faktisk at Muhammed mistede troen, da han blev magthaver og krigsherre, han forlod "den rette tro" og begyndte at tro sig selv guddommelig, man burde kun anerkende den tidlige Muhammed som vejleder, og ikke følge ham i hans frafald, som jeg forstår det er den sidste del af Muhammeds liv ikke noget en troende burde rette sig efter, og da koranen tilsyneladende anser hele Muhammeds liv som forbillede, er den kun delvist guddommeligt inspireret efter min mening,
men noget lignende kan siges om bibelen, den indeholder muligvis også noget som ikke hører hjemme i en sand hellig bog, og den mangler muligvis også vigtige skrifter som blev forkastet af "kirken" sandsynligvis fordi de svækkede kirkens magtmuligheder,
bibelen er redigeret af magtmennesker og har dermed det samme problem som koranen, de er forurenede med magtideologi,
alt som understøtter magt hører ikke hjemme da budskabet burde være gennemsyret af kærlighed, dette gælder sådan set alle "hellige" skrifter, men jeg kender næsten intet til talmud så hvad den angår kan jeg kun gætte, men jeg kan jo se hvordan ortodokse jøder opfører sig og dermed formode at også talmud er forurenet med magt-inficering.
et eksempel på uhellige ideer er sexualmoral, hvor sex er en synd uden for ægteskabet, det er efter min mening en total misforståelse, hor er sex uden kærlighed, ikke sex uden for ægteskab,
det er jo logisk at kærlighed er ( burde være ) det ultimative kriterie, man kan jo godt være gift med en man ikke elsker, og jeg mener at der i så fald er tale om hor ( måske endda prostitution ) når man har sex,
og ægteskabs-fortolkningen af sexmoral passer jo perfekt til en patriarkalsk kultur hvor ægtemanden har ret til sex, kærligheds-fortolkningen hvor parterne skal elske hinanden passer langt bedre med ægte moralske principper,
faktisk er kærlighed det sande guddommelige budskab, ingen dyder betyder noget som helst hvis du ikke har kærlighed.
og faktisk burde dette også være grundlaget for al politik.
Kære Taimullah,
Synes du, du leverer en rimelig kritik, når du angriber demokrati i praksis og forsvarer Islam i teorien?
Hvordan forestiller du dig, at statsreligion, dvs. religionsudøvelse ved magt, kan sikre "ånden" i religion. Det virker til, at du ikke kender forskel på sekularisme og sekularisering.
"Islam er svaret på Danmarks problemer såsom sexisme, materialisme og psykisk mistrivsel."
Check lige andelen af muslimske kvinder på krisecentre, der har været udsat for psykisk og voldelig undertrykkelse, eller check andelen af guldkædebehængte unge muslimer, der kører hensynsløst i trafikken - eller fylder vore fængsler efter voldelige overgreb, handel med narkotika og/eller anden kriminalitet.
"En meningsfuld livstilværelse, respekt for ældre, et harmonisk familieliv, altruisme, anstændighed, kollektiv ånd, afholdelse fra rusmidler og utroskab, kvindeværdighed og en balanceret prioritering af åndelige, moralske, materielle og menneskelige værdier er betydningsfulde kvaliteter, som islam beriger mennesker og samfund med."
Godt så, men det ser ud til, at der blandt muslimer er store interne udfordringer med at leve op til disse normer, - som vi forresten allerede kender fra Bibelen.
Jeg syntes det lød som en god og kærlig leder.
Syntes det godt "grupper" står frem med deres forhåbninger om verden.
Håber Abu-Laban tager lige så vel imod andre gruppers forhåbninger.
Tja, nils valla: "Islam er svaret" - på DKs problemer?
Det er umuligt at have en fornuftig debat med en person der mener at "Islam, til forskel fra verdens kendte religioner, er ikke baseret på overtro."
Interessant artikel!
Det er godt at lytte til hinanden med et åbent sind. Det er vigtigt at møde den anden som et lige værdigt menneske og prøve at parkere sine fordomme.
Tak til Taimullah Abu-Laban, fordi du deler din oplevelse af Islam med os. Det er en mulighed for at høre, hvordan du oplever islam, som troende muslim i stedet for at høre andre fordomsfuldt kritisere islam udefra.
Det er godt at snakke med nogen, som kommer fra en anden kultur, et andet land eller en anden religion end sin egen. Det en god mulighed for at blive klogere, at man taler sammen og lytter til hinanden.
Muslimer, kristne, ateister, buddhister, Shik'er, hinduer osv. er alle ligeværdige mennesker.
Der er ingen, der kender hele sandheden, vi har kun en lille flig af sandheden i kombination med illusioner, som vi også tror er sande.
Personligt så ved jeg - dybest set - ikke en skid. Det eneste jeg ved er, hvordan jeg TROR at verden hænger sammen - velvidende at i morgen kan noget af det, jeg opfattede som sandhed i dag, vise sig at være forkert, eller skulle revideres, fordi der dukker nye erkendelser op.
Det eneste man har er ufuldstændig viden, og det må man jo så klare sig med - så godt man kan.
Igen - tak for din beskrivelse af, hvordan du ser verden.
Det handler ikke om islam versus demokrati, det drejer sig om, at manden er universets største fejltagelse.
Den dominerende hanløve er skide ligeglad med koncepter, koncepter er for gennemsnittet som tror, at de har et valg.
Religion, politik, økonomi og militær er noget fanden har skabt og her er Islam og Allah indbefattet.
Af en eller anden grund blev vores fortids mennesker udsat for et selvbedrag, som de så har været så uheldige at give videre i arv til deres efterkommer og dertil også os.
I de sidste 300-500 år, er der kommet mere og mere viden på de områder, hvor mennesker blev bedraget af det religiøse, politiske, økonomiske og militære selvbedrag.
Der er ved at ske noget i denne tid, hvor det religiøse, politiske, økonomiske og militære selvbedrag er ved at være synligt for alle og enhver og disse ideologiske magter og deres tilhængere, kan mærke tiden er ved at rinde ud for dem.
Deres tid er ved at være slut med at bedrage os mennesker og de ved det.
Aldrig har der været mere løgn og bedrag på verdensplan, som der er for tiden. Der er det rene kaos i der religiøse, politiske, økonomiske og militære bedrag og som gør, at vi mennesker begynder at kunne se sandheden, som vi kan skimte imellem de ideologiske løgne og bedrag.
Vi mennesker befinder os inde midt i en skov af løgne og bedrag og det der er interessant ved dette, det er, at når vi er kommer gennem skoven af løgne og bedrag, står vi på den anden side af skoven og kan se en ny verden foran os, med dens åbne vidder, hvor løgnene og bedragerierne ikke længere dækker for vores udsyn.
Uanset graden af og metoderne ved den religiøse indoktrinering er der ingen styrende, alvidende mv. person, entitet o.lign, gud/guder, det er ren fri fantasi, startet med en tvangshandling mod et spædbarn og fortsat resten af livet. Med denne forudsætning af usandsynlighed fortsætter religionerne uanfægtet deres arrangementer, som nu må betegnes som ren løgnagtighed.
Beviset er at løgnene er så indoktrinerede at bare tanken om kritisk tilgang er fyldt med frygt.
Denne frygt er så baseret på den religiøse hævn: helvede venter i det, ej heller eksisterende, liv efter døden, som jo er biosfærens vilkår. Religion er ufrihed og tvang, ateisme er frihed og omtanke.
Så kommer kendsgerningerne om religionernes henrettelser og massedrab. Fx. Den spanske inkvisitions afbrænding af levende kvinder, helst ved en let ild der så torturen varede længere, i en antal af over 60.000. Så drabene på videnskabsmænd osv. osv. I Saudi Arabien anvendes tortur og der halshugges tyve eller de får hugget højre hånd af. Det behager den almægtige. Hinduerne i Indien finder det naturligt at godt 200.000 borgere er kasteløse og tvunget til et kummerligt liv.
Vore velfærdssamfund og humanisme og fri forskning har dæmpet uhyrlighederne og de religiøse infantiliteter er uvelkomne.
Sören Tolsgaard
15. oktober, 2020 - 13:54
Tja, nils valla: "Islam er svaret" - på DKs problemer?
Nok ikke for alle men for nogen.
Vi må alle acceptere og leve med andre mener, tror og vil noget andet end os selv.
Der bør kampen bør være.
@ Bent Gregersen.
Men vores velfærdssamfund har i stedet medført andre kvaler.
Mener selv religiøse dogmer er noget mennesker og ikke Gud har skabt.
Mener hver enkelte selv bør udforske sin virtuelle verden og ikke rette ind efter dogmer.
@Lars Kristensen
Du skriver: "Religion, politik, økonomi og militær er noget fanden har skabt ... "
Der fik du vist lige smidt hele den vestlige kulturhistorie ud i intetheden.
De gamle tanker om Oikos, Polis .. og filosofi iøvrigt ... alt er skabt af Fanden ??
.. PS: Fanden er vel i øvrigt også en religiøs opfindelse ??
Nemlig.
Religion skabte Fanden.
Fanden skabte økonomi, militær og politik.
Politik skabte Radikale Venstre
Mennesket skabte gud (erne)
Religion synes at være løsningen på alt, vej at mærke når alle konkurrerende religioner er afskaffet.
Religioner løser ingen problemer men skaber en hulens masse.
Det meste er allerede skrevet af andre her på tråden og så vidt jeg kan observere rundt omkring i verden, så har islam ikke været løsningen på noget som helst.
Jeg synes man skal vende blikket mod de lande der rent faktisk er byggede med islam som moralske ledesnor og så komme igen... Fungerer de? Safe to say at de i al almindelighed fungerer dårligere end vores sjæleløse materialistiske samfund. Virkeligheden har talt og de sekulære samfund har vundet denne omgang. Vi fungerer bare bedre. Dermed så ikke sagt at vi også kan drømme os til en verden med mere mening og medmenneskelighed, men svaret er nok ikke så simpelt.
Jeg er ikke så sikker på at H-U-T er af den opfattelse at der er nogen lande der bygger på islam, på den rigtige måde.
Derfor er det gratis omgang for en islamist at påstå at islam er løsningen på alt.
https://denstoredanske.lex.dk/Hizb_ut-Tahrir
H-U-T er som bekendt et Politisk parti.
@ Malene Nielsen
Om Islam fungerer i landene som bygger der på, kommer an på hvad de forsøger at opnå.
Men jeg tror godt vi kan enes om, mange danskere ikke synes kvinderne kun skal være i "køkkenet".
Til gengæld ville nok mange danske mænd være glade for kvinder ikke tog kørekort.
Så virkeligheden er nok den, nogle samfund fungerer bedre på nogen måder, andre samfund på andre. ;-)
"Koranen gør det klart, at islams sandhed hviler på solide, rationelle argumenter.
Muslimer er overbeviste om, at de rationelt kan bevise, at universet er skabt af en skaber, .."
Hvorfor kommer du så ikke med bare et enkelt eksempel?
"... som tilmed har åbenbaret et barmhjertigt budskab til menneskeheden med retningslinjer for, hvordan menneskets liv og samfund bør indrettes. Beviset på sidstnævnte er Koranens mirakuløse natur, som den danske befolkning i den grad er blevet berøvet et kendskab til i den almene dannelse og offentlige debat." Beviset?
"Tanken om at underkaste sig en skabers befalinger er derfor naturlig for muslimer, men abnorm for de fleste vesterlændinge, da mennesket – og ikke Gud – er centrum i det vestlige livssyn."
"En skabers befalinger ..." sålænge dsse 'befalinger' formidles af selvbestaltede præster, er jeg ganske tilfreds med, at vi her i landet har tanke, tros- og ytringsfrihed. Hvor kompliceret og uperfekt vort styresystem end er, har vi i det mindste fået gjort op med tanken om, at nogen har patent på at fortolke 'en skabers befalinger'.
Du skal vide, at de fleste danskere ikke anerkender befalinger, når det drejer sig om tro. Her gælder åndens frihed. Under ww2 forfattede en af vore nationale poeter, poul henningsen, følgende : 'man binder os på mund og hånd, men man kan ikke binde ånd'.
Du har sørgeligt ret i din beskrivelse af vor samfunds forfald, som dog ikke skal korrigeres med trosdoktriner men med bevidstgørelse. Om de permakulturelle principper således at vi udfra ratio ser, hvordan vi lever i fred med os selv, hinanden og biotopen.
Jeg ser ikke den store forskel på fundamentalistisk opfattelse af religion uanset hvad religionen hedder.
Det minder i den grad om total hjernevask/indoktrinering når man kan påstå at tro = viden/fakta.
Det gør såmænd heller ikke noget at man har ladet sig hjernevaske og bruger sit liv på at følge religiøse dogmer slavisk; Men det er skræmmende når man politiserer samme og vil trække denne livsførelse ned over hovedet på alle andre. Afskaffe demokratiet og indføre kalifatet.
At mene at en afskaffelse af religionsfriheden, ytringsfriheden og meningsfriheden er løsningen på al, er så ekstremt at det fortjener hån, spot og latterliggørelse.
(Som andre ekstreme politiske ideer)
Carsten, nu læser jeg ikke, at Taimullah Abu-Laban ønsker at vi "politiserer samme og vil trække denne livsførelse ned over hovedet på alle andre. Afskaffe demokratiet og indføre kalifatet."
Men han tillader sig at tale om 'fakta' og 'bevisførelse', og her bør han udfordres. For det ville i sandhed være opsigtsvækkende, om han kan tilvejebringe noget sådant.
Personligt er jeg både født og opvokset i et ateistisk miljø med stor tolerance.
At acceptere Islam er ikke det samme som selv at tro.
Intet kan være mere hadsk end synspunkterne de troende kontra ikke troende lufter om hinanden.
Er man tilhænger af en fri verden nytter det derfor ikke at nære hadefulde tanker som jo netop er energien intolerancen kører på.
En debat som denne er en god måde til teste hvor parat man selv er til at indgå i en friere verden.
Randi Christiansen
H-U-T er en politisk bevægelse der vil skabe kalifatet.
https://denstoredanske.lex.dk/Hizb_ut-Tahrir
Det er målet uanset hvad manden skriver i hans indlæg.
Carsten@ - jeg finder det mere konstruktivt at forholde sig til det, han skriver her.
Så kan vi alle sammen vide, at ifølge "https://denstoredanske.lex.dk/Hizb_ut-Tahrir" er "H-U-T (er) en politisk bevægelse der vil skabe kalifatet."
Og at sålænge Taimullah Abu-Laban ikke forstår forskellen på tro og viden og vælger ikke at indgå i dialog og svare på spørgsmål, kan vi jo ikke tage ham alvorligt.
Tjah; Man kan forholde sig til tingene som man vil.
Jeg har det H-U-T som med andre religiøse fanatikere; Bag ved alt ligger religionen og religionens mål. Og er målet politisk så er det det der ligger bag, uanset hvad der tales om i alle sammenhæng.
H-U-T er ekstrem ; Så ekstrem at foreningen er forbudt i mange muslimsk dominerede lande.
Carsten@ - hvor præcis din motivforskning end måtte være, mener jeg alligevel, at en samtale med vægt på fakta og argumentation er der, hvor vi må forsvare vore standpunkter. Her har Taimullah Abu-Laban ikke leveret, og derfor kan jeg ikke tage ham alvorligt. Selv om han er højtuddannet, formår han ikke at fremlægge sin sag overbevisende. Nogen burde påtage sig en filosofisk uddybende samtale med ham.
Det er sjovt: Enhver, der kender blot en lille smule til 'vestlig' kulturhistorie ved, at den har stærke rødder i mellemøstlige religioner.
Nu glemmer vi lige de nordisk/græsk/romersk gudefortællinger og går direkte til den Danske Grundlov, hvor det tydeligt står, at vi baserer vores (den danske) lov på en mellemøstlig, semitisk religion - nemlig kristendommen, som jo egentlig bare er en overbygning på jødedommen.
At Muhammed så senere byggede videre på den jødisk/kristne filosofi skal jo ikke komme ham til last. Men at alle disse religioner/filosofier bygger på gammel semitisk filosofi kan ikke benægtes.
Der er mange andre religioner/filosofier rundt om i verdenen, og de kan med lige så stor ret hævde at være 'sande' .. men hvem er den endelige dommer i dette 'sandheds-spørgsmål' ?
@Taimullah Abu-Laban:
"Muslimer er overbeviste om, at de rationelt kan bevise, at universet er skabt af en skaber,"
Ja, det er da muligt, at muslimer er 'overbeviste' om Guds eksistens, det er der såmænd også mange andre, der er .. men du er tandlæge og jeg er civilingeniør, så kan du bare ikke 'rationelt' - fagmand til fagmand - bevise at universet er skabt af 'Gud' ?
Det kan vel ikke være så svært, hvis du 'rationelt' er overbevist om, at det kan du ?
@ Rolf Andersen.
Hvad med om universet er skabt af Gud samtidig med han ikke er?
Hvis man eksembelvis ser på skabelsen i sig selv som det der er Gud, må det skabte jo være noget andet (illusion?).
Da Gud så tilsyneladende derfor ikke er i det skabte er der kun illusionen. Vi kalder den "Kemi".
Moderne forskning har vist der i hver galaxe findes et sort hul i enden/begyndelsen.
I det sorte hul er alt tungt, mørkt og fortættet. Hvilket jo kunne minde om et omvendt kopi af galaxen som er let, lys og luftigt (Yin-Yang). ???
Bare en tanke.
Hvis muslimer "rationelt kan bevise, at universet er skabt af en skaber," så fatter jeg ikke, at de ikke bare gør det? Taimullah Abu-Laban - det er vi nogen, der virkelig gerne vil have din response til.
Nu skal du til gengæld høre, hvordan jeg forstår skabelsesbegrebet. Vi kan måske enes om, at vi befinder os midt i og er del af en skabelse, som vi konstant interager med i et kvantemulighedsfelt, og hvis lovmæssigheder ikke er fuldt erkendte. Som ovenikøbet forekommer både meget intelligent og samtidig meget kontraproduktiv. Mennesket er i en form for krig med sig selv samtidig med, at vi bevæger os fremad i ukendt territorium.
Vi er i en evolutionsproces, hvor bevidstheden udvikles og forskellige løsninger afprøves. Jeg vil gerne lære, men jeg vil også - med respekt for omgivelserne - selv bestemme. Det er mit liv, det er mit ansvar, det er mig, der har skoen på og derfor kan mærke, hvor den trykker. Denne balance, denne interageren i en skabelse, hvis indre og ydre grænser vi ikke kender, er den store belæring, vi som mennesker er midt i.
Så er vi også som kollektiv trods alt nået dertil, hvor vi - i forhold til den sammenhæng vi befinder os i - kan skelne rimelig klart imellem tro og viden. Og når nogen fortæller mig om gud, så lytter jeg, men andenhåndsoplevelser er ikke gangbare, når det handler om noget så vigtigt. Jeg ved, at tro - i alle mulige sammenhænge - kan åbne døren til viden, men det er et overgreb at tvinge mennesker til tro. Det er jeg helt fast i troen på, at ingen god gud ville ønske.
Den esoteriske rejse er den vigtigste og mest spændende rejse et menneske kan være på. Vi burde have lært af historien, at et af de skændigste overgreb er at påtvinge andre egne doktriner. Mødet med gud må være et tilbud ikke et krav. Og fordi alt er forbundet og konstant interagerer i kvantemulighedsfeltet, er det bedste man kan gøre at inspirere (in spiritus sanctus), at være et godt eksempel på det, man prædiker.
Amen. (af Amon - den ægyptiske skabergud)
Ku man få et svar? Fra Taimullah Abu-Laban eller en af de andre skriftkloge muslimer?
@ Randi Christiansen.
Forestil dig så der ingen skabelse er, ingen udvikling. Alt er her allerede, vi forstår det bare ikke.
"Den frie vilje" er i såfald degraderet til at vi som passager kan bedømme oplevelsen af rutchebane-turen op og ned uden forøvrigt have anden indflydelse på turen.
For 30år siden var genforskere helt oppe at køre. De troede DNA så ind i fremtidende.
I dag hælder forskere til det ikke er fremtiden de ser i DNA, men her og nu, et evigt nu, og at der i den yderste verden slet ikke findes så som tid.
Ret ubegribeligt. Ikke helt til at forstå.
Videnskaben har begrundede påstande om alt fra et nanosekund efter teorien om Big Bang for ca. 13 milliarder år siden.
Religion er udelukkende u-begrundet tro udviklet af uvidende/søgende mennesker for nogle tusinde år siden.
Islam er lige præcis så u-begrundet som alle mulige andre skabelseshistorier.
Fælles for ovenstående er at beviser ikke findes endnu, men at videnskaben har et fortrin da begrundet er mere troværdigt end u-begrundet.
Og mening med livet ? Hvis liv opstår tilfældigt hvorfor i alverden skulle der så være en mening med det ?
@Rolf Andersen:
"Nu glemmer vi lige de nordisk/græsk/romersk gudefortællinger og går direkte til den Danske Grundlov, hvor det tydeligt står, at vi baserer vores (den danske) lov på en mellemøstlig, semitisk religion - nemlig kristendommen, som jo egentlig bare er en overbygning på jødedommen."
Øh - der står vel ikke DKs grundlov, at den baseres på en mellemøstlig religion?? Grundloven beror på religionsfrihed og bibeholder en evangelsk-luthersk Folkekirke, som lovgivningen baseres på, såvidt der er folkelig opbakning dertil. Det sidste er væsentligt: Folkekirken har en demokratisk struktur, og dette skyldes både den nordiske og den græske arv.
"Bare en overbygning på jødedommen" er ikke korrekt, ligeså lidt som et pattedyr "bare" er en overbygning på en fisk. Der har været adskillige metamorfoser, som renæssancen, reformationen, oplysningstiden, modernismen - og kristendommen har mere eller mindre udviklet sig som konsekvens heraf.
Går vi langt nok tilbage i tid, indicerer forskningen i øvrigt, at jødedommen har arvegods dels fra indo-europæisk og dels fra ægyptisk mytologi. Islam ligner i nogen grad jødedommen i forestillingen om et "udvalgt folk", hvor semitisk sprog og skik (bl.a. omskæring) regnes som mere guddommelig og oprindelig end andre. Lignende forestillinger findes andre steder, mens det var en af Luthers fortjenester, at han forlangte de kirkelige tekster oversat til de lokale europæiske sprog.
Og Kristus repræsenterer i bund og grund et brud med tanken om et "herrefolk", da hans evangelium oprindelig udbredes i Europa, i nogen grad svarende til Buddhas budskab i Fjernøsten. Jævne mennesker må gøre sig fri af stivnede skriftkloge, og dette budskab synes fortsat aktuelt.
Tankevækkende, at vi debatterer sådanne emner under en artikel skrevet af en muslimsk prædikant, hvis menighed næppe forstår den udvikling, europæerne har gennemgået. Det må erkendes, at vi i nyere tid i udstrakt grad har hældt barnet ud med badevandet, men nøglen til videre udvikling ligger i vores eget arvegods og næppe i at bøje sig i støvet for semitisk lovreligion.
Nu går snakken jo lidt på beviser for sandhed i forhold til religioner.
Det er der angrebet på artiklens forfatter en centreret.
De fleste troende tror vel at deres religion er den sande; Men der er forhåbentlig ikke alle der mener at det er bevist.
Abu-Laban tilhører en tro der satser på det nære fællesskab uden for mange materielle fristelser og med daglig bøn.
Mht de nære fællesskaber er muslimernes kultur da også langt foran Vestens.
Men bliver måske lidt utroværdigt når muslimer flytter til Vesten netop for nyde den større materielle rigdom der er der?
Det er da ihvertfald en indikation på muslimer ikke er "renere" end os andre.
@Carsten Hansen: 'De fleste troende tror vel at deres religion er den sande'
Jo, mon ikke det forholder sig således, at mange troende har den opfattelse, at netop deres religion giver en fuldt tilfredsstilende forklaring på alle tilværelsens spørgsmål - ihvertfald deres egne - og derfor også tror, at alle andre vil få det på samme måde, hvis blot de sætter sig ind i sagen?
Det er naturligvis langtfra tilfældet - og videnskabens fremmarch er resultatet af søgende menneskers fortsatte eksistentielle spørgsmål. Vesten anerkender ikke, at middelalderlige skrifter, hvor smukke og dybsindige de end måtte være, giver svaret på alle tilværelsens spørgsmål. Det gør Abu-Laban nok i grunden heller ikke, siden han har brugt mange år af sit liv på at lære om moderne tandpleje.
Og hvorvidt alting sker 'tilfældigt' er fortsat et interessant spørgsmål. Det giver videnskaben vist ikke noget endegyldigt svar på. Mange fænomener er jo ikke 'kaotiske', men 'ordnede', måske i virkeligheden også dem, hvor vi endnu ikke gennemskuer sammenhængen? Det er vel, hvad mange religioner og filosofier forsøger at bevise eller sandsynliggøre, mens flere modernistiske skoler tager udgangspunkt i tilfældighed, meningsløshed eller håbløshed.
Abu-Laban tager dog fejl, når han anser det som de vestlige samfunds basis. Vores grundlag er meget mere sammensat, og dette er jo også tilfældet i de muslimske samfund. Koranen har hverken skabt fred eller fordragelighed, men inspireret til både overmod og brutalitet. Hvad mener Abu-Laban mon om de islamister, der dræber under kampråbet 'Allah Ahbar'? Det er væsentligt, hvorvidt de handler under tilskyndelse af Koranens ædle budskab?
Abu-Laban: 'Det sekulære livssyn tager udgangspunkt i, at livet er en formålsløs tilfældighed, eller at meningen med livet er en relativ sag, ethvert individ må afgøre med sig selv.'
Aha, men hvordan kan Abu-Laban herefter argumentere:
'Vi mødes derimod mere end noget andet af dæmoniserende betegnelser, diskriminerende politik og mistænkeliggørende retorik, selv om de fleste af os gør vores bedste for at bidrage positivt til samfundet. Man må dog til enhver tid insistere på, at ens værdisæt ikke bør bestemmes af den bredde- eller længdegrad, man tilfældigvis befinder sig på.'
Det er jo ifølge Islam ikke tilfældigt, hvor man befinder sig. Det er et resultat af mere eller mindre bevidste omstændigheder eller valg. Muslimer vælger at komme og forblive hér, fordi de har en agenda, der, som vi hører i Abu-Labans indlæg, handler om, at Vesten skal indsé, at Koranen har en uimodståelig forklaring på alt, 'fra dybe eksistentielle spørgsmål, juridiske principper, moralske regler til økonomiske emner og politiske love; alt sammen formuleret livligt, fængende og kraftfuldt med et hav af tidløse retoriske virkemidler, vel at mærke uden at den falder i niveau ét eneste sted..'
Mens kalifatet således, selv for højtuddannede muslimer, synes at være idealet, der tilstræbes, forbliver det givetvis et skrækscenarie for de fleste vesterlændinge. Vores samfundsform er sekulær, baseret på religionsfrihed, og vi vil næppe tillade, at teokratiske styreformer vinder indpas, som vi ser det i de lande, hvor islamiske trossamfund sidder på magten.
Det gode ved videnskaben er at den ikke foregiver at kende den eviggyldige sandhed.
Det må overlades til alle andre end tvivlere.
Folk må meget gerne tro og folk må gerne tro at lige præcis deres tro er den eviggyldige.
Så længe det ikke blandes ind i politik, og så længe man følger lands lov og ikke tvinger myndige individer ind i troen, så ingen alarm herfra.
Bemærk venligst, at den debat der her føres i kommentarsporet, ikke vil være mulig under kalifatets 'beskyttende vinger'. for Taimullah Abu-Laban er allerede i besiddelse af den autoritative Sandhed.
Hizb ut-Tahrir opfordrer muslimer til at etablere en muslimsk 'stat i staten', mens de afventer 'bedre tider'. Hizb ut-Tahrir anerkender ikke den danske stat eller dens suverænitet, for staten er ikke forankret i Islam, dvs i 'Sandheden'. Hizb ut-Tahrir anerkender ikke dansk lovgivning, for dansk lovgivning er selvsagt ikke forankret i Sharia - muslimsk lov - den eneste gældende lov.
Hvad vil Hizb ut-Tahrir i Danmark?
Man kan endda stramme skruen en anelse mere, med et direkte spørgsmål til Taimullah Abu-Laban:
- Du lever et godt og materielt set mageligt liv - tandlæger sidder ikke dårligt i det i Danmark - i et samfund, som på enhver måde håner sandheden, både profeten og Allahs bud. Er du helt sikker på, Taimullah Abu-Laban, at din plads i himmerige er sikker? Hvorfor dog ikke søge andre græsgange? Hvorfor dog henslæbe livet i så åndeligt forarmet et land, som Danmark?
Er din sjæl ikke i fare for aldeles forfald? Hvad er det, du vil her? Du er vel ikke en hykler? Mere interesseret i at leve trygt og i materiel sikkerhed, end i at i sandhed at leve Islams sandhed i lande, hvor teokratiet allerede er etableret?
Hvad er det egentlig du vil, Taimullah Abu-Laban?
@Me Too debat
Ville jeg delagtiggøre andre i mine religiøse overvejelser om dette emne. Nej det vll jeg ikke, for jeg ønsker ikke at pålægge andre at skulle se verden gennem en speciel religiøs brille.
Ville jeg her bedyre min tro nej det vil jeg ikke, for min tro kommer ikke denne debat ved. Hvis jeg ikke tror er ateist eller tror kun på naturvidenskaben, så kommer det heller ikke denne debat ved.
Religion er for mig et personligt anliggende ligesom det er personligt anliggende ikke at tro på noget som helst eller slet ikke at tro. Hver gang religion gøres til en samfundsdebat som vi alle skal have en mening om, så ender det i kævl og ævl, og manglende respekt for andres synspunkter. I værste fald tændes gløderne til en religionskrig.
Enhver må være salig i sin tro eller i ingen tro. Det er derfor vi har et demokratisk samfund, hvor meninger brydes men hvor religion ikke kan pålægges nogen som helst borger, for det er i strid med borgernes frihed og ret til selv at definere sit eget personlige ståsted i livet.
Religionerne må lære at leve i samkvem med hinanden ellers så bryder det demokratiske og frie samfund sammen. Men det har menneskene svært ved at efterleve i praksis.
"Islam giver en meningsfuld livstilværelse, respekt for ældre, et harmonisk familieliv, altruisme, anstændighed, kollektiv ånd"
Er det derfor at mellemøsten (skåret over en kam) er sådan en velfungerende gruppe af lande, hvor borgerne bogstaveligt talt søger til - ikke fra?
"Hvis der er noget, vi muslimer hilser velkommen, så er det saglig debat!"
Sagde man utvivlsomt til den franske underviser - inden henrettelsen.
Sider