Mattias Tesfaye: Unge, der har lyst til sex før ægteskabet, skal have det

Jeg ville ønske, at det ikke var nødvendigt at diskutere, om folk har sex før eller efter deres bryllupsnat. Men det er det desværre.
Statskundskabsstuderende Berfin Kücükköse kritiserer i Information den 12 oktober, at jeg presser muslimske unge, deres forældre og imamer til at acceptere sex før ægteskab. Hun mener, at jeg i stedet bør respektere muslimers valg om afholdenhed.
Men det vil jeg ikke. Eller jo. Selvfølgelig respekterer jeg dem, der gerne vil vente. Men jeg respekterer også dem, der ikke vil.
Som udlændinge- og integrationsminister skal jeg ikke bestemme, om folk har sex før eller efter deres bryllupsnat. Men jeg vil igen og igen gentage, at de skal have lov til det, hvis de har lyst. Sådan er det ikke i dag.
Negativ social kontrol
Jeg hører om, at nogle muslimske kvinder frygter, at de ikke bløder på bryllupsnatten.
De er bange for at få tæsk, fordi familien forventer, at de er jomfruer på bryllupsnatten.
Samtidig kan vi se fra undersøgelser, at cirka hver sjette ikkevestlige unge ikke har den fulde frihed til selv at vælge, hvem de vil giftes eller være kærester med.
I dag risikerer unge kvinder at blive udsat for vold eller endda drab, hvis de har kærester før ægteskabet.
Så det er helt tydeligt, at en stærk negativ social kontrol finder sted. Og det er dét, jeg gerne vil gøre op med.
Det er det, jeg forsøger at råbe så højt, at alle – også dem bag nedrullede gardiner – kan høre det.
Kære unge mennesker: Det er jeres liv og jeres valg. Lad jer ikke styre af hverken imamer eller forældede normer.
Mattias Tesfaye (S) er udlændinge- og integrationsminister.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Hvilke banaliteter! Hvordan kan nogen overhovedet tage en sådan “politiker” seriøs?
M / A / socialdemokra / T / T / I / a s
FINT med en åben diskussion M.T. Om "social kontrol".
Apropos ... et håndtryk.
Apropos... et tildækningsforbud.
Apropos en smykkelov.
Apropos Tortur i udrejsecentrene.
Apropos familierne i Avnstrup stadig ikke selv får lov at lave mad.
Apropos en "hjemrejseydelse" langt langt under eksistensminimum.
Apropos en ghettolov og en bandepakke og apropos statsracisme.
Apropos A-Socialdemokratiet.
Jo. Det er meget meget fint med diskussioner, der kritiserer alle former for social kontrol.
Hvad med oplysning om, at der ikke er nogen jomfruhinde - er det ikke mere det der bør oplyses om.
Og hvorfor er MT ikke ud efter de kristne grupper, der har samme synspunkt som de muslimske grupper MT er ude efter?
Kan denne heksejagt på muslimer aldrig stoppe??????
Jeg magter ikke råbe til MF , men jeg har familiære relationer i Vestjylland . De er Jehovas vidner .. Der er social kontrol ... Og uanset hvor uheldige / stupide beslutninger matriarken tager; så retter hans kvinde ind. Og hans døtre. Hvornår sætter MF og de andre fra S ind mod indfødte vestjyder?????
Mvh Hanne Pedersen
Undskyld; MT ikke MF
Klbager
Mvh Hanne Pedersen
Øj; den går da helt galt i dag . Burde måske checke i den jeg trykker send . Det er selvfølgelig Patriarken . Ikke matriarken
Mvh Hanne Pedersen
Det er da godt at høre, at Mattias Tesfaye ikke vil dekretere sex før ægteskabet. Så må man vente og se på nogle konstruktive forslag til, hvordan man kan empower de unge, så de sammen gør oprør.
Og så ærgrer jeg mig over, at man altid fokuserer på de unge kvinder: tror I virkelig det altid er så sjovt for unge mænd at blive tvunget ind i et arrangeret ægteskab? Selvfølgelig bliver kvinder typisk også udsat for vold, men mænd tager altså også skade i dette system.
Han skriver jo bare at de ikke skal lade sig styre af hverken imamer eller forældede normer.
Hvordan nogle kan være uenig i dette er mig en gåde. Godt brølt, Mattias !
Marie Vibe 23.17:
Fuld forståelse for at der er en helt række andre ting, som man helt legitimt kan klandre Socialdemokratiet for ikke at ville røre ved. I tillæg: det kan også sagtens påpeges at Tesfayes politiske position er udtryk for politisk dobbeltmoral.
Men det ændrer vel ikke ved, at manden faktisk har en selvstændig pointe? Og det ændrer vel heller ikke ved at de/vi, der har et kulturradikalt udgangspunkt godt kan give manden ret. I modsat fald kan vi jo meget hurtigt komme ind i en diskussion, hvor vi først skal til at have afklaret hvilke andre politiske positioner vi indtager i diskussionen om religionernes plads i samfundet - inden vi i det hele taget kan tage en diskussion af en spicifik problemstilling. Her mener jeg det må være et åbent spørgsmål, om dette kan siges at være gavnligt i en demokratisk debat. Personligt har jeg svært ved at se at der kommer noget godt ud af en sådan måde at diskutere på.
Til gengæld er jeg da lydhør over for de argumenter, der kan være for at jeg tager fundamentalt fejl.
mvh. poul.
Når Mathisa Tesfaye kun nævner muslimer, når han taler om social kontrol, viser jo, at han har en helt anden social agenda.
Fint nok, at have lyst til at skrive et-eller-andet om sin store kæphest, Matthias. Det være sig grammatik, social retfærdighed eller at stigmatisere andre mørklødede mennesker. Nogle gange skal man bare huske plakaterne, som hænger i nogle lyskryds: "Brug 2 sekunder ekstra". Skal jeg virkelig trykke "Send", eller har jeg skrevet noget ævl, bare for at skrive det.
Poul Erik Pedersen
Kære Ven.
Måske vi er enige. Jeg kunne ikke dy mig for at være bevidst sarkastisk i indledningen min, der samtidig giver dig ret. Eg: FINT med en åben diskussion om social kontrol. Og så kommer mit store MEN der står mellem linierne. Som jeg ser det, ønsker MT ikke en reel konstruktiv diskussion eller dialog. Som jeg læser det, indskriver indlægget sig i hans og regeringens konstante fremmedhetz. Jeg kan simpelthen ikke - på nogen måde, ikke sammenligne hans udtryk for muslimsk (og endda kun i visse radikale ;-) grupperinger) social kontrol, og hans og den forrige regerings førte politik. Der - for hvert punkt jeg har nævnt, er kontrol, diskrimination og forfølgelse i en helt anden målestok. Men JA: til alle Unges frie valg, uden hverken min - eller Mattias indblanding, før eller efter eller uden et ægteskab. Kun med den lyst de måtte have. :-) Mvh Marie Vibe