Kommentar

Ja, ja, du er født i Danmark – men vil du ikke tilbage til dit hjemland?

Selv mennesker, der er født i Danmark, har vi socialrådgivere pligt til at oplyse om muligheden for at vende ’tilbage’ til deres oprindelsesland med økonomisk støtte. Og vi skal gøre det ved hvert eneste møde. Det avler mistillid og bekymringer, skriver socialrådgiverne Tania Larsen Kvist og Rikke Troelsen i dette debatindlæg
Socialrådgivere har pligt til at oplyse udlændinge, danskere med dobbelt statsborgerskab samt en del af efterkommerne på offentlig forsørgelse om muligheden for såkaldt repatriering – frivillig tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. »Ved hvert eneste møde med borgeren skal vi nævne denne mulighed,« siger to socialrådgivere i dette debatindlæg.

Socialrådgivere har pligt til at oplyse udlændinge, danskere med dobbelt statsborgerskab samt en del af efterkommerne på offentlig forsørgelse om muligheden for såkaldt repatriering – frivillig tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. »Ved hvert eneste møde med borgeren skal vi nævne denne mulighed,« siger to socialrådgivere i dette debatindlæg.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

12. oktober 2020

Forestil dig, at du er født og opvokset i Danmark. Dine forældre kom til Danmark fra Tyrkiet i 1970’erne, men du har aldrig været der og taler ikke sproget. Du er netop blevet uddannet som murer, og sidder nu til din første samtale på jobcentret, som gerne skulle hjælpe dig i arbejde. Efter en god samtale om dine ønsker og jobmuligheder skal I til at runde af, men så kommer det: »Jeg skal lige høre dig, om du har lyst til at vende tilbage til Tyrkiet?«

Det er ikke en overdrivelse. Som socialrådgivere på landets jobcentre har vi pligt til at spørge ikke blot herboende udlændinge, men også mennesker født og opvokset i Danmark, om de vil vende ’hjem’.

Vi har pligt til at oplyse udlændinge, danskere med dobbelt statsborgerskab samt en del af efterkommerne på offentlig forsørgelse om muligheden for såkaldt repatriering – frivillig tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Ved hvert eneste møde med borgeren skal vi nævne denne mulighed, også selv om det menneske, vi sidder over for, klart har sagt nej til at vende tilbage, og uanset hvor længe han eller hun har boet i Danmark.

Vi mener, det er en absurd lovgivning, som har absurde konsekvenser. Ikke fordi ordningen med støtte til at vende tilbage til oprindelseslandet som sådan er dårlig, men fordi vi siden 2018, hvor politikerne indførte såkaldt systematisk vejledningspligt, har haft pligt til at oplyse om den ved hvert eneste møde. Derudover får borgerne enten udleveret en pjece, før de går fra samtalen, eller modtager materiale om repatriering i deres e-boks efter samtalen, så de ikke ’misser det gode tilbud’ – hvis nu de skulle ændre mening, efter de er blevet oplyst om muligheden og har sagt nej tak de første 10-12 gange.

Tages som en fornærmelse

Uanset hvor godt et møde vi har haft, kan det ikke undgå at ødelægge den tillid, der er så afgørende for, at vi kan hjælpe mennesker videre. I mange tilfælde kan vi selvfølgelig forklare, at det skyldes krav fra politikerne, men det er klart, at det for mange føles som en helt urimelig fornærmelse.

Endnu værre bliver det, når det gælder flygtninge. Når vi sidder over for en syrisk kvinde, der har oplevet krigens rædsler, har været udsat for tortur og set familie og venner blive sprængt i stykker af bomber, er det nærmest umuligt at forklare og forsvare spørgsmålet: »Kunne du ikke tænke dig at komme tilbage til Syrien? Bare rolig, du kan få støtte til det.«

Den usikkerhed og angst, spørgsmålet sætter i gang, ødelægger tilliden og blokerer totalt for vores øvrige sociale arbejde med at hjælpe kvinden videre, for eksempel med danskundervisning. Og vi skal gentage spørgsmålet ved hver eneste samtale med hende!

Der er omkring 300 mennesker årligt, som takker ja til tilbuddet om repatriering og får hjælp fra Dansk Flygtningehjælp. Det er som oftest den ældre generation. Med tanke på, hvor mange borgere der dagligt bliver orienteret om muligheden, er tallet ikke ret højt.

Borgere bliver bange og bekymrede

For os, der skal udmønte den, er vejledningspligten en evig kilde til frustration.

Her er et par eksempler på, hvad vores kolleger fortæller:

»Jeg orienterer borgeren om det, men gør det meget kort. Jeg har oplevet flere borgere blive både bange og bekymrede for, at vi er ved at smide dem ud af landet.«

»Sidste gang jeg vejledte en borger om det, en kosovoalbansk mand med ptsd, udvandrede han næsten af mit kontor i vrede og frygt. Jeg måtte tale ham til ro og forklare ham, at det ikke var et udtryk for, at han ikke var velkommen i Danmark, men i stedet en vejledning om hans rettigheder. Han er psykisk ødelagt af utallige traumer fra sit hjemland og fra flugten, men der er ingen undtagelser i loven, alle skal vejledes. Efter den samtale røg den tillid, som jeg har brugt to et halvt år på at opbygge, og som jeg nu forsøger at genskabe.«

»Jeg har talt med en ung mand med makedonsk statsborgerskab, som er opvokset i Danmark og har boet her hele sit liv. Han var fjendtligt indstillet over for mig, fordi han ved andre samtaler blev vejledt om repatrieringsloven. Han sagde blandt andet sarkastisk: ’Nu skal du også huske at spørge mig, om jeg vil arbejde i Danmark, eller om jeg vil have penge for at tage tilbage til Makedonien.’«

Vores opgave er at hjælpe mennesker med at komme tættere på arbejdsmarkedet, uanset hvilken baggrund de har. Men pligten til at orientere om repatriering ødelægger vores relation til en gruppe af mennesker, der har hårdt brug for vores hjælp og støtte.

Vi er uddannet til og har erfaring med at vurdere, hvem der kan få gavn af både tilbuddet om repatriering og andre tilbud. Politikerne bør derfor afskaffe den systematiske vejledningspligt og i stedet stole på socialrådgivernes faglighed.

Tania Larsen Kvist og Rikke Troelsen, socialrådgivere og fællestillidsrepræsentanter i Dansk Socialrådgiverforening i hhv. Aalborg og København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Anne Søgaard
  • David Zennaro
  • Nina Hermanson
  • Søren Veje
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Thomas Tanghus
  • Kim Folke Knudsen
  • Saman Khorassani
  • Olaf Tehrani
  • Erik Karlsen
  • Per Christiansen
  • Steffen Gliese
  • Werner Gass
  • Gert Romme
  • Christian Mondrup
  • Jon Mangerel
  • erik pedersen
  • Freddie Vindberg
  • Steen K Petersen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Ete Forchhammer
  • Claus Bødtcher-Hansen
Bjørn Pedersen, Anne Søgaard, David Zennaro, Nina Hermanson, Søren Veje, Klaus Lundahl Engelholt, Thomas Tanghus, Kim Folke Knudsen, Saman Khorassani, Olaf Tehrani, Erik Karlsen, Per Christiansen, Steffen Gliese, Werner Gass, Gert Romme, Christian Mondrup, Jon Mangerel, erik pedersen, Freddie Vindberg, Steen K Petersen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen, Ete Forchhammer og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Dybt godnat !!

Men det skal åbenbart være sådan, at vi i det "mest lykkelige land i verden" bevidst forsøger at gøre andre menneskers liv så ulykkeligt og utåleligt som muligt.

Populismens svøbe hærger.

Lisbeth Larsen, lone hansen, Jørn-Erik Rasmussen, David Zennaro, Sven Elming, Elisabeth From, Ivan Mortensen, Klaus Lundahl Engelholt, Thomas Tanghus, Karsten Nielsen, Kim Folke Knudsen, Stella Nielsen, Klaus Schwab, Lone Strøm, nils valla, Lars Løfgren, Arne Albatros Olsen, Erik Karlsen, Peter Mikkelsen, Per Christiansen, Steffen Gliese, Finn Jakobsen, Werner Gass, Elise Berg, Gert Romme, Christian Mondrup, Jon Mangerel, Søren Jensen, erik pedersen, Freddie Vindberg, Steen K Petersen, Dagmar Holdensen, Dorte Sørensen, Ete Forchhammer , Jørgen Mathiasen og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Det er en modbydelig lovgivning som hele tiden bliver øget med nye chikanerier og umenneskelige foranstaltninger. Problemet er at vi vænner os til det, et lille infam hak ad gangen. Vi kan kun opfordre socialrådgivere og jobcentre til at nægte, demonstrere, få deres fagforeninger til at opfordre til faglig protest etc. Hvis I strejker alle på en gang eller nægter at oplyse om det kollektivt, skal vi nok bakke jer op så godt vi overhovedet kan.
Fremgangsmåden kan genkendes fra Tyskland i 30-erne hvor man tilsvarende nøk for nøk vænnede befolkningen til at acceptere at behandle alle de uønskede på samme måde.

lone hansen, Jørn-Erik Rasmussen, Anne Søgaard, David Zennaro, Elisabeth From, Ivan Mortensen, Klaus Lundahl Engelholt, Thomas Tanghus, Malene Wiinblad, Sine Jacobsen, Karsten Nielsen, Esben Lykke, Stella Nielsen, Klaus Schwab, Flemming Berger, Lone Strøm, Lars Løfgren, Bjørn Pedersen, Carsten Munk, Rikke Nielsen, Peter Mikkelsen, Karsten Aaen, Per Christiansen, Werner Gass, Gert Romme, Christian Mondrup, Søren Jensen, Egon Stich, erik pedersen, Trond Meiring, Freddie Vindberg, Steen K Petersen, Dagmar Holdensen, Dorte Sørensen, Ete Forchhammer , Jørgen Mathiasen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Svaret er nej, og man kan kun opfordre lovgivningsmagten til at følge opfordringen fra de to socialrådgivere, men det ville overraske mig, hvis det skete.

lone hansen, Elisabeth From, Eva Schwanenflügel, Peter Mikkelsen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Werner Gass, Gert Romme, erik pedersen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Her et SOLEKLART eksempel på hvor Jobcentrene kan spare til glæde for "Arne"

Tak for kommentaren Tania Larsen Kvist og Rikke Troelsen,

lone hansen, Elisabeth From, Martin Hansen, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Per Christiansen, Steffen Gliese, Werner Gass, Gert Romme og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Som hørehæmmet kender jeg en del til at der mumles og på anden måde tales utydeligt og uforståeligt til mig.
Kunne den adfærd ikke udnyttes positivt her?
Spørgsmålet, og selvfølgelig kun dette håbløse spørgsmål, stilles når det skønnes belejligt, så det umuligt kan opfattes af borgeren.
Hvor mange/få ord er der pligt til at bruge?
- blot et forslag til mens vi venter på lydhørhed hos lovgiverne.

lone hansen, Anne Søgaard, Martin Hansen, Stella Nielsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Jeg så en regnbue i morges - og tænkte, at i dag, vågner politikere op og er fornuftige.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thomas Jørgensen

Mine aner er fra Sverige, Holland, Scotland og Danmark(Midtsjællandsk bondekultur) - hvor skal jeg rejse hen???

lone hansen, Elisabeth From, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Per Christiansen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Trond Meiring og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

De to skattebetalte socialrådgivere, såvel som undertegnede fhv. underviser, skulle skamme sig over over at misbruge deres stilling til at sprede udanskhedens frø. Sarkasme kan forekomme.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Trond Meiring og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Mette Frederiksen når hun er bedst. Kopisten rager til sig ad DFs partiprogram mens hun vifter sig køligere med klimarspporter omhandlende temperaturstigninger. Dem læser hun jo alligevel ikke.

Elisabeth From, Flemming Berger, Karsten Aaen, Finn Jakobsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@ Marianne Jespersen,

Jeg tror, du rammer lige på "sømmet", når du fastslår, at danskerne vænner sig til mere og mere af den slags.

Vi har boet udenfor Danmark i flere omgange, og denne gang i et længere åremål. Og for os, der ser Danmark udefra, i øvrigt på præcis samme måde, som vi ser andre Europæiske lande, er det i hvert fald meget tydeligt, at fremmedfjendskheden i Danmark udvikler sig efter salami-metoden - altså uendelig gradvis - gradvis men sikkert.

Vi har faktisk, snart gennem en halv snes år, gjort opmærksomme på, at denne fremmedfjendske udvikling går så langsomt, at danskerne nok slet ikke opfatter denne "glidebane".

Og hvor stammer denne indre svinehund egentlig fra? Det er i hvert fald ikke fra det store flertal af EU-lande. Men måske fra Storbritannien, Ungarn og Poland, som Danmark ofte stemmer sammen med i EU-sammenhænge.

Diskuterer man dette med danskere, hører man nærmest automatisk, at Danmarks socialpolitik ikke skal tiltrække hele verdens befolkning??? Men ser man på listen over de lande, som flygtning og indvandrere typisk rejser til, er Danmark faktisk meget langt nede i rækken. - Faktisk så langt nede, at visse Østeuropæiske lande nu er begyndt at tiltrække flere.

lone hansen, Anne Søgaard, David Zennaro, Elisabeth From, Malene Wiinblad, Sine Jacobsen, Kim Folke Knudsen, Merete von Eyben, Lone Strøm, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Christian Mondrup, Rikke Nielsen, Erik Karlsen, Peter Mikkelsen, Per Christiansen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Werner Gass og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo en sygdom i sjælen på vore politikere, at de har så smalsporede ideer om, hvordan man kan leve og gebærde sig i Danmark. Endog på et tidspunkt, hvor vi har færre på offentlige ydelser end næsten på noget andet tidspunkt i mit liv!
De forstår ikke statens rolle med smidigt at løse problemer og gnidninger, der opstår, og som ærlig talt er ganske minimale og helt almindelige i vores samfund.

lone hansen, Elisabeth From, Kim Folke Knudsen, Carsten Munk, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

"Diskuterer man dette med danskere, hører man nærmest automatisk, at Danmarks socialpolitik ikke skal tiltrække hele verdens befolkning"

Dette - og den med, at vi hele verdens flygtninge står ved Danmarks grænse og vil ind for at udnytte vores sociale system - er gængse argumenter.

Men hvis alle 4,2 mill. asylansøgere (udgangen af 2019; tal fra UNHCR) virkelig stod ved den dansk-tyske grænse, ville der ikke være brug for et hegn, da de kun ville have ca. 1½ cm hver at boltre sig på.

Hvad er det dog for nogle syge argumenter, der fra tid til anden bliver slynget ud: "Hele verdens flygtninge....."

lone hansen, David Zennaro, Elisabeth From, Steffen Gliese, Merete von Eyben, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Jeg kan ikke lade være med at tænke på anekdoten om bonden, der læssede sten på sin hestevogn. Bonden tog sten efter sten, læssede dem op i vognen og så på hesten og sagde: "Kan du trække den, så kan du også trække denne her!", og så læssede han én sten til. Til sidst kunne der ikke være flere sten på vognen, og bonden piskede sin hest for at køre hjem. Men vognen rørte sig ikke ud af stedet, og irriteret sprang bonden op på vognen og smed sten efter sten af læsset, medens han sagde: "Kan du ikke trække dén, så kan du heller ikke trække dén!" - og til sidst kørte bonden misfornøjet hjem med en tom vogn.
Så hvornår har vi fået nok?

lone hansen, Jørgen Rink, David Zennaro, Elisabeth From, Steffen Gliese, Stella Nielsen, Flemming Berger, Ole jakob Dueholm Bech, Arne Albatros Olsen, Carsten Munk, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Det værste ved dette er formodningen bag, antagelsen bag. Jeg er selv tilhænger af endnu stærkere (men også anderledes) krav til indvandring, og til hvornår man bør få statsborgerskab. Men man kan, og bør, naturligvis ikke over én kam antage, at alle der er flygtet eller indvandret hertil, eller er efterkommere af samme, ønsker enten at vende hjem eller "vende hjem".

Det antyder noget der historisk set har vist sig forkert: At folk der kommer hertil med en anden kultur eller religion, ikke kan integreres eller assimileres ind i samfundet over tilstrækkelig en tidsramme. Det er ikke sandt. Jøder, polske katolikker, slesvig-tyskere og huguenot-franskmænd er blot nogle af de ældre historiske eksempler på vellykket integration og assimilation kulturforskelle og religionsforskelle til trods.

Det tager tid det skidt. Giv det tid i stedet for at have så forbandet travlt.

lone hansen, David Zennaro, Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Selvfølgelig er spørgsmålet grotesk, men nu synes jeg heller ikke jobcentrene, disse dyre anstalter, er særlig gode til andet end at gøre en hel masse mennesker rasende. Men det giver jo altid beskæftigelse til en del.

lone hansen, David Zennaro, René Arestrup, Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Som adopteret til DK kan jeg ikke lade være med at tænke på det her.

- hvornår mon turen kommer til os?`vi adopterede? hvornår skal vi tilbage til Korea, Tyskland, Vietnam, Eritrea, Rumænien, eller hvor vi nu kommer fra?

For meningen med der opfordringer til at rejse til der hvor folk (eller deres forældre, eller bedsteforældre!) oprindeligt kommer fra er jo helt klar! - og det har i hvert fald Dansk Folkeparti -! aldeles ikke lagt skjult på ! også selvom de her sagsbehandlere mv. ikke tror det - eller ved det? så er meningen helt klart den, fra politisk side - at få udlændinge, især ikke-vestlige udlændinge til ar rejse hjem igen - til det land, som de oprindeligt kommer fra - nemlig deres faders, moders, eller det land, hvor deres fædre, og mødre, i generationer har dyrket jorden i f.eks. Tyrkiet, Montenegro, Kosovo -

så kun de rene, raske, rørige, ægte danskere ! altså dem med hvidt strithår og blå øjne er tilbage og kan dyrke den fædrene jord, på den fædrene gård her i Fædrelandet, hvor Moders stemme osv. mm. og mv. - det var, og i hvert fald DF's drøm, som jeg ironiserer over - udstiller i skarp satire - gør jeg -

og hvis det ikke var så alvorligt - så kunne man grine over det, men se, det kan jeg ikke, fordi jeg er udmærket i stand til gennemskue både Nye Borgerliges, og DF's Blut &Boden-retorik! :( som var (og er!) den samme nazisterne brugte i 1930'erne's Tyskland :( til at smide jøderne ud af landet - og det som er/var! meget, meget værre! :(

Når DF mm.. og mv. i fuld alvor! mener, at f.eks. folk fra Montenegro, fra Syrien, Fra Kosovo, fra Bosnien, fra Tyrket, skal hjem igen - til deres egne lande, så bygger det en idé om at Gud, eller Naturen har skabt folk til at leve der, hvor lige præcis skal bo! Danskerne skal bo i DK, Tyrkerne skal bo i Tyrkiet, Russerne i Rusland osv. mm. og mv.! Og hvis der kommer nogen udefra og truer os - bl.a. ved som tyrk! at ville være her i DK, ja så kan de pr. omgående vende(s) om! :( Fordi tyrkerne, kulturelt mm. og mv. ikke passer ind i den danske kultur :( - sådan tænker DF - det kan man se, hvis man f.eks. læser Martin Henriksens opslag om det her på Facebook!

:(

lone hansen, David Zennaro, Rikke Nielsen, Elisabeth From, Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Merete von Eyben, Christian Mondrup, Lone Strøm, Finn Jakobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Danmark har udviklet sig til politikernes og institutionernes racisme.

Skønt når der er ordentlige mennesker i systemet, der tør afsløre overgrebene og dumheden.

lone hansen, Elisabeth From, Steffen Gliese, Gert Romme, Stella Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole jakob Dueholm Bech

Jeg synes, det er et flot tilbud. Hvis jeg var tvunget ud af mit fødeland p.g.a. krig eller andre omstændigheder, ville jeg anse det det for et flot og betænksomt tilbud fra mit nuværende opholdsland, hvis nogen sagde til mig: "Da vi jo ved, at du har udenlandsk baggrund (evt. dobbelt statsborgerskab), så har du, såfremt du har lyst til det eller har overvejet det, en mulighed for at vende tilbage til dit eller dine forældres fødeland. Dette er et tilbud, som kun folk med en fremmed (eller forældrenes fremmede) baggrund får tilbudt.
Personligt er jeg sikker på, at jeg ville opfatte det positivt, som en udstrakt hånd fra et land med evne til at forstå, hvis jeg måske drømte om en tilbagevenden til min egen eller familiens oprindelige kultur.
Såh- - - hvorfor egentlig mistænkeliggøre motiverne? Vestligt selvhad?

"hjemlandet" er der man er født. Eller burde måske være.
Personligt er jeg født i Danmark, men af norsk kvinde.
Sjovt nok er jeg aldrig blevet tilbudt hjælp til at flytte til Norge.

lone hansen, Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Kim Folke Knudsen, Karsten Aaen, Ulla Nygaard, Flemming Berger, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

@Ole Jakob Dueholm Bech: Det er sgu da ikke et ”flot tilbud”, når socialrådgiverne er tvunget til at bringe det på banen ved hvert eneste møde – også, når der allerede er blevet takket nej. Beskeden er overbragt og der var ingen interesse. Fra det punkt af ville det i enhver anden henseende blive betragtet som en krænkelse eller chikane, hvis adfærden fortsatte, og sådan bør man naturligvis også forstå det i denne sammenhæng. Den slags hører intetsteds hjemme i noget lands lovgivning.

lone hansen, Rikke Nielsen, Elisabeth From, Steffen Gliese, Karsten Nielsen, Karsten Aaen, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Merete von Eyben, Bjørn Pedersen, Herdis Weins, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Med en arbejdsløshed på 1,7 % hos murerne tror jeg nu ikke på at en murer med tyrkisk baggrund født i DK har behov for at henvende til jobcentret for at finde et arbejde. I givet fald ville jeg foreslå at han henvendte sig på en byggeplads, men det er måske for meget forlangt af et jobcenter.

Den mest rammende fællesnævner for administrationen af alt, hvad der lugter bare det mindste smule af udlændingepolitik er : CHIKANE.
Det er fuldt bevidst og en skammelig illustration af det lykkeligste folk i verden: danskerne

lone hansen, Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Gert Romme, Karsten Aaen, Kim Folke Knudsen, Lone Strøm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Socialrådgivere og administrer rejs hjem hvor du kommer fra

Hvor det glæder mig meget at se de mange danskere her som tilkendegiver, at de ikke er enige i ovenstående adfærd. Med understregningen Socialrådgiverne er pålagt denne adfærd af et politisk flertal og kan ikke udtrykke deres egen personlige opfattelse, som helt sikker er mere nuanceret end det politiske DF diktat.

Bjørn Pedersen 12 Oktober kl.15.39 ja det er lige på kornet, det du skriver. Giv tid og lad ikke den negative formodning afskære muligheden for omsider at falde til i Danmark.

Jeg spekulerede på lille mig selv. Jeg er født i Tyskland Rheinland Pfalz Mainz adopteret til Danmark som helt lille. Kan jeg få et tilbud om at vende hjem til vinmarker og hyggelige byer med bindingsværkshuse Domkirken i Mainz fra år 800, udsigt over Rhinen og Main floderne, Frankfurter Wurst, Apfelwein, Opel Werke i Rüsselsheim og et bryggeri eller vinstue på hver et gadehjørne ? Vil jeg tage imod et sådant tilbud – nej det ville jeg ikke. Hvorfor fordi jeg er dansk med tysk baggrund og ikke tysk med dansk baggrund. Jeg holder af Danmark i medgang og i modgang. Jeg holder af Tyskland i medgang og modgang.

Jeg er faktisk mere udlænding end de unge mennesker, som er født her i Danmark, men som på grund af den lidt distanceret omtale af dem betegnes borgere af anden etnisk baggrund og så lige trumfen i Mellemøsten. Vi mangler kun advarselstrekanten så er stemplet komplet.

Hallo Jorden tænk det er muligt at holde både af det land, som du er født i og af det land, som nu er din hjemstavn og der hvor du hører til.

Kunsten er selvfølgelig ikke at sætte det ene land op mod det andet land og den ene kultur op mod den anden kultur – at falde til ligeså stille og roligt med flæskesteg ( hvis ikke religionen forhindrer det ), dansk frisind, demokrati, gravhøje bindingsværkshuse også her bare tag til Fyn, fyre Århus historier af som er uforståelige for udlændinge drikke 47, nyde en Gammel Dansk og udbryde Jeg vil ikke have ha skærmydsler og kanoner bag min hæk. Halfdan Rasmussen Noget om helte 1955:

1 Livet er en morgengave.
Sjælen er et pilgrimskor.
Der står krokus i min have.
Der står øller på mit bord.
Under himlen hænger lærken
som et fjernt bevinget frø,
for en lærke tænker hverken
på at kæmpe eller dø.

2 Her er fredeligt og stille.
Her er ingen larm og støj.
Jeg har sået kruspersille
og et brev med pure løg.
Lad al verden slå for panden
og bekæmpe spe med spot.
Jeg vil enes med hinanden
og mig selv og ha' det godt.

3 Samson gik og styrted templer.
Peter Freuchen knak sit ben.
Ak, mod disse to eksempler
er min dåd en sølle en.
Jeg har aldrig dræbt filistre
eller kæmpet med en haj.
Og når stærke mænd bli'r bistre,
syn's jeg, det er synd for mig.

4 Der er nok, som går og sysler
med at sprænge kloden væk.
Jeg vil ikke ha' skærmydsler
og kanoner bag min hæk.
Mens de andre går og sveder
for at gi' hinanden lak,
vil jeg pusle med rødbeder,
selleri og pastinak.

5 Jeg vil ikke slås med bisser.
Jeg vil så og ikke slå.
Selv de rødeste radiser
kan man roligt lide på.
Der er nok af danske helte,
som er danske hele da'n
og går rundt og spænder bælte,
mens de råber: fy for fa'n!

6 Tiden går og tiden hverver
store mænd til mandig dåd.
Jeg, reserven blandt reserver,
bryder ofte ud i gråd.
Jeg får nerver og migræne,
blot jeg skær mig på en dolk
og vil hellere slå min plæne
end slå løs på pæne folk.

7 Livet er en dejlig gave.
Jorden er en herlig jord.
Der er øller i min mave.
Der står krokus på mit bord.
Når reserverne skal stille
for at splitte kloden ad,
skriver jeg med kruspersille
verdens mindste heltekvad.

nils valla, Elisabeth From, Søren Nørgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvor er det godt at et flertal nu vil skære i jobcentrenes bureaukrati. Det var endda DF der fik ideen! Mon det var dette pinagtige scenarie de havde i tankerne?

Eva Schwanenflügel, Elisabeth From og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@donald trumps filial I Danmark DF

Det er egentligt rart snedigt det som Dansk Folkeparti gør med de her retningslinjer for, hvad Socialrådgiverne skal sige.

Undervurder endelig ikke partiet udi propagandaens kunst og det at skabe det rette konfliktfyldte klima, hvor de politiske modstandere udskammes og ens egne standpunkter fremstår som den sande urørlige ideologi: Der er Dansk Folkeparti helt enestående. Ja der er jo lige inspirationen fra den anden side af Atlanterhavet Donald Trump og så naturligvis den gode ven mod Øst Vladimir Putin, som også har det rette autoritære syn på den slags borgere, der ikke rigtig passer ind i samfundet. Var det ikke Marie Krarup DF som heller tiden sværmer for de gode forhold øst på i Rusland at vi skal forstå styret og dets måde at tænke og handle på.

DF´s forslag om hjemsendelse anbefaling fra Socialrådgiveren.

Det skal skabe distance og splid mellem Socialrådgiveren og den borger med anden etnisk baggrund, som med fuld rette er mødt frem for at få hjælp i en sag. Hvis DF er rigtig heldig, så går borgeren amok med et vredesudbrud eller det som er værre.

Så er der gang i DF´s mølle utaknemmelige udlænding, som ligger os til last dagen lang og som ovenikøbet tillader sig den frækhed, at blive gal over at blive præsenteret for et forslag, der hedder pak sydfrugterne og skrub af ud af Danmark.

Det er jo den slags sager, som får Martin Henriksen til at få et saligt smil om munden og dernæst kræve yderligere stramninger i ” Udlændinge ydelser ”. Det hele med den vante iscenesættelse i den altid tjenstvillige danske presse, hvor billedet er, at Danmark er ved at blive invaderet af udlændinge, som vil plyndre de offentlige kasser. Med den rette følelse af frygt og foragt for den makedonske borger, der var handicappet og som spurgte til sin sag, så er der bonus: Ud med ham se hvorledes han skader vort land.

Det der gør mig en lille smule trist til mode er erkendelsen af, at 80% af de danske partier ser denne taktik Syndebukken ( helst en fremmed utilpasset person ), som det bedste middel til at stemme optimere ved næste valg. S, V, K, LA, DF, NB, Stram Kurs osv. har taget denne kur til sig og nogen dyrker den i størrelsen extra large for jo flere provokationer jo flere danske raserivælgere får jeg ind i folden ved næste valg.

Hvordan får jeg som er borgerlig og liberal midtervælger de partier, jeg kunne overveje at stemme på til at fravælge det her nationalistiske projekt, som handler om at leve højt på at nationale værdier skal skabes på bekostning af den fremmede. At syndebukken er uundværlig for det nationale sammenhold i Danmark ?

Kan vi gøre det bedre ved næste valg – vi danske vælgere ?