Kronik

På intet tidspunkt af den aften havde jeg lyst. Jeg gjorde bare, hvad han bad mig om

Jeg havde måske ikke følt mig nødsaget til at overskride mine egne grænser for at opfylde en fyrs behov, hvis der dengang havde været det fokus på samtykke, som der er i dag. Jeg håber, vi nu får en forståelse for, at en afvisning hverken er pinlig at give eller modtage, skriver Vega Hultén-Pein i dette kronik
Vi bliver nødt til at se på hele den måde, vi taler om sex på – og hvilke forventninger der er til de forskellige parter kulturelt set, skriver dagens kronikør.

Vi bliver nødt til at se på hele den måde, vi taler om sex på – og hvilke forventninger der er til de forskellige parter kulturelt set, skriver dagens kronikør.

Emilie Lærke Henriksen

17. oktober 2020

Siden det blev annonceret, at vi i Danmark får en samtykkebaseret voldtægtslov, har mine tanker kredset meget om gråzoneoplevelser.

»Men det var jo ikke voldtægt-voldtægt,« har jeg forklaret lyttende venner, og jeg er ikke den eneste i min omgangskreds, der har brugt denne vending.

Jeg kender faktisk virkelig mange mennesker, der har prøvet at stå i en situation, hvor de følte, at deres grænser blev overskredet, men fordi det ikke var en fremmed person, der sprang frem bag en busk, så har folk ofte ikke vidst, hvordan de skulle behandle situationen. Mange forstod faktisk ikke, at det, der var sket, ikke var i orden, før de senere forklarede situationen til andre.

Jeg har selv oplevet en del ting, som jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal klassificere, men som alligevel har sat sig dybt i mig, og som det har taget mig mange år at bearbejde.

Det er med dem i tankerne, at jeg de seneste måneder har tænkt tilbage. Det kan ikke kun være mig, der gør det i disse dage. Tænker tilbage, altså.

Jeg kan ikke huske, hvor mange gange vi havde sex. Jeg kan til gengæld huske, hvordan jeg et par uger efter den første gang lå på min seng og forsøgte at slappe nok af til at få en finger op. Det var ikke af lyst overhovedet, det føltes mere, som om jeg var ved at forberede mig til en vigtig reeksamen.

Han havde nemlig ikke kunnet få den ordentligt ind første gang. Og selv om det nok mere havde noget at gøre med, at jeg stadig var et skolebarn og havde været pisseangst, lige siden jeg stod og ventede på ham ved busstoppestedet, og ikke havde så meget at gøre med, at jeg var »stram«, som han så pænt havde formuleret det, så lå jeg altså stadig der med hovedet mod puden og lavede vejrtrækningsøvelser.

Fire år ældre

Det er mest det tidspunkt, før jeg kom hjem til ham, som dukker op, når jeg tænker tilbage. Det er også det eneste, jeg sådan rigtigt kan huske fra den aften.

Jeg havde stået alene i aftenmørket ved busstoppestedet og hyperventileret, mens min hjerne havde føltes, som om den var ved at smuldre.

Spændingen var fuldstændig væk og erstattet af panik, der spredte sig rundt i min krop, mens jeg hastigt sms’ede med min veninde, som han kendte, og som godt vidste, at han var en idiot. Hun skrev, at hun syntes, jeg skulle tage hjem.

Men det gjorde jeg ikke. Selv om det var det eneste, jeg havde lyst til, følte jeg, at jeg skulle bevise noget over for mig selv, at der ikke var andet at gøre. Så jeg stod bare der, urokkelig, og turde ikke kigge op fra min telefon for at se, om han var på den anden side af vejen.

Det var jo ikke engang meningen, at vi skulle lave noget, sagde jeg til mig selv. Han havde ikke slået op med sin kæreste, og han var fire år ældre end mig, og der skulle ikke ske noget. Det sagde jeg til mig selv, selv om jeg godt vidste, det var uundgåeligt.

Men jeg havde stadig ikke lyst. Overhovedet.

Heller ikke efter at jeg febrilsk havde gennemsøgt hans køleskab for noget med procenter i. Og heller ikke morgenen efter, da jeg gik ned ad gaden med solen skærende i øjnene og skippede første modul, fordi jeg blev nødt til at tage hjem og vaske den klamme følelse ud af kroppen, der pludselig virkede alt for varm og alt for lille. På intet tidspunkt i løbet af den aften havde jeg haft lyst.

Foran i kapløbet

Men det er så her, det bliver besværligt.

For selv om følelsen af utilpashed havde fyldt i situationen, blev oplevelsen også blandet med en følelse af triumf, når jeg så det udefra. Jeg havde hørt høj musik i mine høretelefoner den morgen, mens jeg gik ned ad gaden. Det var, som om jeg havde passeret en vigtig milepæl. Jeg følte mig overlegen.

Det føltes, som om jeg førte an i kapløbet om at blive voksen.

Men alligevel, hver gang jeg sad i bussen på vej hjem til ham, begyndte min mave igen at snøre sig sammen, og klumpen i min hals blev større og større, til den til sidst var umulig at synke. Det er måske også det, der har gjort det uklart for mig, præcis hvor mange gange vi var sammen, for min hjerne har forhindret mig i at huske de par måneder ordentligt, fordi det var så ubehageligt.

Klumpen kom til at sidde i min hals de næste mange år, når jeg havde sex. Jeg kunne slet ikke finde hoved og hale i, hvad jeg selv havde lyst til, og hvad jeg bare gik med til. Jeg blev nødt til at drikke mig fuld hver gang, og selv om jeg gjorde det, ville jeg alligevel altid ende med at ligge stiv og ubevægelig.

Jeg er ikke den eneste

I dag dukker den klump heldigvis kun op, når jeg kører forbi derude, hvor han boede. Men det har fandeme også taget meget arbejde at få den væk.

Jeg kan ikke gøre det, der er sket, anderledes. Og jeg føler ingen skam over det overhovedet. Jeg er bare trist på mit yngre jegs vegne, over at den pige følte, at hun blev nødt til at overskride sine egne grænser for at opfylde en fyrs behov.

Jeg ville til gengæld ønske, at han, bare på et eller andet tidspunkt i løbet af aftenen, havde spurgt, om jeg havde lyst til det, vi havde gang i.

Jeg ville ønske, at han lige havde forsøgt at vejre stemningen lidt, havde spurgt, om jeg var okay, når min krop lå helt stiv og ubevægelig. At han, når jeg tyllede min drink af nervøsitet og sagde til ham, at jeg ikke ville, når han havde en kæreste, så ikke havde forsøgt at overtale mig alligevel. At han, når jeg sagde, at det gjorde for ondt, og at jeg syntes, vi skulle stoppe, så havde respekteret det og var holdt op med det samme.

For jeg tror ikke, jeg er den eneste, han har været sammen med, der har siddet tilbage med en dårlig følelse i kroppen. Jeg tror i det hele taget, at vi er mange, der har fået vores grænser overskredet, uden overhovedet at forstå, at det ikke var i orden.

Jeg fattede ikke dengang, at jeg ikke bare skulle gøre, hvad han bad mig om, selv om jeg ikke havde lyst. Og han fattede måske heller ikke, at jeg ikke havde lyst, fordi han heller ikke var vant til, at det var noget, man skulle tjekke ind med den anden og sikre sig.

Vi er mange, der mangler sprog for samtykke, og det er det, der gør det så svært at tale om.

Men det er også det, der gør den nye lov så vigtig, fordi den sætter fokus på, at vi bliver nødt til at blive bedre til at tjekke ind med hinanden.

Selvfølgelig kan den ikke stå alene, der er også brug for forebyggende tiltag, hvis vi reelt skal gøre det til en realitet at mindske antallet af voldtægter og voldtægtsforsøg.

Vi bliver nødt til at se på hele den måde, vi taler om sex på. Hvilke forventninger er der til de forskellige parter kulturelt set? Og hvad kan vi gøre for at punktere ideen om, at folk med pikke skal være aktive og ufølsomme, og at folk med fisser skal være passive og højlydte?

En måde kunne være at indføre obligatorisk undervisning om køn, krop og grænser i folkeskolen for at supplere den nuværende mangelfulde seksualundervisning. Det at få prikket hul på samtalen er så vigtigt! Det er også det, en samtykkelov forsøger at gøre. Sætter fokus på, at sex skal være noget, vi er enige om og trygge ved. At man kan skifte mening undervejs, og at det ikke er noget, man skal føle sig presset til at have.

Jeg håber, at vi bliver bedre til at udfordre normerne. At vi bliver bedre til at spørge »hey, har du stadig lyst?« og ikke tage et nej som en kritik. At vi får en bedre forståelse for, at en afvisning hverken er pinlig at give eller modtage.

For så tror jeg nemlig i sidste ende, at færre mennesker skal opleve det, jeg selv gjorde.

Vega Hultén-Pein studerer på HF Enkeltfag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Søgaard
  • Svend Erik Sokkelund
  • Lise Lotte Rahbek
  • Estermarie Mandelquist
  • Viggo Okholm
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Lisbeth Glud
  • Anne Schøtt
  • Steffen Gliese
  • Bjørn Pedersen
  • Marie Mollerup
  • Troels Ken Pedersen
Anne Søgaard, Svend Erik Sokkelund, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Viggo Okholm, Claus Bødtcher-Hansen, Lisbeth Glud, Anne Schøtt, Steffen Gliese, Bjørn Pedersen, Marie Mollerup og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

17/okt/2020

Kære Vega Hultén-Pein,
tak for et super relevant indlæg
om den sanselige og seksuelle
kontakt mellem kvinde og mand.

Og ja, det er vigtigt, at man(d)
sikrer sig, at kvinden også har lyst,
og at hun aktivt/sanseligt deltager !

Kærlig hilsen
Claus

Inger Jensen, Tinne Stubbe Østergaard, Svend Erik Sokkelund, Gitte Loeyche, Marie Mollerup, Steffen Gliese og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Ja et flot indlæg, som får mig tilbage i min ungdom og de tanker og følelser omkring det gerne at ville og kunne få samt generthed og respekt.
Jeg er nu 75 og kan vel så godt tilstå min rigtige debut først kom som 23 årig med en som havde et barn. Senere en stærk forelskelse og nærhed med en ret ung i København, hvor vi sov sammen
og ikke gik over grænsen fordi hun ikke var klar. Det var sgu da hårdt og ja udløsning kan man jo få uden at overskride den andens grænser. Det er jeg da egentlig stolt af i dag.
Det at elske seksuelt skal man være klar til og aldrig presses til.
r

Inger Jensen, Tinne Stubbe Østergaard, Ole Svendsen, Svend Erik Sokkelund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Marie Mollerup

Meget relevant kronik. Burde indgå i skolens seksualundervisning. Er sikker på at den kunne give nogle gode samtaler.

Claus Nielsen, Estermarie Mandelquist, Inger Jensen, Tinne Stubbe Østergaard, Jens Carstensen, Gitte Loeyche, Viggo Okholm og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar

Der bliver trængsel i landets fængsler, når ovenstående forløb bliver anset som voldtægt..
Ikke kun mænd men ligeså mange kvinder bliver buret inde.
Det kræver bare at mænd bliver lige så fintfølende som kvinder, og begynder at anmelder sådanne sager som voldtægt.
For kære kvinder, hvornår har i selv løbende under sex-akten spurgt manden om han stadig har lyst ?
Svaret er vel helt ærljgt....ALDRIG.
Fra nu af, er vi alle voldtægtsforbrydere.
Velkommen til den fagre nye verden

Ulrik Bjørn Jeppesen, Claus Nielsen, Lasse Reinholt, Therese Hagen, ulrik mortensen, Per Christensen, Ole Svendsen, Finn Thøgersen, Jesper Frimann Ljungberg og Ulla Nygaard anbefalede denne kommentar

Claus Bødcher-Hansen skriver :
"Og ja, det er vigtigt, at man(d)
sikrer sig, at kvinden også har lyst,
og at hun aktivt/sanseligt deltager !"

Forklar mig lige hvorfor det kun er manden, der skal sikre sig at kvinden har lyst ?
Hvorfor ikke omvendt ?
Den holdning er uden diskussion direkte kønsdiskriminerende.

Claus Nielsen, søren ploug og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar

Det er helt korrekt hvad Jan her påpeger. Vi har alle et ansvar i en sex-akt. Der findes ingen kvinder eller mænd med erfaring der ikke har været den inaktive part og ikke haft lyst. Så siger man “nej jeg har ikke lyst”. Man fralægger sig ikke ansvaret.

At gøre os til en inaktiv, sart part som en mand som en anden paradisfugl skal kurtisere og overtale er godt nok et stort skridt ned ad stigen for ligestilling. Du har din frie ret til at sige nej til sex, din frie ret til at være aktiv i sex og din frie ret til at tage initiativ til sex.

Ulrik Bjørn Jeppesen, Steen K Petersen, René Arestrup, Rune Haller, Therese Hagen, Per Christensen, Morten Damborg, søren ploug, Ole Svendsen og Kenneth Graakjær anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

18/okt/2020

Mmm ... hvis jeg ikke har lyst på det
pågældende tidspunkt eller med den
pågældende kvinde, så siger jeg bare
venligt og pænt nej tak :-) ...

Længere er det ikke ;-) ...

Venlig hilsen
Claus

Tinne Stubbe Østergaard, Ulla Nygaard, Morten Damborg og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar

No shit Sherlock. Og hvorfor er det så at du ikke forventer det samme af en kvinde der ikke har lyst, Claus? Hvorfor er det manden der skal "sikre sig" og ikke kvinden der skal åbne munden?

Ulrik Bjørn Jeppesen, Ole Svendsen, Ulla Nygaard og Tommy Gundestrup Schou anbefalede denne kommentar

Mads:
Om en kvinde har lyst? Det tror jeg da er ret så tydeligt omkring reaktioner og intimitet.
Vi mænd har så nogle andre signaler og den der mellem benene reagerer måske pr automatik, hvilket ikke altid er heldigt og nej, den har ikke altid lige spurgt hjernen og hjertet om resten har lyst!
Men uanset så ved voksne vel hvad det drejer sig om og kan dermed gennem almindelig kommunikation finde ud af hvad man vil sammen.

Hej Viggo. Prøv lige at læse Claus Bødtcher-Hansens to indlæg igen, og se om du ikke kan se dobbelt standarden.

Viggo Okholm, Ole Svendsen og Ulla Nygaard anbefalede denne kommentar

Hvis man er et lam i en flok, og løber inde i midten, er det nemt at være et lam. Men hvis man slår sin fod, og kommer ud i yderkanten, hvor ulven går, skal man vide hvorfor man er lam. - Det hjælper ikke, at vide, at de fleste ulve ligner lam.

Mads :
Det har jeg så igen, og kan godt se at alt i en debat har flere sider, men jeg vil nu fastholde at vi som mænd skal tage os mest sammen og tænke ordentig. Men det er vist nuancer i den diskussion her.

jamen, jamen, jamen - unge kvinder skal jo også lære at sige fra, sige nej, mærke efter, tage sig selv alvorligt. Der var en kronik for nyligt, hvor en moden kvinde skrev, at det havde hun som "barn af rødstrømperne lært". Om den lærdom er gået tabt igen i de yngre generationer skal jeg ikke kunne sige. Men det er så vigtigt at lære at være tro mod sig selv og anstændig overfor andre. Og det gælder begge køn.

Claus Bødtcher-Hansen

25/okt/2020

Ja, kære alle (m/k):

Vi mænd har jo to hoveder, og vi skal
huske at tænke med det øverste :-) ...

Kærlig hilsen
Claus