Kommentar

I Hylke mistede de både folkeskole og købmand. Da byen satsede på børnene, vendte udviklingen

Uligheden mellem land og by lukker skoler og købmænd i de små samfund. Men landsbyen Hylke viser vejen for truede landsbyer. Da frivillige i byen satsede på børnene og brugte gamle skolebygninger til indskoling, undgik både bibliotek og købmand lukkedøden, skriver Henrik D.H. Müller i dette debatindlæg
9. oktober 2020

I de seneste årtier har vi set en stigende ulighed mellem land og by. Huspriser, der flytter sig fra hinanden, unge, der flytter til byerne uden at komme hjem igen og en generel forskel i levestandard. Vi er ikke længere et land i balance.

Men sådan behøver det ikke være. Der findes gode eksempler på, at det kan være anderledes.

Isoleret fra omverdenen i det østjyske landskab ligger den lille landsby Hylke. Hylke betyder hul i jorden – og det er netop, hvad Hylke var tæt på at blive.

I 1970’erne rev staten jernbanestationen ned. Butikker lukkede, og med kommunalreformen blev landsbyens skole nedlagt. Byen var på vej ind i en negativ spiral. Men så skete der noget helt specielt.

I 1983 lavede Skanderborg en større plan for at vende udviklingen i landdistrikterne. Og i Hylke fik borgerne den helt vanvittige idé at bruge de gamle skolebygninger til indskoling. Børnene skulle tilbage til byen. Byrådet sagde ja, og skolen blev genåbnet.

Hylke-modellen

Udviklingen vendte rundt. I løbet af de følgende årtier blomstrede byen op igen. Byen fik en børnehave. Den sidste købmand og biblioteket undgik lukkedøden. Og samtidig voksede de frivillige aktiviteter markant. I dag driver de frivillige forsamlingshus, fodboldbane, tennisklub, ungdomsklub, motionsrum og vandreruter. Selv biblioteket og købmanden drives delvist af frivillige.

Folk, der er vokset op i Hylke, er vendt tilbage med deres egne børn sammen med andre tilflyttere.

At beslutningen om at satse på børnene var rigtig, viste sig for alvor i 2015. Her kunne de gamle bygninger ikke mere, og byrådet havde ikke penge til renovering. Derfor trådte landsbyen til med 10.000 frivillige timer og en milliondonation. Borgerne byggede en folkeskole.

’Hylke-modellen’ er særlig, men kan godt kopieres til andre landdistrikter. Modellen bygger på samdrift af indskoling, børnehave og foreninger i en samlet landsbyordning, som ledes fra en større skole. Det kombinerer fordele ved centralisering, lokal samdrift og frivilligt arbejde i én lokal løsning.

Dynamoen, der driver udviklingen, er børnene. I indskolingsårene danner de deres netværk lokalt – det gør deres forældre også. Og det gør forskellen. Børnene er den hemmelige ingrediens i fremtidens bæredygtige lokalsamfund.

Henrik D.H. Müller er aktiv landbo.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Gløde
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Trond Meiring
Peter Gløde, Claus Bødtcher-Hansen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thorkild Rasmussen

Solstrålehistorien fra Hylke bliver overskygget af, at politikerne i Skanderborg netop har fremlagt en plan for ny skolestruktur, hvor skolen i bl.a. Hylke foreslås lukket. Så beboerne i landsbyen, som har kæmpet så bravt for deres lokalsamfund, er dybt frustrerede.