Klumme

Når man ser ’Thomas Tog’, forstår man pludselig Morten Messerschmidt

Jeg lå på en sofa tidligt om morgenen med min datter på halvandet år og så det stokkonservative og systembevarende ’Thomas Tog’ i fjernsynet, da jeg pludselig forstod, hvordan Morten Messerschmidt må have det, skriver journalist Kristian Villesen i denne klumme
At se Thomas Tog på en sofa i ødegården en tidlig morgen får klummisten til at forstå, hvordan Morten Messerchmidt må have det, når han ser DR.

At se Thomas Tog på en sofa i ødegården en tidlig morgen får klummisten til at forstå, hvordan Morten Messerchmidt må have det, når han ser DR.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

22. oktober 2020

Thomas Tog tager en chance, men det skulle han ikke have gjort. Der skal åbnes en ny zoologisk have på øen Sodor, og Thomas har af kontrolchefen fået til opgave at køre en giraf derhen. Thomas er så begejstret, at han ikke gider at vente på dyrepasseren, selv om han bliver rådet til det – Thomas tror, at han selv kan få giraffen til at dukke sig, når de på et tidspunkt på ruten skal under en bro. Det ender galt, det gør det altid i Thomas Tog, når de talende lokomotiver tager en chance eller har for stor selvtillid. Thomas får skældud af kontrolchefen, som kalder det »en skandale«.

Jeg har tilbragt en stor del af min efterårsferie på sofaen i en ødegård i Blekinge. Det lyder måske behageligt, men min sofatid lå typisk mellem klokken 05.30 og 07.00, og den var forstyrret af lyden af stokkonservativt og systembevarende børnefjernsyn. Jeg har en datter på halvandet år, som står tidligt op og gerne vil se »fut fut«, som hun kalder det britiskproducerede Thomas og vennerne, som også bare hedder Thomas Tog. Og da klokken 05.30 i en kold ødegård er et dårligt tidspunkt at tage store diskussioner, sætter jeg det på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Reinholdt
  • Maiken Guttorm
  • Carsten Munk
  • Bo Stefan Nielsen
  • Per Klüver
  • Alvin Jensen
  • Søren Nielsen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Steffen Gliese
  • Katrine Damm
  • Marianne Borgvardt
  • David Zennaro
  • Troels Ken Pedersen
Anders Reinholdt, Maiken Guttorm, Carsten Munk, Bo Stefan Nielsen, Per Klüver, Alvin Jensen, Søren Nielsen, Klaus Lundahl Engelholt, Steffen Gliese, Katrine Damm, Marianne Borgvardt, David Zennaro og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Man skal imidlertid ikke undervurdere den ideologiske påvirkning af små børn.

Anders Reinholdt, Claus Nielsen, Inger Jensen, Eric Philipp, Lone Hansen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Søren Nielsen, ingemaje lange, Jørn Pedersen, Ole Henriksen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Glem nu ikke, at Messerschmidt, da han blev valgt ved Europa-Parlamentsvalget i 2014, fik 465.758 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer, der nogensinde er givet i Danmark!!!!!!!!
Dermed slog han Poul Nyrup Rasmussens rekord fra 2004 på 407.966 personlige stemmer.
Uanset hvad man måtte mene om Messerschmidt og politikken, kan ingen tage den imponerende rekord fra ham.

Mon ikke sådan et stemmetal vil stige de fleste til hovedet?

Mon han er manden, der kan genrejse DF til fordums storhed?