Kronik

Alle, som holder liv i det falske håb om, at regeringen er grøn, svigter klimaet

Ja, regeringen svigter klimaet eklatant, men den er ikke alene. Alle, som køber det grønne fupnummer, svigter: Medierne, som ukritisk holder mikrofonen, forskere, der er købt af den fossile industri, og partier og ngo’er, der løber efter et blålys, skriver Theresa Scavenius i denne kronik
’De, som svigter, er alle dem, som er med til at fastholde illusionen om en grøn regering,’ skriver Theresa Scavenius, klimapolitisk forsker ved Aalborg Universitet, i denne kronik.

’De, som svigter, er alle dem, som er med til at fastholde illusionen om en grøn regering,’ skriver Theresa Scavenius, klimapolitisk forsker ved Aalborg Universitet, i denne kronik.

Sigrid Nygaard

6. oktober 2020

Noget, som kan være befriende ved populistiske ledere, er deres ærlighed. Trump lader ikke, som om han laver klimapolitik. Han meldte derimod USA ud af Parisaftalen. Dansk Folkeparti og de andre indvandringskritiskepartier forsøger ikke at lege humanistiske. De siger, hvad de mener.

For hvad, der er værre end klimafornægtende og antihumanistiske politikker, er, når den samme politik bliver solgt som det modsatte. Og det er den slags ondskab, vi er vidner til i dag. Det er nemlig blevet en kunstart for de store mainstreampartier at føre en klimafornægtende, trumpsk politik, der de facto melder Danmark ud af Parisaftalen. Den eneste forskel er, at den danske version er pakket ind i grønne hjerter, venlighed og ’samfundssind’.

Tragedien er, at de fleste journalister, forskere og borgere køber denne grønne brandingstrategi.

Det er årsagen til, at vi konstant har denne cyklus af forventning og skuffelse, som bliver kørt op i pressen og på sociale medier.

Her halvandet år inde i Socialdemokratiets regeringsperiode står vi lige præcis der, hvor de sagde, at de ville føre os hen før valget i 2019. Det var præcis en erhvervsstøtteordning forklædt som »grøn fond« og en skovfond, de havde på programmet. De sagde ingen steder, at de ville kickstarte en grøn omstilling eller en udfasning af sort infrastruktur. Alligevel blev det af medierne udlagt, som om valget i 2019 var et grønt valg. Det var det ikke. Det var blot en valgkamp, hvor klima var på dagsordenen.

Så kom ’klimaloven’, deres første finanslov og siden hen de sorte partnerskaber og strøtanker formuleret som ’handlingsplaner’. Til trods for dokumenternes grønne farve og layout indeholdt det ikke meget egentlig politik, penge eller strategi, der kan kaldes for klimapolitik.

Men det var der ingen, der opdagede.

Dem, som svigter

Så når vi taler klimasvigt, bør vi stille spørgsmålet: Hvem har egentligt svigtet?

Er det de populistiske ledere, der fører en ekspansiv sort politik, der har til formål at udbygge den sorte fossiltbaserede økonomi ved at udvide olieboringen i Nordsøen, bygge Baltic Pipe og give lempelige forhold for alle sorte industrier?

Ja, de politiske ledere svigter helt eklatant. Men de er ikke alene om det. For det forudsætter, at vi stadig forestiller os, at politikerne arbejder på at skabe en bedre verden for os borgere. Og det vil jeg gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved. Under coronakrisen er afmontering af retsstatsprincipperne, fagligt begrundet politik og demokratiske værdier blevet en del af vores virkelighed i Danmark. Og det giver anledning til en velbegrundet skepsis overfor, hvorvidt regeringen egentligt arbejder for at beskytte vores interesser.

De populistiske ledere fører en klimafornægtende, antihumanistisk og autoritær politik, som alle med viden om klimaforandringerne og med normaldemokratiske moralske standarder burde tage kraftigt afstand fra.

De, som svigter, er alle dem, som er med til at fastholde illusionen om en grøn regering. De, som svigter, er dem, som køber den grønne brandingstrategi og loyalt rapporterer om de sorte partnerskaber, som om de var grønne. De, som svigter, er dem, som klappede i hænderne, da klimaloven blev underskrevet, og stadig bruger den som en guldstandard, selv om den, hvis man nærlæser teksten, blot er varm luft trykt på papir og en direkte fortsættelse af dansk vækstøkonomi baseret på primært sort energi. De, som svigter, er alle dem, som holder forhåbningerne i live.

De, som svigter, er med andre ord ikke kun regeringen, men derimod alle de journalister, som ikke har gennemskuet det fupnummer, som den siddende og forrige regering har budt danskerne. Alle de klimaforskere og -aktivister, som er blevet inviteret med indenfor på de bonede gulve og har troet, at de kunne ændre et komma hist og pist.

For grundlæggende giver det ikke længere mening at afholde valg eller føre en politisk debat, hvis borgerne ikke er oplyste om, hvad der foregår. Og det er ikke regeringens kommunikationsafdelinger, vi tillidsfuldt kan overlade den opgave til. Det er derimod kritiske journalister, forskere og aktivister, som har den opgave.

Konsulentuniversitet

Her er vi nok fremme ved et grundlæggende problem: At der ikke længere er tilstrækkelige kritiske ressourcer i medierne. Der er efterhånden meget få mennesker, som reelt kan læse regeringens rapporter og pressemeddelelser og forstå, hvad der foregår. Journalisterne har ikke tid.

De kritiske ressourcer på universiteterne er også ved at tørre ud. Alt for mange forskere er købt af industrien.

Det er en konsekvens af eroderingen af forskningsinstitutionerne. Universitetet er ikke længere primært en vidensproducerende institution, der har til formål at forske for samfundets bedste. Derimod er universitetet blevet en privat virksomhed, der sælger ydelser som ethvert andet konsulenthus. Og de institutter, som er hårdest ramt, er dem med forskningsområder, som er tæt på industrielle interesser og dermed mange eksterne forskningsbevillinger.

Og hvad er så forskellen på konsulentarbejde og forskning? Den afgørende forskel er den kritiske indstilling. Konsulenter løser den opgave, som dem med pengene bestiller. Kritiske forskere stiller spørgsmål og bliver aldrig færdige, fordi der altid er en ekstra sten at vende.

På dagens konsulentuniversitet er der ikke penge eller projekter i at tale magten imod.

Og hvem har flest penge i dag? Det har kinesiske statsejede techvirksomheder. Det har kødindustrien. Det har fossilgiganter som Aalborg Portland, der har fedtet sig ind i projekter om bæredygtig og vedvarende energi med de forskere, som netop burde være kritiske over for Portland. Forskerkonferencer bliver i stigende grad brugt som reklamesøjle for private virksomheder. Forskere belønnes og opmuntres til at skaffe eksterne bevillinger – fuldstændig uagtet, hvem de kommer fra. Om det er autoritære stater, klimasyndere eller andre med dubiøse intentioner.

Konsekvensen af alt dette er, at vi saver den gren, vi selv sidder på, over. Et samfund uden uafhængige forskere og universiteter, hvor det derimod er konsulentarbejdet, som honoreres og fremmes, er et samfund, hvor der ikke længere er nogen at lytte til. Og måske er det pointen med det hele.

Grønne stemmer kræver, at der skal lyttes til forskerne. Men de forskere, der er tilbage, er købt og solgt af de selv samme aktører, som deres forskning burde være kritisk over for.

Behov for reelt kritisk presse

Resultatet af, at der både mangler kritiske ressourcer i medierne og på universiteterne, er, at regeringen har fået alt for lang line. Alt for mange ngo’er og partier har løbet efter et blålys og har nu svært ved at finde tilbage til en kritisk linje igen uden at undskylde og erkende, at de tog fejl. Det er også deres egen skyld, at de ikke kunne gennemskue regeringens bluff.

Det er, som om alle blot har holdt mikrofonen for regeringen indtil nu og ladet dem frame hele debatten. Jeg kunne godt tænke mig flere, der nægtede at købe de kommunikationstricks, som bliver spyttet ud af regeringskontorerne.

Så da regeringen sagde »klimapartnerskab«, burde der stå i avisen: 'Regeringen har indgået en række sorte partnerskaber med den fossile elite.’

Da regeringen sagde, at den havde fået lavet en rapport om elbiler, burde der have stået: ’Regeringen vil have sorte biler på vejene – og den fossile industri og økonomi er stadig fredet.’

Og når regeringen nu taler om hockeystaven som klimapolitisk strategi, bør man kunne læse i sin avis: ’Regeringen er de facto klimabenægter’ eller ’Regeringen vil ikke overholde Parisaftalen.’

Theresa Scavenius er klimapolitisk forsker ved Aalborg Universitet.

Appel for klimaet

139 fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, politik, bevægelser og institutioner er på Dagbladet Informations initiativ gået sammen i en appel til regeringen og Folketinget. De opfordrer til, at der sættes handling bag Danmarks flotte mål om CO2-reduktion – ikke senere, men allerede dette efterår. Blandt dig i debatten med hashtagget #klimaappel. Og hvis du vil støtte appellen, kan du skrive under her.

Andre artikler i dette tillæg

  • Klimaappel til regeringen: Skriv under her

    6. oktober 2020
    Flere tusinde mennesker har tilsluttet sig den klimaappel, som 139 erhvervsledere, forskere og institutionsledere på Folketingets åbningsdag retter mod regeringen. Her kan du selv føje dit navn til listen
  • 139 erhvervsfolk, forskere og politikere retter klimaappel til regeringen

    6. oktober 2020
    Forhenværende klimakommissær Connie Hedegaard, Grundfos’ adm. dir. Mads Nipper og 137 andre fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, civilsamfundet og politik har på Informations initiativ underskrevet en klimaappel til regering og folketing. De advarer om, at tiden er ved at løbe ud. Du kan støtte appellen ved at underskrive her
  • Klimaappel til regering og Folketing: Tiden er ved at løbe ud – vi har brug for lederskab

    6. oktober 2020
    139 fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, politik, bevægelser og institutioner er på Dagbladet Informations initiativ gået sammen i en appel til regeringen og Folketinget. De opfordrer til, at der sættes handling bag Danmarks flotte mål om CO2-reduktion – ikke senere, men allerede dette efterår. Dette er deres appel
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Solar Plexhus
  • Lasse Glavind
  • Hans Larsen
  • Sigstein Oecologicus
  • CLAUS HOEG ARAUJO
  • Thomas Tanghus
  • Flemming Berger
  • Per Christiansen
  • David Adam
  • Karsten Nielsen
  • Gert Romme
  • Dennis Jørgensen
  • Olaf Tehrani
  • Lars Løfgren
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Nina Hermanson
  • Ete Forchhammer
  • Marianne Stockmarr
  • Torsten Jacobsen
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Kjeldsen
  • Poul Anker Sørensen
Solar Plexhus, Lasse Glavind, Hans Larsen, Sigstein Oecologicus, CLAUS HOEG ARAUJO, Thomas Tanghus, Flemming Berger, Per Christiansen, David Adam, Karsten Nielsen, Gert Romme, Dennis Jørgensen, Olaf Tehrani, Lars Løfgren, Anne-Marie Krogsbøll, Nina Hermanson, Ete Forchhammer , Marianne Stockmarr, Torsten Jacobsen, Claus Bødtcher-Hansen, Ejvind Larsen, Eva Kjeldsen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

05/okt/2020

Theresa Scavenius, jeg er
desværre helt enig med dig !

Med bekymret hilsen
Claus

Kim Andersen, Flemming Berger, Søs Jensen, Per Christiansen, Jacob Johansen, Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll, Ron Levy, Ete Forchhammer , Torsten Jacobsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Socialdemokratiet har aldrig været grønt og vil aldrig kunne handle helhjertet grønt.

Per Christiansen, Claus Bødtcher-Hansen, Steen Obel, Gert Romme, Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Det politiske systems tåkrummende hykleri så malerisk udstillet her..

Søs Jensen, Per Christiansen, Steen Obel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Et samfund uden uafhængige forskere og universiteter, hvor det derimod er konsulentarbejdet, som honoreres og fremmes, er et samfund, hvor der ikke længere er nogen at lytte til. Og måske er det pointen med det hele.
Grønne stemmer kræver, at der skal lyttes til forskerne. Men de forskere, der er tilbage, er købt og solgt af de selv samme aktører, som deres forskning burde være kritisk over for."

Godt sagt!

Ete Forchhammer , Søs Jensen, Per Christiansen, Claus Bødtcher-Hansen, Steen Obel, Jacob Johansen, Carsten Wienholtz og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Ja Scavenius har mange spoændeder er spændende skriftsteder hos Scavenius:
"De populistiske ledere fører en klimafornægtende, antihumanistisk og autoritær politik, som alle med viden om klimaforandringerne og med normaldemokratiske moralske standarder burde tage kraftigt afstand fra."
Der findes højrepopulister og venstrepopulister. Højrepopulister kan ikke lide humanister og antiautitære. Venstrepopulister som Scavenius kan ikke lide anti-humanister og antidemokrater.
Og hvem ved: Måske ligger der en diskursanalyse bag. I al fald en masse agitprop i bedste 70' er stil.
PS. Sjovt nok ender hun med at kræve flere penge til forskningen. Til den forskning hun bedriver naturligvis.
Puha...

Egon og Irma Rasmussen

Kære Theresa! Tak fordi du har gennemskuet skuespillet og afslører det for os. Har selv længe følt at det går for langsomt - men du har ret: regeringen ønsker slet ikke at noget skal ændre sig. Bliv ved med at gå foran og opgiv ikke kampen. Og giv os mulighed for at kunne give dig vores støtte. Der er brug for at den grønne omstilling bliver taget ud af den demokratiske diskussion - og behandlet på samme fod som Corona. Det er en nødsituationen, hvor videnskabfolk og forskere skal have det sidste ord - og ikke et politisk teater.

Thomas Tanghus, Per Christiansen, Claus Bødtcher-Hansen, Steen Obel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar