Lad os få retvisende tal for voksenkontakt på bordet i debatten om minimumsnormeringer

Da finansloven for 2020 blev vedtaget, vedtog regeringen at indføre minimumsnormeringer. Men de konkrete forhandlinger om, hvordan normeringen skulle defineres, blev udskudt. Disse forhandlinger er startet på Christiansborg i september og bliver en hjørnesten for niveauet af den offentlige velfærd for de mindste borgere i danske dagtilbud i lang tid fremover.

Ludvig Holbergs kritik af sin samtids lærde, som den kommer til udtryk i Erasmus Montanus, er desværre uhyggeligt relevant i den sammenhæng. Fortællingen er kort fortalt, at selv om de lærde måske mestrer de akademiske udtryk, giver det, de siger, ikke nødvendigvis mening i virkelighedens verden. Den berømte passage, hvor Rasmus Berg ved hjælp af sin nyligt tillærte akademiske logik erklærer, at »ergo er morlille en sten«, er det bedste eksempel.

Sådan argumenterer politikerne også i debatten om normeringer i vores daginstitutioner. Sagens kerne er, at minimumsnormeringen stadig opgøres efter Danmarks Statistiks tal. Tallene er udtænkt som en oversigt over et samlet ressourceforbrug inklusive personaleudgifter, der dækker over barsel, køkkenpersonale, sygemeldte, ledere, ferie, åbningstider osv. Altså et mål for udgifter og ikke for voksenkontakt. Når disse tal peger på seks børn pr. voksen i børnehaver og tre børn pr. voksen i vuggestuerne, erklærer vores lærde politikere, at der er tale om minimumsnormeringer. Ergo er morlille en sten.

Selv om tallene aldrig har skullet sige noget om forholdet mellem antal voksne og børn på stuerne ifølge Danmarks Statistik, bliver de alligevel brugt sådan af politikerne. Med disse tal i hånden proklamerer flere kommuner at ville indføre minimumsnormeringer allerede i 2021/2022, lang tid før regeringens planer om fuld indfasning, med løfter om én voksen til tre vuggestuebørn og én voksen til seks børnehavebørn.

Disse tal skaber en illusion, og der er ingen tvivl: Forældre, personale og børn bliver voldsomt skuffede, når løfterne ikke kommer til at afspejle sig i hverdagen. Derfor kalder vi i Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen disse normeringer for papirnormeringer, da de kun gælder på papiret og ikke i børnenes hverdag.

Fredensborg viser vejen

Fredensborg Kommune har udviklet en regnemotor, der langt bedre måler den reelle normering. I fællesskab har politikere, forvaltning, BUPL og FOA erkendt, at der er et behov for fælles fodslag og gennemsigtighed, hvorefter man har inviteret forældre ind i samarbejdet om beregningen af de reelle normeringer på institutionsniveau.

Metoden er blevet døbt ’omsættertabellen’ af den fælles arbejdsgruppe og et kommissorium nedsat af lokalpolitikerne i Børne- og Skoleudvalget. Rapporten fra Fredensborg Kommune viser, at den reelle normering afviger væsentligt fra Danmarks Statistiks opgørelse. Reelt er der ifølge tabellen 10,3 børn pr. voksen i en børnehave, selv om de nyeste tal for ressourceforbrug fra Danmarks Statistik viser 5,9 børn pr. voksen.

Ligner alle dagtilbud i Fredensborg Kommune eksemplet, vil reelle normeringer på tre børn pr. voksen i vuggestuer eller seks børn pr. voksen i børnehaver koste kommunen mange millioner pr. år. Christiansborg er derfor nødt til at vise politisk vilje og vise kommunerne vejen.

Skab gennemsigtighed

Når både Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune og Frederiksberg Kommune melder ud, at de vil indføre minimumsnormeringer i henholdsvis 2021 og 2022 – langt før regeringen mener, de kan indfri målet nationalt – er det værd at bemærke, at der udvises kommunalpolitisk velvilje til et løft af området. Men det er også værd at bemærke, at der stadig er tale om papirnormeringer.

Problemet med både de nuværende normeringer og papirnormeringer er, at Pandoras æske er blevet åbnet med de hjerteskærende dokumentarer fra DR1 og TV 2 sidste år. Usikkerheden om vilkårene for de mindste vil føre til flere forældre på deltid og faldende arbejdsudbud på sigt. Det er et sprog, nutidens lærde kan forstå.

Derfor vil vi gerne opfordre til, at alle parter i det mindste er ærlige og kalder en spade for en spade. Lad os skabe gennemsigtighed ved at opgøre de reelle normeringer – i hvert dagtilbud landet over. At gøre andet er at kalde morlille for en sten.

Kære politikere, I skylder vælgerne at vise, hvad de reelt får for deres skattekroner. Benyt jer af erfaringerne fra Fredensborg Kommune, så der er gennemsigtighed for, hvilket niveau af omsorg I tilbyder børnene i den enkelte institution.