Kronik

Islam er ikke løsningen på noget som helst

Det er en mainstreamfortælling i islamiske kredse, at Vesten er moralsk afsporet, og at islam er løsningen. Men islams løsninger er forbud og undertrykkelse. Måske ikke i teorien, men det er sådan, islam manifesterer sig ude i den virkelige verden, skriver Christian Marcussen i denne kronik
»I virkeligheden fungerer Vesten som et beskyttet værksted for muslimer, hvor de kan lege islam, uden at det har de store konsekvenser. Blandt andet fordi dansk lov holder islams værste ideer nede,« skriver Christian Marcussen i denne kronik, der er en reaktion på en kronik af talsmanden for Hizb ut-Tahrir, der holder fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads i marts 2019.

»I virkeligheden fungerer Vesten som et beskyttet værksted for muslimer, hvor de kan lege islam, uden at det har de store konsekvenser. Blandt andet fordi dansk lov holder islams værste ideer nede,« skriver Christian Marcussen i denne kronik, der er en reaktion på en kronik af talsmanden for Hizb ut-Tahrir, der holder fredagsbøn på Christiansborg Slotsplads i marts 2019.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

27. oktober 2020

Den 15. oktober kunne man her i avisen læse en kronik af Taimullah Abu-Laban. Han er dansk frontperson i den islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir.

Hovedpointen i kronikken var, at islam er svaret på Danmarks problemer med alt fra sexisme til psykisk mistrivsel. Det er et synspunkt, som kommer til udtryk flere steder i øjeblikket. Flere muslimer ser lige nu på sexismedebatten og tænker, at de har fat i den lange ende.

Det er i det hele taget et mainstream islamisk narrativ, at Vesten er dekadent og moralsk afsporet, og at islam er løsningen.

Jeg kalder dette fænomen for islamistens paradoks. Herboende islamister tordner gerne mod alle Vestens dårligdomme, samtidig med at de nyder de frugter, som gror i Vestens have. De fantaserer om øget islamisering uden at anerkende dens katastrofale konsekvenser. Det vender jeg tilbage til.

Lad mig slå det fast med det samme: Islam er selvsagt ikke en løsning på noget som helst her i Vesten.

At ordinere mere islam som løsning på vores sociale problemer svarer til at behandle en forstuvet lillefinger ved at hugge hånden af: Man ender med at sidde tilbage handicappet og med langt større smerter.

I tråd med ordet islam, som betyder underkastelse, anser mange muslimer sig selv som Allahs slaver og tjenere. Den islamiske løsning er altså at underkaste sig Allahs vilje, som den blandt andet kommer til udtryk i form af meget detaljerede regler for, hvad man må og ikke må. Og med risiko for helvede og pisk til dem, som ikke efterlever det.

En sådan kultur finder de fleste vesterlændinge ganske enkelt ikke tiltalende, for nu at parafrasere en vending i Abu-Labans kronik.

I Vesten er vi ikke slaver. Vi hylder frihed, og ja – frihed har en pris. Den regning betales blandt andet i form af sexisme, druk, utroskab og anden dekadence. Ting, som vi ofte ser skævt til i Vesten, men som ikke er forbudte. De forekommer, fordi vi er frie mennesker på godt og ondt.

Islamisk sexisme

Ideen om at løse sexismeproblemer med islam ville være til at grine ad, hvis ikke så mange kvinder led så forfærdeligt under islams greb.

Mens vi herhjemme har højtprofilerede problemer med hænder på låret, ser vi i den islamiske verden en systematisk undertrykkelse af kvinder på alle niveauer. En undertrykkelse, som er godt hjulpet på vej af gudgiven religiøs sexisme.

I islam taler man rigtig meget om, hvor værdsatte kvinder er, alt imens de tildeles ringere vilkår end mænd i mange af livets sammenhænge. Af Koranen kan det blandt andet udledes, at mænds vidneudsagn er mere værd, mænd skal arve mere, mænd kan have flere koner, mænd kan gifte sig med folk med en anden tro, og mænd kan helt uproblematisk lade sig skille.

Jeg tror, at Abu-Labans løsning på sexisme i Danmark virker ret frastødende på de fleste danske kvinder. Og nok også på en del muslimske kvinder, hvis de ellers havde muligheden for at bryde fri.

Ud over den teologiske sexisme mod kvinder kan vi også i praksis se, at kvinder bestemt ikke står sig bedre i lande, hvor islam dominerer.

Undertrykkelsen af kvinder i islamiske lande er veldokumenteret i alle globale undersøgelser af kvinders ligestilling og livskvalitet. Islamiske lande optræder konsekvent blandt de mest kvindefjendtlige lande i verden.

Aktuelt er der en interessant bevægelse i gang med #mosquemetoo, hvor man kan se vidnesbyrd fra kvinder, der forulempes overalt i den muslimske verden og alle steder lige fra i hjemmet til under deres pilgrimsfærd til Mekka.

Temmelig uspiselig pakke

Overalt, hvor islam vokser, vokser der ufred og undertrykkelse. Først i form af social og politisk uro. Senere i form af terror og sekterisk vold. Og når islam først dominerer, følger altid undertrykkelse af friheder, som vi i Vesten tager for givet.

Denne frihedsberøvelse rammer muslimer, som giver afkald på tanke- og livsstilsfrihed, og især også minoriteter og vantro. Jo mere islam, jo mindre frihed.

Det er ikke tilfældigt, at homoseksuelle i muslimske lande må leve i skjul, når alternativet kan være slet ikke at leve, fordi man er blevet kastet ud fra en bygning eller hængt fra en kran.

Det er heller ikke tilfældigt, at kristne i stor stil flygter fra Mellemøsten, fordi utrygheden og undertrykkelsen fra den muslimske majoritet bliver ulidelig eller decideret farlig.

Og det er selvfølgelig slet ikke tilfældigt, at man risikerer dødsstraf for blasfemi og frafald i 13 lande – alle sammen islamiske – og med fængsel og vold som sandsynlig konsekvens i endnu flere.

De islamiske løsninger på sociale problemer kommer altså som en del af en temmelig uspiselig pakke.

I Vesten kan man lege islam

Islamister bilder hinanden ind, at alle de ulykker, der præger den islamiske verden, kan spores tilbage til vestlig kolonisering eller andre ting, muslimerne ikke selv har ansvar for.

Det har som bekendt aldrig noget med islam at gøre. ’Det er ikke rigtig islam,’ siger de. Måske ikke i teorien, men det er sådan, islam manifesterer sig ude i den virkelige verden.

Derfor er det også temmelig friskt at ville ordinere mere islam til Danmark, når der ikke er nogen steder i verden, hvor islam har kunnet producere gode samfund. Det minder om de kommunister, der demotiverede kunne se kommunismens fallit overalt, men desperat forsøgte at fastholde illusionen om, at det ikke var rigtig kommunisme.

Man kan selvfølgelig undre sig over, at Koranens perfekte, smukke, overjordiske budskab ikke kan finde ud af at manifestere sig positivt noget sted i verden. Eller stort set ingen vedvarende tiltrækningskraft har på andre end dem, der fødes ind i det.

I virkeligheden fungerer Vesten som et beskyttet værksted for muslimer, hvor de kan lege islam, uden at det har de store konsekvenser. Blandt andet fordi dansk lov holder islams værste ideer nede.

I Vestens trygge rammer kan man fastholde de utopiske drømme om kalifatet og ønske sig mere islamisering. Det er trods alt sjovere at insistere på retten til at bære burka i Danmark, end det er ikke at have noget valg i Afghanistan.

Så snart vores beskyttende rammer ikke er der, kollapser utopien, og det islamiske eksperiment ender konsekvent i menneskelig ulykke.

Vestens overlegenhed

Vi har uden tvivl også vores kulturelle fejl og mangler i Vesten. Og vi har også vores andel i store historiske og politiske urimeligheder gennem tiden. Vesten er bestemt ikke fejlfri.

Men vores ideer, institutioner og innovation præger verden på positiv vis som ingen anden civilisation i verdenshistorien. Oplysningen, sekularismen, demokrati og liberalisme er det, som gør den vestlige civilisation overlegen på alle væsentlige parametre.

En af vores styrker er den frie debat om alt, herunder vores fejl. Fejlfinding og vedvarende forbedring er kerneelementer i den vestlige civilisation. Det er egenskaber, som er totalt fraværende i islam, hvor man indbildsk tror, at svaret på alt kan findes i en 1.400 år gammel bog og hovedpersonens gerninger.

Sandheden er, at den islamiske civilisation har været på deroute i snart et årtusind. Det eneste – men ikke uvæsentlige – som den har kørende for sig p.t., er sine fødselsrater. Og disse er primært et udtryk for undertrykkelse af kvinder og manglende velstand.

I samme periode har den vestlige verden været i konstant fremgang. De seneste 400 år har alle andre civilisationer forsøgt at kopiere Vesten i håb om at kunne lykkes lige så godt. Jo mere de har kopieret, des bedre går det dem.

Det er ikke et tilfælde, at den vestlige verden konsekvent producerer lykkeligere, rigere, sundere, friere og mindre korrupte samfund. I det regnskab har islam intet at tilbyde os. Tværtimod.

Christian Marcussen er kandidat i kommunikation og klummeskribent ved Berlingske.

Serie

Islamskolen – et nysgerrigt blik på islam

I Danmark snakker vi meget om islam, men ved vi egentlig, hvad vi snakker om? Ligesom det at være kristen betyder noget forskelligt for forskellige mennesker, er en muslim heller aldrig bare en muslim. Information spørger i denne kronikserie en række danske imamer og islamiske autoriteter, hvad islam betyder for dem, og hvordan man bør praktisere islam i Danmark.

Seneste artikler

  • Jeg har mærket sexismen og den seksuelle vold i islam på egen krop

    21. november 2020
    Samtlige imamer i Informations islamserie glemmer at nævne den sociale kontrol og seksuelle vold, som mange kvinder udsættes for i islams navn. Jeg har selv levet i et voldeligt islamisk ægteskab i 17 år og ved, at for mange kvinder er det normalen, skriver Meriam Sejr i dette debatindlæg
  • Vi mangler viden om islam, siger imamerne. Men ansvaret for uvidenheden er også deres

    13. november 2020
    Informations kronikserie Islamskolen har vist, at danske imamer og islamiske autoriteter er uenige om islams syn på helt fundamentale områder som demokrati, ligestilling og en reformation af islam. De mener også, at vi mangler viden om islam – men det er først og fremmest deres ansvar
  • Islam er foranderlig og mangfoldig – men vestlige imamer blokerer for forandringer

    4. november 2020
    Islamiske retslærde, der bryder med traditionelle fortolkninger, har opnået anerkendelse i udlandet. Men herhjemme negligerer imamerne de nye fortolkninger af islam. Blandt årsagerne er sprogbarrierer og udbredt social kontrol, skriver Tessie Jørgensen, der har kandidatgrader i islam fra både København og Qom, i kronikserien Islamskolen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Silberbrandt
  • Olaf Tehrani
  • peter hanke
  • Tommy Clausen
  • Arne Albatros Olsen
  • Jakob Knudsen
  • Jens Flø
  • Morten Østergaard
  • Bent Gregersen
  • ulrik mortensen
  • Kurt Nielsen
  • Peter Beck-Lauritzen
Jakob Silberbrandt, Olaf Tehrani, peter hanke, Tommy Clausen, Arne Albatros Olsen, Jakob Knudsen, Jens Flø, Morten Østergaard, Bent Gregersen, ulrik mortensen, Kurt Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Andersen

Er der nogen der kan faktachecke påstandene? Eventuelt forfatteren selv. Der bliver skrevet meget om "de sande forhold" i den islamiske verden". Meget af det ligner de 300 år gamle europæiske stereotypiske forestillinger om Orienten. Hvis man har taget en uddannelse i kommunikation burde man forstå, at denne stil ikke fremmer troværdigheden.

Ole Frank, Hans Larsen, Steffen Gliese, Ania Larsen, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, erik pedersen, Susanne Kaspersen, Karsten Aaen, Alvin Jensen, Elisabeth From, Thomas Tanghus, David Zennaro og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Godt og kontant svar på Abu-Labans rablerier.

Carsten Hansen, Arne Albatros Olsen, Jacob Nielsen, Jens Pedersen, Peter von Staffeldt, Jacob Schmidt, Egon Stich, jens christian jacobsen, Søren Nielsen og Niels Christensen anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

At "islam" i sin helhed ikke er svaret på vores problemer, er en banal kendsgerning, men dine generaliseringer er ubrugelige, hvis man vil forsøge at forstå.
Læs f.eks. " Albert Hourani: De arabiske folks historie, så vil du aldrig mere bruge "islam-ismen" som samlende begreb. Vi kan med rimelighed tale om fundamentalismen, som den store fare for det åbne samfund, hvad enten den iklæder sig kristne, muslimske eller nationalistiske klæder.

Ole Frank, Tommy Clausen, Line Høj, Jon Mangerel, Ole Svendsen, Kenneth Graakjær, Steffen Gliese, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Rikke Nielsen, Hans Frank, erik pedersen, Susanne Kaspersen, Karsten Aaen, Christian Mondrup, Freddie Vindberg, Alvin Jensen, Elisabeth From, Thomas Tanghus, Pietro Cini, Kasper Emil Nissen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Steinar A. Klock

"Kjært (!) barn har mange navn!" Om vi tar det hele ned på jorden og karakteriserer det med en enkler merkelapp, så ville kanskje flere ta det til ettertanke! Mitt forslag til merkelapp er: Herskesyke!
Beste hilsen Steinar

Sören Tolsgaard

Når man beskriver den kulturelle udvikling i store træk, bliver man nødvendigvis generaliserende.
Christian Marcussen har mange velvalgte pointer i sin gennemgang af de muslimske samfund, der stort set kan sammendrages i den konklusion, at de trænger til en dybt virkende fornyelse.
Men når han så efterfølgende nærmest sætter Vesten (hvordan dette begreb end defineres), på en piedestal, bliver han lovlig selvovervurderende:

'Men vores ideer, institutioner og innovation præger verden på positiv vis som ingen anden civilisation i verdenshistorien. Oplysningen, sekularismen, demokrati og liberalisme er det, som gør den vestlige civilisation overlegen på alle væsentlige parametre.'

Hér må vi lige huske på, at den vestlige civilisation står på skuldrene af årtusinders udvikling, hvor andre kulturer til tider har været førende og ydet væsentlige bidrag. Civilisationer fra Kina til Ægypten har bidraget til en udvikling, hvor vi til tider har været langt bagud. Også Islam har haft en kulturel blomstring, mens Europa var i opløsning under folkevandringerne.

Vi har da rigtignok i nogen tid været førende i den teknologiske udvikling, men Østasien ligger i overhalingsbanen. Overordnet er det afgørende, at verden også får styr på den sociale dimension, og her er vores model i vanskeligheder. Det lovpriste demokrati er udfordret af sin egen dekadence, som historien allerede har givet os eksempler på. Og liberalismen medfører apokalyptiske katastrofer, som gør det nødvendigt at begrænse dens råderum. Vores motivaton ligger efterhånden brak i et eksistentielt vakuum, som næppe kan udfyldes af materiel vækst. Vestens dilemma kommer lige nu til udtryk i coronakrisen, som vi håndterer ringe, mens Østasien har langt bedre styr på at kontrollere en virus-pandemi.

Det kan meget vel være, at vi har et og andet at lære af Østen. Der har nogle længe tænkt over tilværelsens mysterier og kan muligvis lægge noget til vores haltende forståelse af de dybere sammenhænge.

Ikke, at vi skal falde på halen over orientalsk mysticisme, men det er et ensidigt og utilstrækkeligt udgangspunkt at gå ud fra, at den vestlige civilisation er overlegen på alle væsentlige parametre.

Jakob Silberbrandt, Steen Bahnsen, Ole Svendsen, Erik Karlsen, Søren Jensen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Rikke Nielsen, erik pedersen, Susanne Kaspersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Nu er ingen religion normalt løsningen på noget som helst, men de er også alle lige hamløse det meste af tiden. Og det går lige ofte galt for dem alle sammen - vi høre bare kun om det nogen gange. At man så giver en enkelt skylden for alle verdens ulykker er politisk spind og popaganda uden hold i virkeligheden.

Jens Frederik Drivsholm, Hans Larsen, Rikke Nielsen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

“Men islams løsninger er forbud og undertrykkelse.“ Ja og derfor tvinger vi kvinder til ikke at gå med burka hvis de ellers har lyst til det. “Demokratiet” har monopol på undertrykkelse og det skal ingen udfordre.

“I samme periode har den vestlige verden været i konstant fremgang.” Er det inklusiv 1914-18, 1939-1989 og de to Irak-krige eller eksklusiv?

Steen Bahnsen, Jeppe Lindholm, Ole Svendsen, Kenneth Graakjær, Flemming Berger, Rikke Nielsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
christen thomsen

Det er for generaliserende en kronik. Og lovprisningen af vesten til slut er endnu mere. Den slags indlæg munder ofte ud i råben i munden på hinanden af typen: ville du (underforstået dansker) bryde dig om at bo i Saudiarabien? Nej, helst ikke, selvfølgelig. Som der siges i tråden, er religion - generelt! - et problem. De store religioner er alle før-demokratiske, og alle er skabt af mennesker, ikke i Guds billede, som 1. Mosebog påstår, men i et altformenneskeligt billede. Det er ikke altid kønt. Se nu bare til den ny katolske højesteretsdommer i superdemokratiske USA. Derovre har de svært ved at holde det religiøse adskilt fra det verdslige. Det er og bliver ikke kønt.

Søren Jensen, Kim Folke Knudsen, erik pedersen, Susanne Kaspersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Der er ikke noget nyt i, at religiøse ekstremister forsøger at få indflydelse rent politisk, det har vi set mange gange i verdenshistorien, lige fra Cromwells Puritanere i 1600-tallet over pietisterne i Skandinavien i 1700-tallet til dagens religiøse fanatikere, og ekstreme radikalisere kristne i USA! hvor de lige NU glæder sig over Amy Corey Barret som Højesteretsdommer i USA - de mener nemlig, at det vil betyde, at alle kvinders ret til abort i USA snart forsvinder :( ligesom D. Trump, som USA's præsident håber meget på, at folk i USA vil tage religionen med i stemmeboksen, og stemme på ham, Trump, og Republikanerne, fordi de mener, at det vil betyde, at abort bliver afskaffet helt og aldeles - og derfor bruger de en bestemt religion, kristendommen, politisk....

Og sådan gør alle religiøse ekstremister - uanset om de er muslimer, jøder, hinduer - eller kristne!

Arne Albatros Olsen, Hans Larsen, Søren Jensen, Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Kunne vi dog ikke bare begynde at behandle denne "Religion", som vi i sin tid behandlede indre mission? Den sidste journalist i Danmark, Peder Sabroe, skreven pamflet med titlen: "Indre Missions forbrydelser mod vort folk". Den var nok værd at finde frem, for en hel del mennesker, der er faret vild.
Få dog styr på begreberne. Start med at erkende, at der er forskel på begrebet "islamisme", og det gammeldags, dækkende ord: "muhammedanisme". Men det er der selvfølgelig ikke så meget Erasmus Montanus over.

Niels Christensen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Den danske debat om Islam

Det er en endeløs lang kanonade af kritik overfor Islam som religion, ofte uden de store nuancer.

Men konsekvente det er vi ikke.

For i næste øjeblik så eksporterer danske våbenfirmaer teknologi til Saudi Arabien så de kan terrorbombe oprørsbevægelser i Yemen. Ingen rør en finger og forargelsen kommer altid mindst ti år efter, at der første gang er sat fokus på sådan en sag.

Det er ligeså tykt som at være mod Nationalsocialismen og fordømme denne hæslige ideologi og så i næste øjeblik at gå hjem til virksomheden og tjene tykt på samhandel med Nazi Tyskland.

Moral er godt - dobbelt moral endnu bedre og mere lukrativ.

Esben Lykke, Steen Bahnsen, Ole Svendsen, Erik Karlsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@ Kristendom og den vestlige civilisation

Kan vi så med denne viden om Islam konkludere at Kristendom er årsagen til flere hundrede års velstand og støt fremskridt i den vestlige civilisation ?.

Altså lige med undtagelse af et par tilfældige bump på vejen

Holocaust
Slaveri
Heksejagt i middelalderen
Udnyttelse af fattige mennesker i industrien
Ressource ødelæggelse af natur og Jordens ressourcer.

Måske er det der med den vestlige civilisations lykkesagligheder og fremskridtet mod en bedre og mere velstående civilisation lidt mere kompliceret end et spørgsmål om det mere eller mindre frie valg af en religion.

En religion og en tro er ikke et forsikringsselskab, hvor vi kan købe os til lykke og velstand.

En religion er en del af menneskets måde at tackle de store spørgsmål på i livet dets opståen og livets afslutning ens egen eksistens og næstens eksistens.

Thorkel Hyllested, Ole Svendsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Er Christian Marcussen overhovedet bekendt med Det Osmanniske Riges over 600 år lange historie og dets videnskabelige fremskridt? Muligvis også 1922 og briternes og franskmændenes indtog i området burde Marcussen uddanne sig i for at forstå islamismens moderne udtryk.

Ulla Nygaard det ville være fantastisk hvis du vil fortælle os om det Osmaniske rige. Over en periode på 500 år, gik det fra at være kristent til at have en population på 99+% muslimer.
Var det fordi Islam er en fredelig, skøn og uimodståelig religion, eller var det fordi konvertering til Islam var den nemmeste vej ud af undertrykkelse? Oplys os Ulla, for den selv den akademiske verden lever i pinlig uvidenhed.
Nu vi er igang kunne du måske supplere med at opridse, hvad det er islamiske landet har beriget civilisationen med de sidste 200 år? Det svar kommer nok ikke, men så kan I andre se med her:
https://www.memri.org/tv/top-tunisian-islamic-politician-mourou-new-jers...

@Jens Baj
Det virker lidt til at det er dig den er gal med ikke Ulla. Din logik er sær.
De områder du henviser til som er blevet muslimsk under Osmannerne, har jo heller ikke altid været kristne. Det var de selv blevet gennem bl.a. undertrykkelse og tvang af ikke-kristne i sin tid.
Desuden kan du ikke bare påstå at muslimske områder konverterede, fordi folket der var undertrykt. Det er ikke alene unuanceret, men også faktuelt og historisk forkert.
Hvordan tror du i øvrigt at kristendommen er blevet spredt? med næst-kærlighed?

Thorkel Hyllested, Ulla Nygaard og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar

Der er noget godt i alle religioner i de tilfælde, hvor det fremmer næste kærlighed og en ordentlig opførsel. Der er også noget i alle religioner, som kan misbruges.

Der er forskel på de esoteriske versioner af verdensreligionerne. Her ligner de ofte hinanden og er inspireret af visdom og kærlighed. Jo længere væk fra kilden religionerne kommer, stiger risikoen for at religionerne bliver forvrænget til dogmer og absolutte sandheder.

Når først en religion er blevet dogmatisk og begynder at opdele folk i "os og dem" kører det tit af sporet. Det er nemlig her, at magtbegærlige mennesker ofte misbruger de forskellige religioner for egen vindings skyld. Dette er det virkelige problem, ikke religionen i sig selv.

Fundamentalisme er generelt noget møg uanset hvilken forklædning den kommer i. Den opdeler folk i "os og dem", fremmer seperatisme og giver grobund for undertrykkelse af mindre tal. Og magtbegærlige mennesker misbruger dette for egen vindings skyld.

Dette sker også i dagens Danmark, når politikere benytter sig af højreorienteret fundamentalisme og forfølger muslimer og flygtninge for egen vindings skyld.

Det sker i USA hvor kristne fundamentalismer fordømmer LGBT+ personer og der sker utallige overgreb i alle lande og inden for alle religioner, samt blandt ateister, hvor fundamentalisme trives i forskellige former.

Det er fundamentalismen, en os-og-dem holdning, seperatismen og en "vi er de andre overlegne" attitude, der skaber problemerne. Især når kyniske magtmennesker benytter sig af dette for at fremme deres egne interesser.

En løsning kan være at prøve at se sig selv og sine med-mennesker som ligeværdige, så godt man nu kan. Bevidst vælge at se efter lyset og det gode i den anden, samt erkende at man kun véd uendeligt lidt, uanset hvor meget man lærer her i livet.

Selvom det i er umuligt at leve op til dette ideal i praksis - kan man alligevel prøve.

Jens Frederik Drivsholm og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar

Michael Kamp
"Desuden kan du ikke bare påstå at muslimske områder konverterede, fordi folket der var undertrykt. Det er ikke alene unuanceret, men også faktuelt og historisk forkert"
Det er både faktuelt og historisk korrekt, islam blev typisk spredt ved først en invasion, dernæst plyndring, fysisk udryddelse af modstand og efterfølgende undertrykkelse af ikke muslimer, hvor kristene, jøder og zoroastrianere dog fik lov til at eksistere som andenrangs borgere så vidt som de indordnede sig eller de "frivilligt" konverterede.
De eksempler der er på islamisering der ikke følger dette er få, eksempelvis i dele af sydøst asien via handelsruter, pre anatoliske tyrkiske nomader i ved missionering og mongolske erobrere der overtog religionen fra de erobrede, er der flere?

@Christian Marcussen,
dit indlæg er spot on og chapeau til dig for at bringe det i studenteravisen, Information, der primært læses af offentligt betalte ansatte og pensionister på venstrefløjen, der savner de gode gamle dage, hvor antagonisten var/er USA. Islam er i ekkokammerets optik en kulturberigelse. Jeg sætter stor pris på, at du med dit indlæg udfordrer alle de hellige socialister, der gerne vil inkludere islam i Danmark, og sikkert også gerne vil have lighed, frihed og broderskab - Lol

Mvh
Jakob Knudsen

Sören Tolsgaard

@Michael Kamp:

"Hvordan tror du i øvrigt at kristendommen er blevet spredt? med næst-kærlighed?"

Tja, i de første århundreder spredtes den kristne tro i det mægtige Romerrige trods forfølgelser og hårde straffe. Romerne var ellers ret tolerante, hvad religion angik, blot man anerkendte Kejseren som én af mange guder.

Det for romerne uacceptable var især, at de kristne havde en stærk tro, som satte dem åndeligt fri i en grad, der gjorde dem villige til martyrdøden. Det foruroligede Rom, men kristendommens spredning kunne ikke stoppes.

Grækenland og Anatolien (dengang stærkt befolket af grækere) modtog hurtigt af egen vilje evangeliet i den ordlyd, som også vores bibel er oversat fra. Grækerne var via deres kulturelle arv på mange måder romerne overlegne, og de sociale idéer i de kristne kredse tiltalte efterkommerne af Platon og Sokrates.

Rom gjorde kristendom til statsreligon, da den ikke længere kunne holdes nede, men romerne var da trængt af germanernes erobringstogter, og det varede længe, før Romerkirken fik vendt denne udvikling, så nordeuropæerne mere eller mindre frivilligt blev kristne. I nyere tid har flere kirker løsrevet sig fra Pavens magt og er blevet uafhængige kirkesamfund.

Da Rom gik ned, stod Det østromerske Rige (Byzans) længe som kristendommens stærkeste bastion. Men da Islam spredte sig med voldsom kraft blev Anatolien og Balkan erobret af osmannerne og Den iberiske Halvø af maurerne.

De muslimske erobrere tvang som regel ikke de kristne til omvendelse, men der var naturligvis fordele, hvis man konverterede. De største udrensninger i Anatolien skete først i nyere tid, da Osmannerriget var trængt, samt under Tyrkiets dannelse, hvor millioner af armenere, grækere og jøder blev udryddet, deporteret eller udvekslet med europæiske muslimer.

Der er begået mange overgreb i Guds navn. Kristendommen begyndte dog som et håb om befrielse for de undertrykte, og er ofte blevet modtaget i tilsvarende ånd af undertrykte befolkningsgrupper. Den er dog også blevet anvendt af magthavere til jernhård undertrykkelse.

Islam var i sit udgangspunkt en bevægelse, der spredte sig via krigsførelse. Hvorvidt en sådan spredning var berettiget, kan diskuteres. Den skete på de ældre religioners bekostning, ifølge Muhammed vistnok fordi de var dekadente eller forældede og Islam repræsenterede fornyelsen. For mig at se ligner Islam i praksis jødedommen deri, at den i sit udgangspunkt knytter sit budskab til et udvalgt folk, hvis sprog og kultur regnes for særlig guddommeligt (arabisme). Så det var ikke kun en religion, men også et sprog og kulturelle normer, der blev udbredt, ligesom latin blev gjort til romerkirkens universelle sprog. Forskellige retninger indenfor Islam har dog gjort oprør mod den arabisk orienterede tolkning.

Islams budskab er der, trods århundreders besættelse af Balkan og Den iberiske Halvø, ikke ret mange i Europa, som har købt. Men liberalisme, erhvervsinteresser og ringe historisk indsigt har dog i nyere tid udsat Europa for en massiv indvandring fra den del af verden, der er underlagt Islam.

Mange har, ligesom Christian Marcussen, bildt sig ind, at vores kultur er overlegen på alle væsentlige parametre, og at indvandrerne vil tilpasse sig vores værdier. Men muligvis fastholder de andre værdier.

Vi er nødt til at indse, at vores egne værdier trænger til et hovedeftersyn. Om de rabiate muslimer har noget at tilbyde, er nok tvivlsomt, måske er det primært en historisk evaluering, vi trænger til.

Jens Frederik Drivsholm, Steen Bahnsen og Thorkel Hyllested anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man er jo nødt til at forstå f.eks. den forskel på mænds og kvinders rettigheder, der ud fra vores samfundsmodel virker temmelig provokerende.
Men i et samfund, hvor velfærden skal findes i familien og med mændene som ansvarlige for indtægterne, giver det ret meget mening, at de med det ansvar arver mest, at de kan beskytte kvinder ved at gifte sig med dem, og at de på samme måde kan gifte sig med kvinder af fremmed tro og herkomst. Dette blot for at sige, at det jo ikke er til mandens fornøjelse, men tværtimod ansvar, reglerne findes.
Som levevis ligger de meget langt fra et europæisk syn på samfundsindretning, også i fortiden; men de finder jo heller ikke anvendelse her, bortset fra det der kan eksistere indenfor rammerne af dansk lovgivning - og som det omvendt er tilfældet med danskere og andre vesterlændinge i muslimske lande.
Det er en orden, der ikke giver mening for os, men som i et vist omfang stadig gør det for muslimerne selv - og i hvert fald kommer til at gøre det i et fremmed land med en anden kultur og en for tiden også ganske beskidt og forbitret fjendtlighed.

Jens Baj, det er så ikke helt korrekt at det gik fra at være kristent til muslimsk men det passer givetvist bedst ind i den fortælling du har det bedst med trot jeg. Never the less var det Osmanniske rige et godt udtryk på religiøs pluralisme og migration og selvstændighed forklare primært hvorfor den religiøse sammensætning ændrede sig.

Du er tydeligvis ganske uvidende men det kan jeg næppe bebrejde dig. Det er de fleste der har set sig permanent forargede over islam og lade det male hele deres verdensbillede.

Du kan starte her og blive lidt klogere:
https://en.wikipedia.org/wiki/Taqi_ad-Din_Muhammad_ibn_Ma%27ruf

I øvrigt blev kristendommen ikke udbredt med gospel og hyggesnak ved et bål men med studehandler, udnyttelse af svage konger og fyrster, krig og tvangskristning. Om Harald Blåtand lod sig døbe modvilligt eller om Otto 1. dikterede hans nye religion finder vi næppe ud af men du har givetvist svaret Baj?

Sören Tolsgaard

According to Acts of Apostles 11, Antioch (Antakya), a city in southern Turkey, is the birthplace of the first Christian community.

In 324, Constantine I chose Byzantium to be the new capital of the Roman Empire, renaming it New Rome. Following the death of Theodosius I in 395 and the permanent division of the Roman Empire between his two sons, the city, which would popularly come to be known as Constantinople, became the capital of the Eastern Roman Empire. This empire, which would later be branded by historians as the Byzantine Empire, ruled most of the territory of present-day Turkey until the Late Middle Ages.

In the latter half of the 11th century, the Seljuk Turks began penetrating into medieval Armenia and the eastern regions of Anatolia. In 1071, the Seljuks defeated the Byzantines at the Battle of Manzikert, starting the Turkification process in the area; the Turkish language and Islam were introduced to Armenia and Anatolia, gradually spreading throughout the region. The slow transition from a predominantly Christian and Greek-speaking Anatolia to a predominantly Muslim and Turkish-speaking one was underway.

The Mevlevi Order of dervishes, which was established in Konya during the 13th century by Sufi poet Celaleddin Rumi, played a significant role in the Islamization of the diverse people of Anatolia who had previously been Hellenized. Thus, alongside the Turkification of the territory, the culturally Persianized Seljuks set the basis for a Turko-Persian principal culture in Anatolia, which their eventual successors, the Ottomans, would take over.

In 1243, the Seljuk armies were defeated by the Mongols at the Battle of Köse Dağ, causing the Seljuk Empire's power to slowly disintegrate. In its wake, one of the Turkish principalities governed by Osman I would evolve over the next 200 years into the Ottoman Empire. The Ottomans completed their conquest of the Byzantine Empire by capturing its capital, Constantinople in 1453. The Ottoman Empire's power and prestige peaked in the 16th and 17th centuries, particularly during the reign of Suleiman the Magnificent.

From the 16th to the early 20th centuries, the Ottoman Empire also fought twelve wars with the Russian Tsardom and Empire. These were initially about Ottoman territorial expansion and consolidation in southeastern and eastern Europe; but starting from the Russo-Turkish War (1768–1774), they became more about the survival of the Ottoman Empire, which had begun to lose its strategic territories on the northern Black Sea coast to the advancing Russians.

As the empire gradually shrank in size, military power and wealth; especially after the Ottoman economic crisis and default in 1875, which led to uprisings in the Balkan provinces that culminated in the Russo-Turkish War (1877–1878); many Balkan Muslims migrated to the Empire's heartland in Anatolia, along with the Circassians fleeing the Russian conquest of the Caucasus. The decline of the Ottoman Empire led to a rise in nationalist sentiment among its various subject peoples, leading to increased ethnic tensions which occasionally burst into violence, such as the Hamidian massacres of Armenians.

The loss of Rumelia (Ottoman territories in Europe) with the First Balkan War (1912–1913) was followed by the arrival of millions of Muslim refugees to Istanbul and Anatolia. Historically, Rumelia and Anatolia had formed the administrative core of the Ottoman Empire, with their governors titled Beylerbeyi participating in the Sultan's Divan, so the loss of all Balkan provinces beyond the Midye-Enez border line according to the London Conference and the Treaty of London (1913) was a major shock for the Ottoman society and led to the 1913 Ottoman coup d'état.

The Ottoman Empire entered World War I on the side of the Central Powers and was ultimately defeated. Russian forces advanced into northeastern Anatolia and controlled the major cities until retreating from World War I with the Treaty of Brest-Litovsk following the Russian Revolution (1917). During the war, the empire's Armenians were deported to Syria. As a result, an estimated 800,000 to 1,500,000 Armenians were killed. The Turkish government has refused to acknowledge the events as genocide and states that Armenians were only relocated from the eastern war zone. Genocidal campaigns were also committed against the empire's other minority groups such as the Assyrians and Greeks.

The Treaty of Lausanne of 24 July 1923, which superseded the Treaty of Sèvres, led to the international recognition of the sovereignty of the newly formed Republic of Turkey as the successor state of the Ottoman Empire, and the republic was officially proclaimed on 29 October 1923 in Ankara, the country's new capital. The Lausanne Convention stipulated a population exchange between Greece and Turkey, whereby 1.1 million Greeks left Turkey for Greece in exchange for 380,000 Muslims transferred from Greece to Turkey.

Following the establishment of the Republic of Turkey in 1923, some Kurdish and Zaza tribes, which were feudal communities led by chieftains during the Ottoman period, became discontent about certain aspects of Atatürk's reforms aiming to modernise the country, such as secularism (the Sheikh Said rebellion, 1925) and land reform (the Dersim rebellion, 1937–1938), and staged armed revolts that were put down with military operations.

[V]arious Kurdish groups have unsuccessfully sought separation from Turkey to create an independent Kurdish state, while others have more recently pursued provincial autonomy and greater political and cultural rights for Kurds in Turkey. In the 21st century some reforms have taken place to improve the cultural rights of ethnic minorities in Turkey, such as the establishment of TRT Kurdî, TRT Arabi and TRT Avaz by the TRT.

Uddrag fra: https://en.wikipedia.org/wiki/Turkey#History

Carsten Hansen

Det vi mangler i artiklen er at rigtig mange muslimer gerne vil vores demokrati og kun ønsker at fungere efter bedste evne i vores samfund.

Men ellers er jeg da 100 % enig i islam ikke er løsningen på noget som helst .Og da slet ikke islamisme alá H-U-T`s ideer.
Det tror jeg faktisk ikke at nogen her er uenige i.

Problemet med Taimullahs indlæg er/var, at han forsvarer Islam i teorien og angriber det Vestlige samfund i praksis.

Forfatteren i dette indlæg gør ikke nødvendigvis det omvendte, man undlader at anerkende den islamiske verdens bidrag til både videnskab, kunst og kultur i dens storheds:
man kunne f.eks. fremhæve Ibn Khaldum, der som historiker og sociologiens fader beskrev imperiers cykliske væsen i Muqaddama; hvordan de opstår og falder, at de varer sådan ca. 250 år (hvor længe er det nu den vestlige "imperium" har domineret verden?) Vi kan jo kun håbe på, at fremtidige samfund vil anerkende den vestlige verdens bidrag til udvikling og at samfund står på skuldrene af hinanden.

Det er desværre en velkendt intellektuelt dovenskab, når man ikke vil forholde sig til de utallige Vestlige interventioners betydning for kaoset i de muslimske lande: det er altså ikke så kompliceret: tag ned på biblioteket og læs. Verdenshistorien startede ikke 11. september 2001.

Forfatteren skøjter også gelente henover øvrige bivirkninger til det Vestlige samfund: udliciteringen af ældreomsorgen og børne omsorgen til staten, ensomheden, depressionen, de to verdenskrige og ja, at vi nu står overfor en ødelæggelse af klimaet.

Niels Christensen

@ulla Nygaard er åbenbart ikke bekendt med det osmanniske riges imperialistiske politik. Det osmanniske rige blev først og fremmest finansieret af dets erobringer af kristne områder på Balkan. Omkring år 1900 var størstedelen af det osmanniske rige beboet af analfabeter, hvorimod hele Vesteuropa kunne læse og skrive og regne. Islams ligegyldighed med almindelig skole baggrund var også årsagen til at en pæn del af den muslimske overklasse sendte deres børn i missionsskoler drevet af kristne, for at de kunne ære at læse skrive og regne, og lære lidt sprog. Det første gymnasium blev først oprettet omkring 1900 i Istanbul, da man følte sig truet af gymnasier i Libanon oprettet af udlændinge. Islam var fra starten af bagud; det er den stadigvæk.

Christian Hessenbruch

Er det ikke fuldstændig underordnet om Osmannerne i fordums tid havde et storslået imperium? Artiklen handler om verden i dag!

Whataboutism bringer ikke rigtig situationen fremad.

Niels Christensen

@Ulla Nygaard
1) DEt tyrkiske imperium dækkede allerede et meget stort område, fra Balkan til Afrika. Man havde problemer med at fastholde det af økonomiske grunde. Bl.a. på grund af lokale oprør. Derfor tog de ikke mere af Afrika. - I dele af Østafrika var handlen domineret af GULF lande, bl.a. slavehandlen
2) Ikke alle universiteterne i Istanbul var det vi vil kalde universitet, men nogle var.
3) I forhold til befolkningens størrelse dengang var et universitet + polyteknisk læreranstalt vist nok ; desuden havde man teknisk undervisning som en del af den faglige uddannelse. Et område hvor de muslimske lande notorisk har været bagefter.

Niels Christensen

@Christian Hessenbruch
Både -og. En af grundene til at de muslimske lande og Islam ikke har noget at byde på er jo at de stadigvæk er bagud på en række områder. Islams arv er primært klan og familie dominerede samfund, det gælder stadigvæk. Beklagelserne går på at det er 'vestens skyld'; muslimer er ikke meget for at kikke indad. Derfor er historien vigtig.