Klumme

Også for De Radikale virker det bekvemt at holde hånden over krænkere

Sofie Carsten Nielsen har sagt, at alt skal frem, men anklager whistlebloweren for at bedrive partiskadelig virksomhed. Det er menneskeligt at ignorere virkeligheden, når den er for ubelejlig. Men det skal ikke længere føles mest bekvemt at holde hånden over krænkere, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg
Vi skal ikke accepterere det, der er uacceptabelt. Men der skal være plads til at begå fejl, blive klogere og ændre adfærd. Man lærer kun at respektere andres grænser, hvis nogen tør tage den ubekvemme opgave på sig, det er at påpege over for andre, når grænserne er overskredet, skriver Gry Inger Reiter i denne klumme.

Vi skal ikke accepterere det, der er uacceptabelt. Men der skal være plads til at begå fejl, blive klogere og ændre adfærd. Man lærer kun at respektere andres grænser, hvis nogen tør tage den ubekvemme opgave på sig, det er at påpege over for andre, når grænserne er overskredet, skriver Gry Inger Reiter i denne klumme.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Debat
16. oktober 2020

Det kan være svært at få øje på noget som helst opbyggeligt i De Radikales krise. Så svært, at borgerlige aviser og store dele af onlinekommentariatet har konkluderet, at sagen viser, at #MeToo er gået over gevind. ’En hånd på et lår for ti år siden’ og alt det der.

Pinligt få af dem, der var tidligt ude med forsvar for flirt og fuldtonet opbakning til Morten Østergaard, har valgt at korrigere deres synspunkt, efter det er kommet frem, at der er blevet rejst tre chikanesager mod De Radikales forhenværende politiske leder.

Selv om meget få mennesker – hvis nogen overhovedet – kan give et troværdigt helhedsbillede af, hvad der præcis er foregået hos De Radikale, står det klart, at både den ansatte og den politiske ledelse har svigtet deres ansvar fatalt. Man har set gennem fingre med en politisk leder, der gentagne gange har misbrugt sin magt og handlet seksuelt grænseoverskridende over for kvinder i partiet, og man har hverken formået at tage ordentlig hånd om de kvinder, det er gået ud over, eller lederens adfærd.

Hvordan kan det ske, og så i et parti, der i egen selvforståelse sætter ligestilling højt?

Det kan ske, fordi det kan ske alle steder, hvor man holder hånden over krænkere.

Sexisme og seksuel chikane kan kun finde sted i det omfang, de seneste måneders debat har afsløret for os, fordi vi lader det ske. Vender det blinde øje til, glider af på nedsættende kommentarer, bagatelliserer og bortforklarer hændelser, som vi dybest set godt ved, ikke er i orden.

Og ja, jeg skriver vi. For de fleste kan nok komme i tanke om en eller flere situationer, hvor de har gjort netop det. Det kan jeg også selv.

Lynchstemning

Passivitet og stiltiende accept har mange årsager, og vi skal kende dem alle for at kunne bekæmpe det.

Lad os starte ved de direkte involverede parter. Har man krænket, tør man ikke stå frem af frygt for udskamning. Er man blevet krænket, tør man ikke stå frem af frygt for udskamning. Taler man højt om chikanen, kan det have uoverskuelige konsekvenser for både en selv og ens familie.

Hvis vi vil have en åben samtale om, hvordan vi kommer seksuel chikane til livs, kræver det en helt anden impulskontrol, end den, den danske offentlighed har demonstreret hidtil. Der hersker en smertelig mangel på forståelse for, at der altid er meget, vi ikke ved. Ofte hører vi kun om toppen af isbjerget, fordi det er så svært at stå frem. Andre gange får løse rygter lov at florere.

Desværre konkluderer mange hårdt og kontant på hændelsesforløb, de ved forsvindende lidt om. Det gælder både dem, der skaber lynchstemning mod de mænd, der bliver anklaget, og dem, der skaber lynchstemning mod de kvinder, der står frem.

Sofie Carsten Nielsen har valgt at placere sig selv i den sidstnævnte kategori med sit udfald mod Ida Auken, der onsdag skrev på Facebook, at hun havde orienteret ledelsen om en chikanesag fra 2017. Intet i Sofie Carsten Nielsens håndtering tyder på, at hun er i stand til at efterleve sine egne ord om, at De Radikale »skal være et parti, som behandler folk ordentligt, og hvor man ikke bliver krænket«. Hun har sagt, at alt skal frem, men anklager whistlebloweren for at bedrive partiskadelig virksomhed.

Det er måske ikke så overraskende. For seksuel chikane er ikke kun stærkt ubehageligt for dem, det går ud over. Det er også ubehageligt at skulle forholde sig til chikanen for dem, der er pårørende, nærmeste kolleger eller chef for krænkeren. Det er selvsagt ubekvemt for et parti, når den politiske leder er seksuelt grænseoverskridende. Ligesom det er ubekvemt for en leder, når en profileret radiovært eller en anden værdifuld medarbejder er det.

I sådanne tilfælde har ledelsen en kortsigtet interesse i at forholde sig passivt. Hvilket aldrig er en undskyldning.

Men det betyder ikke, at passiviteten altid er kalkuleret ud fra magt- og pengeinteresser. For det er menneskeligt at ignorere virkeligheden, når den er for ubelejlig.

Og her er der måske et læringspotentiale trods alt. For vi er nødt til at hjælpes ad om at gøre det mindre ubekvemt at stå frem.

Vi skal ikke accepterere det, der er uacceptabelt. Men der skal være plads til at begå fejl, blive klogere og ændre adfærd. Man lærer kun at respektere andres grænser, hvis nogen tør tage den ubekvemme opgave på sig, det er at påpege over for andre, når grænserne er overskredet. Det er et fælles ansvar at realisere et arbejdsmarked og en offentlighed, hvor det ikke længere føles mest bekvemt at holde hånden over krænkere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Sørensen

De radikale - som alle andre - fandt det helt okay at lægge hånd på lår og låg på sag af den karakter for ti år siden. Siden for ti år siden har tiden ændret sig ca. ti år, så det kunne have været formålstjentligt for De Radikale at indse dette i tide, inden valg af ny formand M/K. Men hvem skulle formanden M/K så have været?

Problemet er vel mest, at ingen ny "gammel" formand kan vælges i et hvilket som helst parti, uden at det i løbet af no time vil komme offentligheden for en dag, at der er lig, løgn og fortielser i lasten.

Og problemet er, at ingen nye boller M/K kan komme på suppen, fordi man ikke kan blive valgt, fordi man som ny og ubesmittet ikke har lært den simple lektie, at færden mod toppen aldrig bliver succesfuld, hvis du lægger alt ærligt frem som en idiot.

Problemet er, at der vil altid være noget i din fortid at hænge dig op på. Måske har du røget hash og fået et blowjob af en praktikant, og det grinte vi meget af, da det skete i the US of A.

Men virkeligheden er, at vi alle har fået et blowjob af en praktikant. Virkeligheden er, at når politikerne falder, og vi godter os over det, så skræmmes vi samtidig i gyselig fryd over, at det samme kunne være sket for os.

Og derfor dømmer vi dem. De er os. Men vi slipper for forsiden. Og vi stemmer på dem igen, fordi de er os, og vi foragter dem, fordi de er os.

I min optik skriger det til himlen, at med den viden både MØ og SCN har haft om MØ adfærd, kan sidde 24/7 og bekræfte hinanden på face book i at de, er de rene, mens andre skal udskammes. Der er dækket over ham i ledelsen, her især hos SCN. Det kan være menneskeligt fint og forståeligt nok, de var politiske venner nok, men ikke når man fra partiets side udskammer alle andre. Det er klart, at de krænkede kvinder, og andre her Ida Auken, som har forsøgt at sige fra og gøre noget, føler sig r--rendt af SCN og MØ. Derfor lukker de munden op. Den gode Samira må have det svært, når man fordømmer, men selv har " lorten" i eget parti. De radikale får det svær, tror de revner.

David Zennaro, Kristian Jensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

I min optik skriger det til himlen, at med den viden både MØ og SCN har haft om MØ adfærd, kan sidde 24/7 og bekræfte hinanden på face book i, at de er de rene, mens andre skal udskammes. Der er dækket over ham i ledelsen, her især hos SCN. Det kan være menneskeligt fint og forståeligt nok, de var politiske venner, men ikke når man fra partiets side udskammer alle andre. Det er klart, at de krænkede kvinder, og andre her Ida Auken, som har forsøgt at sige fra og gøre noget, føler sig r--rendt af SCN og MØ. Derfor lukker de munden op. Den gode Samira må have det svært, når man fordømmer, men selv har " lorten" i eget parti. De radikale får det svær, tror de revner. Det er sket før, men de har ingen Vestager mere til at samle dem op. der er ingen personligheder ud over Lidegård, Jelved, Rhode der er stærke nok. Sofie er også stærk men på en måde der er blevet skinger.

P.G. Olsen, Jens Christensen og Kristian Jensen anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Sofie Carsten Nielsen og Co. i deres kamp mod sexisme, er desværre blevet så forblændede af egen selvretfærdighed at de ikke skænker det en tanke, om de selv bedriver en form for sexisme. Men når man driver korstog mod mænd. Når man konstant fremfører en fortællinger om at krænkeren for alle praktiske hensyn næsten altid er en mand og den krænkede en kvinde, mistænkeliggør man et helt køn, samtidig med at man gør det andet køn til ofre. Kvinder er ikke så uskyldige, som nogen går og tror og man lader ikke tvivlen komme den enkelte tilgode, sådan som vi eller har aftalt at vi gør i retssamfund. Det ville klæde Sofie & Co, at huske at tyv tror hver mand stjæler; når man ser sexister alle vegne, bør man turde at kigge i spejlet og spørge sig selv hvem der stirre tilbage. Nogle gange kan man ikke se skoven for bare træer.
Det er desværre sexistisk at køre hetz mod det andet køn, uanset om man er kvinde eller mand. Langt, langt de fleste af alle mænd vil gerne besklytte kvinder og kunne aldrig drømme om at opføre sig sexistisk. Det må I gerne huske, når I fremsætter jeres uunderbyggede anklager mod unavngivne mænd. Man har ikke automatisk ret, fordi man er kvinde og tager kke automatisk fejl fordi man er mand.. I et retssamfund er alle uskyldige til andet er bevist også dem der anklages for sexkrænkelser, uanset om man er mand eller ej. Så når I nu har gang i 2. bølge af Meeto bevægelsen, ville det være på sin plads, hvis I drejede projektøren 360 grader rundt og spurgte jer selv om den mandehetz I fremfører i sig selv er en sexistisk mistænkeliggørelse af alle mænd og om I virkelig vil være det bekendt?

Søren Jensen, Sten Dokkedahl, Lars Schmidt, Ole jakob Dueholm Bech, David Zennaro og Helle Walther anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

De radikale mistede de liberale i 2007 da Liberal Alliance opstod. De mistede de Alternative i 2013 og det ser ud til at der hvert 7. år skal skæres af kagen. De pragmatiske partier, De radikale og de konservative slides op indefra med jævne mellemrum. Udramatisk og særdeles dramatisk. Een ting er dog sikker: Hvis et partie ikke har en stærk og troværdig leder går det i stykker og de små hunde gjæffer. Som nu.

Ole jakob Dueholm Bech og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Niels Christian Sauer

Auken kan ikke kaldes whistleblower. Alle ved, at alle vidste, hvad der skete, men ingen vovede at hæve stemmen. Og nu peger så fingre ad hinanden allesammen. Hyklere hele banden.

søren ploug, Michael Gyes, Ole jakob Dueholm Bech, jens peter hansen, Anders Reinholdt, Hanne Utoft, David Zennaro, Kristian Jensen, Bent Nørgaard, Helle Walther, Kirsten Kliin Petersen og Frederikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Mine tårer er tørre.
Endnu en gang har de hellige vist sig at høre til de værste.
Der langt ned når man uberettiget er kravlet op på en piedestal.

Bliver spændende at se det næste afsnit.

søren ploug, Ole jakob Dueholm Bech, Kristian Jensen, Bent Nørgaard, Helle Walther og Kirsten Kliin Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nu har Jens Rohde og Martin Lidegaard været på Facebook for at bakke op om Ida Auken.

Så mangler vi bare Marianne Jelved og Lotte Rod, og exit fra Radikale.

Nyt parti igen, igen..?

Carsten Hansen

Jeg har svært ved at se at der findes et eneste parti der ikke har en sex-krænker alá Morten Østergaard, eller to.
Måske ikke en højt profileret, men !
Det afgørende må være hvordan partiet takler problemet når det kommer frem i lyset.
Hvis man ikke kan stemme på et parti der indeholder en sex-krænker på MØ-niveau, så kan vi nok slet ikke stemme på noget !

Jeppe Trolle og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Den radikale fission.

Partiet opdeles i mindre og mindre dele og ender med at fise ud i det tomme ingenting som varm luft.

;-)

"Auken kan ikke kaldes whistleblower."

Enig, men her er - i en langt mere alvorlig sag - en whistleblower, som naturligvis får det glatte lag af det etablerede samfund, De Radikale så nobelt er repræsentanter for: https://www.youtube.com/watch?v=oP8z4APHDjI

Det var jo ikke hånden på låret der fældede ham så samme løgn skal vel have samme konsekvenser for de andre der har andel i den?

Rikke Petersen

Kunne man forestille sig, at SCN var en anelse betænkelig ved at rette kritik af sin chef MØ. Det var jo MØ, der var den øverste chef, og dermed også bestemte fx, hvem der skulle være minister fra de Radikale i et evt. regering?

Sten Dokkedahl

Kære Gry
Du skriver:
“Vi skal ikke accepterere det, der er uacceptabelt. Men der skal være plads til at begå fejl, blive klogere og ændre adfærd. Man lærer kun at respektere andres grænser, hvis nogen tør tage den ubekvemme opgave på sig, det er at påpege over for andre, når grænserne er overskredet. Det er et fælles ansvar at realisere et arbejdsmarked og en offentlighed, hvor det ikke længere føles mest bekvemt at holde hånden over krænkere”.
I dit indlæg mener jeg, at du “overser” flere forhold. Jeg mener at medierne såvel som politikerne har et særligt ansvar for at få verden fremstillet nøgternt og sagligt og ikke skabt i deres eget billede. Jeg har kopieret afslutningen på dit indlæg som indeholder dét, der efterhånden må være sagens kerne, idet du skriver, at som om der er en fast definition på, hvad der er uacceptabelt (måske underforstået, at det må være den “krænkede”, der kan bestemme, hvornår noget er krænkende). Det lyder umiddelbart simpelt, men da verden er meget mere kompleks med forskelle på, hvad der sker i de enkelte situationer, så udvikler denne holdning, især hos de Radikale, sig åbenbart som en anden sharia lovgivning, hvor en øvrighed kan dømme folk offentligt eksempelvis på basis af meget gamle episoder som samtidig står uimodsagt, hvor man kan blive angivet og hvor episoderne er sket under fester og under samtidig stærk indflydelse af alkohol, hvor frontallapperne jo ryger. Du skriver samtidig, at der skal være plads til at begå fejl, men nogen må tage den ubekvemme opgave på sig at påpege dem overfor andre (Ida overfor ledelsen). I den forbindelse er mit råd til dig, Informationen og Radikale Venstre, at I for det første skal være lidt varsomme med at bruge begreberne “krænker” og “den krænkede” og gemme disse begreber til dem, der virkelig krænker og er blevet krænket, og ikke slynge dem ud som en offentlig gabestok (husk at vi alle er mennesker). Samtidig må I skelne mellem begreberne sexisme, sexchikane og upassende adfærd, neddrosle jeres iver efter at fremstille sager kun set fra den ene side (uimodsagte) og sidst men ikke mindst skal I passe på ikke at eskalere hverdagen i underholdnings/medieverdenen og den politiske verden op. Vi er nogle stykker, der sidder og undrer os her i provinsen, hvor man samtidig kan se, hvordan underholdningen (Mads og Monopolet, Vild med Dans etc.) i København smelter sammen med den politiske verden og medie industrien, hvor I skaber jeres eget verdensbillede, hvor eksponeringen af smelter sammen.
Med eksempel i den stakkels Morten Østergård er han nu i gabestokken og jaget offentligt vildt. Der er synligt, at der er en fløjkrig i Radikale Venstre. Der er heller ingen tvivl om, at Morten Østergård har haft en upassende adfærd og måske især har et problem, når han indtager alkohol. Men så handler det vel udelukkende om, at Folketingsgruppen/ledelsen i Radikale Venstre må handle på dette, måske vælge en ny leder og samtidig måske hjælpe ham i stedet for denne gabestok.
Det er nemlig rigtigt! Det hjælper ikke at udskamme og benævne folk med et problem som værende krænkere, især ikke, når man selv hos Radikale Venstre vælger at feste videre med ham i årevis. Sagens kerne er ikke, at der bliver holdt hånden over ham men at folketingsgruppen også selv deltager (som kvinder) i festlighederne.
Jeg vil slutte af med at nævne, at jeg ikke længere kan stemme på Radikale Venstre, fordi de eskalerer deres ledelsesproblem op som værende en del af en, i forvejen, opskruet racisme debat. Prøv samtidig at forestille jer, at Radikale Venstre skulle fostre en socialminister, der ville se på udsatte befolkningsgrupper med denne frelsthed de lægger for dagen, hvor man stigmatiseres som krænker, hvis man får en upassende adfærd til fester, og hvor man fester videre med denne person, for derefter at gå til ledelsen med angivelse af, at han er krænker, når man fester i byen. Hvordan kan disse unge mennesker være valgt ind i Folketinget, hvor de blandt andet skal varetage bagvedliggende årsager til en hvilken som helst adfærd og herved kunne forebygge som en del af den gode sociale indsats? .

Sten Dokkedahl

Undskyld ikke en opskruet racisme debat - men en opskruet sexismedebat.