Kronik

Sexisme kan ikke udryddes med trivselsmålinger og chikanepolitikker

Et opgør med sexismen kræver et større opgør med vores kønsopdelte arbejdsmarked og de stejle mandsdominerede hierarkier. For et kulturelt problem kan ikke løses med et par nye regler og en workshop, skriver freelancejournalist Marie Hundebøll Plum i dette debatindlæg
Hvis vi vil problemet med sexisme til livs, skal vi fordele magten mellem mænd og kvinder mere ligeligt. For eksempel ved at gøre arbejdspladserne langt mere familievenlige og fleksible for dem, der har børn. Det er afgørende at få ændret på den kultur, der kun anerkender dem, der ikke har forpligtelser på hjemmefronten, skriver dagens kronikør.

Hvis vi vil problemet med sexisme til livs, skal vi fordele magten mellem mænd og kvinder mere ligeligt. For eksempel ved at gøre arbejdspladserne langt mere familievenlige og fleksible for dem, der har børn. Det er afgørende at få ændret på den kultur, der kun anerkender dem, der ikke har forpligtelser på hjemmefronten, skriver dagens kronikør.

Sarah Hartvigsen Juncker

Debat
13. oktober 2020

I ugevis har jeg nu fulgt dedikeret med i sexismedebatten. Jeg har læst, lyttet, tænkt og raset som de fleste andre kvinder. Men raseriet har egentlig ikke bundet i, at sexisme er et meget udbredt problem. For det kommer ganske enkelt slet ikke bag på mig.

Det vredefremkaldende bunder i stedet i, at trods de utallige holdninger i debatten har stort set ingen gået i dybden med, hvorfor sexisme findes. Hvorfor magtmisbrug er så normalt på de danske arbejdspladser. Og kun et fåtal er kommet med gode bud på, hvordan vi ændrer på den sexistiske kultur.

Senest har sexismebevægelsen ramt De Radikale, hvilket endte med, at Morten Østergaard gik af som formand. Et tydeligt symbol på, at vi fokuserer på det forkerte – for det er ikke antallet af magtfulde mænd i offentlige gabestokke, der afgør bevægelsens succes.

I mine øjne er sexisme blot et blandt mange symptomer på, hvad vores arbejdsmarked fejler. Og hvis vi vil disse symptomer til livs og faktisk bruge bevægelsen til at skabe holdbar forandring, bliver vi nødt til at forstå, hvorfor sexisme opstår.

Mænd har magten

Lad mig starte med at understrege en væsentlig pointe, som desværre ikke blev sagt tydeligt nok i starten af hele sexismebølgen og derfor har været med til at mudre den ellers så vigtige debat. Sexisme er en paraplybetegnelse for alt fra lumre jokes og (for nogen) grænseoverskridende flirt til magtmisbrug og trusler.

Vi kan ikke snakke om sexisme som én enkelt ting. Vi bliver nødt til at differentiere mellem de forskellige former for sexisme og holde os til det, der er et alvorligt problem: Når man udnytter sin magt til at lave seksuelle tilnærmelser eller overgreb.

Og her er vi allerede ved diagnosen på den sygdom, som arbejdsmarkedet har fejlet i årtier, og som nok er blevet italesat i debatten, men sjældent med en holdbar kur som resultat af snakken. En ubalance i magtfordelingen.

Vores arbejdsmarked er gennemsyret af en magtubalance, som er skyld i adskillige problemer såsom ulige løn, ulige indflydelse, ulige arbejdsbyrder og sexisme. Vores arbejdsmarked er stadig meget kønsopdelt, særligt fordi der i nogle erhverv hersker en kultur, der ikke viser nok hensyn til kvinder.

Kun 12,8 procent af de administrerende direktører i Danmark er kvinder, ifølge tal fra Dansk Industri, og kun cirka fem procent af landets sygeplejersker er mænd, ifølge Danmarks Statistik. Så samtidig med at vi snakker så meget om ligestilling, så har vi et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder med en gennemsnitlig lønforskel på 18 procent mellem mænd og kvinder som følge.

Sexisme handler ikke om, at der inde i mange mænd sidder en ond og liderlig djævel, der får dem til at handle umoralsk. Det handler om, at magt kan korrumpere uanset køn. I Danmark står vi bare stadig i den situation, at magt og køn hænger sammen. Og hvis vi vil problemet til livs, skal vi fordele magten mere ligeligt mellem mænd og kvinder.

Bedre arbejdsforhold

Og hvordan gør vi så det? Jo, egentlig er der ikke så meget hokuspokus i det, som man skulle tro, siden det endnu ikke er blevet gjort.

Det handler om at gøre de mandsdominerede arbejdspladser og ledelsesgange mere attraktive for kvinder. At skabe en kultur og et værdisæt, som kvinder kan genkende sig selv i. Og det gør man på to måder.

For det første skal arbejdspladserne være langt mere familievenlige. Der skal være uanede mængder af fleksibilitet for både kvinder og mænd med børn; barns sygedage, mulighed for at arbejde hjemmefra, gode barselsforhold og så videre. 

Det er afgørende at få ændret på den kultur, der kun anerkender dem, der ikke har forpligtelser på hjemmefronten og gladeligt hænger ud på kontoret til ud på aftenen. En god leder burde appellere til, at alle, ikke kun kvinderne, går hjem og passer deres familie, fordi en god medarbejder er en medarbejder uden stress og dårlig samvittighed.

For det andet skal arbejdspladserne gøre op med deres hierarkiske kultur. Undersøgelser har vist, at det særligt er arbejdspladser med meget traditionelle hierarkiske strukturer, der har mange sager om sexchikane. Det kan ikke undre nogen, for igen er det netop magtubalance, der udløser den slags adfærd.

Hvis arbejdspladserne vil det til livs, bliver de nødt til at flade strukturen ud og skabe et kollegialt fællesskab baseret på tillid og respekt. Praktikanter og løstansatte skal have ordentlig løn og vilkår. De skal myndiggøres på lige fod med alle andre på arbejdspladsen, og alle skal have en stemme og føle sig set.

Kulturen gør blind

Lige nu er der kommet et hav af løsningsforslag fra virksomheder og politikere. Vi skal have whistleblower-ordninger, bedre chikanepolitikker, flere trivselsundersøgelser, nye systemer og nye regler. Men alt det er bare symptombehandling.

Det er at vaske hænder og sige, at nu har man som politiker eller leder gjort en hel masse, så nu er ansvaret ikke længere deres. Nu er det systemets. Problemet er, at når det er kulturen, der er syg, så er der ikke det system i verden, der kan helbrede den. 

En bekendt påpegede over for mig, at sexisme også findes på arbejdspladser med kvindelige ledere. Og det er jeg ikke i tvivl om, at det gør. For en kvinde, der arbejder på en arbejdsplads, som er styret af traditionelle maskuline normer, kan også bevidst eller ubevidst acceptere og reproducere kulturen. Som psykolog Helene Almind Jansen siger i en artikel i Zetland, så bliver det usynligt, at den seksuelle omgangstone er skadelig, så snart den bliver en del af kulturen. Derfor kan én kvinde alene ikke ændre på magtubalancen. 

Set i bakspejlet har jeg selv oplevet sexistisk adfærd som journalistisk studentermedhjælper. Både da jeg fik at vide, at jeg blev ansat, fordi de syntes, jeg var lækker, og da en kollega fortalte i en firehestes brandert, at han onanerede til billeder af mig. Men dengang følte jeg mig hverken krænket eller vred. Og måske skyldes det, at mine grænser er svære at overskride. Eller også skyldes det, at sexisme er så normalt, at jeg slet ikke oplevede det som sexisme.

For ligesom en kvindelig leder sagtens kan arbejde et sted, hvor sexisme findes, så kan kvinder på gulvet også være blinde over for en kultur, der alle dage har været sexistisk. På den måde er vi helt ubevidst medskyldige i at videreføre sexismen, fordi vi slet og ret accepterer den.

Derfor er det også noget nær umuligt at ændre en kultur ved blot at lave en masse nye regler og holde et par workshops om emnet. Så har man ikke forstået, hvorfor sexisme opstår. Så får man ikke skabt den krævende, men langtidsholdbare forandring, der skal til for at gøre magtmisbrug unaturligt og uacceptabelt.

Men én ting er vigtig at slå fast. Lige meget hvor sund og respektfuld en kultur, vi får skabt på de danske arbejdspladser, så vil milde grader af sexisme altid forekomme. Der vil altid være en kollega, der bliver for fuld til fredagsbaren, pinlige flirts over kaffemaskinen og akavede komplimenter. For nogen vil det være grænseoverskridende, mens det for andre vil være hyggeligt. Derfor skal der være en åben og tillidsfuld kultur, hvor man kan snakke om den slags.

Men får vi gjort noget ved den tydelige magtubalance på vores arbejdsmarked, så er jeg sikker på, at vi ville komme den del af sexismen til livs, der handler om magtmisbrug, trusler og udnyttelse. Det er den, vi skal udrydde ved at fjerne de alt for gunstige betingelser, den lever i.

Marie Hundebøll Plum er freelancejournalist

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En vittighed er aldrig sexisme. Den kan være dårlig, endog rigtig ringe, men sexisme kan den ikke være.

Der skal være tydelige afgrænsninger og virksomheder må indføre klare politikker og samtidig en politik for dating.

Hvis sexismen kræver et større opgør med vores kønsopdelte arbejdsmarked og de stejle mandsdominerede hierarkier, så behøver vi ikke frygte der sker noget særligt foreløbig. Det tager mindst en generation før det kønsopdelte arbejdsmarked er afviklet.

Sexisme praktiseres hovedsageligt af en mindre gruppe med magt.

Eva Schwanenflügel

Det er nu ikke blot en mindre og magtfuld gruppe, der står bag sexisme.

Det er nærmest normalt, idet hver femte er udsat for sexisme til hverdag på deres arbejdsplads :

"En lummer tone med seksuelle hentydninger, uønskede kommentarer om deres krop eller tøj og i nogle tilfælde SMS eller e-mail med seksuelt indhold er en del af hverdagen for mange medarbejdere på danske arbejdspladser.

Det er heller ikke usædvanligt, at der forekommer uønsket fysisk berøring, og at man må høre på uønskede fortællinger om sexliv eller seksuelle emner.

Det fremgår af en undersøgelse om sexisme, som Kantar Gallup har lavet for Berlingske, og hvor det blandt andet fremgår, at op imod hver femte – 17 procent – har oplevet, at der i løbet af de seneste ti arbejdsdage har været minimum én dag med episoder med en lummer tone »for eksempel seksuelle hentydninger, flirt eller snak om sex«, på arbejdspladsen."

https://www.berlingske.dk/samfund/saa-mange-sexkraenkes-paa-jobbet-fagbe...

Mogens Kjær, Estermarie Mandelquist, Anna Olsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Desuden er det et minimum af sager om sexchikane, krænkende opførsel og overgreb, der overhovedet når frem til de danske domstole.

Faktisk er det kun omkring én om året; gennem de seneste ti år, er kun tolv sager prøvet i retssystemet.

Det fortæller professor og ligestillingsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet til fagforeningen 3F, som har bedt hende se på tallene :

"Ifølge forskeren er en del af problemet, at de værste sager aldrig når frem til en dommer.

I stedet ender mange sager som forlig mellem offeret og arbejdsgiver. Og når det sker, bliver sexchikanen til en personalesag.

- Forligene har ofte en fortrolighedsklausul. Og så hører offentligheden ikke om dem. Derfor ser det ud til, at der ikke er særlig mange sager om sexchikane på de danske arbejdspladser. Eller at sagerne ikke er særligt alvorlige, siger Anette Borchorst."

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/stort-set-ingen-sexchikane-sager-end...

Måske er det derfor ikke så underligt, at de fleste har indtrykket af, at det handler om få brodne kar, sociopater eller at det hele foregår i eliten.

For mange har følt sig overhørt, og troet de var helt alene.

Det er de ikke.

Mogens Kjær, Estermarie Mandelquist, Anna Olsen, Ruth Sørensen, Ole Frank og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

"Det fremgår af en undersøgelse om sexisme, som Kantar Gallup har lavet for Berlingske"
Er denne undersøgelse blevet fagællebedømt? Jeg mindes at det var kravet i en anden tråd.

Eva Schwanenflügel

@ Stig Andersen

Siden hvornår har en spørgeskemaundersøgelse fra Gallup skulle fagfællebedømmes?
Det er ikke et forskningsprojekt.

Mogens Kjær, Ruth Sørensen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Ørberg

Hvorfor er der ikke nogen politikere der bruger sexisme debatten som momentum for at indføre øremærket barsel til mænd, kvoter på direktionsgangene, i børneinstitutionerne ect. Ting vi ved skaber lighed og respekt kønnene imellem. Jo, det tager en hel generation at ændre kulturen, så det er bare om at komme i gang.

Jens Mose Pedersen

nøgleordet er respekt

You´ve got it, girlie. Du er jo også en Plum, måske endda en Munk Plum. Al magt korrumperer. Det lærte jeg allerede i ´73 på DFG - hvor Munk Plum var respekteret, næsten som Adrian Bentzon eksempelvis.
Og Allende var den store demokratihelt.

Poul Bundgaard

Når et debatemne (her: Sexisme) kører i medierne, er der altid nogen der skal prøve at misbruge lejligheden til at lave en camoufleret afsporing over mod deres egen kæphest (her: Flere kvinder i magtfulde stillinger).
Sammenhængen er meget søgt, for nu at sige det pænt.

Kenneth Graakjær og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar

"Det handler om, at magt kan korrumpere uanset køn. I Danmark står vi bare stadig i den situation, at magt og køn hænger sammen. Og hvis vi vil problemet til livs, skal vi fordele magten mere ligeligt mellem mænd og kvinder."

Hvis vi vil problemet, som overvejende er et symptom på bl.a. magtasymmetri, til livs, skal vi til at forholde os til mere omfattende strukturelle og kulturelle problemskabere som økonomisk ulighed/klassesamfundsstrukturer, fremmedgørelse og forråelse af mennesker, objektgørelse af kønnene, varegørelse af intimitet m.m. Dette savnes i kronikken.

Mogens Kjær, Eva Schwanenflügel og Kirsten Kliin Petersen anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Hvis du som kvinder gerne vil have en karriere, der gør dig til CEO i en mellemstor til stor dansk viksomhed, forstå det hvem der kan, så skal du nok gribe det an på samme måde som de mænd, der opnår denne post.
1) Du skal finde en samlever, der ikke har samme ambitioner dig selv. Drop fredagsbaren på CBS og find en bibliotekar eller en skolelære i stedet for.
2) Opgiv tanken om at være primær omsorgsperson i dine børns liv. Du får sikkert en arbejdsuge på 60 timer, og sandsynligvis 100 rejsedage om året. Hvis du tror, at du kan nøjes med 37 timer, hvor du kan hente børnene tidligt 2 dage om ugen, er du naiv.
3) Er du ikke så heldig, at du får ansættelse i en eksisterende virksomhed, må du lave din egen. Du skal finde på en rigtig god forretningside, bruge rigtig meget tid, leve usikkert i en periode, hvor alle penge investeres i virksomheden. Måske går det godt.
Har du stamina nok til at gå igennem disse mindre punkter, ligger guldet og venter. Du kommer til at få en rigtig god løn, og som en lille bonus vil du blive et eftertragtet bestyrelsesmedlem, der ikke behøver at bekymre dig om kvoter eller sexchikane. Det er bare om at komme i gang. God fornøjelse.

Mogens Kjær, Jacob Mathiasen, René Arestrup og Niels Elgaard Larsen anbefalede denne kommentar

Du superkrænkemand lever livet i et frit seksuelt rum for udfoldelse for hvis hun ikke trigger, skammer hun sig på dine vegne og holder kæft.

Skip den selvpåførte skam og fortæl højt om hændelsen her og nu. Så kan han selv stå tilbage med skammen.

Peter Engelbrecht

Marie Hundebøll Plum får det til at lyde som om, at alle mandlige ledere er sexistiske og problemet løses ved at erstatte en stor del af dem med kvinder.

Stopper disse mænd så med at være sexistiske?

Er det ikke adfærden vi vil af med?

Hvis disse mænd bliver fjernet fra magten, vil de jo skulle finde andre græsgange og her vil de møde andre kvinder de kan krænke.

En ting er, at få sat en stopper for sexuelle krænkelser, som jeg er meget enig i skal stoppe. Noget andet er ideen om at lave kønskvoter. Jeg vil helst opereres af den bedste læge hvis det blev nødvendigt med en operation, uanset køn.

Kun 12,8 procent af de administrerende direktører i Danmark er kvinder, ifølge tal fra Dansk Industri, og kun cirka fem procent af landets sygeplejersker er mænd, ifølge Danmarks Statistik.

Under 1 procent af stilladsarbejderen er kvinder, det samme gør sig gældende som skraldemand.

Hvis vi vil have kvoter, må det gælde alle steder og ikke kun i den kreative branche.

Direktionskvoter er gift for evhvervslivet. Det forekommer mig som værende rent DDR. De danske virksomheder skal så konkurrerer med udenlandske virksomheder der vælger de bedste til stillingerne. Lyder genialt for en lille eksportøkonomi. Good luck!

Steinar A. Klock

"Der må to parter til for en krig!" Marie Hundebøll Plum, hva er din agenda og hvem opptrer du på vegne av? Kun på vegne av deg selv eller som selvutnevnt talskvinne for "alle kvinner" (som om dere er en homogen gruppe av likesinnede!)? Vender ditt kritiske blikk like mye innad, som utad?
For, som "den andre parten", vil det være av stor interesse å få mer innsikt i hva du/dere mener dere selv bidrar med i denne "krigen". Hva er dine/kvinnenes våpen i konflikten? Alternativt, hva er deres bidrag til "fredsforhandlingene"? (Bortsett fra rent føleri og syting i beste SoMe-sjargong!) Hva mener dere - egentlig - må til?
Beste hilsen fra Steinar

René Arestrup

Marie Hundebøll Plum lider af den vrangforestilling, at hierarkier kan afskaffes og at magt så at sige kan nulstilles.

Al menneskelig organisering har til alle tider involveret hierarkier, i stort set alle aspekter af vores liv. Og eftersom magt er en uomgængelig komponent i et hvilket som helst hierarki, er det virkelig svært at komme uden om et vist mål af korrumpering og misbrug.

Desuden forekommer det, at Marie Hundebøll Plum, i lighed med andre, nærer en vis berøringsangst i forholdt til at gå i kødet på kønsspecifikke biologiske forskelle. Måske fordi det vil åbne et helt nyt og afgrundsdybt kompleks af ubekvemme problemstillinger.

Pludselig er sexisme nærmest blevet synomymt med uønskede seksuelle tilnærmelser.
Skulle vi nu ikke - for ikke at forplumre debatten - holde os til den oprindelige betydning?
Den var jo simplethen: Diskrimination pga. køn - i mandsdominerede samfund som oftest mod kvinder.