Klumme

Magtens mænd bagatelliserer sexchikane, når de reducerer den til vildfarne hænder

Lår, hænder, skød og tunger spiller centrale roller i tidens #MeToo-sager. Men sexchikane handler ikke om kropsdele, der havner uheldige steder. Det handler om magt, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme
»Som om en overborgmester, der udøver sexchikane, ikke har med politik at gøre. Som om respekten for kvinders kroppe ikke er politisk,« skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne kommentar.

»Som om en overborgmester, der udøver sexchikane, ikke har med politik at gøre. Som om respekten for kvinders kroppe ikke er politisk,« skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne kommentar.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

30. oktober 2020

Sexchikane er tidens store samtaleemne. Og selv om de fleste er vilde efter at gøre op med strukturerne og kulturen, så handler sexchikane i bund og grund også om konkrete menneskers konkrete handlinger. For eksempel hvor man kan placere sin hænder, når man er i en magtfuld position.

De hænder, der udfører chikanen, fremstår imidlertid temmelig viljeløse for tiden. I hvert fald når de omtales af deres ejermænd.

Lad mig komme med to meget oplagte eksempler:

Til pressemødet i forbindelse med sin fratræden som politisk leder for De Radikale udtalte Morten Østergaard den 7. oktober, at »det var min hånd, hun fjernede fra sit lår for næsten et årti siden.«

Den hånd på det lår er der blevet talt utroligt meget om. Burde den egentlig tages så alvorligt, den hånd? Eller var den bare en helt almindelig hånd på et helt almindeligt lår? En hånd, der jo bare kunne fjernes, ligesom man hele tiden fjerner servietter og brødkrummer fra sine lår?

I mandags var tidligere overborgmester Frank Jensen så i Aftenshowet for at tale om hænder og andre kropsdele. Her udtalte han blandt andet:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Fam. Tejsner
  • David Breuer
  • Palle Yndal-Olsen
  • Katrine Damm
  • Jane Jensen
  • Hanne Utoft
  • Steffen Gliese
  • Denise Krogsbøll
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jens Flø
  • Torben Lindegaard
  • Troels Ken Pedersen
Eva Schwanenflügel, Fam. Tejsner, David Breuer, Palle Yndal-Olsen, Katrine Damm, Jane Jensen, Hanne Utoft, Steffen Gliese, Denise Krogsbøll, Lise Lotte Rahbek, Jens Flø, Torben Lindegaard og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Vestergaard

Ja det er vi altså nogen stykker, der synes er noget vrøvl.
Tag nu bladet fra munden, mænd og kvinder, der er er enige heri.

Jeg er helt med på Mathildes vinkel, vi skal have krænkelseskutur i centrum, frem for køns og sexkultur. Hvis sidstnævnte 2 foregår helt uden krænkelse, er der ikke noget problem.

Fam. Tejsner, Estermarie Mandelquist, Torben S, Hanne Ribens og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

“Ord skaber som bekendt virkeligheden”. “Som bekendt”, ja, for det bliver gentaget ustandseligt. Men passer det?

Det er ikke magtens mænd der har vedtaget at sexchikane handler om vildfarne hænder. Det har alene været i fokus, fordi det har været det mest konkrete indhold, når disse skulle fældes.

Hvis man vil tale kultur, med mindre fokus på det konkrete, bliver der selvfølgelig større rum for fortolkning. Og så er der jo ingen der rimeligvis skal gå fri fra at kunne blive inddraget. Heller ikke f.eks. magtens kvinder.

Troels Ken Pedersen

Worf-Sapir-tesen var at perception af virkeligheden er 100% sprogstyret. Som konkret eksempel, farveopfattelse. De 100% er tilbagevist.

At SOCIAL virkelighed i høj grad påvirkes af sprogbrug er ikke kontroversielt.

Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller, Hanne Utoft og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Det er rigtigt, at Sapir og Whorf havde en hypotese om sprogets betydning for tænkningen, men det er næppe herfra, de fleste debattører har deres ide om, at sproget skaber virkeligheden. Tanken er meget ældre. Jeg tror personligt, at mange har fået et Grundtvig-citat galt i halsen, nemlig fra salmen “Vidunderligst af alt på jord”, hvor der tales om et ord, der “skaber hvad det nævner”. Men her er vel at mærke tale om “guddomsordet”, der i begyndelsen skaber verden, som det beskrives i 1.Mosebog. At tillægge det, der siges i samfundsdebatten, en tilsvarende skaberkraft er måske at skyde lidt over målet. Formålet er snarere at lukke munden på folk, man er uenig med.

Anders Sørensen

@Christian De Thurah, problemet er måske mere, at du ikke fatter, at mange IKKE har fået et Grundtvigcitat galt i halsen (seriøst, du tror vel ikke, at nogen har læst den salme?), men simpelthen er af den overbevisning, at sprog rent faktisk "skaber" verden, fordi sprog er det, vi skaber verden med.

Helt uden Grundtvig og dine forstokkede overbevisninger/forhåbninger om, at alt må relatere til den verden, du lærte engang i folkeskolen og livet for 50 år siden

Christian De Thurah

Anders Sørensen
Nej, jeg tror ikke, at ret mange har læst den salme, men den citerede linje har været anvendt en hel del i debatten. Det er derfor, jeg skriver citat og ikke salme.
Jeg er for øvrigt ret imponeret af din argumentation: At mange er af den overbevisning, at sprog skaber verden, fordi sprog er det, vi skaber verden med.
Ja, så er det jo ligesom på plads.
God weekend.

Christian:
Og ja den verden er tom altså afhængig og foranderlig i takt med de årsager og virkning ud fra de handlinger, tanker og sprog vi kommer med og hermed igen påvirker tænkning. tale og nye handlinger.
Jeg synes faktisk klummen er både lidt sjov i den alvor der trods alt er.
Håndens vandring ud fra de tanker og impulser der styrer den og ja ansvaret ligger helt og aldeles hos styreren, der godt kan få impulser udefra som ægger eller tirrer nogle hormoner eller hvad vi nu kalder det.
De to herrer er helt ansvarlige for deres brug af hænder og ja modtageren er så igen ansvarlig omkring det at sige nej tak.
Det er så her vores system omkring tjenere og herrer dukker op og den klausul om at en arbejdsgiver /leder kan lede og fordele arbejdet og hermed har den etablerede ret til at udfordre tjeneren.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Hanne Utoft, Steffen Gliese og Helene Thorup Hayes anbefalede denne kommentar
Erik Vestergaard

Hvis man skiller magt ud fra fra sexismebegrebet, så tror jeg vi er lige så mange mænd, der er blevet "krænket" i vores arbejdsliv, som der er kvinder. Nedsættende bemærkninger fra chefer, der er steget op, fordi de ikke havde forstand på det de arbejdede med, da de var nede blandt folket. En del psykopater, er det også påvist, der er i de kredse. Information, der holdes tilbage, fordi information er magt. Lønstigninger som magtinstrument osv.
Så hvis vi skiller det fra som noget som mænd og kvinder er fælles om, og som er et direkte resultat af en ureguleret liberalistisk / kapitalistisk samfundsorden, så er der 2 ting tilbage:
Sexuelle overgreb, som skal straffes efter straffeloven, og - ja bagateller.

"Og denne reduktion er især farlig, fordi den er nærliggende for mange af os. Den er en del af den kollektive fortrængning, der har gjort det muligt at acceptere sexchikane frem til i dag."

Varegørelsen, og dermed fremmedgørelse, af vore sociale virkeligheder er voldsomt udbredt - og en uafvendelig følge af vor kapitalistiske samfundsorden, altså klassesamfundet.

Marianne Jespersen, Steen K Petersen, Søren Fosberg, Lise Lotte Rahbek, Steen Obel, Hanne Ribens, Palle Yndal-Olsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Palle Graversgaard

H. C. Andersen skrev “prinsessen på ærten”, som også er aktuel i sexisme-debatten. Uskyldige kærtegn bliver til krænkelser 10 år senere.

Også Pressens ageren rammes ind af salig H. C. Andersen i “En fjer bliver til fem høns”

Værd at tænke over, så vi bevarer en sund sans for proportionerne i den i nogles øjne udbredte krænkelseskultur i en mandsdomineret verden.

René Arestrup

'Det handler om magt'

Hmm, vel ikke udelukkende.

Hvad med gemen liderlighed?

Og i øvrigt, forleden hørte jeg en klog kvinde sige, at udtrykket 'sexchikane' er både upræcist og misvisende. Vi bør retteligen benytte udtrykket 'seksualiseret chikane' for at indramme essensen af hvad hele denne diskussion handler om.

Det er jo næsten komisk, hvor nøjsomme disse magtens mænd i bund og grund er/har været: en hånd på et lår, en hånd på et skød, en tunge i øret.....
Hvorfor går de ikke ALL IN, når de nu har så stor og uindskrænket magt over de stakkels, svage kvinder, der tilsyneladende ikke er i stand til at afværge noget som helst.