Kommentar

Nutidens feminisme favoriserer kvinder inden for forskning

De seneste 20 år er ligestilling forvredet til at betyde, at mænd og kvinder ikke bare skal være lige i udgangspunktet, men også i slutresultatet. Det har skabt særprogrammer, der favoriserer kvinder inden for forskning på bekostning af bedre kvalificerede mænd, skriver professor Hans Bonde i dette debatindlæg
16. oktober 2020

I et indlæg vendt mod pointer i min kronik i Information den 5. oktober kritiserer lektor Hans Hyttel mig for at mene, »at der ikke er en omfattende negativ bias mod kvinder« i offentlige og private virksomheder og i den akademiske verden.

»(Det er) noget af en påstand, når blandt andet andelen af kvindelige professorer i Danmark er den laveste i Norden,« skriver Hyttel i avisen den 14. oktober.

Herved kommer Hyttel ufrivilligt til at understrege en af de centrale pointer i min nye bog under medvirken af Torsten Skov, nemlig at ligestillingsbegrebet de seneste 20 år er blevet forvredet fra at betyde ligestilling i udgangspunktet til at betyde ligestilling i slutresultatet. Men er kvinderne uligestillet?

I et afsnit i bogen dokumenterer vi, at når kvinder konkurrerer med mænd, har kvinder en næsten dobbelt så høj succesrate ved ansøgninger til adjunkturer og lektorater og også en væsentlig højere succesrate ved ansøgninger til professorater. Alt tyder altså på, at der helt i modstrid med den gængse kønsfortælling i de seneste mange år via særprocedurer og -programmer til kvinder – senest i form af Lehmann-programmet – er foregået en massiv positiv særbehandling af kvinder inden for forskning.

Men kan det ikke være lige meget, at personer med lavere kvalifikationer ansættes? Nej, for ligesom vi nødigt vil opereres af en hjernekirurg eller flyves af en pilot, der er ansat ud fra et måltal, vil det også betyde et generelt kvalitetstab i samfundet, hvis topstillinger generelt besættes via krav om kønsbalance, så halvdelen af stillingerne besættes uden åben konkurrence. Dertil kommer, at mænd herved diskrimineres, og at kvinder valgt på særlige vilkår risikerer at blive betragtet som et B-hold.

Men er der så slet ikke noget problem for kvinder på universitetet? Jo, for som vi demonstrerer i bogen, er mange unge kvindelige forskere med rette frustrerede over usikre og lange karriereperspektiver.

At indignationen over disse unge kvinders kår på universitetet nu bruges som løftestang for at bringe kvindelige lektorer ind i professorater viser, at nutidens feminisme er blevet elitepolitik. Der er ikke længere tale om søstersolidaritet.

Hans Bonde er professor og forfatter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Ken Pedersen

Jeg håber godtnok ikke at Bonde selv har fundet på den stinker af en overskrift. Resten af teksten siger trods alt ikke ligeud at han regner mænd for smartere end kvinder (det er kun underforstået).

Rikke Nielsen, Kristian Edelbo og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er jo ikke tale om 'lige konkurrence', når den ene part har været forfordelt og favoriseret til eksklusion af den anden igennem alle år.

Hans Bonde svarer:

Eva Schwanenflügel skriver:
"Der er jo ikke tale om ’lige konkurrence’, når den ene part har været forfordelt og favoriseret til eksklusion af den anden igennem alle år."

Kære Eva
Jeg mener, at du ufrivilligt demonstrerer, at du allerede opererer med et facit indeni hovedet, inden du undersøger virkeligheden. Det burde være omvendt.

Til dit udsagn er der kun at sige, at da Torsten Skov og jeg sidst kiggede på tallene, viste de det modsatte billede af det, du fremstiller (jvf. bogen s.106):

Den nyeste rapport viser, at mens 19 % af de kvalificerede
kvindelige ansøgere til professorstillingerne fik de stillinger
de søgte, var andelen 14 % blandt de kvalificerede mandlige
ansøgere. På lektorniveau var succesraten
for de kvalificerede kvindelige ansøgere 12 % og for de kvalificerede
mandlige 6 %. På adjunktniveau var succesraten 8
% for de kvalificerede kvindelige ansøgere og 4 % for de kvalificerede
mandlige ansøgere. Der er altså i skrivende stund
dobbelt så gode chancer for at få et lektorat eller et adjunktur,
hvis man er en kvindelig ansøger, end hvis man er en mandlig.

Steffen Gliese

Jeg er enig med Bonde på et punkt: vi er gået fra en tilstand, hvor man i et par årtier stort set ikke kreerede nye professorer - hvilket i og for sig var meget godt - til, at de nu produceres i uhyre omfang og ofte på åremål, hvilket er en total udhuling af professorbegrebet.
Der skal i stedet ansættes betydelige mængder lektorer på vilkår med næsten-uopsigelighed, så vi kan få en masse forskning for pengene.
Dertil kommer, at det, der er den største forskel på mænd og kvinder på mange områder, er deres forskningsspecialisering, og her er det klart, at en ligelig fordeling imellem kønnene er afgørende for de interesser, fagene udvikler som forskningsfelter.

Hans Bonde kommenterer:
Overskriften skyldes sikkert en emsig redaktionssekretær, der vil pifte debatten op. Den har jeg ikke godkendt. Min overskrift var: Feminismen favoriserer kvinder. Læs venligst artiklen, den har jeg skrevet, og se bort fra den sensationshungrende overskrift, der altså ikke kan krediteres mig.

Hans Bonde skriver:
Så ser det ud til, at jeg har fået Information til at ændre den dumme overskrift, som jeg ikke havde fået til godkendelse.

@Eva Schwanenflügel
"Der er jo ikke tale om ’lige konkurrence’, når den ene part har været forfordelt og favoriseret til eksklusion af den anden igennem alle år."
Er det ikke ”arvesynd”, som du snakker om her? Altså at "straffe" og tilsidesætte uskyldige mænd, fordi kvinder er blevet snydt igennem tiden, og dertil bliver nuværende kvinder kompenseret for noget, som de ikke selv har været udsat for?

Hvorfor syntes du, at denne tilgang og syn er ok??

Vi skubber kvinder frem, selv dem i bunden uden, at man tager hensyn til, hvor lang tid der går, før man er nået op på professor niveau. Så hvordan ser det ud om 10? 20 år? Efter alle disse tiltag. Hvordan kan det være ligestilling og ikke magt?

”at kvinder valgt på særlige vilkår risikerer at blive betragtet som et B-hold. "
Bare tanken om, at man selv er blevet ansat, fordi man er en kvinde og ikke pga. ens kompetencer, det må ikke være en behagelig tanke, eller give selvtillid og føle sig kompetent

Og set det sammen med at være en mand og så se på kvinder, der kommer nemme ind i kraft at være en kvinde.. Det vil heller ikke skabe respekt eller et godt arbejdsklima.

Kan anbefale.
Hans Bonde og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen
Der snakkes om denne 50/50 forskelsbehandling osv. ca 15min langt
https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2020-10-03#!00:25:50

Jens Christian Jensen

Dejligt med en skribent der selv deltager i debatten.
Debat betyder jo meningsudveksling. Stort set alle skribenter deltager jo ikke selv i debatterne. De må så derfor nærmest betegnes som monologer.
Det ville været positivt og fremmende hvis de andre skribenter fremover selv ville deltage lidt mere i de debatter de starter.

Troels Ken Pedersen
"Resten af teksten siger trods alt ikke ligeud at han regner mænd for smartere end kvinder (det er kun underforstået)."
Ja, så underforstået, at det nærmest står der eksplicit ;-) Det kunne jo være, at kvinderne rent faktisk var de bedst kvalificerede, men det tager Hans Bonde slet ikke med i regnestykket, da det må være et utopisk scenarie for ham.

ES. @ Der er jo ikke tale om ’lige konkurrence’, når den ene part har været forfordelt og favoriseret til eksklusion af den anden igennem alle år.@

Hvad er alle år? For i disse år bliver kvinder favoriseret og bedre uddannet.

Resultatet af den negative såkaldte positive behandling er jo at vores forskning bliver dårligere.

Eva Schwanenflügel

Chefredaktør for Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen, skriver i Altinget :

"Ingen af ​​os vil med den nuværende udviklingshastighed komme til at se ledelsesmæssig kønsparitet i topledelser og bestyrelser i vores levetid, og det vil vores børn sandsynligvis heller ikke komme til. Det kan man konkludere ud af World Economic Forums Global Gender Gap Report 2020.

Endnu værre står det til med at udligne kønsforskelle i lønninger. Det vil ifølge prognoserne tage 257 år. I rapporten fra WEF er Danmark gået fra en 8. plads i 2006 til en 14. plads i 2020. Vi ruller med andre ord baglæns på ligestillingen.

Det eneste sted, vi har en førsteplads, er på uddannelse af kvinder. Her er der nu flere højtuddannede kvinder end mænd, men det kan ikke ses på ligestillingen.

Danmarks indsats halter derimod ifølge ligestillingsindekset især bagefter, når det gælder danske kvinders muligheder for karriereveje og ledelsesposter."

https://www.altinget.dk/artikel/lisbeth-knudsen-om-sexisme-endelig-ekspl...

I rest my case.

@Eva Schwanenflügel
"Vi ruller med andre ord baglæns på ligestillingen"

Det er da, KUN når man måler efter equality of outcome, og ikke equality of opportunity. Og det er ikke til at komme ude om, at equality of outcome målemetoden indeholder en del fej og mangler, på grund af at den ikke kan/vil tage hensyn til forskelle i køn, normer osv. Og at den tag efter et ideologiske udgangspunkt, at vi alle er ENS og ønsker ens.(for det er det den måle på/efter)

Så jeg har meget svært ved at se og forstå, at man kan bruge denne tilgane og regnemetoder, for at fastslå, hvor meget man er på denne såkaldte ligestilling skala, når den har de åbenlyse fejl, som jeg ser det.

For Når du snakker ligestilling, så er det Equality of outcome, ikk?
Hvorfor støtte du denne form for regne metode for at måle ligestilling?

Eva Schwanenflügel

@ Jens Jensen

Det er begge dele.
Og det er fra World Economic Forums Global Gender Gap Report 2020.
En organisation, man ikke just kan beskylde for at være biased mod mænd.

@Eva Schwanenflügel
" World Economic Forums Global Gender Gap Report"
Den måler efter equality of outcome...efter hvad jeg kan se. Og Så måler den på/efter et forkert grundlag, som har man svært at bruge til noget ordentligt.

"En organisation, man ikke just kan beskylde for at være biased mod mænd."
Hvad bygger du det på? For den ser ud til kun at være efter equality of outcome.

For vælger den sine data ud fra "equality of outcome", så har den netop valgt en regnemetode der er misvisende. som er efter en hvis ideologisk dagsorden, som ikke vil forholde sig til den store usikkerhed der er ved denne tilgang af regnemetode, eller bare hvor misvisnen den regnemetode er.

For jeg har kigget i rapporten efter deres benævnelse af fejl og mangler med deres tilgang. og jeg kan ikke finde sådan noget. Ret mig hvis det er. Men en god rapport pointerer ting, som indeholder mangler og ting, som man skal havde forbehold for, når man læser deres rapporten. Og de har ikke sådan noget, hvad jeg kunne se.

Eva Schwanenflügel

"The report examines four overall areas of inequality between men and women in 130 economies around the globe, over 93% of the world's population:

- Economic participation and opportunity – outcomes on salaries, participation levels and access to high-skilled employment
- Educational attainment – outcomes on access to basic and higher level education
- Political empowerment – outcomes on representation in decision-making structures
- Health and survival – outcomes on life expectancy and sex ratio. In this case parity is not assumed, there are assumed to be fewer female births than male (944 female for every 1,000 males), and men are assumed to die younger. Provided that women live at least six percent longer than men, parity is assumed. But if it is less than six percent it counts as a gender gap."

Wikipedia

Hans Bonde svarer:
‘Global Gender Gap Report’ er groft tendentiøs. Som jeg skriver i bogen (s.289)
World Economic Forum udgiver hvert år en såkaldt ‘Global Gender Gap Report’, der altid vækker stor opmærksomhed og indignation i Danmark. I 2020-rapporten hævdedes det f.eks., at Danmark kun var nummer 14 i verden inden for ligestilling bagefter Rwanda, Nicaragua og Namibia.
Offentliggørelsen af ’barometret’ i december 2019 fik straks applaus fra Dansk Kvindesamfund, elitefodboldspilleren Pernille Harder og sangeren Pernille Rosendahl. Erhvervskvinden Stine Bosse var “simpelthen så vred”, og ligestillingsminister Mogens Jensen erklærede, at det var for dårligt af Danmark med en så lav placering.
Igen er der dog tale om pseudoforskning, for rapporten kan ikke bruges som indikator på ligestilling, kun til at sprede forurettelse over kvinders påståede ’inferiøre’ situation …
Barometret bygger på en klar feministisk bias: Jo bedre det går for kvinder i forhold til mænd – f.eks. ved at kvinder fylder langt mere (48 %) end mænd (34 %) på de videregående uddannelser – desto højere grad af ligestilling. Her er altså tale om et ualmindelig tydeligt eksempel på, at ligestilling bliver synonymt med kvindefavorisering. Og så endda i en international anerkendt rapport, der hvert år giver anledning til opstandelse i Danmark. Der er mange andre grove slagsider i rapporten, som behandles i bogen.

@Eva Schwanenflügel
Når rapporten måler efter ligestilling (equality of outcome). Hvor den KUN vil tage med, at der er en forskel mellem mand og kvinde, og bruge dette som et bevisbyrde, på at der så ikke er ligestilling. Og ikke vil snakke om, HVORFOR der er en forskel, og hvad der kan påvirke, at der er en forskel.(såsom biologi,sociale normer OSV.)

For rapporten, viser, der er en forskel, ikke Hvorfor.
Og når man bruger tal på denne måde og så overfladisk , så er det lidt for nemt at indsætte sin ideologiske forklaring, fordi der ikke er en substanse, man skal forholde sig til.

Ligestilling er en svær ting,
Specielt når man snakker om ligestilling(equality of outcome) mellem kønnene. For hvordan skaber man ligestilling mellem noget, der ikke har samme udgangspunkt eller samme mål og ønsker, det kører efter. For mænd og kvinder er ikke ens fysisk ELLER psykisk, og de Drifter/tilbøjeligheder dette kan medfører, som dermed give udslag i, at der er en forskel i %, som rapporten viser.

Gert Friis Christiansen og Ulla Nygaard anbefalede denne kommentar

jeg har ikke forstand på forskning og fordeling m.v. men Hans Bonde fremlægger en statistik der fortæller at kvinder får en forholdsvis større procentdel ind i forhold til mænd. Men der skrives kvalificerede ansøgere, hvilket jo vil sige at ingen ukvalificerede kvinder fik stillinger!
I min optik skal vi tilstræbe en bedre ligelig fordeling over tid, hvilket så kan koste nogle mænd drømmen om berømmelse.
Vi kan så gå ind i pædagogverdenen hvor vi mænd nok flere gange har fået særstilling bare fordi vi er mænd. Det har så gjort at jeg fik en karriere i livet, uanset jeg oprindelig nok ikke var kvalificeret nok. Et side spring. jeg blev ansat i huset i 70 som bedst uden samtale fordi det sted havde kønsdiskussionen inde i deres liv, og ja jeg passede en senere kvindelig professors søn.

@Viggo Okholm
"Men der skrives kvalificerede ansøgere, hvilket jo vil sige at ingen ukvalificerede kvinder fik stillinger!" Der er en forskel mellem kvalificerede og mest kvalificerede ansøger.

Samme med,
-hvis man har ledelsen der bagved "skriger FLERE kvinder"
-samfundet(feminister) skriger FLERE kvinder.
-politikren skriger FLERE kvinder.
Så vil dette jo af sagens natur, kunne påvirke, at køn kan spille ind, i hvad for en ansøger man vælger.

”I min optik skal vi tilstræbe en bedre ligelig fordeling over tid, hvilket så kan koste nogle mænd drømmen om berømmelse.”

Hvorfor er det ok at straffe nogle på grund af deres køn? For som jeg skrev længer oppe "Er det ikke ”arvesynd”, som du snakker om her? Altså at "straffe" og tilsidesætte uskyldige mænd, fordi kvinder er blevet snydt igennem tiden, og dertil bliver nuværende kvinder kompenseret for noget, som de ikke selv har været udsat for? "

"pædagogverdenen hvor vi mænd nok flere gange har fået særstilling bare fordi vi er mænd"
Som jeg forstå det.. så er grund til at en mand kan komme foran i køen er netop fordi han i kraft at være mand, bibringe noget over for børnene.. Og der er mangle på mænd, til at udfylde denne rolle.

Man kan ikke tvinge folk til at vælge som MAN nu synes de skal. Målet for et ligestillet samfund er jo at vi alle skal have samme muligheder, ikke at 4/9 statsministre skal være kvinder, 4/9 mænd og 1/9 LGBT ud fra demografisk kønsidentitetsfordeling.

Når Mette Frederiksen er statsminister er hun jo ikke kun statsminister for kvinder men hele landet. Hun sidder der ikke udelukkende for kvinder men for hele befolkningen. Det samme med en mand i et direktørjob. Hans udgangspunkt er at virksomheden skal tjene penge, ikke at han skal ansætte en masse mænd fordi du ved... bro’s before ho’s. Mennesker har alle mulige andre prioriteter end kønskamp i deres liv men en meget skinger fjerdebølge fastholder at alt mænd gør og mænds totale virke er at undertrykke kvinder i alt hvad de gør. Disse totalitære motivtillæggelser gør intet godt for ligestillingen overhovedet. Det påpeger bare at fjerdebølgen skriger sig selv irrelevant og at yngre mennesker vokser op med helt forkerte fjendebilleder af det modsatte køn.

Gert Friis Christiansen og Jens Jensen anbefalede denne kommentar