I Information den 5. oktober protesterer en række elev- og studenterorganisationer over regeringens forslag om at skære i udgifterne til reklamer for deres uddannelsesinstitutioner.
Det er en helt legitim politisk uenighed, hvis man mener, at vores uddannelser hvert år skal bruge millioner af kroner på reklamer for at tiltrække de samme unge.
Men det kræver en reaktion fra os, når elev- og studenterorganisationerne beskylder regeringen for løftebrud.
Lad os slå fast: Regeringen begår ikke løftebrud. Vi sagde klart inden valget, at vi ville reducere markedsføringsudgifterne, så institutionerne ikke skulle bruge penge på at konkurrere med hinanden. Nu foreslår vi at gennemføre den reduktion – endda i mindre skala, end vi oprindeligt havde lagt op til i vores 2025-plan.
Inden valget sagde vi, at vi i stedet ville bruge pengene på at afskaffe uddannelsesloftet. Det har vi allerede gjort med midler fra det generelle råderum. Altså med penge uden for uddannelsessystemet. Nu foreslår vi derfor at bruge de penge, vi sparer på reklamer, på mere velfærd i form af mere nærpoliti. Det er ikke løftebrud. Vi gør samlet set præcis det, vi sagde, vi ville gøre inden valget.
I indlægget beskyldes vi også for samlet set at skære ned på vores uddannelsessystem. Men virkeligheden er anderledes. Siden regeringen trådte til, har vi prioriteret uddannelsesområdet markant. Alene i år har vi droppet besparelser på 1,1 milliard kroner på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser og lavet en bred politisk aftale om finansiering af 5.000 ekstra studiepladser over hele landet.
Så nej, regeringen »rundbarberer« ikke uddannelserne. Tværtimod har vi skabt stabile rammer for stærke og bæredygtige uddannelser.
Bjørn Brandenborg er uddannelses- og forskningsordfører (S).
Det ville have givet mening at spare på markedsføringsbudgettet, hvis dette på nogen måde havde været en separat post fra resten af regnskabet. Men det er det ikke. Det er simpelthen en konsekvens af at uddannelsesinstitutionerne er gjort "selvejende" og "sat fri" til at konkurrere om de mulige elever som de vil og kan. "Sat fri" vil her sige at hvis de IKKE arbejder aktivt for at tiltrække elever, så bliver eleverne tiltrukket af andre institutioner som markedsfører sig, og da tilskuddene følger eleverne, betyder dette godnat og farvel til institutioner, som ikke markedsfører sig.
At "skære i markedsføringen" betyder blot at tage penge fra uddannelsesinstitutionerne, også kendt som besparelser. Institutionerne kan kun i stærkt begrænset omfang lade være med at markedsføre sig uden at det koster dem endnu flere penge -- og så ender pengene selvfølgelig med at blive taget andetstedsfra. Da uddannelserne løbende er blevet rundbarberet i årevis, er det meste "luksus" allerede skåret, så i praksis kommer pengene til at blive taget fra undervisningen.
Den eneste trøstepræmie er at "markedsføringsbesparelsen" trods alt er mindre end hvad højrefløjens grønthøsterbesparelser ville have taget hvis de var fortsat, men besparelser på undervisningen er nu alligevel hvad vi i praksis ender med. Hvis S reelt og ikke bare som undskyldning vil spare på uddannelsernes markedsføring, bliver de nødt til at ændre på de strukturer som gør markedsføringen nødvendig. Og det er ikke det, de har gang i lige nu.