»Det er kun i Danmark, at vi lever i illusionen om, at vi alle sammen er ens eller i hvert fald skal blive det lige om lidt. ’Det er okay, du ikke er som os’, siger vi, ’bare du gør alt for at blive det’. Det er så langt, vores tolerance rækker.«
Med disse ord udtrykker tv-vært Clement Kjersgaard præmisserne for den danske tolerance i et interview med Berlingske i 2016.
Når det gælder tolerancen over for muslimernes kultur og normer, kan det med rette siges, at den i dag er endnu mere snæver, end den var i 2016.
Politikernes ønske om, at muslimer omfavner de liberale frihedsværdier, tager fortsat mere aggressiv form. Lovgiverne i dette land har gjort det til en ufin konkurrencedisciplin at udøve juridisk akrobatik i forsøg på at omgå både rigets grundlov og internationale konventioner for specifikt at ramme muslimer.
Denne diskurs tager udgangspunkt i, at der hos muslimer angiveligt er en iboende uvilje mod at tage del i samfundet forårsaget af deres kultur, der betragtes som underlegen, basalt set fordi den ikke er vestlig.
Kulturkontrast
En stor del af de muslimske efterkommere betragter imidlertid islam som det mest betydningsfulde for deres identitet. Måske endda i højere grad end deres forældre og bedsteforældre, som migrerede til Europa fra lande, der som følge af koloniseringen blev tvangssekulariseret og dømt til at blive fejlslagne stater.
Virkeligheden er, at muslimerne ganske enkelt ikke er blevet mødt med tilfredsstillende argumenter for eller overbevisende grunde til at give afkald på deres islamiske identitet.
Vi mødes derimod mere end noget andet af dæmoniserende betegnelser, diskriminerende politik og mistænkeliggørende retorik, selv om de fleste af os gør vores bedste for at bidrage positivt til samfundet.
Man må dog til enhver tid insistere på, at ens værdisæt ikke bør bestemmes af den bredde- eller længdegrad, man tilfældigvis befinder sig på.
Ugudelighed, promiskuitet, materialisme og et sekulært, åndløst syn på livet, hvor menneskers adfærd ikke reguleres af den alvidende skaber, er blandt de fænomener, der karakteriserer europæisk kultur.
De fleste muslimer finder ganske enkelt ikke en sådan kultur tiltalende.
Det sekulære livssyn tager udgangspunkt i, at livet er en formålsløs tilfældighed, eller at meningen med livet er en relativ sag, ethvert individ må afgøre med sig selv.
Dette udgangspunkt relativiserer moral og fylder livet med apati og tomhed. Tabuiseringen af religion, død og andre betydningsfulde livsspørgsmål er forventelige følger.
Hvorfor undrer man sig over den tsunami af depression, angst og psykisk mistrivsel, der skyller ind over de vestlige samfund, når den ateistiske livsanskuelse i sig selv er en deprimerende tanke at leve med?
Det er ikke nogen islamistisk beskyldning, at selvoptagethed, sociale og psykiske kriser er naturlige konsekvenser af den sekulære, individualistiske kultur.
Socialpsykologen W. Keith Campbell har som mange andre psykologer og sociologer advaret om, at Vesten lider af en decideret narcissisme-epidemi i sin bog med samme titel.
Når profitmaksimering er det ypperste mål, må alle andre hensyn vige. Det har enorme samfundskonsekvenser på flere områder. Eksempelvis har anvendelsen af letpåklædte kvinder som effektive ’markedsføringsprodukter’ været med til at forme et nedværdigende kvindesyn.
Udbredt sexichikane og sexisme i alle samfundslag og #MeToo-bevægelsens reaktion herpå er blot aspekter af dette anseelige kulturelle problem, der hverken kan løses med samtykkelovgivning eller firmakvoter.
Bør der ikke være åbenhed for en diskussion om, hvordan den islamiske kultur kan løse de problemer, der følger af det materielle fokus, som overskygger alt i et kapitalistisk samfund?
Islam befaler ligeværd
En meningsfuld livstilværelse, respekt for ældre, et harmonisk familieliv, altruisme, anstændighed, kollektiv ånd, afholdelse fra rusmidler og utroskab, kvindeværdighed og en balanceret prioritering af åndelige, moralske, materielle og menneskelige værdier er betydningsfulde kvaliteter, som islam beriger mennesker og samfund med. Det forudsætter dog, at mennesker og samfund tillades at komme i fordomsfri berøring med islams budskab og værdier.
»Tag mit råd om kvinder: vær gode over for kvinder«, er blot én blandt mange udtalelser fra profeten Mohammed (fred være med ham), om den pligt, det er at behandle kvinder med respekt, samt om kvindens høje status i islam.
Det er imidlertid ikke kun mellem kønnene, at islam befaler ligeværd, men det inkluderer mennesker i almenhed uagtet deres sociale status, race eller etnicitet. Det islamiske tankesæt har bevist evnen til at overkomme det racistiske og nationalistiske problem, som præger den vestlige verden i dag, og som medfører dyb splittelse og konflikter.
Islam, til forskel fra verdens kendte religioner, er ikke baseret på overtro eller blinde følelser. Og til forskel fra agnosticismen mener islam, at mennesket – via fornuften – godt kan få løst sin allerstørste knude.
Koranen gør det klart, at islams sandhed hviler på solide, rationelle argumenter.
Muslimer er overbeviste om, at de rationelt kan bevise, at universet er skabt af en skaber, som tilmed har åbenbaret et barmhjertigt budskab til menneskeheden med retningslinjer for, hvordan menneskets liv og samfund bør indrettes. Beviset på sidstnævnte er Koranens mirakuløse natur, som den danske befolkning i den grad er blevet berøvet et kendskab til i den almene dannelse og offentlige debat.
Koranens unikke litterære kvaliteter adskiller den fra alt, der nogensinde er forfattet af mennesker. Dens unikke genre, der hverken falder under prosa eller lyrik, er ganske enkelt ikke til at efterligne. Det er en kendsgerning, at intet menneske har været i stand til at imitere Koranens enestående genre til denne dag.
Dens flydende udtryk, uimodståelige melodiske klang og sammenhæng svækkes ikke det mindste til trods for, at den behandler alt fra dybe eksistentielle spørgsmål, juridiske principper, moralske regler til økonomiske emner og politiske love; alt sammen formuleret livligt, fængende og kraftfuldt med et hav af tidløse retoriske virkemidler, vel at mærke uden at den falder i niveau ét eneste sted.
Saglig debat
Tanken om at underkaste sig en skabers befalinger er derfor naturlig for muslimer, men abnorm for de fleste vesterlændinge, da mennesket – og ikke Gud – er centrum i det vestlige livssyn.
Vores modstridende livsopfattelser retfærdiggør dog hverken spot, hån eller latterliggørelse. Ej heller legitimerer det, at man ignorerer hinanden. Det er derfor ikke en mulighed for muslimer i Danmark at isolere sig fra deres omgivende samfund.
Man kan som muslim sagtens engagere sig i samfundet på islams præmisser uden at gå på kompromis med sin identitet eller tage del i sekulære beslutningsprocesser.
Jeg kan deltage i den offentlige debat med debatindlæg, underskriftsindsamlinger, offentlige møder, protestforsamlinger, videoer, kronikker som denne, engagement på sociale medier med mere uden at tilslutte mig en sekulær tilgang. Derudover forpligter islam mig til at vise imødekommenhed, respekt og endda bekymring for mennesker med en anden overbevisning.
Muslimer ønsker at diskutere islams ideer under fordomsfrie betingelser. En anspændt atmosfære i samfundet er til ingens gavn. Stigmatisering og vulgære nedværdigelser forklædt som ’religionskritik’ skaber hverken fremgang eller positiv interaktion.
Muslimer har i mere end et årtusind haft en rig tradition for at debattere alle slags emner, herunder islams mest centrale ideer. Hvis der er noget, vi muslimer hilser velkommen, så er det saglig debat!
Taimullah Abu-Laban er frontperson i Hizb ut-Tahrir, islamisk foredragsholder og tandlæge.
Islamskolen – et nysgerrigt blik på islam
I Danmark snakker vi meget om islam, men ved vi egentlig, hvad vi snakker om? Ligesom det at være kristen betyder noget forskelligt for forskellige mennesker, er en muslim heller aldrig bare en muslim. Information spørger i denne kronikserie en række danske imamer og islamiske autoriteter, hvad islam betyder for dem, og hvordan man bør praktisere islam i Danmark.
Seneste artikler
Jeg har mærket sexismen og den seksuelle vold i islam på egen krop
21. november 2020Samtlige imamer i Informations islamserie glemmer at nævne den sociale kontrol og seksuelle vold, som mange kvinder udsættes for i islams navn. Jeg har selv levet i et voldeligt islamisk ægteskab i 17 år og ved, at for mange kvinder er det normalen, skriver Meriam Sejr i dette debatindlægVi mangler viden om islam, siger imamerne. Men ansvaret for uvidenheden er også deres
13. november 2020Informations kronikserie Islamskolen har vist, at danske imamer og islamiske autoriteter er uenige om islams syn på helt fundamentale områder som demokrati, ligestilling og en reformation af islam. De mener også, at vi mangler viden om islam – men det er først og fremmest deres ansvarIslam er foranderlig og mangfoldig – men vestlige imamer blokerer for forandringer
4. november 2020Islamiske retslærde, der bryder med traditionelle fortolkninger, har opnået anerkendelse i udlandet. Men herhjemme negligerer imamerne de nye fortolkninger af islam. Blandt årsagerne er sprogbarrierer og udbredt social kontrol, skriver Tessie Jørgensen, der har kandidatgrader i islam fra både København og Qom, i kronikserien Islamskolen
Torben Pedersen.
Manden fra H-U-T vil sandsynligvis afvise dit indlæg med den begrundelse, at morderen fra Paris og de muslimske lande du omtaler, slet ikke praktiserer den form for islam H-U-T plæderer for.
Manden fra H-U-T repræsenterer en form for Islam hvor alle mener og siger det samme. Islamisme pur hvor der ikke er plads til divergerende opfattelser.
H-U-T har en megen lille medlemsskare og er ilde set i andre muslimske kredse.
Men uanset så er vi enige om at Islam ikke er løsningen på noget som helst og i min optik, religion som sådan ikke.
Muslimske lande er noget man flygter fra, ikke til.
Afklarende indlæg.
"Manden fra H-U-T repræsenterer en form for Islam hvor alle mener og siger det samme. Islamisme pur hvor der ikke er plads til divergerende opfattelser." : skal forstås derhen at i et sådant univers vil der slet ikke være en lærer der agerer som den myrdede.
#jesuissamuel
@ Carsten Hansen.
Min første udsagn: "Er det derfor at mellemøsten (skåret over en kam) er sådan en velfungerende gruppe af lande, hvor borgerne bogstaveligt talt søger til - ikke fra?" var ment en kende ironisk. Det er ikke fordi jeg i et øjebliks skynding kom til at bytte rundt på flygtningestrømmen.
Torben Pedersen
Den havde jeg fanget.
Min bemærkning gik på at H-U-T-manden nok vil fralægge sig og sin opfattelse af Islam alt ansvar for mordet på den franske lærer.
En bekvem måde at undgå at forholde sig til Fatwaer og andre opfordringer til mord i religionens navn.
Og vel ikke så uforståeligt endda hvis man vil bevare bare en smule tillid i det danske samfund.
Men der er naturligvis altid nogen der lader sig besnære/snøre at islamismen. Desværre ofte blandt mine medsocialister, selvom politisk islam er det diametralt modsatte af socialisme.
Enhedslisten er altid på gaden for at demonstrere mod H-U-T, når de har arrangementer. Det har partiet styr på, men ikke alle socialister.
@ Carsten Hansen.
Måske Socialister bare er mere tolerante.
Den muslimske verden kan rigtig nok være afstumpet i retorikken.
Men din (Carsten Hansen) retorik om vores egen fortræffelighed er jo ligeså afstumpet set med muslimers øjne.
Så er vi ikke bare temmelige ens, muslimer og os?
Socialister er generelt ikke særligt tolerante overfor fascistoide ideologier, som f.eks. Islamisme.
Måske har en del socialister ikke rigtigt forstået hvad politisk Islam er for en størrelse.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/liste-oe-kandidat-radikal-islam-er-nut...
Altid godt at kunne skelne mellem almindelige hverdagsmuslimer og islamister, i stedet for at slå alle over én kam. (Gælder også for socialister)
@ Carsten Hansen.
Men dem du betegner som "almindelige hverdagsmuslimer" er jo blot dem der passer til dine bedste fordomme.
Andre ville måske pege på andre islamister som "de gode".
God i den ene sammenhæng kan være dårlig i en anden?
Jeg savner, at Taimullah Abu-Laban og andre hut'er/islamister helt fremme på mediefladen går ind i samtalen om guds eksistens. Og f.eks. svarer på spørgsmålet om hvordan de 'helt rationelt vil bevise guds eksistens'?
Jeg overværede engang nogen krishna munke i et foredrag på universitetet efter egen overbevisning bevise guds eksistens med henvisning til ursuppen. På p1 i dag samtalede filosoffer, om hvad bevidsthed er.
Måske muslimerne vil anføre, at skabelsen er bevis på en 'skabers' tilstedeværelse. Forekommer logisk, men siger alligevel ikke noget om, hvorvidt nogen mennesker kan tillade sig at kræve andres underlæggelse af egen forståelse af en sådan 'skabers' væsen og budskab.
Vi er jo i færd med at afdække lovmæssighederne i en biotop, hvis indre og ydre grænser ikke er kendte. Men det forekommer logisk, at vi kan vide noget om ophavets væsen ved at studere det, som ophavet er ophav til, altså det fysiske manifest, også kaldet skabelsen.
Hvad gør så en klog? Back to basis .... som handler om at opretholde den fysiske eksistens, og når dette kan ske på tilfredsstillende vis, er 'fartøjet' = den fysiske krop godt gearet til at observere og lære om den biotop, vi befinder os i.
Vores udfordring som mennesker må derfor være at tage vare på vores fysiske virkelighed. Ganske enkelt : uden mad og drikke, duer helten ikke.
For mig at se er bevidsthed det neurale nets evne til at betragte og aflæse fysiske lovmæssigheder. En evne, som har ført os helt ud til kanten, af hvad der kan forklares efter klassisk videnskabelige metoder. Og som gør os bevidste om vores forståelsesmæssige begrænsninger i det univers, vi er på opdagelsesrejse i. Den australske biolog jeremy griffith taler om, at da mennesket for 2 mio år siden udviklede et neuralt netværk, som kunne observere, opstod en konflikt mellem bevidsthed og instinkt, som vi med den viden nu bør kunne bilægge.
Var det einstein som italesatte, at vi kun anvender omkring 5% af hjernens kapacitet. Det forekommer logisk, at der er meget tilbage at lære og forstå og integrere i eksistensen som menneske i dette forunderlige univers.
Hvor det hele kommer fra er stadig det store mysterium, men man kan ikke fornægte, at når alt interagerer hele tiden i et univers, hvis indre og ydre grænser ikke er kendte, bør man træde vågent og varsomt.
nils valla.
Forklar venligst hvilke fordomme du mener jeg har og dokumenter dem; Eller træk dit indlæg tilbage.
Jeg skelner altid mellem almindelige hverdagsmuslimer og islamister; i fald du tror at alle muslimer er ens, så er du mere galt afmarcheret end jeg var muligt .
Mangler lige "troede" i sidste sentens.
Det er selvfølgelig et problem at debattere med folk der ikke aner at der er forskel på de forskellige muslimske organisationer. Folk der ikke kender forskel på islamister og almindelige muslimer.
Folk der sandsynligvis aldrig har kendt/været sammen med muslimer.
Som tidligere leder af kommunale tilbud har jeg haft ansat en del muslimer hvoraf ingen var i nærheden af at tilhøre en organisation/parti som H-U-T.
En af dem sad en formiddag og røg en cigaret og nød en kop kaffe.: "Hov; Er det ikke ramadan" spurgte jeg: "Allah ser ikke alt " svarede han med et smil.
Er nogen i tvivl om hvad H-U-T er for størrelse så er der et faktalink her. Og ja. Det er ikke af nyere dato, men indenfor islamisme sker der son bekendt ikke de store voldsomme ændringer.
https://faktalink.dk/titelliste/hizb
@ Carsten Hansen.
Det var såmænd ingen beskyldning.
Nærmere et spørgsmål om dem vi kalder "de gode" ikke bare er dem der passer bedst ind i fh til egne synspunkter. ? :-)
Jeg må bare konstatere, at Taimullah Abu-Labans påstand om at sidde inde med gudsbeviset indtil videre må betragtes som mundsvejr. Det er han sikkert intelligent nok til at indse, ellers ville jeg nødig sidde i hans tandlægestol.
Men det er ærgerligt, for det kunne være meget interessant at høre hans uddybende udlægning af sin påstand. Måske en journalist ville kunne udfordre ham her? Jeg erindrer engang, hvor jeg brokkede mig til adam holm på dr2 tv, over at netop ingen udfordrede imamerne lige præcis der, hvor konfliktpunktet befinder sig nemlig præsteskabets legitimitet som autoritative tolkere og formidlere af guds budskab. Imamen snakkede udenom holms forsøg på at få et svar og en rationel samtale.
Disse korandyrkere, som med god ret kan hævde deres ligeværdige menneskeret, må forstå, at her i landet har vi forlængst anerkendt, at ingen mennesker har autoritet over andres åndsliv.
Så kom nu Taimullah Abu-Laban - uunderbyggede påstande kommer du ingen vegne med i en samtale, hvor deltagerne er selvtænkende individer.
@ Randi Christiansen.
Sålænge der her i landet findes mennesker der frivilligt underkaster sig andre må du nok desværre indse nogle har autoritet over andres åndsliv.
nils valla
Pas på med at tillægge andre personer fordomme.
Vi er nogle der evner klart at skelne når vi kritiserer/nedsabler.
Hvis logikken er at nogen er "gode" i nogles øjne og dermed fritaget for kritik, så kan vi ikke kritisere/nedsable nogen; Heller ikke ny-nazister, højreekstremister eller fascister af alle slags.
Det tror jeg nok socialister i almindelighed gerne vil. Og for min skyld gerne i en holdbar tone, men uden at lægge fingre imellem.
og så for øvrigt godt ord igen !
@ Carsten Hansen.
Det er ikke mig der tillægger folk fordomme.
Dem antager vi os selv.
Jamen Nils; Hvis du gerne vil lave din egen definition så OK med mig.
Jeg kan så ikke rigtig bruge det noget.
Slut herfra.
Niels valla@ - så vil jeg gerne udfordre begrebet 'frivillig'. Altså 'den frie vilje'.
Forudsat naturligvis at ingen form for social, kulturel, økonomisk eller anden form for pression udøves, er det den enkeltes ret at udse sig en autoritet, en lærer. Men det er ikke nogens ret, at pålægge andre autoritet. Med mindre naturligvis der er tale om nødvendig social intelligens. Og her bliver det spændende. Plads til alle, der gir plads til alle. Det er ligningen, vi søger løst.
@ Randi Christiansen.
Vi er selvfølgelig enige om ingen burde have ret til pålægge andre deres lederskab
Man kan så også stille spørgsmål ved om det frivilligt folk rejser ud i verden og bosætter sig,
Mange bliver født ind i deres religion og accepterer det. Hvilket vi også kender fra vores egen Folkekirken.
Det er ikke alle der får behov for en åndelig vej. Men når det så sker er der måske en specifik grund. Eksempelvis dødsfald i familien.
Menneske vil typisk lede efter "årsagen" i den åndelige verden og stopper mest sandsynligt op der ved den "kirke" der giver den største lindring.
Andre modner sig til en nysgerrighed på den åndelige verden. Vil I det tilfælde i højere grad søge en retning der bedre er i overensstemmelse med deres intellekt. Dvs "åbenbaringerne" må ligge inden for hvad deres hjernen kan forstå og overskue, "hobby-åndelighed".
Selv det at være Ateist er en bevidst valgt retning for livet, eller for en del af livet.
Uanset hvilken retning der vælges og hvornår og hvorfor den vælges, tror jeg vi er meget enige om folk skal have retten til selv at bestemme.
Og man må således også acceptere enhver trosretning kaster yderligheder af sig.
De yderliggående ser imidlertid ikke sig selv som yderliggående. Og er det yderst set jo også kun fordi det etableret samfund mener noget helt yderligt fra dem.
At de yderliggående relativt set ikke er så mange, betyder jo ikke livet for dem ikke er lige så kostbart som livet er for "the etablissement".
Det er interessant, at Taimullah skriver, at ""Koranen gør det klart, at islams sandhed hviler på solide, rationelle argumenter" uden måske helt at vide at de "rationelle argumenter" gjorde deres neo-platoniske indtog i formuleringen af Islam.
Sider