Kronik

Den økologiske fødevareproduktion skal have mere fokus på bæredygtighed

Hvis den økologiske fødevareproduktion i Danmark vil være i front på bæredygtigheden om ti år, er det vigtigt, at sektoren udvikler sig på alle bæredygtighedens områder, skriver professor emeritus og doktor i jordvidenskab Erik Steen Jensen i dette debatindlæg
Der er behov for at have mere fokus på, at det økologisk fødevaresystem beholder ’den gule førertrøje’ inden for alle bæredygtighedens områder via forskning, udvikling og dokumentation af de samfundsgavnlige effekter, skriver dagens kronikør.

Der er behov for at have mere fokus på, at det økologisk fødevaresystem beholder ’den gule førertrøje’ inden for alle bæredygtighedens områder via forskning, udvikling og dokumentation af de samfundsgavnlige effekter, skriver dagens kronikør.

Thomas Lekfeldt

31. oktober 2020

Danmark er det land i verden, der har den højeste forbrugsandel af økologiske fødevarer, cirka 12 procent, og omkring 11 procent af det danske dyrkningsareal er omlagt eller under omlægning til økologisk produktion. Samtidigt er der konsensus om, at økologisk fødevareproduktion skaber en konstruktiv afsmitning, så når nogen producerer på en anden måde, kan det inspirere andre til at forandre deres produktionsmetoder. Herved er økologisk fødevareproduktion med til at styrke bæredygtigheden af hele vort fødevaresystem.

Etableringen af økologisk fødevareproduktion i 1970’erne var en ny måde at producere på, der ændrede markedssituationen og foranledigede, at hidtidige produkter gradvist blev fravalgt hos nogle forbrugere. Med andre værdier var de økologiske producenter med til at skabe en konstruktiv forandring mod en mere miljømæssig og økonomisk bæredygtig fødevareproduktion, blandt andet via produktion af fødevarer uden risiko for pesticidrester, forbedret husdyrvelfærd og reduceret tilbagegang af den biologiske mangfoldighed.

Regeringen har som målsætning, at det økologiske dyrkningsareal, eksporten og vores forbrug af økologiske fødevarer er fordoblet om ti år, således at 20-30 procent af dyrkningsarealet og forbruget er økologisk certificeret. Udvikling af bæredygtighed – det vil sige den miljømæssige integritet, økonomiske modstandskraft, sociale velvære og gode virksomhedsledelse – er central for det økologiske fødevaresystem.

Det er derfor vigtigt ikke kun at have en ambition om en kvantitativ fordobling af areal og forbrug, men også at sikre den fortsatte udvikling af bæredygtigheden i hele sektoren, det vil sige alle aktører fra jord til bord, hvilket inkluderer os alle som forbrugere. Man må ikke glemme, at arbejdet med bæredygtig udvikling i realiteten aldrig stopper.

Mere klimavenlig produktion

Og ja, der er behov for at have mere fokus på, at det økologisk fødevaresystem beholder »den gule førertrøje« inden for alle bæredygtighedens områder via forskning, udvikling og dokumentation af de samfundsgavnlige effekter.

I økologisektoren arbejdes der blandt andet med at udfase brugen af konventionel husdyrgødning. I økologisk produktion kan der være underskud af næringsstoffer i nogle systemer, og derfor har der været mulighed for dispensation til at anvende husdyrgødning fra konventionelle nabohusdyrbrug. Når konventionel husdyrgødning anvendes af økologiske producenter, vil produktionen indirekte være baseret på at bruge kunstgødning og pesticider, som anvendes i konventionel foderproduktion. Det harmonerer ikke med principperne for økologisk produktion.

Andre eksempler på behov for styrkelse af bæredygtigheden er at reducere importen af økologisk foderprotein og udslippet af drivhusgasser pr. kg økologisk fødevare. I Danmark er der stor viden og erfaring med økologisk produktion af proteinafgrøder til foder og human ernæring, men på trods af dette importeres økologiske sojabønner for eksempel fra Kina, da grovvarehandlen og de økologiske producenter tilsyneladende ikke er tilstrækkeligt interesserede i at anvende dansk produceret foderprotein.

Der er ikke væsentlig forskel på konventionelle og økologiske fødevarer med hensyn til udledning af drivhusgasser. Der udledes typisk mindre drivhusgas pr. hektar i økologisk produktion, men da udbyttet er mindre end i konventionel produktion, er der ikke forskel i udledningen pr. kg gulerødder eller liter mælk.

Økologisk produktion er bedre til at bremse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed og har større lagring af kulstof i jorden end de fleste konventionelle producenter. Det vil imidlertid styrke tilliden til økologiske fødevarers bæredygtighed og dermed afsætningsmulighederne, hvis produktionen bliver mere klimavenlig.

Behov for nybrud i forskning

Øget bæredygtighed i det økologiske fødevaresystem kan også øge den afsmittende virkning på andre produktionssystemer. I EU’s ’Farm to Fork Strategy’ fra juni 2020 er der ud over målsætningen om øget økologisk produktion i Europa også en ambition om markant at styrke bæredygtigheden af hele EU’s fødevaresystem. Det kan være ved for eksempel at reducere afhængigheden af pesticider og antibiotika, reducere klimapåvirkningen, sikre højere indkomster for primærproducenter og ændre vore kostvaner.

Et eksempel på denne udvikling er, at Frankrig har en ambition om helt at udfase pesticider, og landet har netop igangsat et stort forskningsprogram om pesticidfri dyrkning. Hvis konventionel produktion gradvist bliver mere bæredygtigt, kan de to produktionsformer komme til at ligne hinanden. Det vil gøre forbrugernes valg vanskeligere.

Der er behov for et nybrud i forskning og udvikling af bæredygtig økologisk fødevareproduktion. Alene fokus på små forandringer som for eksempel at ’skrue’ en lille smule på, hvor meget kvælstof man må anvende, er ikke nok.

Det er inspirerende, at der findes økologiske producenter, som har etableret skovlandbrug i Danmark. Skovlandbrug er en kombination af træer, gerne med frugt eller nødder, og en- eller flerårige land- eller havebrugsafgrøder. Samspillet mellem landbrugsafgrøder og træer kan forbedre udnyttelsen af lys, vand og næringsstoffer samt reducere problemer med sygdomme og skadedyr. Skovlandbrug kan også være med til at reducere landbrugets negative påvirkning af klimaet ved at binde mere kulstof i jord og træernes ved- og rodbiomasse, men det virker ikke, som om at danske forskere for alvor er gået i gang med forskning og udvikling af skovlandbrug?

Hvordan arbejder man konkret med at styrke bæredygtig udvikling? Fra folkeskolen og videre i uddannelsessystemet er viden om, hvordan den enkelte kan agere for større bæredygtighed, ekstremt vigtig, hvis vi hver især skal blive bedre til at arbejde for FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Det bør være grundlæggende i alle dele af fødevaresystemet, at der er fokus på videreudvikling af samtlige af bæredygtighedens elementer, og at der findes redskaber til at prioritere, hvad der bør forandres på den enkelte gård, virksomhed eller husholdning. Allerede nu findes der principper for den gradvise transformation af dele af fødevaresystemet for større bæredygtighed, som aktører i fødevaresystemer kan anvende.

Næste skridt at styrke bæredygtighed

Når den danske regering og EU konkretiserer deres strategier for økologisk produktion i handlingsplaner, skal arbejdet med bæredygtig udvikling have en central plads.

Økologiske producenter, virksomheder og forbrugere bør få uddannelse og mulighed for dialog i, hvordan man tager de næste trin for en styrket bæredygtighed. Koncepter som ØkologiLØFT (udvikling af en gårds bæredygtighed) i Økologisk Landsforening og lignende må videreudvikles og integreres i alle dele af det økologiske fødevaresystem. Desuden skal forskning og udvikling have mere fokus på, hvordan projekterne bidrager til de fire elementer af bæredygtighed.

For at økologisk fødevareproduktion anno 2030 fortsat er i front på bæredygtighed, kræver det en massiv indsats af danske forskningsmiljøer, herunder især deltagelse af visionære aktører fra alle dele af det økologiske fødevaresystem fra begyndelsen af forskningsprocessen.

Erik Steen Jensen er professor emeritus og doktor i jordvidenskab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Lise Lotte Rahbek
  • Carsten Munk
  • Poul Anker Juul
Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dette er logik på dværghønse-niveau. Men allerede nu er økologiske fødevareproduktion langt mere bæredygtig end den traditionelle..

Men når man stiller naturlige og logiske krav til den økologiske fødevareproduktion, hvilke krav vil man så stille til den traditionelle landbrugsproduktion? - For den skal vel ikke køre friløb?

Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Den ikkeøkologiske del af landbruget er stadigt langt den største, hvorfor man får mest effekt ved at kigge på bæredygtighed her.

Bæredygtighed og økologi er to forskellige ting. En konventionel drevet gård kan sagtens være mere dygtig end en økologisk drevet gård. Den kan eksempelvis være drevet uden pløjning og med direkte såning i det gamle så bed, være drevet med græsudlæg i korn- eller majs- eller anden afgrøde etc, hvor en økologisk kan være drevet med pløjning eller dybharvning inden pudsning. Førstnævnte konventionelle drift vil derfor kunne være mere bæredygtig og fremme biodiversitet . Og da der i lang tid endnu vil være megen mere konventionel drevet landbrug være der satses meget mere på bæredygtigheden der da det er der vi kan opnå meget større effekt og det uden at gå på kompromis med profitibiliteten. Men det kræver en indsats og en ændring af hvordan man fremmer driften bæredygtighed og biodiversitet.

Beklager manglende ord og ufuldkomne sætninger. Det gik lidt for hurtigt med at trykke på send knappen, men jeg håber mit synspunkt kommer frem. Nemlig lad os satse kraftigt på at gøre konventionelt landbrug mere bæredygtigt. Der vil her hurtigt kunne opnåes væsentlige forbedringer.

@ Leif Iversen,

På en måde giver jeg dig helt ret. Der er formentlig ingen god grund til at pløje, når man kan gøre de øverste 10 cm egnet til såning med en rotorharve.

Men mener du også, at monokulturer, overgødning og brug af kemiske midler er bæredygtigt? - Eller hvad med de enorme gyllemængder, som plaskes ud over nogle arealer.

Og mener du også, at landbrugskemikalier i drikkevandsboringer og overgødskning af havene også bæredygtigt?

Efter min opfattelse vil konventionelt gammeldags blandet landbrug med braklægning hver 4. år være langt mere bæredygtigt end nutidens industrilandbrug.