Kommentar

Sognepræster kan hjælpe unge med deres ensomhed under corona i stedet for psykologer

Den ensomhed unge føler under corona, løses ikke bare ved at udbyde gratis psykologhjælp til folk under 30 år. I stedet kan folkekirkens præster og andre også snakke, støtte og tage unge i hånden, gennem personlig samtale eller i større samtalegrupper, skriver provst i Slagelse provsti Ulla Thorbjørn Hansen i dette debatindlæg
Debat
29. oktober 2020

Når Emma Rose Braagaard Nilsson den 27. oktober i et debatindlæg efterlyser en hjælpepakke i form af gratis psykologhjælp til unge under 30 år frem for konstante opsange, så vil jeg sige, at det lyder som en god idé. Dog, vil jeg også sige, at ensomhed som udgangspunkt ikke er en sygdom, der kræver behandling – men en ganske menneskelig reaktion på at være alene.

I Det Gamle Testamente i Prædikernes Bog udtrykkes det på følgende måde: »Hellere to end én, de får god løn for deres slid. For hvis de falder, kan den ene hjælpe den anden op. Men ve den, der er alene! Hvis han falder, er der ingen anden til at hjælpe ham op. Og når to ligger sammen, kan de holde varmen, men hvordan får man varmen, når man er alene? Den, der er alene, tvinges i knæ, men to kan holde stand. Tretvundet snor brister ikke så let.«

Nu er der jo mange i Danmark, som vælger at leve alene – og lever udmærket af den grund. Men læser man ordene fra Prædikernes Bog i lyset af det kristne budskab, så er det ord, der gælder os alle.

Ingen af os er skabt til at leve vort liv i ensomhed og skilt fra andre, og det er jo det, som nogle er blevet tvunget til at gøre under corona.

Og nogle gange har vi ganske enkelt brug for, at der er nogen, der tager os i hånden, bærer, støtter og hjælper os på vejen fremad – det være sig i overført betydning, men også bogstavelig talt.

Fællesskab med Gud og mennesker

Ensomheden må ikke tage over, deri har Emma Rose Braagaard Nilsson ganske ret.

Og det mentale helbred hos unge både kan og skal styrkes.

Men kan og bør det ikke ske på anden måde end ved at sende alle unge til psykolog?

Der er nogle, der siger, at når to mennesker vælger at blive gift, så kan man tale om tosomhed i stedet for ensomhed.

Men i den kristne kirke er det hverken tosomhed eller ensomhed, der er målet.

Men fællesskab med Gud og mennesker. Derfor kan kirken hjælpe unge, så de ikke føler sig ensomme under pandemien.

Jeg vil opfordre til, at unge tager kontakt til deres lokale kirke og sognepræst eller gymnasiepræst og beder om en fortrolig samtale. De kan også spørge, om det måske ikke er en idé at lave en samtalegruppe om identitet, ensomhed og menneskeværd.

Alle er velkomne til at henvende sig, hvad end man er medlem af den danske folkekirke eller ej.

Ulla Thorbjørn Hansen er ledende beredskabspræst og provst i Slagelse provsti.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Anker Sørensen

Der er alt for mange trossamfund, der i øjeblikket vil påvirke alt i samfundet.
Fællesskab med Allah og mennesker. fællesskab med Gud og mennesker.
Stop det, og lad os indføre det sekulære samfund som i Frankrig.

Jesus er ikke svaret. Han har simpelthen ikke det nødvendige psykologiske kendskab eller nok indsigt i moderne forhold til at kunne rådgive skrøbelige individer.