Klumme

Magtens mænd bagatelliserer sexchikane, når de reducerer den til vildfarne hænder

Lår, hænder, skød og tunger spiller centrale roller i tidens #MeToo-sager. Men sexchikane handler ikke om kropsdele, der havner uheldige steder. Det handler om magt, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme
»Som om en overborgmester, der udøver sexchikane, ikke har med politik at gøre. Som om respekten for kvinders kroppe ikke er politisk,« skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne kommentar.

»Som om en overborgmester, der udøver sexchikane, ikke har med politik at gøre. Som om respekten for kvinders kroppe ikke er politisk,« skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne kommentar.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
30. oktober 2020

Sexchikane er tidens store samtaleemne. Og selv om de fleste er vilde efter at gøre op med strukturerne og kulturen, så handler sexchikane i bund og grund også om konkrete menneskers konkrete handlinger. For eksempel hvor man kan placere sin hænder, når man er i en magtfuld position.

De hænder, der udfører chikanen, fremstår imidlertid temmelig viljeløse for tiden. I hvert fald når de omtales af deres ejermænd.

Lad mig komme med to meget oplagte eksempler:

Til pressemødet i forbindelse med sin fratræden som politisk leder for De Radikale udtalte Morten Østergaard den 7. oktober, at »det var min hånd, hun fjernede fra sit lår for næsten et årti siden.«

Den hånd på det lår er der blevet talt utroligt meget om. Burde den egentlig tages så alvorligt, den hånd? Eller var den bare en helt almindelig hånd på et helt almindeligt lår? En hånd, der jo bare kunne fjernes, ligesom man hele tiden fjerner servietter og brødkrummer fra sine lår?

I mandags var tidligere overborgmester Frank Jensen så i Aftenshowet for at tale om hænder og andre kropsdele. Her udtalte han blandt andet:

»Jeg begik en fejl for otte år siden. Jeg lagde en hånd ned i hendes skød, hvor vi var til fest nede i Nyhavn. Nok ikke første gang, tænker jeg, i Nyhavn, at der er en hånd, der er kommet ned i et skød. Men det var selvfølgelig en fejl.«

Også her virkede hånden mærkeligt fremmedgjort og uden forbindelse til ejermanden. Det kan næsten lyde, som om der var tale om en afrevet spøg og skæmt-hånd, Frank Jensen lagde ned i sin kollegas skød som en halloweenprank.

Ord skaber som bekendt virkeligheden, og det lyder unægteligt mere uskyldigt, at en hånd blev fjernet fra et lår eller lagt ned i et skød, end at en kvinde blev gramset på af sin chef – en folkevalgt politiker – uden at det fik nogen konsekvenser.

Men sexchikanesager kan ikke reduceres til de kropsdele, der er involveret. Hænder og lår er ikke bare hænder og lår, svævende i et tomrum på en mørk stjernehimmel. Hænder er, ligesom alt andet i denne verden, kontekstbundne, og konteksten i disse to sammenhænge var toppolitikere til firmafest, der tog på deres underordnede.

Når en magtfuld person lægger sin hånd på en underordnets lår eller skød, stiller han vedkommende i et umuligt dilemma: Accepter det, eller risiker din position. Det er heri, chikanen består. Det er magtforholdet, der gør, at hånden ikke bare kan verfes væk som en brødkrumme.

Ikke viljeløse objekter

Måske er du træt af at høre på mig nu og tænker: Både Frank Jensen og Morten Østergaard er jo gået af. Hvorfor er hende den gnavne feminist ikke bare glad for, at hendes revolution har virket?

Svaret er, at hvis vi ikke forstår, at #MeToo handler om magt, så er det, vi har lært af #MeToo, at man kan miste sit job, hvis man rørte ved nogens lår for ti år siden. Så bliver konklusionen ultimativt, at vi ikke må røre ved hinanden, og det kan ingen tage seriøst. Og så er vi lige vidt.

Derfor kunne man også have ønsket – men sandelig ikke regnet med – at Morten Østergaard og Frank Jensen, som politisk ansvarlige, i deres omtale af sagerne havde taget dem mere alvorligt og ikke havde distanceret sig fra deres hænder og gjort dem til viljeløse objekter, der befinder sig forskellige steder, hvorfra de lige så let kan fjernes igen.

De kunne have udtrykt forståelse for, at sexchikanesager er en nedbrydende form for mobning, som vi absolut ikke tager alvorligt nok i vores samfund. De ville ikke have behøvet at tabe (mere) ansigt af den grund. Det havde været modigt og anstændigt.

I stedet påpeger Frank Jensen i Aftenshowet alle de andre hænder, der er i Nyhavn, og udtaler tidligere i interviewet, at de verserende sager om ham ikke har noget med politik at gøre.

Som om en overborgmester, der udøver sexchikane, ikke har med politik at gøre. Som om respekten for kvinders kroppe ikke er politisk. 

Symbolværdien i Frank Jensens fratræden bliver forplumret, når han forsøger at afpolitisere sin grænseoverskridende adfærd og reducere den til en fejlplacering af kropsdele. 

Og denne reduktion er især farlig, fordi den er nærliggende for mange af os. Den er en del af den kollektive fortrængning, der har gjort det muligt at acceptere sexchikane frem til i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

Amen og halleluja!

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Helene Thorup Hayes og Erik Vestergaard anbefalede denne kommentar
Erik Vestergaard

Ja det er vi altså nogen stykker, der synes er noget vrøvl.
Tag nu bladet fra munden, mænd og kvinder, der er er enige heri.

Jeg er helt med på Mathildes vinkel, vi skal have krænkelseskutur i centrum, frem for køns og sexkultur. Hvis sidstnævnte 2 foregår helt uden krænkelse, er der ikke noget problem.

Fam. Tejsner, Estermarie Mandelquist, Torben S Rose, Hanne Ribens og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

“Ord skaber som bekendt virkeligheden”. “Som bekendt”, ja, for det bliver gentaget ustandseligt. Men passer det?

ulrik mortensen

Hypotesen om, at ord skaber virkeligheden (og ikke omvendt) kaldes Sapir-Worf-hypotesen, og er forlængst blevet tilbagevist. Læs f.eks. Susanne Stauns sjove kronik:
https://www.berlingske.dk/aok/blondinen-leve-blondinen-er-doed-den-gamle...

Anders Viborg og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar

Det er ikke magtens mænd der har vedtaget at sexchikane handler om vildfarne hænder. Det har alene været i fokus, fordi det har været det mest konkrete indhold, når disse skulle fældes.

Hvis man vil tale kultur, med mindre fokus på det konkrete, bliver der selvfølgelig større rum for fortolkning. Og så er der jo ingen der rimeligvis skal gå fri fra at kunne blive inddraget. Heller ikke f.eks. magtens kvinder.

Troels Ken Pedersen

Worf-Sapir-tesen var at perception af virkeligheden er 100% sprogstyret. Som konkret eksempel, farveopfattelse. De 100% er tilbagevist.

At SOCIAL virkelighed i høj grad påvirkes af sprogbrug er ikke kontroversielt.

Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller, Hanne Utoft og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

"påvirkes", ja - men ikke determineres, som i den oprindelige tese: "Neo-Whorfianism is essentially a weaker version of the Sapir-Whorf hypothesis and says that language influences a speaker's view of the world but does not inescapably determine it" ...https://www.thoughtco.com/sapir-whorf-hypothesis-1691924

Christian de Thurah

Det er rigtigt, at Sapir og Whorf havde en hypotese om sprogets betydning for tænkningen, men det er næppe herfra, de fleste debattører har deres ide om, at sproget skaber virkeligheden. Tanken er meget ældre. Jeg tror personligt, at mange har fået et Grundtvig-citat galt i halsen, nemlig fra salmen “Vidunderligst af alt på jord”, hvor der tales om et ord, der “skaber hvad det nævner”. Men her er vel at mærke tale om “guddomsordet”, der i begyndelsen skaber verden, som det beskrives i 1.Mosebog. At tillægge det, der siges i samfundsdebatten, en tilsvarende skaberkraft er måske at skyde lidt over målet. Formålet er snarere at lukke munden på folk, man er uenig med.

Anders Sørensen

@Christian De Thurah, problemet er måske mere, at du ikke fatter, at mange IKKE har fået et Grundtvigcitat galt i halsen (seriøst, du tror vel ikke, at nogen har læst den salme?), men simpelthen er af den overbevisning, at sprog rent faktisk "skaber" verden, fordi sprog er det, vi skaber verden med.

Helt uden Grundtvig og dine forstokkede overbevisninger/forhåbninger om, at alt må relatere til den verden, du lærte engang i folkeskolen og livet for 50 år siden

Christian de Thurah

Anders Sørensen
Nej, jeg tror ikke, at ret mange har læst den salme, men den citerede linje har været anvendt en hel del i debatten. Det er derfor, jeg skriver citat og ikke salme.
Jeg er for øvrigt ret imponeret af din argumentation: At mange er af den overbevisning, at sprog skaber verden, fordi sprog er det, vi skaber verden med.
Ja, så er det jo ligesom på plads.
God weekend.

Christian:
Og ja den verden er tom altså afhængig og foranderlig i takt med de årsager og virkning ud fra de handlinger, tanker og sprog vi kommer med og hermed igen påvirker tænkning. tale og nye handlinger.
Jeg synes faktisk klummen er både lidt sjov i den alvor der trods alt er.
Håndens vandring ud fra de tanker og impulser der styrer den og ja ansvaret ligger helt og aldeles hos styreren, der godt kan få impulser udefra som ægger eller tirrer nogle hormoner eller hvad vi nu kalder det.
De to herrer er helt ansvarlige for deres brug af hænder og ja modtageren er så igen ansvarlig omkring det at sige nej tak.
Det er så her vores system omkring tjenere og herrer dukker op og den klausul om at en arbejdsgiver /leder kan lede og fordele arbejdet og hermed har den etablerede ret til at udfordre tjeneren.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Hanne Utoft, Steffen Gliese og Helene Thorup Hayes anbefalede denne kommentar
Erik Vestergaard

Hvis man skiller magt ud fra fra sexismebegrebet, så tror jeg vi er lige så mange mænd, der er blevet "krænket" i vores arbejdsliv, som der er kvinder. Nedsættende bemærkninger fra chefer, der er steget op, fordi de ikke havde forstand på det de arbejdede med, da de var nede blandt folket. En del psykopater, er det også påvist, der er i de kredse. Information, der holdes tilbage, fordi information er magt. Lønstigninger som magtinstrument osv.
Så hvis vi skiller det fra som noget som mænd og kvinder er fælles om, og som er et direkte resultat af en ureguleret liberalistisk / kapitalistisk samfundsorden, så er der 2 ting tilbage:
Sexuelle overgreb, som skal straffes efter straffeloven, og - ja bagateller.

"Og denne reduktion er især farlig, fordi den er nærliggende for mange af os. Den er en del af den kollektive fortrængning, der har gjort det muligt at acceptere sexchikane frem til i dag."

Varegørelsen, og dermed fremmedgørelse, af vore sociale virkeligheder er voldsomt udbredt - og en uafvendelig følge af vor kapitalistiske samfundsorden, altså klassesamfundet.

Marianne Jespersen, Steen K Petersen, Søren Fosberg, Lise Lotte Rahbek, Steen Obel, Hanne Ribens, Palle Yndal-Olsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Palle Graversgaard

H. C. Andersen skrev “prinsessen på ærten”, som også er aktuel i sexisme-debatten. Uskyldige kærtegn bliver til krænkelser 10 år senere.

Også Pressens ageren rammes ind af salig H. C. Andersen i “En fjer bliver til fem høns”

Værd at tænke over, så vi bevarer en sund sans for proportionerne i den i nogles øjne udbredte krænkelseskultur i en mandsdomineret verden.

René Arestrup

'Det handler om magt'

Hmm, vel ikke udelukkende.

Hvad med gemen liderlighed?

Og i øvrigt, forleden hørte jeg en klog kvinde sige, at udtrykket 'sexchikane' er både upræcist og misvisende. Vi bør retteligen benytte udtrykket 'seksualiseret chikane' for at indramme essensen af hvad hele denne diskussion handler om.

Det er jo næsten komisk, hvor nøjsomme disse magtens mænd i bund og grund er/har været: en hånd på et lår, en hånd på et skød, en tunge i øret.....
Hvorfor går de ikke ALL IN, når de nu har så stor og uindskrænket magt over de stakkels, svage kvinder, der tilsyneladende ikke er i stand til at afværge noget som helst.