Klumme

Ja, nedlukninger redder liv. Men millioner af mennesker i fattigere lande betaler prisen

Nedlukninger redder liv i de lande, der gennemfører dem, men har i globalt perspektiv store menneskelige omkostninger. 37 millioner mennesker er blevet kastet ud i ekstrem fattigdom, og vi ser en eksplosiv vækst i børnearbejde, skriver professor i bioetik Peter Singer i denne klumme
Organiserede protester mod coronanedlukningen i Melbourne samler ikke mange – måske fordi politiet har advaret om, at demonstranter risikerer bødestraf, hvilket mange også har fået. Her har en demonstrant fået peberspray i øjnene.

Organiserede protester mod coronanedlukningen i Melbourne samler ikke mange – måske fordi politiet har advaret om, at demonstranter risikerer bødestraf, hvilket mange også har fået. Her har en demonstrant fået peberspray i øjnene.

Diego Fedele

26. oktober 2020

I tre måneder har Australiens næststørste by, Melbourne, været underlagt en af verdens strammeste nedlukninger.

Man må kun forlade sit hjem for at købe mad og medicin, for at søge lægehjælp, dyrke udendørs motion og for at gå på arbejde, hvis man ikke kan arbejde hjemmefra. Det er forbudt at bevæge sig mere end fem kilometer væk fra sit hjem.

Victoria beordrede nedlukningen den 5. juli, efter at staten, som har en samlet befolkning på 6,7 millioner, havde registreret 191 nye coronasmittede dagen før. Smittekurven ramte et toppunkt med 732 nye tilfælde 30. juli, men er herefter faldet til nu 12 nye tilfælde om dagen. I skrivende stund har staten Victoria haft 20.000 smittetilfælde, hvoraf 800 har været med dødelig udgang.

Alle de store partier bakker op om nedlukningen. Organiserede protester samler ikke mange – måske fordi politiet har advaret om, at demonstranter risikerer bødestraf, hvilket mange også har fået. At protestere anses ikke for en gyldig grund til at forlade sit hjem.

Konfronteret med en smitsom sygdom, der truer sårbare mennesker på deres liv, har kun de færreste ladet sig mobilisere af abstrakte kampråb om ’frihed’. Langt de fleste støtter nedlukningen, fordi den redder liv. Det kraftige fald i nye smittetilfælde og dødsfald har også bevist, at den nytter.

Døde af nedlukningen

Men der hører mere til det fulde billede: I Storbritannien har 32 forskere advaret om, at nedlukning har alvorlige skadevirkninger, som muligvis ikke opvejes af fordelene. De henviste blandt andet til Cancer Research UK, der skønner, at den britiske nedlukning har medført udskydelser af to millioner kræftscanninger og deraf følgende udskydelser af behandlingsforløb. Dette kan i værste fald have kostet over 60.000 kræftdøde – altså mere end de 42.000 COVID-19-dødsofre, som landet foreløbig har måttet notere. Og kræft er kun en af flere dødsårsager, som slår stærkere igennem som følge af nedlukningen.

Helt uden nedlukning ville antallet af COVID-19-dødsofre med sikkerhed være mange gange højere. Derudover skal der tages højde for, at nedlukningen også har gavnlige bivirkninger: I 2020 er Australien stort set forskånet for influenzadødsfald.

Amerikanske forskere har regnet på, hvor mange liv, der er reddet som følge af de amerikanske coronatiltag. Deres skøn lyder, at mellem 913.000 og godt to millioner liv er reddet. Herfra skal trækkes antallet af indirekte ofre for nedlukningen, som de anslår til mellem 84.000 og 515.000 liv. Ifølge dette regnestykke må nettoantallet af reddede liv altså ligge mellem 398.000 og 1.966.000, hvilket under alle omstændigheder er et højt antal.

Tre faktorer bør medregnes

Forskerne viger imidlertid uden om tre spørgsmål, som også hører med i en retvisende evaluering af fordele og ulemper ved nedlukninger.

For det første bør aldersaspektet inddrages: Der er forskel på at dø i en alder af 20 og i en alder af 90. Som jeg tidligere har talt for, bør vi i problemstillinger som disse snarere se på antallet af mistede leveår end på antallet af mistede liv.

For det andet må man tage højde for, hvordan nedlukninger påvirker livskvaliteten i øvrigt – eksempelvis påvirker de den negativt ved at være årsag til massearbejdsløshed. Hvor svært det end kan være at måle livskvalitet, må dette indgå som faktor i ligningen.

For det tredje må vi se på effekten af nedlukninger for de mennesker, som også normalt kæmper en hård kamp for at få dækket deres basale behov. Regeringer i lande, hvor mange mennesker balancerer på kanten af eller lever i ekstrem fattigdom, kan have gode grunde til at undgå nedlukninger. Men også højt udviklede lande må overveje, hvordan en recession i deres økonomier indirekte truer mennesker i andre lande på deres overlevelse.

Frem til i år er den ekstreme fattigdom faldet tyve år i træk. Men i 2020 er den indtil videre tiltaget med 37 millioner mennesker.

Ifølge FN’s Børnefond lukkede 192 lande ned for deres skoleundervisning, da pandemien var på sit højeste. For mange børn var onlineundervisning ikke en mulighed, og mindst 24 millioner børn anslås at have forladt skolen permanent. For mange piger kan det betyde tidligt ægteskab i stedet for uddannelse og karriere. I lavindkomstlande har skolelukninger og økonomiske trængsler i kølvandet på nedlukningerne også ført til en eksplosiv vækst i børnearbejde.

Selv om nedlukninger påviseligt redder liv i de lande, der gennemfører dem, skal der med andre ord mere til for at begrunde dem tilfredsstillende – moralsk såvel som politisk.

© Project Syndicate og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Da coronavirussen tvang det italienske sundhedssystem i knæ, besluttede sundhedsmyndighederne at arbejde ud fra et rationeringsprincip efter blandt andet alder.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Olaf Tehrani
  • Christian Mondrup
  • Erik Karlsen
  • Anders Reinholdt
  • David Zennaro
Ervin Lazar, Olaf Tehrani, Christian Mondrup, Erik Karlsen, Anders Reinholdt og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det er rart at de kritiske røster bliver hørt også nu og ikke blot hånligt bliver afvist med hovedrysten og stemmer som siger "sølvpapirshatte"
Jeg er ikke enig i at optælle menneskeår frem menneskeliv.
Jeg ved ikke engang helt, hvor jeg selv står i dette her.
Me det er helt indlysende, at der er mange mennesker som lider som resultat af nedlukningerne og at de ikke modtager hjælpepakker for udskudte lægeundersøgelser eller tabt indkomst i et omfang, som tilnærmelsesvist kan forsvares.

Anders Reinholdt, Peter Mikkelsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Ja, nedlukninger har en pris, men det er også dyrt at lade covid-19 gå sin skæve gang, måske endda dyrere i det lange løb.

Lande, som har inddæmmet covid-19 effektivt, kan genoptage en ret normal hverdag, såvidt som de opretholder en effektiv opsporing af nye smitteudbrud, hvilket er ulige lettere, når smitten er i bund.

Forsøget på at danse med covid-19, idet den gives spillerum, mens man højest skaber en smule forsinkelse for at undgå komplet kollaps af sundhedssektoren, beror på, at man satser på at opnå flokimmunitet som en udtalt eller skjult målsætning. Det har indtil videre været en særdeles dyr satsning for mange lande, der fortsat døjer med udbrud, som er mere eller mindre ude af kontrol.

Det er netop de lande, som har gennemført en konsekvent nedlukning og herefter fastholdt en effektiv opsporing, der indtil videre er sluppet billigst, så det er tvivlsomt, om vi hjælper de fattige lande ved at lade covid-19 få friere spil.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Mogens Holme, Per Torbensen, Rolf Andersen, Jakob Silberbrandt, Finn Jakobsen, Anne-Marie Krogsbøll og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Uden statsbestemte nedlukninger vil vi alligevel opleve faldende fysisk som økonomisk aktivitet. De syge og døende skal passes.
I foråret virkede det ikke som om Norditalien havde fundet den rette kur ved at lade pandemien rase uhæmmet.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Rolf Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Mht. Stabell Benns og Barrington Deklartionens tanker:

En hjørnesten er påstanden om, at man skal beskytte de sårbare grupper, mens man slipper epidemien løs i et et eller andet omfang (det gør man jo i forvejen, for mig at se), og venter på flokimmunitet. Den påstand bygger på luftkasteller - det er ikke realistisk. Ca. 1/3 af befolkningen hører til de sårbare grupper, og 1/3 er deres nære pårørende. Så hvordan skal det kunne lade sig gøre at sikre disse - sådan helt konkret, mens smittetrykket er højt? For det vil betyde, at ca. 2/3 af borgerne skal sættes ud på sidelinjen og "serviceres", så de kan blive hjemme i sikkerhed. Varer skal bringes hjem, frisør, fodpleje, optiker, lægehjælp, dialyse, diverse behandling skal kunne gøres på smittesikker måde. For, hvis smittetrykket er højt, vil en stor del af diverse service- og behandlerfolk selv være smittede.

Udover, at man på den måde formener 2/3 af borgerne adgang til samfundet: Jer, der er tilhængere af den tilgang: Hvornår får vi konkrete planer for, hvordan det skal lade sig gøre? Spyt ud med jeres forslag?

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Mogens Holme, Rolf Andersen, Povl Thomsen og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Som modvægt til Stabell Benn og Barrington Declaration: John Snow Memorandum:
https://www.johnsnowmemo.com/

Læs i øvrigt wiki-artiklen om Barrington Declarationen, og læg mærke til de enorme pengetanke og økonomiske interesser, som er bagmænd. Tobakskompagnier, Olieindustrien osv. Et eller andet sted gemmer medicinalindustrien sig sikkert også...
https://en.wikipedia.org/wiki/Great_Barrington_Declaration

@ For det første bør aldersaspektet inddrages: Der er forskel på at dø i en alder af 20 og i en alder af 90. Som jeg tidligere har talt for, bør vi i problemstillinger som disse snarere se på antallet af mistede leveår end på antallet af mistede liv.@

Hvor er det dog en kynisk og irrelevant tilgang for hvad vil der ske hvis smitten løber løbsk og vores hospitalsvæsen ikke længere kan følge med.

Steen K Petersen, Mogens Holme, Rolf Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Som værende i risikogruppe er jeg glad for at smitten ikke har fået lov til at florere.
Det betyder dog ikke at jeg ikke har forståelse for konsekvenser/problematikker andre steder.
Det er ikke bare sådan lige, men havde en uhæmmet tilgang betydet millioner døde , så havde det jo også været galt.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-nedlukninger-i-europa-forhind...

Sjovt nok har Stabell Benn i offentligheden gjort sig til generel vaccineskeptiker.
Det minder mere om ideologi end om videnskab - socialdarwinisme eller om man vil gammeldags liberalisme - lad falde, hvad ikke kan stå.
Det har man selvfølgelig lov til at mene, og man har også lov til på lemfældig vis at sammensætte statistikker, der passer med holdningen - professortitelen er ikke et bevis på lødig videnskab.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Mogens Holme, Rolf Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Kun tiden kan jo vise, om Victoria / Australien får mere held med denne nedlukning nummer 2, end de havde med nedlukning nummer 1, der blot sparkede dåsen nogle måneder længere ned ad vejen. Set i lyset af hvordan det er gået i næsten alle lande i Europa, er det en rimelig antagelse, at smittetallene i Victoria nok er tilbage på samme niveau igen senest til efteråret. Men så kan man selvfølgelig bare tage en ny 3-måneders nedlukning, og sådan kan man blive ved for evigt. For det vigtigste af alt er jo, at ingen må dø af COVID-19. Eller noget i den retning.

Anders Reinholdt, Finn Thøgersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Der savnes vel også stadig evidens for, at bemeldte flokimmunitet overhovedet opstår. Bliver man vitterlig immun, hvis man har været smittet, og hvor syg skal man have været, før evt immunitet er så stærk, at det batter noget? Så længe dette henstår ubesvaret, kan synspunktet, at restriktioner og nedlukninger er mere skadelige end sygdommen selv, ikke forsvares.

Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Anne-Marie Krogsbøll og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Der er vel ikke rigtig nogen, der ved, om mennesker udvikler immunitet mod Covid-19. Læs f.eks.:

https://www.bbc.com/news/health-52446965

Så alle de 'happy-go-lucky' liberalister, der taler for fri spredning har altså ikke rigtig noget at have det i.

'Flokimmunitet' er blot en fugl på taget - eller et lysegrønt håb, som ikke kan eftervises ..

Povl Thomsen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der er jo ingen som VED, om det ene eller det andet er den bedste metode eller hvem der betaler den højeste pris i den sidste ende.
Ingen af os har prøvet det før.
Flokimmunitet versus vaccine; Ingen ved om flokimmunitet findes. Men ingen ved heller, om der kan findes en tilstrækkelig effektiv vaccine, for virus muterer, siges det. Hvorvidt man kan få befolkningerne til at lade sig vaccinere eller staten virkelig har tænkt sig at tvangsvaccinere sine egne vælgere. I så fald kan DE skadevirkninger være langt værre end selve sygdommen.
Økonomien, arbejdsmarkedet, små virksomheder, psykiske mén af isolation, døende man aldrig fik sagt farvel til... alt det der, som vi endnu ikke ved om, men hvor vi kan være sikre på, at det er vinderne, både økonomisk og mentalt, som skriver historien.

Men ok - jeg er nok bare for fantasifuld. Og maangler håb
Sen-skader versus

Anne-Marie Krogsbøll

1056 nye smittetilfælde, 6 flere døde (hvor mange tests handler det mon om?). Eksperter har været ud og love os 2000 flere smttede i døgnet sidst på ugen.... Huhej, hvor det går, lad os endeligt lukke op og få mere af den slags. (bitter sorg og sarkasme kan forekomme).

Anne-Marie Krogsbøll

18 flere indlagte... det kan hurtigt blive til noget stort ...læs bare på....

1) Altså - flokimmunitet er et biologisk fænomen - det er ikke noget man tror på eller ej - det er nonsens. Flokimmunitet - det har vi overfor influenza og en lang række andre patogener. I nogle tilfælde hjælper vi flokimmunitet på vej med vacciner.
2) Det ville være en meget underlig antagelse at forudsætte, at vi ikke fik immunitet overfor covid-19 - når vi får immunitet for alle de andre coronavirusser (de fire normale forkølelser der altid er i omløb). Den mest nærliggende antagelse ville være, at vi opnår immunitet i nogenlunde samme skala.
3) Hvorfor teste alle under 70 år/bruge millioner og millioner på det, når det ikke tjener noget formål? I stedet burde vi bruge resurserne hvor der er brug for dem - jvf. den artikel jeg linker til i en post ovenfor, forklarer hvordan vi nuværende tidspunkt tester hver 6 uge på plejehjem/hjemmehjælp. Uholdbart, når det den gruppe, der driver lockdowns og restriktioner?
5) Det åbenlyst ikke en god ide at lukke økonomien ned - særligt når man tænker på, at stort set alle under 70 år befinder sig uden for risikogruppen. Hvordan skal vi betale for at passe på de ældre og forbedre hjemmeplejen, hvis vi hæmmer økonomien? Det vi gør lige nu er vendt på hovedet - det er ikke bæredygtigt. Lige nu 'isolerer' vi dem, der ikke bliver påvirket nævneværdigt af sygdomme - samtidig siger vi, at vi gør det for at passe på de ældre uden at politikerne omsætter disse udsagn til konkret virkelighed (test og praktiske tiltag der skal passe på de udsatte).
6) Hertil skal vi ligges alle de afledte og negative sundhedseffekter af den nuværende strategi - jvf. den ovennævnte artikel.
7) Vedr. Great Barrington Declaration - så er det slet og ret en tilbagevenden til standard epidemi-bekæmpelse - hvilket fremgår klart og tydeligt i de 2 timer lange interview, der ligger fri tilgængeligt på youtube. At læse det på andre måder er at gøre sig selv bevidst dum.
8) Sverige følger sådan set de strategier alle lande inden epidemien ville følge, men så gik politikerne i panik og kastede sig ud i et hidtil ukendt eksperiment - lockdowns. Vi er altså eksperimentet - ikke omvendt.
9) Smitteopsporing er meningsløs på nuværende tidspunkt: a) tænk over tallene og forsøge at omsæt dem til praksis - 700 er smittede og de har alle sammen - i løbet af 14 dage - været i kontakt med mindst 10 mennesker = 7000 mennesker. Hvor mange mennesker skal der bruges til at foretage den smitte opspring? Næste dag - 700 nye smittede - 7000 mennesker osv. Det er jo et gigantisk apparat. Penge lige ud af vinduet - fordi dødeligheden er 0,05% når man er under 70år og 0,25% når man er over 70 år - ikke just skræmmene tal. b) Folk fortæller ikke altid sandheden, når de bliver spurgt, hvem de har set og omgået de sidste 14 dage - der er mange situationer folk ikke har lyst til at dele.
10) tidligere har man forsøgt sig med vacciner til coronavirusser - resultat: de skabte overfølsomhed overfor virus. Så den ville jeg ikke vendte på.
11) Der er kun en fornuftig vej - isoler de udsatte - hvilket ikke er så vanskeligt i Danmark og åben op for at flere under 70 år faktisk bliver smittet. Det gør man ved at bruge de retningslinjer vi allerede kender - vask hænder, hold afstand, bliv hjemme når du er syg - intet nyt her. Vi kan blot bruge de Svenske retningslinjer - resultat - vi ville få kontrolleret smittespredning (ikke forsøg på at udradere - det er en latterlig tanke på nuværende tidspunkt).
12) Øg behandlingskapaciteten - det er helt indlysende. Det kan selv børn forstå. Hvorfor sende os alle sammen i lockdowns/underkaste de nye restriktioner i stedet for at fokusere på at øge behandlingskapaciteten?
13) New Zeeland klarer sig ikke godt - de lever af turisme og har lukket landet for turister - det er håbløst og uholdbart. Men det finder de jo ud af.
14) Sverige har en stabil strategi - den er baseret på frivillighed - ikke lov og orden som i Danmark. De gamle vittigheder om at Sverige havde mange regler bliver med eftertryk gjort til skamme - det er Danmark der har mange regler. Den Svenske strategi er til at regne med, hvilket betyder, at alle kan finde ud af den og al økonomisk aktivitet kan indrette sig efter den. Det er lederskab - som i øvrigt hele tiden taler om, hvordan den kan lære og blive bedre - den forklarer sig selv - fremlægger tal og forklaringer og argumenter for, hvorfor den gør som den gør - den er baseret på anderkendt og gennemprøvet epidemihåndtering.
- det kunne vi lære rigtig meget af herhjemme.

anne bach, Martin Nørgaard, Anders Reinholdt, jens christian jacobsen og Finn Thøgersen anbefalede denne kommentar

@Lise Lotte Rahbæk

Det er helt almindeligt, at virus springer fra en art til en anden. Deraf navne som "fugle-influenza" og "svine-influenza". De 4 varianter af coronavirus, vi kender som "forkølelse", er givetvis også opstået på den måde i tidernes morgen. Og har sikkert også fremkaldt mere alvorlig sygdom i begyndelsen, end de gør nu, da det tager noget tid for virus og den nye vært at tilpasse sig hinanden.

Så det er lidt en overdrivelse at sige, at "ingen af os har prøvet det før". Det eneste nye er de moderne medier, som spreder nyheder og angst globalt i løbet af ingen tid, og at der er stor modstand mod at acceptere, at der findes ting, vi ikke kan styre. Derfor *skal* det ifølge nogen forsøges at udrydde denne nye virus, uanset hvor håbløs opgaven forekommer.

Samtidig knyttes der enorme forhåbninger til virkningen af vaccine, og ofte af de samme mennesker, som betvivler eksistensen af naturlig immunitet. Hvilket er et paradoks, da vaccine jo netop virker ved at aktivere kroppens immunforsvar.

Anders Reinholdt, Jens Erik Starup og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Hans hansen:

Vil du ikke godt fremlægge din plan for, hvordan vi rent konkret effektivt skal kunne beskytte/isolere 1/3 af befolkningen og deres nære pårørende/plejere - dem som de bor sammen med/har daglig kontakt med, når der er højt smittetryk i befolkningen - potentielt i årevis?

Anne-Marie Krogsbøll

Lars Hansen:
Hvis man går ind for flokimmunitet, må man vel også regne med, at effektive vacciner kan findes? Eller hvad er logikken?

Personligt går jeg mere ind for at slå virus så langt ned som muligt, og så leve med indskrænkninger i vores livsførelse, indtil er hen ad vejen viser sig en eller anden form for løsning: Virus muterer og bliver mildere, bedre behandlinger, gode vacciner... eller at virus simpelthen ender med at dø ud.

@Anne-Marie Krogsbøll

Flokimmunitet er et naturfænomen, så det er ikke noget, man kan være for eller imod mere, end man kan være for eller imod lydens hastighed eller tyngdeloven. Jeg tror, vacciner kan have en vis effekt, men det bliver på samme måde, som vi kender det fra influenza-vaccinerne. De skal fornys løbende og gør ikke andet og mere end at tage toppen af sygeligheden samt dødeligheden.

Jeg nærer desuden stor skepsis over for, at vacciner bliver hastet igennem, fordi der er så stort pres for at få dem klar. Jeg frygter for, at de af den årsag ender med at forårsage mere skade i form af bivirkninger, end de gør gavn, i hvert fald indtil fejlene bliver fundet og korrigeret. Jeg har ikke lyst til at være forsøgskanin, så selv hvis jeg på et tidspunkt bliver tilbudt en vaccine, bliver det pænt nej tak.

Samlet set tror jeg, COVID-19 ender med at blive endnu en tilbagevendende sæson-virus som dem, vi kender i forvejen, og at den globale dødelighed af sygdommen enten toppede allerede i foråret 2020 eller kommer til at toppe i den kommende vinter på den nordlige halvkugle.

Anders Reinholdt, ulrik mortensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Lars Hansen:

For at undgå de evindelige ordkløverier og bevidste misforståelser i flokimmunitetsdiskussionen, så vil jeg hermed meddele, at når jeg skriver, at man "går ind for flokimmunitet", så mener jeg - selvfølgelig!!!!!! - at man går ind for en strategi, som man forventer skal munde ud i flokimmunitet - for ellers giver strategien ikke mening.

Så har vi vel slået det fast, så vi ikke skal bruge tiden på at slås om ord, og ikke indholdet i ordene?

Anne-Marie Krogsbøll

PS: Jeg deler din forsigtighed mht. vacciner, men det betyder jo ikke, at man ligefrem skal blive vaccinefornægter. Der er jo mange vacciner, som har gjort meget godt for menneskeheden, så vi må jo bare se, om der kommer en eller flere mod covid-19, som virker gennemprøvet og forsvarlig. Indtil da siger jeg også nej tak.

Jeg er bestemt heller ikke vaccinefornægter. Så når jeg taler om at takke nej, mener jeg i forhold til noget, der kommer "lige om lidt", f.eks. i den kommende vinter, og som dermed per definition ikke er blevet prøvet ordentligt af og testet for langsigtede bivirkninger.

Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Et forsamlingsforbud for over 10 personer og krav om mundbind i offentlig tilgængelige lokaler er der vist ingen som dør af.

Med mindre mundbind produceres i fjerne lande under så horrible arbejdsforhold så folk dratter døde om i håbetal. Naturligvis.

@Jeppe Lindholm

Enig. Jeg synes ikke, man kan sige, at de nye danske restriktioner er specielt indgribende. Dog må der selvfølgelig ydes økonomisk hjælp til brancher som hoteller og restauranter, der igen-igen er dem, der må holde for, med aflysning af arrangementer.

Det eneste i den nuværende danske corona-strategi, som jeg er meget kritisk over for, er grænserestriktioner. Man forbyder nu igen indrejse fra stort set hele Verden og herunder også fra vores nabolande, selvom de ikke har nævneværdigt anderledes smittetal end Danmark selv. Det giver åbenlyst ingen mening og bør hurtigst muligt ændres.

Det er muligt, man kan hænge sin hat på "flokimmunitet" på sigt - men der er jo indtil videre åbenlyst ikke klarhed over, hvor immune allerede smittede bliver, hvor længe immuniteten holder - og hvem der reelt er i risiko (blodtype kan fx også spille ind, kom det frem forleden). Og risiko handler jo ikke kun om død, men også om senskader - hvor mange (og hvem og hvorfor) får dem, kommer de over det eller skal de leve med det resten af livet, hvad kan man gøre ved dem, hvordan kan man undgå dem etc. Det tager givetvis tid, før der er løsninger og evidens nok til, at man kan lade flokimmunitet suppleret med vaccine klare ærterne. Imens sikrer vores restriktioner (som - so far - er langt fra "lockdown") også, at vi undgår influenzaepidemier.

Carsten Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar