Kommentar

Pelle Dragsted: Lynetteholmen skal ikke være boligspekulanternes ø, men københavnernes ø

Frank Jensens afgang er en anledning til at gøre op med 25 års hovedløst udsalg af københavnernes jord. Den nye ø Lynetteholmen skal være en fællesejet, bæredygtig ø med billige lejeboliger til butiksansatte og sosu-assistenter, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
For to år siden præsenterede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, daværende transportminister Ole Birk Olesen, daværende erhvervsminister Rasmus Jarlov og – nu også daværende – overborgmester Frank Jensen planerne for den ny ø Lynetteholmen. Pelle Dragsted skriver, at socialdemokraterne efter Frank Jensens afgang bør gentænke deres by- og boligpolitik inklusive planerne for Lynetteholmen.

For to år siden præsenterede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, daværende transportminister Ole Birk Olesen, daværende erhvervsminister Rasmus Jarlov og – nu også daværende – overborgmester Frank Jensen planerne for den ny ø Lynetteholmen. Pelle Dragsted skriver, at socialdemokraterne efter Frank Jensens afgang bør gentænke deres by- og boligpolitik inklusive planerne for Lynetteholmen.

Jacob Aban Kjerumgaard

22. oktober 2020

I de kommende uger og måneder skal socialdemokraterne finde en ny kandidat til overborgmesterposten i København efter detroniseringen af Frank Jensen. Og de bør bruge anledningen til at gentænke den by- og boligpolitik, der i alt for høj grad har ladet private spekulanter styre byudviklingen, og som er på vej til at skabe en by, hvor mennesker med almindelige indtægter ikke har råd til at bo.

De seneste 25 år er København vokset. Tidligere havne- og industriområder er inddraget i byen, og nye områder er skabt ved inddæmning og jordopfyldning af dele af havnen. Recepten har overalt været den samme: Sælg den fællesejede jord til højestbydende spekulant eller developer.

Resultaterne ses på havnefronten. Kalvebod Brygges sterile virksomhedsdomiciler. Sluseholmens og Teglholmens tætbebyggede private udlejningsbyggerier, hvor en toværelses lejlighed koster på den gode side af 10.000 kroner om måneden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Lars Bo Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Per Klüver
  • Alvin Jensen
  • Lars Løfgren
  • Carsten Munk
  • ingemaje lange
  • Bent Gregersen
  • Marianne Stockmarr
  • John Scheibelein
  • Kurt Nielsen
  • Ib Gram-Jensen
  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Ellen Jeppesen
  • Torsten Jacobsen
  • Steen K Petersen
  • Lillian Larsen
  • Ete Forchhammer
  • Poul Anker Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Werner Gass
  • Troels Ken Pedersen
  • Lars Jørgensen
Maj-Britt Kent Hansen, Lars Bo Jensen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver, Alvin Jensen, Lars Løfgren, Carsten Munk, ingemaje lange, Bent Gregersen, Marianne Stockmarr, John Scheibelein, Kurt Nielsen, Ib Gram-Jensen, Thomas Tanghus, David Zennaro, Ellen Jeppesen, Torsten Jacobsen, Steen K Petersen, Lillian Larsen, Ete Forchhammer , Poul Anker Sørensen, Torben K L Jensen, Dorte Sørensen, Werner Gass, Troels Ken Pedersen og Lars Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Opfordring: kom til borgermøde om Lynetteholmen 4.november kl 19 i christianshavns beboerhus.
læs også hvad biolog Kirsten olrik skriver:
Kære Benny Engelbrecht
Din og By & Havns begejstring for Lynetteholm som fremtidsprojekt, der skal redde København, rejser nogle meget vigtige spørgsmål, som dine politiske kolleger i Madrid næppe har haft mulighed for at vurdere, før du bruger dem som løftestang i Deadline for det såkaldte ”win-win-win” projekt, som I kalder Lynetteholm.

Lynetteholm må anses for at være et yderst risikabelt projekt.

Hvilke undersøgelser ligger bag, der kan sikre, at vandområdet indenfor Lynetteholm og den dæmning, der skal afskære et kommende højvande fra at oversvømme København, ikke bliver et stillestående dødvande med iltsvind og deraf hyppig – eller konstant – udvikling af svovlbrinte, der både er giftig at indånde og dermed yderligere en meget kraftig klimabelastning?

Der er indenlandske eksempler nok på, hvor galt det kan gå: Hjarbæk Fjord havde for 40-50 år siden fået en dæmning med sluse for at beskytte de lavtliggende områder langs kysten mod oversvømmelse fra Limfjorden. Det gik helt galt, med sammenbrud af biologien i fjorden, masseudvikling af myg, der satte sig i tykke lag på alle overflader, iltsvind og giftig svovlbrinteudvikling. Dér måtte man tilbage til helt fri gennemstrømning for at redde området og befolkningen omkring den.

Der skal ikke meget til, før den udvikling sker i så næringsbelastede kystområder, som de danske; men hukommelsen er åbenbart kort. Sidste års ekstremt varme og lange sommer gav iltsvind og svovlbrinteudvikling langs de fleste indre danske kyster. Mariager Fjord, der yderst med Kattegat har en tærskel fra istiden, bliver let stillestående og bryder derfor af og til helt sammen. Ilten bliver opbrugt i hele vandmassen med svovlbriteudvikling og massiv fiskedød til følge. Det er ikke et eksempel til efterfølgelse.

I Københavns Havn med dens gamle kultursediment, der tilmed er stærkt giftigt af tungmetallerne kviksølv og bly, skal der ikke meget til, før der bliver iltfrit, opstår bundvending og svovlbrinteudslip. Jeg husker den varme sommer i 2006, hvor der blev stillestående helt op til og med Skovshoved. Det giftige resultat med rådnende blågrønalger og Vibrio-bakterier ses af foto fra Frihavnen. Ved nedsat vandgennemstrømning, kan det meget let ske igen i Københavns Havn. I praksis vil det betyde evakuering af de nærmest boende og totalt forbud mod badning. Hvis først der er anlagt en Lynetteholm, kan det, trods sluser, blive en miljøkatastrofe af uoverskuelige dimensioner. Med metro og sandsynligvis også motorvej fra Nordhavn, samt et stort nyt beboelseskvarter, er den, når først den er bygget, ikke til at fjerne igen.

Brug i stedet en del af den nye metrojord til at udbygge Peberholm, der allerede ligger på trafiknettet med både tog- og motorvej, til at tage den tunge og forurenende container- og krydstogttrafik, der nu belaster Nordhavn i et meget grelt omfang.

Når I af et ærligt hjerte siger, at I vil klimasikre, ikke bare Københavns Havn; men også det eksisterende København rundt om havnen, så byg i stedet diger inde på kysterne – også langs kystbyerne nord- og syd for, fraregnet de havneområder, hvor de foregår sejlads ind og ud, dér må selvfølgelig findes en anden løsning, hvis der ikke kan bygges diger indenfor havnene på land.

Diger er en meget billig og effektiv løsning. Ved at anlægge stier ovenpå dæmningerne, kan vi tilmed få udsigten over vandet tilbage, selv langs Kalvebod Brygge og Nordhavn, hvor udsigten nu er blokeret af uskønne høje bygninger.

Søren Fosberg, Torben Arendal, Armin Vauk, Dennis Jørgensen, Benta Victoria Gunnlögsson, jens christian jacobsen, Søren Christensen, Torben Skov, Hanne Utoft, Randi Christiansen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Erik Winberg, Dorte Sørensen, ingemaje lange, Rasmus Knus, Kim Houmøller og Kim Andersen anbefalede denne kommentar

Anlæggelsen af Lynetteholm er i diametral modsætning til Københavns mål om at blive CO2-neutral i 2025. Tænk blot på de hundredetusindvis, hvis ikke mio. af lastbilsture, som er krævet med opfyld til selve etableringen af øen.

Næh - drop Lynetteholm, udvid København ind i landet og brug pengene på verdens bedste kollektive trafik i stedet - tænk fx på Tokyos kollektive infrastruktur.

Søren Fosberg, Dennis Jørgensen, Søren Christensen, Torben Skov, Hanne Utoft, Randi Christiansen, Mogens Holme, Alvin Jensen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Jeg sidder blot og undrer mig. For det kan da ikke være sådan i et demokrati, at en enkelt kommunalpolitiker, for eksempel en overborgmester, beslutter enerådigt over samfundets fælleseje.
Derfor; hvem er det egentlig, der har besluttet, at Lynetteholmen i det hele taget skal være boliger.

Jeg ved, at den tidligere ejer af Løkke Fonden samt andre private og mystiske pengemaskiner, Lars Løkke Rasmussen, har præsenteret dette på et pressemøde den 5. oktober 2018. Og jeg ved, det er godkendt af 8 partier i Borgerrepræsentationen. Samt at Danmark har repræsentativt demokrati, hvor flertallet beslutter.

Men jeg syntes alligevel, at der først skal skabes en række realistiske alternative forslag, og at disse skal sendes ud til folkeafstemning. Måske bør det være forbeholdt sociale boliger, der er god brug for i København, men så skal det besluttes ved en folkelig afgørelse.

Danny Hedegaard

Jeg kan følge Pelle Dragsted så langt, at det kan give mening at belåne jorden, for at bevare værdistigningen til fordel for et offentligt ejerskab.

Men hvordan vil en fremtidig værdistigning kunne omsættes, af værdi for et offentligt ejerskab, hvis man politisk har valgt at udvikle boligtilbud til lavt og normalt lønnede?

Så er den jord jo allerede disponeret, og bliver anvendt til formål, der gør at jorden ikke senere kan sælges til højestbydende.

I praksis bliver jorden dermed usælgelig.

Så det giver også god mening at sælge til developere, både for at få råd til eksempelvis mere metro, og for at få flere højt lønnede skatteborgere til byen.

For 30 - 40 år siden var København bragt i knæ!
I en kombination af en hunde dyr, men også nødvendig byfornyelse, som i høj grad kom lavtlønnede i lejebolig til gavn, og en sammensætning af borgere på offentlig forsørgelse, pensionister og lavtlønnede.

Den så udskældte gentrificering, og de spekulative bolig projekter, som alle de venstreorienterede romantikere og nostalgikere, svælger begrædende i.
Har når alt kommer til alt bidraget til, at København i dag har tiltrukket så mange ressource stærke borgere, som lægger kassen både i skatter og i forbrug i København.
At København i dag har en solid økonomi, og er i stand til at finansiere den daglige drift, og den fremtidige udvikling af byen.

København var i knæ, det man gjorde for at rette op på økonomien, var både nødvendigt, og er i dag en succes!

Jeg deler synspunktet om, at frivillig mangfoldighed i beboersammensætningen udgør et aktiv, men jeg deler ikke denne ideologi om, at boligkvarterer skal have en mangfoldig sammensætning!
Lad folks ønsker og pengepung bestemme hvor de gerne vil bo, og gør det ikke til en politisk prioritet hvem der skal bo hvor.

Men det kan blive nødvendigt at føre en bolig politik, der ændrer i en kommunes, eller i kvarterers beboersammensætning, hvis der er for mange nydere, der lever for andres penge, mens der er for få ydere til at betale for samme.
Det kan gælde kommunens overlevelse, ingen ønsker at komme under administration af Indenrigsministeriet!

Jeg kan imidlertid godt følge kritikken, af en bevidstløs udsalg af fælleskabets ejerskaber, til neoliberale spekulanter, alene for en kortsigtet profit til det offentlige.

Spekulativ kapitalisme bør stækkes, af forpligtende rammebetingelser, der tilgodeser politiske hensyn, og ønsker til byens udvikling.
Hvor de skal være en del af løsningen, og ikke udgøre forhindringer for et ønsket politisk råderum.

Eksempelvis skal man ikke ubetinget kunne købe dyre boliger, som udenlands dansker, uden bobælspligt, og uden at være skatteyder i byen!

Det er den slags der har ødelagt London, og har gjort den utilgængelig for egne borgere, mens byen er en legeplads for russiske oligarker, og arabiske royale:-(

Efter min mening udgør det alt overvejende problem, ikke at mennesker med almindelige indkomster, ikke har råd til at bo i byen.
Det alt overskyggende problem er, at man ikke tænker udviklingen af den offentlige trafik, ind i en udvikling, hvor ovennævnte mennesker må flytte længere og længere ud i periferien af det centrale København.

Hvis man målrettet udbyggede lynhurtige trafik korridorer/sluser, ud til en periferi af 40 - 50 km omkring København, der med et minimum af stop de første timer om morgenen, sent eftermiddag, garanterede alle en max rejsetid til og fra arbejde på 40 minutter.
Så vil alle kunne bo udenfor København, men samtidig være i stand til at have et arbejde indenfor en perimeter, hvor de ikke selv har råd til at bo.
Efter min mening løser det problemet!

Er man på offentlig forsørgelse, på sådan vis at man heller ikke skal være til rådighed for arbejdsmarkedet, så bør man ikke have en kunstig mulighed for at kunne blive boende attraktivt, til under markeds husleje, og bør i princippet kunne tilpligtes at fraflytte - mod at blive genhuset udenfor København.

Hvis man er arbejdsløs, men i princippet står til rådighed for arbejdsmarkedet, er det noget andet, så kan man igen blive en ydende borger, hvis man får et arbejde igen.

Se bare på Christiania!

Et område der er tyvstjålet fra fællesskabet, og som stærke politiske interesser har holdt hånden under, og siden har lovliggjort på skandaløs vis!

Grundlæggende burde hele området ejes af statens selskab Freja Ejendomme, kunne være solgt af Freja, og pengene være anvendt til fordel for almenvellet, som hensigten er med statens salg af offentlig ejendom.

Min gamle mor på 84 år oppe i Thy, er lige så meget medejer af Freja Ejendomme, som jeg hendes søn er det på Amager i den anden ende af landet.

Vi er begge blevet unddraget vores andel af statens jord, ved at man aldrig ryddede den ulovlige besættelse som Christiania var, men i stedet belønnede man politisk nogle grundlæggende kriminelle menneskers, grundlæggende kriminelle handlinger:-(

Men det er jo en fortælling, der gennemsyrer det politiske flertal i Borgerrepræsentationen, og deres ligesindede på Christiansborg:-(
Det i en sådan grad, at den går igen i en propaganda film på Københavns nye bymuseum, hvor hele besæt bevægelsen over 5 årtiers udvikling, uimodsagt får lov til at fortælle deres version af historien.
Jeg påtalte det da jeg forlod museet, jeg savnede historien om de politifolk der var ofre for dem!
Som forlod tjenesten med PTSD, i mødet med den venstreorienterede volds fascisme, pakket ind i idealistisk retorik, om en kamp mod boligspekulanter og for byen borgere, som de tog til indtægt for deres handlinger.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Freddie Vindberg

Byfornyelse i København er en kæmpe succes, for alle - senere går der så rådden kapitalisme
i det, bl.a. foranlediget af Frank Jensen.

Jeppe Lindholm

Københavns Kommune har et 3 gange så stort budget pr. borger sammenlignet med den provins Kommunen i Sønderjylland hvor jeg kommer fra. Men vi har heller ingen milliard tunge kunstige ø'er eller multi milliard tunge metroer og andet gravet ned i jorden.

Københavnerne vil gør klogt i at vælge en sønderjyde til overborgmester ;-)

Torben Arendal, Thomas Andersen, Niels K. Nielsen, jens christian jacobsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Ravn-Olesen

@Danny Hedegård jeg tøver med at klikke 'anbefal kommentar', da der godt nok kommer mange forskellige holdninger med i salven. Men jeg bifalder indledningens pointe om, at man ikke får en jordrente på noget man ikke udlejer eller sælger. Og selvom jeg fuldt og helt dele Dragsteds lede ved det som er bygget på de solgte jorde, så kan vi jo ikke både bygge metro, lynetteholm og almene boliger OG undlade at finansiere det.
De fleste jublede over vedtagelsen af metroringen. Hvem spurgte, hvad der dækkede udgiften. Det ser vi nu.

Danny Hedegaard

@Peter Ravn-Olesen

Jeg tolker dig derhen, at vi er enige om at ingenting kommer af ingenting?

Spørgsmålet er så, om du mener at det som er bygget på de solgte jorde, udgør et mindre onde, end det gode vi har fået i kraft af metroen?
Jeg håber at du trods alt mener, at indtægterne fra salg af tomme byggegrunde, er gået til et godt formål, og det derfor var værd at sælge dem til bygherrernes formål.

Og at du erkender, at de mennesker der har råd til at bo i disse byggerier, også er de mennesker København har brug for, som højt ydende borgere, der tjener godt, og som derfor også betaler meget i skat.

Det er en på alle måder win win situation for København.

København har hverken brug for, at danskere i skattely i udlandet driver priserne op i København, ved at købe boliger op, som de ikke har postadresse i, og som derfor ikke betaler skat til byen, måske heller ikke til Danmark.
Eller at alle som har råd til at bo så dyrt, bor i og betaler skat i Nordsjælland, mens de pendler til og fra arbejde hver dag i København.

Tværtimod, så har København brug for at så mange ressource borgere flytter til København som muligt, også selv om de flytter i byggerier, som nogle mener er øjebæer.
For de er med til at betale for en socioøkonomisk byrde, der er tungere, end i nogle af de nordlige forstæder, der snildt kunne undvære nogle af deres største personlige skatteydere.
Hvis de kan lokkes til at bosætte sig i København, og det synes jeg at byen aktivt bør arbejde for at de gør:-)

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Freddie Vindberg

Det er ikke en diskussion om økonomi for København -
der er tale om ren korruption.

Jørgen Hansen

På tide at konfiskere fra København, og give midlerne til provinsen, før denne bliver til et fuldtidsmuseum, med beboere i folkedragt der stemmer DF i deres uvidenhed.

Jeg forstår ikke hvordan en sønderjyde kan udmærke sig fremfor en nordjyde. Begge landsdele kan sagtens præstere et overordentligt dumt svin m/k!

Steffen Gliese

Det offentliges overtagelse af jorden er netop for at sikre den imod senere kapitalsering, d'herrer.

Torben Skov, Lillian Larsen, Torben Arendal, Flemming Berger, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jord er ejendom.
Ejendom er bestemmende for udvikling.
Derfor skal kommunen/staten - os alle - eje så meget som muligt.

Torben Skov, Erik Winberg og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Fandt som bosat på Christianshavn i 45 år projektet interessant. I dag må jeg tilstå, at kun en form for kystsikring er gangbar. Resten skal i skrotkassen. Vi har med byplanlægningen i Kbh. skævvredet udviklingen af Sjælland, og dette projekt vil kun forværre innovative ideer og udvikling af andre egnsdele. Så et skridt af gangen.

Det er svært at forstå, hvordan man kan ignorere al klima- og glaciologisk forskning, for lige at tjene lidt flere penge på atter et statusprojekt på en meget sårbar beliggenhed. Indsatsen på klimaområdet hidtil peger på, at vi er på vej mod plus 3 til 4 grader, med omfattende afsmeltning af både arktis og antarktis til følge. Hvis vi overholder Paris aftalen, og det gør vi ikke, ville vi måske kun få 2,6 mters irreversibel vandstandsstigning fra antarktis plus det løse fra arktis. Hvis ikke, bliver det meget mere. Så der skal slet ikke bygges mere så tæt på vandet. Høje diger og tilbagetrækning fra for lavt liggende områder er de muligheder vi har.

Det følger af Grundlovens § 73, stk. 1., at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Udgangspunktet er således lykkeligvis, at den private ejendomsret - som skal forstås meget bredt - er beskyttet efter Grundlovens bestemmelser. Det gælder også beskyttelsen af lodsejeres jordstykker.

Eva Schwanenflügel

Samme ukrænkelige ejendomsret tilfalder dog ikke lejere i de såkaldte 'ghettoområder'.

En klar forskelsbehandling af lejere.

Torben Skov, Carsten Munk og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det gælder alle lejre der er tilknyttet Landsbyggefonden. Her har politikkerne ikke Grundloven i tankerne, når de frit har taget af lejernes kasse til dit og dat. Den nuværende boligminister har dog forstået Grundlovens ord og bestemt,at Landsbyggefonden ikke skal betale de boligsocialetiltag - problemet er bare her at regeringen ikke har stille penge af på Finansloven så flere af disse tiltag må lukke.

Kan medierne ikke begynde at kalde de såkaldte ghettolove for apartalove - så kan det være, at politikkerne kan forstå hvor forfærdeligt det er for beboerne at blive omtalt og behandlet herefter.
Når fx. folk nu skal have længere straffe for en forbrydelse begået i disse boligområder så kan det vel godt kaldes aparta - det er da forskelsbehandling.

Torben Skov, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar