Læserbrev

Pensionister fungerer som nutidens husmødre og er med til at holde samfundet kørende

Pensionister bidrager næsten ubemærket – i foreningslivet, som lektiehjælpere og med pasning af børn og have – til at samfundet kan fungere. Men sættes pensionsalderen op, bliver de for nedslidte til at kunne hjælpe til, og det vil hele samfundet mærke, skriver pensioneret gymnasielærer Per Bregengaard og pensioneret børnehaveklasseleder Pia Weise Pedersen i dette debatindlæg
Debat
22. oktober 2020

Så blev det Arne og konens tur. Et langt arbejdsliv giver dem lov til at træde ud af arbejdsmarkedet før mange andre. Vel undt. Men deres ret er knyttet til folkepensionsalderen, så deres nyvundne privilegium bliver ædt op, i takt med at den stiger.

Vi kommer til at mangle udbud af arbejdskraft, lyder udbudsøkonomernes argument, og det politiske flertal lytter. Derfor må pensionsalderen sættes op.

Men se på tallene for ledige. Kig på mulighederne for opkvalificering og omskoling. Kig ud over Europa. I en overskuelig fremtid er vi ikke i nærheden af mangel på arbejdskraft. Og al erfaring viser, at opstår behovet, bliver en hel del alderspensionister på arbejdsmarkedet ganske frivilligt.

Bag økonomisnakken om for tidlig pension er forestillingen om den dovne og fornøjelsessyge snylter, den unyttige pensionist.

Men mange af os nyder livet ved at være nyttige, sådan er vi mennesker. Og nytte kan ikke reduceres til et bidrag til BNP. Nytte handler om det, som får samfundet til at fungere.

Vi pensionister yder en væsentlig indsats i foreningslivet, i partierne og debatten. Vi bidrager på den måde til, at samfundssystemet ikke alene kører, men udvikler sig.

Vi står i Røde Kors-butikker, er lektiehjælpere og vågekoner og -mænd. Vi træder til, når familiens børn er syge eller skal være et sted i ferien.

Vi holder sammen på familien. Vi hjælper med at holde de yngre generationers bolig og have.

Vores aktiviteter bidrager på mange måder til, at de yngre kan fungere fuldt ud på arbejdsmarkedet. Det kunne være interessant at få vores virke ind i økonomernes regneark.

Tidligere var mange flere slidt op og levede kun få år som folkepensionister. Nu er mange flere pensionister raske og rørige og lever længere.

Tidligere havde vi også husmødrene til at klare mange af civilsamfundets opgaver. De er væk. Også de arbejdende mænd gjorde en indsats på deres fronter - takket være de hjemmearbejdende koner, som skabte rum for dem ved at tage sig af husholdning, børn og ældre. Det går ikke længere.

Samfundet har ændret sig. Ældre har i ubemærkethed taget over, hvor overbebyrdede erhvervsaktive har sluppet.

Vi er beskyttere af såvel arbejdsmarked som samfund.

Også derfor: Ned med en højere pensionsalder.

Per Bregengaard er pensioneret gymnasielærer, og Pia Weise Pedersen er pensioneret børnehaveklasselærer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her