Kommentar

Sygeplejerske: Som tak for min indsats mod corona straffes jeg med en regning fra a-kassen

Da coronakrisen ramte Danmark, tilsidesatte jeg mit fuldtidsstudie og stod klar på hospitalet for at kæmpe mod virussen. Som tak for min indsats har jeg fået en regning på et årskontingent fra min a-kasse, da min indkomst oversteg dagpengesatsen, skriver kandidatstuderende i sygepleje Nanna Vendelboe i dette debatindlæg
Debat
2. oktober 2020

I udlandet hyldes sygeplejersker og får lønbonus for indsatsen under COVID-19. Herhjemme straffes vi sygeplejersker under videregående uddannelse tværtimod for vores samfundssind. Grundet beredskabsarbejdet skal vi nu tilbagebetale det ellers frie årskontingent for medlemskab i Din Sundhedsfaglige A-kasse.

Som tak for min indsats i coronanødberedskabet fik jeg en regning på et årskontingent fra Din Sundhedsfaglige A-kasse.

A-kassen er underlagt Arbejdsdirektoratets paragraf 8 i bekendtgørelsen om betaling af medlems- og efterlønsbidrag. Et medlem kan få gratis studiekontingent under en videregående uddannelse, så længe den månedlige indkomst ikke overstiger højeste dagpengesats.

Men denne bekendtgørelse bør ligesom alt andet i det danske samfund tilpasses pandemien. For hvordan hænger det sammen, at jeg som sygeplejerske under videregående uddannelse, der har arbejdet i frontlinjen mod COVID-19, nu skal afregne ved kasse et?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her