Sherin Khankan: Flere imamer bør anerkende kvinders ret til selv at vælge kærlighedspartner

Det er en varm sommermorgen i august 2016, og jeg forbereder mig på at kalde til bøn og lede den første fredagsbøn i Mariam Moskeen i København sammen med Saliha Marie Fetteh, som skal holde prædikenen.

Jeg tager mit tørklæde på og min lange hvide Galabiyya, som jeg har konverteret til min imamkjole. Galabiyyaen er en gave fra Damaskus fra min far, som flygtede til Danmark fra Syrien under Hafez al Assads torturregime.

Mine fire små børn observerer mig, mens jeg gør mig klar til fredagsbøn. De ved, at noget er på spil. De ved, at der bliver skrevet danmarkshistorie i dag. For i dag vil en håndfuld kvindelige og mandlige muslimske aktivister åbne Skandinaviens første moské med kvindelige imamer i hjertet af København, tæt på Rundetårn og Synagogen, i en bygning, der tidligere husede det spanske konsulat.

Min yngste datter Halima Maria, som er fem år på det tidspunkt, har besøg af en dansk ikkemuslimsk veninde. Hun hvisker genert Halima i øret: »Hvad er en imam?« Halima vender sig stolt imod hende og siger med en klar og høj stemme: »Ved du ikke det? En imam er en kvinde, der laver meget vigtige ting.« Hun har helt ret, min datter.

Kvindelige imamer er langtfra et nyt fænomen. Der findes flere eksempler på kvindelige imamer i 600-tallet i Medina. I den første moské i den islamiske historie ledte Umm Salama og Aisha bønnen for andre kvinder. Det er en del af den klassiske islamiske tradition, og tre ud af fire islamiske retsskoler, anerkender kvinder, der leder bønnen for andre kvinder. Derfor er der moskeer med kvindelige imamer over hele verden – både i Kina, Sydafrika, Canada, Tyskland, USA, England og Frankrig.

Sekularist og troende

Da jeg var en ung pige, plejede min far at sige: »The perfect man is a woman«. Ordene stammer fra Ibn Arabi, som er en af islams store reformatorer inden for sufitraditionen. Ibn Arabi udfordrer patriarkalske strukturer og traditionelle fastlagte forestillinger om islam og køn.

Citatet er en del af mit barndomsminde og har inspireret mig i kampen for at bryde mænds monopol på at fortolke og definere islam. Netop denne kamp har formet den islamiske aktivisme, jeg har været talskvinde for, siden jeg i august 2001 stiftede Kritiske Muslimer – den første muslimske organisation i Danmark med kvindeligt muslimsk lederskab.

Foreningen talte for en antipatriarkalsk fortolkning af Koranen med fokus på kvinderettigheder, en adskillelse af religion og politik og islamisk pluralisme. Kritiske Muslimer så sekularisme som et samspil mellem religion og politik, og altså ikke som areligiøsitet. Ideen er, at man sagtens kan være troende muslim og sekularist på samme tid, samt at der intet modsætningsforhold er mellem islam, sekularisme, demokrati og menneskerettigheder.

Muslimer i Europa kan sagtens være hengivne muslimer og samtidig underlægge sig Danmarks Riges Grundlov. Koranen foreskriver, at muslimer skal underkaste sig den lovgivning, de lever under. Således rummer Koranen en minoritetsteologi.

Kritiske Muslimer forblev en intellektuel universitetsbevægelse med begrænset indflydelse. Anderledes går det med Mariam Moskeen, som Kritiske Muslimer lagde fundamentet til og fusionerede med i 2015. Mariam Moskeen er inspireret af sufismen – den spirituelle antidogmatiske visdomslære inden for islam. 

I løbet af kort tid efter åbningen af moskeen i 2016 spredte nyheden om Mariam Moskeen sig fra København til Kina, og moskeen har siden hen inspireret kvinder til at starte lignende moskeer med kvindelige imamer andre steder i Europa, blandt andet i Finland, England og Frankrig.

Ret til kærlighed og skilsmisse

Som kvindelig imam indså jeg hurtigt, at nogle af de største dilemmaer, nutidens unge muslimer står over for i Europa, er temaer omkring den manglende ret til kærlighed på tværs af religion samt muslimske kvinders manglende ret til skilsmisse.

Jeg har selv to piger på ni og 16 år. Hvad er chancen for, at de vokser op og bliver forelsket i en ikkemuslim? Den er stor, for vi lever i Europa – selv om mine pigers far siger, at det aldrig kommer til at ske, for han har opdraget sine piger godt, og de kunne ikke drømme om at blive forelskede i en ikkemuslim. 

Den samme tanke ses også blandt nogle troende jøder og kristne. Ideen om, at egen religion er hævet over andre religioner. Denne tankegang gør Mariam Moskeen op med. Vi hylder kærlighed på tværs af national såvel som religiøs identitet og anser det for en menneskeret såvel som en islamisk ret at vælge kærlighedspartner.

Derfor er Mariam Moskeen en af få moskeer i verden, der bryder med dogmet om, at muslimske kvinder ikke må gifte sig med ikkemuslimer. Moskeen udfører traditionelle såvel som tværreligiøse vielser. Jeg har som imam i moskeen foretaget mere end 50 tværreligiøse vielser med par fra hele verden. En praksis, der benægtes af majoriteten af imamer i verden med få undtagelser, herunder Tunesien.

Et andet alvorligt dilemma, som jeg møder i mit arbejde som imam, er kvinder, der sidder fast i voldelige ægteskaber, som de ikke kan undslippe, fordi manden nægter dem en islamisk skilsmisse.

Mariam Moskeens ægteskabskontrakt giver kvinden ret til skilsmisse og fusionerer dansk lovgivning med islamisk vejledning. Siden 2016 har Mariam Moskeen givet mere end 30 muslimske kvinder en islamisk skilsmisse, som de ikke har kunnet opnå i andre danske moskeer. I alle 30 tilfælde var kvinderne udsat for vold.

I Mariam Moskeen kan kvinder få en islamisk skilsmisse uden mandens accept og uden forudgående forsoningsprocesser. For at gøre dette muligt har vi designet og standardiseret en islamisk ægteskabskontrakt, der giver kvinden ret til islamisk skilsmisse, og som fusionerer dansk lovgivning med islamisk vejledning.

Helt konkret betyder det, at du ikke kan blive gift islamisk, medmindre du er gift efter dansk lov, og at du er skilt øjeblikkeligt islamisk, hvis du bliver skilt efter dansk lov. Således har vi reformeret ritualerne omkring ’khulaprocessen’ – den proces, hvor kvinder søger skilsmisse.

I Mariam Moskeen opfordrer vi muslimske ledere i Danmark til at handle efter islamiske principper og universelle menneskerettigheder og tildele muslimske kvinder retten til skilsmisse samt retten til at gifte sig med den, man elsker.

Intet sandhedsmonopol

Rabia al-Adawiyya, som er en af mine kvindelige muslimske forbilleder, siger følgende om vigtigheden af at ophæve modsætningsforhold og dogmatismer:

»Gud, hvis jeg stræber efter Dig på grund af frygt for helvede, brænd mig der! Hvis jeg stræber efter Dig på grund af ønsker om paradis, luk mig ude! Men hvis jeg stræber efter dig for Din egen skyld alene, så fornægt mig ikke din uendelige skønhed. Jeg bærer en lampe i den ene hånd og en spand vand i den anden: Med disse to ting skal jeg sætte ild til himlen og slukke ilden i helvede, så de rejsende til Gud kan rive forhængene til side og se det sande mål.«

Digtet udtrykker opløsningen af modsætninger. For at opleve den ultimative kærlighed til Gud er den enkelte nødt til at give slip på ideen om himmel og helvede som absolutte modsætninger.

På samme måde mener jeg, at vi alle sammen er nødt til at give afkald på at monopolisere sandheden, hvis vi ønsker en fredelig sameksistens.

Sherin Khankan er religionssociolog, kognitiv psykoterapeut, forfatter, stifter og adm. direktør i Exitcirklen – veje ud af psykisk vold samt stifter og imam i Mariam Moskeen.