Kronik

Vi må ikke blive så dataforskrækkede, at det står i vejen for den grønne omstilling

Jo mere vi ved om, hvornår, hvorfor og hvordan folk bruger strøm og energi, desto nemmere er det at konstruere et bæredygtigt og velfungerende energinet. Derfor må vi ikke paranoidt afvise al dataindsamling, men diskutere det seriøst i stedet, skriver professor Kirsten Gram-Hanssen og forsker Maja de Neergaard i dette debatindlæg
Når vinden blæser, vil der være rigelig miljørigtig energi i nettet, hvorimod der på andre tidspunkter er meget lavere produktion. Omvendt forholder det sig med energiforbruget i vores hverdag.

Når vinden blæser, vil der være rigelig miljørigtig energi i nettet, hvorimod der på andre tidspunkter er meget lavere produktion. Omvendt forholder det sig med energiforbruget i vores hverdag.

Thomas Lekfeldt

20. oktober 2020

I Informations kronik den 14. oktober argumenterer forsker i elektroniske systemer Anders T. Christensen for at afvise alle smarte teknologier, der samler data fra vores private liv. Vi deler bekymringen for, hvad techgiganter bruger vores data til, men vi er ikke enige i den generelle afvisning. For den grønne omstilling har brug for disse data, og derfor skal vi som borgere blive meget bedre til at forholde os til dem.

Et af de områder, der samles data om, er vores energiforbrug. Detaljerede energiforbrugsdata er en guldgrube i forhold til at udvikle fremtidens klimaneutrale samfund. Samtidig er disse energidata også noget, der går meget tæt på vores private liv hjemme i boligen. Derfor kan energidata være et godt sted at starte med at engagere sig i spørgsmål om data. Hvis vi kan lære at forholde os åbent, fornuftigt og aktivt til disse data, kan vi måske også lære at gøre det på andre områder.

Alle danskere har snart en smart elmåler i deres hjem, som samler data om elforbruget helt ned på minut- eller timebasis døgnet rundt. Desuden bliver det mere almindeligt at have smart styring af varmen og elektriske apparater. Dette kan være en vigtig del af en grøn omstilling.

For i en ikke så fjern fremtid vil al energi i Danmark være baseret på vedvarende energi – og meget af det fra vindmøller. Når vinden blæser, vil der være rigelig miljørigtig energi i nettet, hvorimod der på andre tidspunkter er meget lavere produktion. Omvendt forholder det sig med energiforbruget i vores hverdag. Det følger nogle faste mønstre, hvor vi bruger mest el, når vi kommer hjem fra arbejde og frem til først på aftenen, mens vi laver mad og ser tv. Den billigste og mest miljørigtige løsning ville være, at vi alle flytter vores forbrug til, når vinden blæser, og til gengæld forbruger mindst muligt, når den ikke gør – sådan lidt forsimplet sagt.

Alternativet er at lagre energi fra tidspunkter, hvor der er meget energi, til tidspunkter, hvor der er mindre. Nogle gange er det nok bare at lagre energi et par timer. Her kan varmtvandstanken i vores kælder eller batteriet i vores elbil være en del af løsningen – og det er her energidata kommer ind i billedet.

Mange muligheder

I fremtidens energisystem, hvor produktion og forbrug skal tilpasses mest muligt, kan data bidrage til at styre vores energiforbrug og lagre den grønne energi. Ideelt set vil det foregå på måder, hvor vi almindelige forbrugere får en mere aktiv og vigtig rolle i at sikre et bæredygtigt samfund. Lyder det som en smuk utopi, eller er det noget, der kun kan engagere tekniske nørder? Eller repræsenterer det mest af alt et skrækscenarie om et overvågningssamfund?

Det er dét, vi mener er vigtigt at diskutere, så vi som almindelige borgere kan være med til at bestemme, hvordan vi gerne vil bidrage til den grønne omstilling.

De visioner og ideer, der lige nu er på banen, går i forskellige retninger. Fra EU snakkes der om at etablere energifællesskaber, hvor vi som private aktører kan gå sammen om at købe, sælge og dele energi. Det kan kræve ny lovgivning, og det kan kræve ny teknologiudvikling, der understøtter delingen lokalt.

En anden version er mere privat. Nogle mennesker kan godt lide ideen om selvforsyning. Det kan være hjemmedyrkede grøntsager, men det kan også være solceller på taget. Vores forskning viser, at selvforsyning er en del af bevæggrunden for mange med solceller på taget, og at de fleste af dem, der selv producerer energi, også bliver optaget af at flytte deres forbrug.

Endelig ser vi også, at forsyningsselskaberne eksperimenterer med, hvordan de kan få forbrugerne til at flytte deres forbrug med forskellige prissignaler, eller ved at forsyningen direkte styrer for eksempel varmen i private husstande inden for aftaler, de har lavet med den enkelte husstand.

Alt dette er positive eksempler på noget, der sandsynligvis bliver en del af fremtidens bæredygtige samfund og eksempler på, at data er en vigtig del af den nødvendige omstilling.

Retfærdigt system

Der er selvfølgelig også mere negative, og direkte skræmmende versioner af, hvad dette kan indebære. Først et spørgsmål om køn, som sjældent rejses. Hvis der skal flyttes rundt på hverdagspraksisser som tøjvask og opvask og følges med i, hvornår dette forbrug skal flyttes til af hensyn til pris og miljø, så peger forskning på, at der er en kønsdimension.

Det med at aflæse apps og følge energipriser, er oftere noget, der fanger mænds interesse, mens de opgaver, der skal flyttes på, oftere varetages af kvinder. En fremtid, hvor mænd i bæredygtighedens navn dikterer for deres koner, hvornår de skal vaske op, gøre rent og ordne vasketøj er ikke en fremtid, vi selv synes ser lys ud.

Et andet problem handler om, hvem der har råd og kompetencer til at være med. Variable elpriser for private kunder er ved at blive indført for at anspore os til at flytte en den af vores energiforbrug. Disse priser varierer forholdsvis lidt i forhold til den såkaldte elspotpris, som elselskaberne køber og sælger til, og som kan varierer fra time til time med flere 100 procent, fra for eksempel 20 øre til over en krone pr. kWh.

Det er muligt, at prisforskelle for forbrugerne i fremtiden vil komme tættere på denne spotpris, og at dette vil kunne bidrage til den grønne omstilling.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, hvem der vil vinde, og hvem der vil tabe på det. Nogle af os har råd til at investere i smart teknologi og har kompetencerne til at kunne bruge den. Nogle af os har råd til at være helt ligeglade med, om prisen varierer. Med omstillingen af energisystemet er det væsentligt at være opmærksom på, at vi også får et retfærdigt energisystem, som alle kan være med i.

Tag selv stilling

Det tredje og sidste eksempel på en problematisk fremtidsvision hænger sammen med, hvordan energidata deles og bruges. Hvis data om privat forbrug er en guldgrube for energiforsyningen, så er der også et potentielt forretningsområde, hvor andre virksomheder kan komme på banen som mellemmænd og sælge analyser, kontrol og styring baseret på data.

Det er der ikke nødvendigvis noget galt med, men spørgsmålet om, hvem der ejer data om vores private forbrug, og til hvilke formål de kan handles og deles, er yderst kritisk. Og her behøver man ikke kun at være nervøs for at få outsourcet væsentlig viden om vores privatliv til store internationale firmaer. Vi mindes ideen for et par år siden om at koble data om lediges elforbrug med data om tildelingen af sociale ydelser, således at staten kunne afsløre socialt bedrageri.

Med problematikker som disse i tankerne er det nemt at sige: Nej, vi vil slet ikke have disse data, hvorfor kan alt ikke bare blive, som det altid har været, og hvorfor kan forsyningen og ingeniørerne ikke bare løse disse tekniske problemer, så vi almindelige mennesker ikke behøver bekymre os om det.

Der er sikkert forsyningsselskaber, der mener, at de kan finde løsningerne uden at forbrugerne behøver blive blandet ind i det. Men vi ønsker at gøre opmærksom på, at energidata er vigtige at forholde sig til – også for den almindelige forbruger.

De er en nødvendig del af den grønne omstilling, men de kan indgå og bruges på mange forskellige måder. Hvilke måder, vi ønsker, er et spørgsmål om, hvilket samfund vi ønsker, og derfor skal vi blive bedre til alle sammen at forholde os til og stille krav til de måder, data samles, håndteres og bruges på. Men vi skal ikke bare afvise dem.

Kirsten Gram-Hanssen er professor og Maja de Neergaard er forsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet København

Elbilerne er udstyret med digitale assistenter, der indsamler vores data og gør det så let for os at shoppe, at vi glemmer at tænke os om. Så længe elbilproducenterne er allieret med techgiganterne, er vores muligheder for at handle frit truet, skriver forsker i elektroniske systemer Anders T. Christensen i dette debatindlæg
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Thomas Tanghus
  • John Scheibelein
  • Ete Forchhammer
  • Frank Borchorst
Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, John Scheibelein, Ete Forchhammer og Frank Borchorst anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Vi mindes ideen for et par år siden om at koble data om lediges elforbrug med data om tildelingen af sociale ydelser, således at staten kunne afsløre socialt bedrageri."

Og den idé er ikke lagt i mølposen.
Hvor der er personlige data, er der nogen der vil udnytte dem.

- Danmark fortsætter den ulovlige sessionslogning ufortrødent.
- Statens Seruminstitut indsamler DNA fra testteltene uden at oplyse om det.
- Jobcentret kigger med på lediges Facebook.
- Børns personlige oplysninger bliver videregivet, når de deltager i trivselsundersøgelser.

Etcetera, etcetera.

Det stopper aldrig.

Kurt Nielsen, Martin Rønnow Klarlund, Lise Lotte Rahbek, Jens Erik Starup, Thomas Tanghus, Gert Romme, Carsten Munk, Katrine Damm, lars søgaard-jensen, Jeppe Lindholm, P.G. Olsen, Anne-Marie Krogsbøll, Michael Hullevad og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Idéen gik faktisk ud på at overvåge ALLE borgere i landet for hvor meget eller hvor lidt el de brugte.

Thomas Tanghus, Katrine Damm, lars søgaard-jensen, Anne-Marie Krogsbøll og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

I mange tilfælde er det kommuner som saboterer en grøn omstilling. Nå de tvinger mennesker i yderområderne til tvangs tilslutning til den kommunale fjernvarme som er baseret på træaffald fra "Langbortistan". Den bedste og billigste løsning for brugerne er luft(vand varmepumper og det forurener ikke.

Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Anne-Marie Krogsbøll og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

"Alle danskere har snart en smart elmåler i deres hjem, som samler data om elforbruget helt ned på minut- eller timebasis døgnet rundt"

Data forskrækket!!! Din elmåler kan overvåge dig 24 timer i døgnet. Minut for minut dag ud og dag ind. Slut med privatlivets fred. Din adfærd er komplet under statens kontrol. George Orwell "1984" ind af bagdøren. Langt være ind den nu ulovlige masse telelogin.

https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/professor-regeringen-presser-m...

https://arbejderen.dk/indland/kommuner-skal-kunne-bruge-elforbrug-til-ko...

https://www.version2.dk/artikel/lovforslag-kommuner-vil-overvaage-borger...

Ovenstående links bare for at vise et par muligheder.

- Men selvfølgelig. Netop du har jo intet at skjule.

Kurt Nielsen, Martin Rønnow Klarlund, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

"Hvis vi kan lære at forholde os åbent, fornuftigt og aktivt til disse data, kan vi måske også lære at gøre det på andre områder.” Ja vi må vænne os til overvågningen , må vi.

lars søgaard-jensen

Argumentet for øget tilgang til at indhente og opsamle data fra hver enkelt borger har altid været begrundet med et indiskutabelt gode. Der kunne lige så godt have stået: "”Detaljerede sundhedsdata er en guldgrube i forhold til at udvikle fremtidens sundhedsvæsen og et sundere samfund. Samtidig er disse sundhedsdata også noget, der går meget tæt på vores private liv hjemme i boligen. Derfor kan sundhedsdata være et godt sted at starte med at engagere sig i spørgsmål om data. Hvis vi kan lære at forholde os åbent, fornuftigt og aktivt til disse data, kan vi måske også lære at gøre det på andre områder.”
Det er teknokratkænkning, der forudsætter, at det sociale og samfundsmæssige kan beskrives som et samfund, en struktur, der kan styres og kontrolleres. At dette samfund, denne struktur, involverer levende individer med (indtil videre) integritet og egen vilje overses behændigt.
I kølvandet på at de tiltagende muligheder for indsamling af alle mulige data om hver enkelt af os bliver bedre og bedre og mere og mere præcise, får disse data stor økonomisk værdi, bl.a. fordi de kan bruges til at manipulere den enkelte og til at strukturere elementer af samfundet så en given ”kapital” kan maksimeres. Det kan f.e.ks. være salg af vor sundhedsdata til medicinalindustrien, der så kan tilrettelægge forskning og ”oplysning” på den for erhvervet mest givtige facon.

Martin Rønnow Klarlund, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg tilslutter mig den holdning, at det er vigtigt med et bæredygtigt og velfungerende energinet, samt at målingerne har dette formål. Men jeg tilslutter mig også den holdning, at det selvfølgelig kan anvendes til et politisk overvågningsformål.

Men alle elmålere sender faktisk løbende data om energiforbruget over døgnets timer. Og det gør de, fordi der er forskellige priser på el over døgnet, hvilket burde motivere til f.eks. at bruge vaskemaskinen om nattet.

Omkring bæredygtigt og velfungerende energinet, tror jeg, man skal passe på ikke at blive overhalet af udviklingen, der ofte "kører" hurtigere end regeringernes politikere.

Sveriges absolut største energisluger, mineselskabet og malmværket KLAB, der bruger 10% af al svensk energi, har udviklet et nyt og 100% grønt energisystem sammen med Vattenfall. Og fra 2026 vil LKAB udelukkende sælge stål, der er fremstillet af denne grønne energi.

Systemet er et hybridsystem, hvor man anvender strøm fra vindkraftparker til at fremstille vådgas, der kan lagres. Og vådgassen anvendes løbende i et specielt system, der kan skabe den fornødne elektriske energi til at drive den enormt energislugende proces.

Det udviklede system stillet til fri anvendelse. Og det kan bruges både i store centrale elværker, samt i små lokale anlæg der egentlig blot forsyner nogle få hundrede husstande. Og hvis man opbygger lokale el-kraftværker sammen med en tilsvarende vindmøllekapacitet bliver behovet for at konstruere et bæredygtigt og velfungerende energinet faktisk meget lille.

Så længe data anonymiseres og evt. aggregeres, kan vi bare samle løs - og det er heldigvis problemfrit for den slags data, OP foreslår :)

Jeppe Lindholm

Vi bevæger hos stille og roligt ind i en puritansk ny fascistisk verden i skyggen af den nye digitaliserede verden. Først helt uden vi bemærker det, da de nye tiltag, set på overfladen og hver for sig, jo sker i den bedste mening.

Vi ved i forvejen at de store tech-firmaer benytter Corona-krisen til at anbefale og gennemføre yderligere dataindsamling. Det handler om indtægter for over 1000 milliarder som de ikke kan holde fingrene fra. Problemet er bare at det handler om private data. Derfor følgende:

Jeg giver ikke tilladelse til at det offentlige, firmaer eller andre indsamler data om mine private forhold. Jeg tillader ikke hverken Google, Facebook eller Twitter at stjæle og lagre nogle data om mig overhovedet. Og jeg gider ikke at gentage det tusinde gange allevegne på internettet hvor jeg kommer, fordi I lige skal forsøge alligevel.

Jeg tillader ikke staten at gemme mine e-mails, tracke hvor end jeg bevæger mig, eller registrere hvilke hjemmesider jeg besøger. Det må høre op omgående. Jeg tillader heller ikke at I indsamler energidata hvorved I ved om jeg er hjemme eller ej, det rager ikke jer.

Jeg er en fri borger og kræver en fri tilværelse uden overvågning. Nu ved I det!

Jeppe Lindholm, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Jeg er blandt den ene million borgere, som har fået tilbudt en antistoftest for corona virus. Som "betaling" kræver staten, at jeg udfylder et personligt spørgeskema om min færden og sygdomstegn m.v.. For at bringe lidt konkurrence ind i billedet er det kun de første 500.000, som har besvaret og indsendt spørgeskemaet, som får en antistoftest. Tre dage senere var alle antistoftest udløjet.

Folk er åbenbart vilde med konkurrencer.

Fik jeg sagt spørgeskemaet ikke er anonymt? Og fik jeg sagt svar på skema og test bliver gemt?

- Jeg valgte ikke at deltage.

Lad os udvide erklæringen så den gælder for tyveri på alle områder af vores private data, og derefter udbrede den til alle mennesker som er på de sociale medier. Vi er trods alt et par milliarder brugere.

Når alle har fået erklæringen, skal de sende den til de firmaer eller regeringer som vil overvåge eller stjæle vores data - hver gang brugerne bliver præsenteret for en samtykke erklæring fra firmaerne/staterne. Hvis vi holder fast, kan vi sammen tvinge dem til at holde sig væk fra overvågning af os, samt standse den verdensomspændende indsamling af vores private data.

Vi har retten på vores side - uanset hvad deres højtbetalte jurister måtte sige. Det er vores data. Det er vores liv.

@ Jeppe Lindholm. Det er et spørgsmål som du bør rette til journalisterne på Information, da det kræver en grundig forklaring, der naturligvis også er letforståelig teknisk set, og som nok skal fordeles over flere artikler.