Klumme

Regeringen bør presse på for, at EU straffer lande, der ikke overholder Parisaftalen

I alt ubemærkethed har regeringen fremlagt en global klimastrategi. Desværre skuffer også den. Mange flotte ord, men de konkrete, ambitiøse udenrigspolitiske tiltag, der skal bringe os fra ideen om at være foregangsland til faktisk at blive et, mangler, skriver sociolog Pil Christensen i dette debatindlæg
På COP21 i Paris fejredes indgåelsen af Parisaftalen. I dag bør de lande, der ikke lever op til aftalem, sanktioneres, mener klummeskribent Pil Christensen.

På COP21 i Paris fejredes indgåelsen af Parisaftalen. I dag bør de lande, der ikke lever op til aftalem, sanktioneres, mener klummeskribent Pil Christensen.

Francois Guillot

Debat
20. oktober 2020

Når jeg argumenterer for, at den grønne omstilling skal gå hurtigere i Danmark, lyder det gængse svar nogenlunde sådan her: ’Men Danmark betyder jo ingenting, vi står for bare 0,1 procent af verdens samlede CO2-udledning’. Vi kan godt diskutere det rimelige i, at en så lille del af verdens befolkning bruger så relativt meget CO2, men ikke at det i sidste ende er de globale CO2-reduktioner, som er afgørende for, om vi kommer til at opleve katastrofale klimaforandringer.

Derfor er Danmarks internationale arbejde på klimaområdet af allerstørste vigtighed. For vi bliver ikke et grønt foregangland uden aktivt at inspirere såvel som presse andre lande igennem vores diplomatiske arbejde. Væsentligheden afspejles dog ikke i den opmærksomhed, den godt 30 sider lange klimastrategi fik.

Strategien, der redegør for de næste fem års internationale klimaindsats på tværs af blandt andet udenrigs-, udviklings- og handelspolitik, affødte en enkelt artikel hist og her, men ingen oprørte kommentarer fra støttepartierne, ingen demonstrationer på Slotspladsen og ingen hudflettende interview i primetime.

Jeg vil pege på tre områder, hvor den selvudnænvte grønne stormagt godt kunne have større ambitioner.

Danmarks globale klimastrategi er med sine seks overordnede mål fuld af smukke ord og luftige hensigtserklæringer. Det kedelige er bare, at det stort set bliver ved det overordnede. Hvor er de ambitiøse målsætninger, der skal give vores diplomater sved på panden og sørge for konkrete resultater for de skattekroner, vi sender i Udenrigsministeriets retning? Hvorfor er der ikke formuleret klare mål for reduktioner hos de helt store CO2-syndere? Det kunne være et mål om, at Brasilien melder et mere ambitiøst nationalt reduktionsmål ind, inden COP26 næste år. Eller hvad med et mål om, at Danmark skal arbejde for at lukke x antal sydøstasiatiske kulkraftværker?

Det næste, der kan undre, er fraværet af anerkendelsen af klimapolitik som sikkerhedspolitik. Ser vi nøgternt på det, er klimaforandringerne den største trussel mod dansk og europæisk sikkerhed og stabilitet på længere sigt. Det være sig enorme flygtningestrømme, ustabilitet i fødevareproduktionen og kamp om knappe ressourcer. Derfor bør vi arbejde med de samme typer af sanktioner, vi bruger eksempelvis mod Rusland for den ulovlige annektering af Krim, til at massesanktionere i særlig grad velhavende lande, der ikke lever op til Parisaftalen. For det brud er en af de største forbrydelser mod menneskeheden, vi ser i de her år. Danmark kunne jo starte med at presse på for, at EU sanktionerer USA for sin udtræden af Parisaftalen.

Handelssanktioner

Handel er dog det vigtigste område, når vi taler dansk og europæisk udenrigs- og klimapolitik. Vores massive forbrug, en kæmpe kilde til CO2-udledning, er netop muliggjort af en global frihandelspolitik, som har sørget for ekstremt lave priser på forbrugsvarer. Dertil skal lægges den CO2, der udledes, når varerne transporteres kloden rundt.

Det europæiske marked er et af verdens største, og EU har derfor en række lokke- og pressionsmidler. Skal regeringens egen ambition om at blive en grøn stormagt lykkes, må der handling bag ordene, og man skal i EU arbejde for en dødambitiøs europæisk handelspolitik, der altid sætter klima først.

For det første ved at integrere Parisaftalen i de handelsaftaler, EU har med lande i Asien og Sydamerika og med Australien og Canada, samt de nye aftaler, der indgås i fremtiden. Det betyder, at man vil kunne overveje at påføre et land handelssanktioner, hvis det ikke overholder Parisaftalen.

Samtidig bør man arbejde for at lette tolden på grønne varer, som derved bliver billigere, og tilsvarende indføre højere told på CO2-tunge varer. Hvis ikke Danmark kan få de andre EU-lande med, skal man være modig nok til at stemme imod handelsaftalerne.

Mindre kan ikke gøre det, hvis vi ønsker at være en grøn stormagt, der arbejder målrettet på at få de globale udledninger ned.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sådan!!! Ja tak!!! Super godt debatindlæg med pointe <3

Gunner Boye Olesen

Der er helt klart behov for at regeringen bliver meget konkret om hvad den vil gøre for at stoppe de sorte investeringer. Hvad med at give Danmarks egen eksportkredit (EKF) en klimastrategi og melde klart ud at Danmark sammen med progressive lande vil stramme EU og OECD regler for eksport af kulteknologi. Det er blot et eksempel på hvad Danmark kan gøre her og nu. Det kan være svært at sanktionere USA; men mindre kan gøre også gøre det. Vi skal have ulden ud af munden og konkrete tiltag på bordet til at stoppe de fossile investeringer.
Den globale klimastratregi bør hurtigst muligt følges op med konkrete danske indsatser, for at stoppe sorte investeringer, for at reducere klimabelastninger fra skibe og fly, for at reducere Danmarks internationale fodaftryk og for de andre globale temaer, som strategien tager op. Fra Miljøorganisationen VedvarendeEnergi vil vil arbejde for at det sker, jo hurtigere jo bedre.

Igen vil den danske regering slå åbne døre ind. Sagen er faktisk, at EU i forvejen fører på dette område, og har faktisk også fået det tvivlende Tjekkiet med på holdet. Eneste EU-land der ikke vil acceptere de nye regler er Poland, der tilsyneladende end ikke vil diskutere det.

Og det er altså sådan i EU, at det er landenes premierministre, der bestemmer. Og det også sådan, at alle beslutninger skal tage ved absolut enighed, - bare et land er imod, er der ingen aftale.

Marie Vibe, Marianne Stockmarr og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Er det ikke lidt sigende at her er der kun to kommentarer, mens artiklerne om Frank Jensen har givet anledning til stribevis af kommentarer, vel at mærke ikke om hans politik eller hans virke som overborgmester, men om hans omgang med det modsatte køn.
Hvilket af emnerne får mon størst betydning for os selv og vore efterkommere?

Ete Forchhammer

Ps, de to kommentarer er blevet til tre mens jeg skrev... men stadig end ikke en håndfuld.

Ete Forchhammer

Mht. EU. Ja, det er herligt! nu er DK, der så gerne vil se sig selv som et foregangsland, blevet overhalet af EU, og man skulle tro at nogle EU-modstandere herefter vil få sværere ved at finde argumenter for deres modstand?
Sidste chance for at gå foran er måske at formå Polen til at rette ind og bidrage med andet end stopklodser?

Torben Lindegaard

@Pil Christensen

Vi har p.t. et EU,hvor Kommisionen kan straffe medlemslande, der ikke overholder EU-Traktaterne; men ikke staffe lande for et eller andet, der ikke er omfattet af Traktaterne.

Her er en oversigt over EU-Traktaterne:
https://europa.eu/european-union/law/treaties_da

Der er også et underlink til de 4 gældende Traktater:
Traktat om Den Europæiske Union (konsolideret udgave 2016)
Traktat om den Europæiske Unions funktionsmåde (2016)
Traktat om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (konsolideret udgave 2016)
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2016)

Men hvis f. ex. det grønne område ikke er omfattet af en af de 4 Traktater, så kan Kommissionen jo begynde at straffe ved at stange bøder ud eller indføre handelsrestriktioner - det ville stride imod f. ex. WTO’s regelsæt.

Misforstå mig ikke - jeg er den største EU-aficionado på disse sider; men vi kan altså ikke forlange eller håbe på, at en rideskolehest lige pludselig får egenskaber som selveste Pegasus.
Vi har det EU, som vi selv har stemt os frem til.

Torben Lindegaard

@Pil Christensen

Vi har p.t. et EU,hvor Kommisionen kan straffe medlemslande, der ikke overholder EU-Traktaterne; men ikke staffe lande for et eller andet, der ikke er omfattet af Traktaterne.

Her er en oversigt over EU-Traktaterne:
https://europa.eu/european-union/law/treaties_da

Der er også et underlink til de 4 gældende Traktater:
Traktat om Den Europæiske Union (konsolideret udgave 2016)
Traktat om den Europæiske Unions funktionsmåde (2016)
Traktat om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (2016)

Men hvis f. ex. det grønne område ikke er omfattet af en af de 4 Traktater, så kan Kommissionen jo ikke begynde at straffe ved at stange bøder ud eller indføre handelsrestriktioner - det ville stride imod f. ex. WTO’s regelsæt.

Misforstå mig ikke - jeg er den største EU-aficionado på disse sider; men vi kan altså ikke forlange eller håbe på, at en rideskolehest lige pludselig får egenskaber som selveste Pegasus.
Vi har det EU, som vi selv har stemt os frem til.

@ Ete Forchhammer,

Poland er kulproducerende, præcis på samme måde som den danske regering, i hvert fald officielt, mener, at Danmark er en olie/gasproducerende de nation.

Ud over økonomien, for Polands kulkraft er billigere, føler man også, at de giver en form for primitiv prestiges. - Præcis som at Danmark mener man er førende i EU på olie og gasområdet.

Og så skal man ikke være blind for, at ud over det helt forstokkede så mener Poland, at man har den højhellige katolske gud og dele af Vatikanet på sin side. Og måske mener man også, at dette bør tælle i det overvejende katolske EU..