Kommentar

Tesfaye udøver social kontrol, når han dikterer, at muslimer bør have samleje før ægteskabet

Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) udøver en slags social kontrol, når han med sin »frihedskrig« vil tvinge muslimer til at gå ind for samleje før ægteskabet. Afholdenhed er ikke et problem, når folk selv har valgt det, skriver statskundskabsstuderende Berfin Kücükköse i dette debatindlæg
Integrationsminister Mathias Tesfayes udsiver snæversynethed, når han på et besøg på en skole i Vollsmose problematiserede, at unge muslimer samt deres forældre var af den holdning, at man skal være jomfru op til ægteskabet. Her var der ikke tale om tvang, men en diskussion af det frie valg til at afholde sig fra samleje før ægteskab, skriver studerende Berfin Kücükköse.

Integrationsminister Mathias Tesfayes udsiver snæversynethed, når han på et besøg på en skole i Vollsmose problematiserede, at unge muslimer samt deres forældre var af den holdning, at man skal være jomfru op til ægteskabet. Her var der ikke tale om tvang, men en diskussion af det frie valg til at afholde sig fra samleje før ægteskab, skriver studerende Berfin Kücükköse.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

12. oktober 2020

Unge muslimske kvinder bliver udsat for negativ social kontrol, når de ikke må have samleje før ægteskab, mener integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

I et facebookopslag skriver Tesfaye om sit møde med repræsentanter og imamer fra islamiske organisationer, hvor han opfordrer dem til at ytre deres accept af, at muslimske kvinder kan have samleje før ægteskab.

Først og fremmest er det dybt problematisk, at Tesfaye kobler det at være jomfru til specifikt muslimske kvinder, da det er velkendt i islam, at hverken mænd eller kvinder må have samleje før ægteskab. Denne nuance er dog ikke nævnt i hans opslag, og dermed får han islam til at fremstå kvindeundertrykkende.

Tesfayes snæversynethed skinnede endnu en gang igennem, da han på et besøg på en skole i Vollsmose problematiserede, at unge muslimer samt deres forældre var af den holdning, at man skal være jomfru op til ægteskabet. Her var der ikke tale om tvang, men en diskussion af det frie valg til at afholde sig fra samleje før ægteskab. Det må altså være selve afholdenheden, han finder problematisk.

Det er bemærkelsesværdigt, at Tesfaye påstår, at der udøves negativ social kontrol i de muslimske miljøer, mens han selv udøver social kontrol for at normalisere et bestemt syn på seksualitet hos muslimer. Det er dybt paradoksalt og absurd.

Hvorfor er samleje før ægteskabet et acceptabelt syn på seksualitet, hvorimod afholdelse fra selv samme er decideret forkert? Dette har Tesfaye ikke formået at kunne argumentere for. I stedet vælger han at presse muslimske unge, forældre og imamer til at acceptere samleje før ægteskab, som en moralsk acceptabel praksis, og fjendtliggør det modsatte syn på seksualitet ved at erklære »en omfattende frihedskrig«.

Men Tesfaye burde respektere muslimers valg om at afholde sig fra samleje før ægteskab i stedet for at starte en krig og gøre sig selv til en uønsket frihedskæmper, der skal befri muslimer fra islams lænker.

Af Berfin Kücükköse, statskundskabsstuderende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Flemming Berger
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Alvin Jensen
  • Hans Larsen
  • erik pedersen
  • David Breuer
  • Claus Bødtcher-Hansen
Thomas Tanghus, Klaus Lundahl Engelholt, Flemming Berger, Maj-Britt Kent Hansen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Hans Larsen, erik pedersen, David Breuer og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

11/okt/2020

Det skal Integrationsminister Mattias
Tesfaye (S) sgu da ikke blande sig i !

Venlig hilsen
Claus

Lars Løfgren, Othman El-Khadri, Carsten Wienholtz, Ninna Maria Slott Andersen, Elise Berg, Torben Siersbæk, Per Hansen, Hans Larsen, Rolf Andersen, Klaus Lundahl Engelholt, Arne Lund, Ole Svendsen, Henriette Bøhne, Per Langholz, Hanne Ribens, Ole Frank, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Werner Gass, erik pedersen og Marie Vibe anbefalede denne kommentar

H E K /S E /J A G T

Pågår. Igen.
Social kontrol, overvågning, udskamning og daglig verbal forfølgelse, efterfulgt af slet skjult lovmæssig ditto. Af mennesker, der blot tror på noget andet, måske mere - end Tesfayes laveste fællesnævner.
For blot et års tid siden vedtog man en lov, mod psykisk vold. For primært at beskytte udsatte kvinder. Jeg mener den lov bør vendes mod et blåbrunt flertal i folketinget, der i årevis reelt hver eneste dag, har cementeret en absurd og forkert diskurs i en postmotorvejs angst, dansk uvidende befolkningshalvdel. Dén , der stadig og indædt tror, at mennesker - flygter for sjov. Stiller sig "uden for" vort SAM(!)(oldtids)Fund - for sjov. Har andre syn på verden - for sjov.

Vi har - igen: en Eksklusionsminister. Der henført af sin egen strukturelt, absurde falske diskurs, udstiller et uendeligt antal mennesker han ikke kender ansigt til ansigt. Og dømmer dem. Som Hekse. Integrationen går faktisk rigtigt godt! Hvilket er et under og må tilskrives de hidkomne "fremmedes" egen indsats; ikke de totalt kritisable metoder og omstændigheder skiftende regeringer har (på)budt dem.
Den trold der udøver heksejagt, skal begraves. Den trold er psykisk vold. Den trold forfølger de, der håbede at kunne finde lidt fred og tryghed, endelig, efter årevis på flugt. Den Trold har mange navne; den laveste, uvidende, fællesnævner blot er det sidste. De Trolde holder regeringens heksejagt - i live.

Lars Løfgren, Othman El-Khadri, Carsten Wienholtz, Ninna Maria Slott Andersen, Elise Berg, Thomas Tanghus, Klavs M. Christensen, Torben Siersbæk, Per Hansen, Hans Larsen, Peter Mikkelsen, Lillian Larsen, Erik Winberg, Ole Svendsen, Katja Bramgaard, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Gert Romme, Ole Frank, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Werner Gass og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Her gengives Mattias Tesfayes indlæg:

"Nogle muslimske kvinder frygter, at de ikke bløder på bryllupsnatten. Jeg hører om, at de er bange for at få tæsk eller måske endda blive slået ihjel. Fordi familien forventer, at de er jomfruer. For det første er der masser af kvinder, som ikke bløder første gang de har sex. For det andet er det totalt langt ude, at stille sådan et krav til unge kvinder. Det hører ikke til i Danmark. Det hører faktisk slet ikke til i dette århundrede. I går havde kirkeministeren og jeg indkaldt repræsentanter/imamer fra store islamiske organisationer til et møde. Jeg spurgte dem meget direkte om de ville sige højt og tydeligt i offentligheden, at muslimske kvinder selvfølgelig har ret til sex før ægteskab ligesom alle andre kvinder. Jeg fik ikke noget klart svar.
I de kommende uger vil regeringen fremlægge nye lovforslag om forbud mod religiøse vielser af mindreårige, skærpelse af straffen for at fastholde folk i ægteskab mod deres vilje, beskyttelse af piger, der risikerer at blive sendt til udlandet og tvangsgift, bedre kontrol med udenlandske penge fra anti-demokratiske kræfter til fx moskeer i Danmark. Og vi vil fortsætte vores arbejde mod social kontrol og religiøs ekstremisme. Og jeg oplever kun velvilje fra de andre partier i Folketinget. Nu mangler vi også bare at imamerne melder klart og tydeligt ud i stedet for alle de undskyldninger og bortforklaringer!"

Det fremgår ikke, at Tessfaye vil 'tvinge' nogen til førægteskabeligt samleje. Han udfordrer de sanktioner, som anvendes i muslimske miljøer, hvis noget sådant finder eller har fundet sted. Og i realiteten sanktioneres især unge kvinder hårdt, til tider med æresdrab, mens unge mænd gives meget længere snor, især når det gælder forhold til etniske danskere.

I øvrigt er de fleste herboende muslimer ikke flygtninge, men har livlig kontakt inkl. tvangsgiftermål med deres oprindelseslande. og alt dette er naturligvis problematisk, for så vidt den sociale kontrol er i strid med dansk lovgivning. Det er integrationsministerens opgave at gøre muslimske miljøer opmærksom på disse forhold, så unge mennesker ikke vokser op i uvidenhed herom. På mange måder givetvis en vanskelig opgave i de mere fundamentalistiske miljøer.

Klaus Ipsen, Therese Hagen, Britta Meyer, Mads Jakobsen, Kasper Vikær Mouridsen, Liselotte Paulsen, Carsten Bjerre, Søren Fosberg, Michael Waterstradt, René Hansen, Niels Christensen, Danny Hedegaard, Nicole Post, Henrik Brøndum, David Zennaro, Per Hansen, Jan Kauffmann, Jacob Schmidt, Peter Mikkelsen, Emil Davidsen, Jacob Nielsen, Malene Clante, Flemming Olsen, Henning Kjær, Niki Dan Berthelsen, Jørgen Larsen, Lars Schmidt, Søren Nielsen, Andreas Lykke Jensen, Rune Haller, Jens Kofoed, Peter Krogh, Helle Walther, Finn Sørensen, Else Marie Arevad, Bo Klindt Poulsen , Caspar Christiansen, Henrik Ilskov-Jensen, Olaf Tehrani, Erik Jakobsen, Erik Karlsen, Morten Simonsen, P.G. Olsen, Lisbeth Glud, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Poul Erik Pedersen og Regina Hardardottir anbefalede denne kommentar

Løsningen her må være åben dialog g diskussioner omkring ydre moral.
Seksualiteten mellem mennesker bør og skal være fri og i overensstemmelse med egen samvittighed og menneskesyn. Så langt så godt, men Tesfaye glemmer nok lidt at accepten af seksuel samkvem før helt faste forhold trods alt også er forholdsvis ny herhjemme. Vi glemmer at kultur-moral og sædvaner og ændringer af den sker over tid.
Vi skal argumentere for de enkelte unges ret og frihed under ansvar til at elske som de vil og vold og tvang som "straf" i disse tilfælde må betyde risiko for enten fængsel eller farvel og tak, men ikke før der har ligget en dialog omkring årsager m.v.

Elise Berg, Peter Mikkelsen, Katja Bramgaard, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Erik Karlsen, Poul Erik Pedersen, erik pedersen, Trond Meiring og Marie Vibe anbefalede denne kommentar
Lykke Ravnager

Før-ægteskabelig sex bliver også fravalgt af flere og flere unge ikke-muslimer. De taler bare ikke højt om det, fordi det, som det kan læses, ikke er socialt accepteret i vores 'frigjorte' Danmark.

Carsten Nørgaard, ingemaje lange, Maj-Britt Kent Hansen, Ole Frank, Karsten Aaen, Carsten Munk, Steffen Gliese, Alvin Jensen, Erik Karlsen, erik pedersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Jeg studsede også over udsagnet med at muslimske kvinde burde have mistet deres mødom.

Følger den "gode" minister ikke med - der er ingen mødom - så alene her er han helt gal på den. Derudover er der også kredse i kristendommen og Bibeltro der taler og kræver afholdenhed før ægteskabet.

Hvorfor skal politikkerne bive ved og ved at holde ild i denne "heksekedel" mod muslimer????

Paul Richardt Metelmann, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Elise Berg, David Zennaro, Torben Siersbæk, Arne Lund, Anne Margrete Berg, Ole Svendsen, Katja Bramgaard, Rikke Nielsen, Marie Vibe, Gert Romme, Maj-Britt Kent Hansen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Carsten Munk, Steen Obel, Alvin Jensen, Erik Karlsen, Hans Larsen, Werner Gass, Herdis Weins, erik pedersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Tesfey bruger ordet "Må" og hvis det står til troende så er det ikke et frit valg men et diktat og kontrol.
Hvis pigerne (og drengene) stilles frit og efterlever loven omkring seksuel mindstealder, så er der ikke længere kontrol.

Husk at religionsfrihed er en individuel menneskerettighed, ikke en ret til forældre at påtvinge nogen. I hvert fald ikke efter det 18.leveår. Pigerne og drengen kan hermed vælge frit om afholdenhed eller ej.

Therese Hagen, Liselotte Paulsen, Søren Fosberg, Flemming Olsen, Rune Haller og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Frivillig aseksualitet er ikke det, sagen handler om. Det er en stråmand.
Sagen handler om de unge mennesker, som har lyst til større frihed, end deres forældre eller islam tillader. Det kan være sex, men blot det at have kontakt med en af modsat køn kan være problematisk . Og i praksis i langt højere grad for kvinder end for mænd.

Vi har også kristne miljøer, som kontrollerer tilsvarende (fx. Jehovas Vidner, Faderhuset), og de får ligeledes jævnligt påtale i det offentlige rum. Det er myndighedernes opgave at se til, at alle unge mennesker kender deres rettigheder, så de ikke lader sig undertrykke i voldelige fsamiliestrukturer.

Britta Meyer, Mads Jakobsen, Søren Fosberg, Andreas Lykke Jensen, Nicole Post, Jan Kauffmann, Peter Mikkelsen, Malene Clante, Flemming Olsen, Bjørn Pedersen, Lars Schmidt, Viggo Okholm, Jens Kofoed, Else Marie Arevad, Finn Sørensen, Bo Klindt Poulsen , Hanne Utoft, Olaf Tehrani, Erik Jakobsen, Morten Simonsen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Poul Erik Pedersen, Carsten Hansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Sören Tolsgaard

Jeg har anbefalet din kommentar men ville nok ikke selv bruge ordet "voldelige" i sidste sentens.

Poul Erik Pedersen

Først til Marie Vibe 11.10 2020, 23.17: hvis Tesfaye er citeret korrekt af Sören Tolsgaard 11.10 2020, 23.57 synes jeg det er et spørgsmål, hvor heksejagten egentligt ligger.

Til forfatteren af det oprindelige indlæg, Berfin Kücüköse, følgende: det grundlæggende syn, at ægtefællerne skal være kyske før indgået ægteskab har også været en fremherskende indstilling i Danmark, tilbage i 1800-tallet.
En del af det moderne gennembrud, som bla. blev sat i gang af Georg Brandes forelæsninger på Københavns Universitet i 1871, var at dette ideal blev udfordret af de ateistiske kulturradikale kredse (samlet omkring Brandes, men med tråde ud i både Sverige og Norge). Både i debatindlæg og i samtidige skuespil fik forfatterne demonstreret, at det bla. førte til nogle meget ulige magtstrukturer i ægteskaberne. For hvad gør en kvinde, der har været gift og fået børn og det viser sig at ægteskabet ikke holder? Hvis kravet er kyskhed, ved ægteskabets indgåelse, kan hun så forelske sig og gifte sig igen? Så vidt jeg kan se, vil det være endog meget vanskeligt. Det er dette forhold både Strindberg og Ibsen folder ud, i en del af de skuespil de skriver - bla. som følge af Brandes problematisering af kravet om renhed ved ægteskabets indgåelse. Det er så også denne diskussion der er det idehistoriske grundlag for, at Tesfaye kan udtale sig som han gør. Man kan derfor også sige, at vi generelt godt kender indholdet af den diskussion du rejser idet den har de skitserede historiske paralleller.
I den forbindelse vil jeg anbefale både dig og andre intereserede, at gå tilbage i historien og se lidt nærmere på den store nordiske sædelighedsfejde. De tre vigtigste aktører i den debat var Georg Brandes, Elisabeth Grundtvig og Bjørnstjerne Bjørnson. Den udspillede sig over nogle månder i 1887. En udførlig introduktion kan findes i Jørgen Knudsens bog: Georg Brandes. Symbolet og manden 1883 - 1895. Bd. 1 - 2. København 1994. Får man nu blod på tanden, så er alle de øvrige bind af Knudsens biografi om Brandes rigtig spændende læsning. God læselyst.
mvh. poul.

Søren Fosberg, Steen Ozmec, Peter Mikkelsen, Flemming Olsen, ingemaje lange, Viggo Okholm, Bo Klindt Poulsen , Lisbeth Glud, Trond Meiring, Thora Hvidtfeldt Rasmussen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Carsten Hansen:

Det er vanskeligt at udtrykke det spektrum af undertrykkelsesmekanismer, der anvendes i de pågældende miljøer. De groveste tilfælde beror direkte på vold, men der er også mange andre mekanismer i anvendelse, bl.a. en høj grad af isolation fra andre samfundskredse.

Og naturligvis er det en næsten uoverskuelig opgave at bringe mellemøstlige normer i samklang med moderne, demokratisk tankegang. Det er næppe nogen universalløsning, men vi bør i hvert fald ikke af berøringsangst og frygt lade sharia-reglmentet overtage kontrollen med unge mennesker her i landet.

Mads Jakobsen, Søren Fosberg, Peter Mikkelsen, Jacob Nielsen, Malene Clante, Flemming Olsen, Peter Krogh, Finn Sørensen, Bo Klindt Poulsen , Erik Jakobsen, Morten Simonsen og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Sören Tolsgaard

Jeg tror ikke vi er uenige i det overordnede.

Det er , i denne sag, som med så meget andet religiøst betinget. Hvornår er det frivilligt ? Hvornår er det tvang ?
Tror nogen at det altid er frivilligt ? Tror nogen at det altid er tvang ?
Det eneste der giver mening er at det altid skal være individets ret at bestemme over egen seksualitet, egen grad af religionsdyrkelse, egne ideer om påklædning osv. så længe det er indenfor gældende lov.
Hvis nogen her mener at det er forældres/imamers/præsters/rabbineres ret at diktere hvad andre individer må eller ikke må, så er jeg lodret uenig.. Og da slet ikke når folk fylder 18.år. Og her er de færreste gift endnu.

Søren Fosberg, Malene Clante, Viggo Okholm, Alvin Jensen og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar

Det handler i virkeligheden ikke så meget om kultur eller religion, som det handler om penge. Hvilke befolkningsgrupper er inde i varmen og hvilke er ude - om hvordan man deler befolkningen op i dem som har og dem som ikke skal have. Hvis man delte alle pengene ligeligt mellem borgerne, ville de hver have 1,3 millioner kr. Men det er ikke nok for de privilegerede, derfor har de vha. deres indflydelse og netværk gennem 40 år skabt mere ulighed, år for år.

Den mest effektive måde at skabe ulighed på, er at gå efter de svageste, de syge, de handicappede, dem som ikke har dannet politiske netværk, dem udenfor arbejdsmarkedet som ikke er organiserede, arbejderne som hvert år har mistet indflydelse, kort sagt de 55 % af befolkningen. Særligt effektivt har det været at fjerne pengene fra de såkaldte ikke etniske danskere, ved at dyrke fremmedhad i medierne.

Erhvervslivet har de stærkeste netværk her i landet, en anden gruppe er husejerne. Finansvæsenet/bankerne er med på vognen, det samme er magteliten som udgør ca. 400 mennesker. Arbejdstager organisationerne er nede på 10 % af magtnetværket, NGO'ere og andre organisationer er langt længere nede af magthierarkiet. Den enkelte vælger er således magtesløs i dette såkaldte demokrati; vi får lov til at fjerne omkring 1/3 af de mindre betydende politikere hvert fjerde år, hvilket ikke ændrer dem måde som pengene fordeles mellem befolkningen.

Tesfaye og Støjberg, på linje med Paludan, er bare udtryk for den mest perverterede del af den gruppe magtliderlige menneskehadere, som direkte udfører det beskidte arbejde magteliterne kræver. Men i virkeligheden er det meste af Folketinget inficeret af en grim, ildelugtende hadpolitik, som vi ikke tidligere har set herhjemme.

Prisen, som de 55 % af befolkningen betaler hver dag, behøver vi ikke opremse her igen, men nogle politikere undrer sig over når disse grupper protesterer. Særligt svært er det åbenbart, hvis dem det går ud over, melder sig ind i bander. "Men her i landet melder man sig da kun ind i forsamlinger og demonstrerer fredeligt", siger de privilegerede journalister. De glemmer bare at der altid har eksisteret bander. De er et udtryk for at der er noget hamrende galt her i samfundet.

Der bliver ikke ryddet op i de ødelæggende forhold under denne regering, tværtimod fortsætter den med den samme anti-sociale politik, som de Konservative stod for; mere tvang og længere fængselsstraffe, færre penge til sociale indsatser, og mere fremmedhad i medierne. I USA har Afroamerikanerne endeligt rejst sig og krævet at pengene bruges til sociale forhold i stedet for at 34 % bruges til politiet. Vi ved at det er sociale indsatser og en mere ligelig fordeling som virker, men som skrevet i starten, satser toppen af hierarkiet, hvortil politikerne tilhører, på mere ulighed, ikke mindre, ikke på bedre forhold for alle men kun for dem som er inde.

Carsten Wienholtz, Elise Berg, Peter Mikkelsen, Emil Davidsen, Ruth Sørensen, Katja Bramgaard, Gert Romme, Poul Erik Pedersen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en sørgelig brist i dansk mentalitet - måske den eneste - at man simpelthen ikke kan forstå noget, der ligger udover en ny carport, kæreste eller kaffemaskine. Ånden døde for mange år siden, moralen døde med liberalismen, som det altid er tilfældet, hvilket er årsagen til, at ingen religion eller filosofi har noget godt at sige om kræmmerne.

Ole Frank, Paul Richardt Metelmann, Carsten Wienholtz, Ninna Maria Slott Andersen, Ruth Sørensen, Katja Bramgaard, Henriette Bøhne, ingemaje lange, Maj-Britt Kent Hansen, Anders Reinholdt, Finn Jakobsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Carsten Munk og kjeld hougaard anbefalede denne kommentar

Tror ikke Tesfaye har ment det, som nogen har opfattet det, de unge kvinder må leve deres liv, som de vil her i landet og følge dansk lov, det er det han mener. Det som nogle kvinder oplever som social kontrol vil han gøre op med. De skal ikke være bange og frygte for repressalier i deres familier.

Britta Meyer, Søren Fosberg, Henrik Brøndum, Jan Kauffmann, Jacob Schmidt, Morten Simonsen, Malene Clante, Flemming Olsen, Henning Kjær, Olaf Tehrani og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar

Tror ikke Tesfaye har ment det, som nogen har opfattet det, de unge kvinder må leve deres liv, som de vil her i landet og følge dansk lov, det er det han mener. Det som nogle kvinder oplever som social kontrol vil han gøre op med. De skal ikke være bange og frygte for repressalier i deres familier.

Else Marie Arevad

Poul Erik Pedersen, jeg kan ikke se, hvordan det kan hjælpe unge muslimske piger at belære dem om, at unge danske piger havde nogenlunde de samme problemer med kyskhed tilbage i 1800-tallet!

Mads Jakobsen, Søren Fosberg, Steffen Gliese, Torben Siersbæk, Malene Clante og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Tesfaye udøver ikke social kontrol og dikterer ikke,, at muslimer bør have samleje før ægteskabet. Han siger bare, at de har lov til det ligesom alle andre.
I øvrigt er det vel kun muslimske piger, som ikke må have sex før ægteskabet, for jeg gad nok vide, hvor mange muslimske mænd, som er "jomfruer" på bryllupsnatten!

Therese Hagen, Mads Jakobsen, Søren Fosberg, Regina Hardardottir, Helle Walther, Jacob Nielsen, Flemming Olsen, Olaf Tehrani, Erik Fuglsang, Carsten Hansen og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar

Uddrag af M. Tesfayes indlæg:

"Jeg spurgte dem meget direkte om de ville sige højt og tydeligt i offentligheden, at muslimske kvinder selvfølgelig har ret til sex før ægteskab ligesom alle andre kvinder. Jeg fik ikke noget klart svar." som citeret her i den 11.oktober 2020 kl. 23.57.

For mig at se er det her en klar moralsk holdning fra M. Tesfaye's side om, at man, alle kvinder, helst i DK bør/skal! have ret til 'sex før ægteskab'.!

Og ja, det kan M. Tesfaye da godt mene, men jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor han som repræsentant for staten! skal bestemme, om kvinder skal have ret til at gå i seng med mænd (eller hvem de nu synes!) før de er blevet gift! For mig at se er det aldeles ikke noget, som staten skal blande sig i - hvem, der gør i seng med hvem, hvornår!

Og her i DK må man gerne have den holdning, som muslim, som jøde, som kristen! at man ikke må/bør/skal gå i seng med nogle - før man er blevet lovformeligt gift! Havde M. Tesfaye spurgt en række katolske præster i DK om det samme, havde han heller ikke fået noget klart svar! fordi i katolicismen, i ortodoks kristendom, i ortodoks jødedom, og i evangelisk kristendom, i USA, må man heller ikke gå i seng med nogen som helst - før man er blevet lovformeligt gift.

Min egen mor mente det samme i 1980 - det mente Barbara Cartland også - i hendes romaner om kærlighed skal helten altid vente med at gå i seng med heltinden - indtil efter de er lovformeligt gift!
Hvorfor er den holdning min mor havde i 1980, nu et ydersynspunkt her i DK!

Skal alle i det her land absolut leve op til, og leve efter, den danske lavmiddelklasses normer - eller?

Mogens Holme, Paul Richardt Metelmann, Ninna Maria Slott Andersen, Steffen Gliese, Peter Mikkelsen, Marie Vibe, Flemming Berger, Viggo Okholm og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Nu skal man nok se Tesfayes budskab i en større sammehæng om frigørelse, selvbestemmelse og integration.

Søren Fosberg, Niels Christensen, Else Marie Arevad, Helle Walther, Jacob Schmidt, Jacob Nielsen, Morten Simonsen, Malene Clante, Flemming Olsen, Carsten Hansen og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar

@Karsten Aaen
Øh, hvor siger Tesfaye, at de bør/skal? Han siger tydeligt, at det er en ret. I det er det underforstået, at det også er en ret ikke at gøre det. Det er bare ikke op til andre at bestemme det.

Therese Hagen, Mads Jakobsen, Søren Fosberg, Else Marie Arevad, Jan Kauffmann, Helle Walther, Jacob Schmidt, Jacob Nielsen, Malene Clante, Flemming Olsen, Henning Kjær, Olaf Tehrani, Carsten Hansen og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar

Tesfaye, ministeren på det her område, siger jo helt klart, at han mener, at det have sex før ægteskabet er en ret som alle kvinder har .-her i DK. Og ja, det er muligt, men har en 16-årig ung kvinde også ret til at gå i seng med en 36-årig mand! uden at hun bliver udnævnt til både det ene og det andet mm. og mv. når han siger det her:

"I går havde kirkeministeren og jeg indkaldt repræsentanter/imamer fra store islamiske organisationer til et møde. Jeg spurgte dem meget direkte om de ville sige højt og tydeligt i offentligheden, at muslimske kvinder selvfølgelig har ret til sex før ægteskab ligesom alle andre kvinder. Jeg fik ikke noget klart svar."

Og her går han, efter min mening, altså Tesfaye, galt i byen - for det er nemlig tilladt i DK, som led i religionsfriheden, at mene, at man (helst ikke) må/bør/skal gå i seng med hinanden, før man er blevet gift! Det hører ingen steder hjemme, i et demokrati, som det danske, at Tesfaye udfordrer religionsfriheden! på den måde, som han gør her - efter min mening!

Der er, mig bekendt!, ikke en lov, i DK, som siger, at alle kvinder har ret til! at gå i seng med de nu synes, før de blevet gift, ligesom der heller ikke er en lov, som siger, at kvinder (og mænd) bør/skal vente, indtil de er gift med at gå i seng med hinanden; dette spørgsmål er af er mere moralsk/etisk karakter; og det kan man have mange holdninger til :)

Min holdning er, at ligesom staten ikke skal blande sig, hvorvidt homoseksuelle skal gifte sig eller ej, skal staten, her via M. Tesfaye, heller ikke blande sig i, om unge mennesker på 17-19-21 år går i seng med hinanden, før de er gift!

Og ja, alle unge danske mænd og kvinder på 17-19-21-23 år bestemmer vel selv, hvornår de går i seng med hinanden! Så er der nogle minoriteter, bl.a. blandt muslimer, jøder, kristne, f.eks. katolikker, ortodokse kristne mv. som har den moralsk-etiske holdning, at man ikke må/skal/bør gå i seng med nogen før man blevet gift.

Og for mig at se, så kan M. Tesfaye da godt sige, at ud fra hans synspunkt, så skal/har alle kvinder i DK ret - moralsk-etisk - til at gå i seng med hvem de vil - før de er blevet gift; men han kan ikke, for mig at se, koble det til religionsfriheden, som han gør, når han taler om, at har

Mogens Holme, Paul Richardt Metelmann, Flemming Berger og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

@ GW og andre:

Ja, jeg mener, han siger det - ikke direkte, men indirekte, læs f.eks. det her:

""I går havde kirkeministeren og jeg indkaldt repræsentanter/imamer fra store islamiske organisationer til et møde. Jeg spurgte dem meget direkte om de ville sige højt og tydeligt i offentligheden, at muslimske kvinder selvfølgelig har ret til sex før ægteskab ligesom alle andre kvinder. Jeg fik ikke noget klart svar.""

Her siger han det jo indirekte! at 'alle andre kvinder' i DK har den ret! Men folk i Indre Mission, i Livets Ord, i Luthersk Missions Forening mv. og hos katolikkerne, og hos de ortodokse kristne har jo heller ikke den ret, vel - fordi her bestemmer deres religion også ! - sådan cirka - at de moralsk-etisk ikke må gå i seng med nogen, før de er blevet gift!

Og som jeg også skriver:

Staten skal ikke blande sig i, hvem der går i seng med hvem - overhovedet! og heller ikke bestemme, hvad muslimske imaner, muftier mv. skal sige offentligt om den sag, eller i deres prædikener om den sag!

Og igen:
En ret er en juridisk ting, man har - f.eks. har man ret til 15-årig ung kvinde, eller mand, at gå i seng med hvem man vil - også en 34-årig person, der nu er minister! Som 18-årig har man ret til - juridisk - at købe cigaretter, og whiskey - (og måske nøgne piger?) og man har også ret til at blive gift som 18-årig.

Min pointe er den her:

Når en minister taler om rettigheder, og ret, må han, nødvendigvis, tale om de rettigheder, man har rent juridisk - efter loven - her i landet - og der der altså ikke nogen lov her i DK, der siger, at kvinder har ret til at gå i seng med hvem de vil - eller som forbyder det - !

Det, vi er enige om, er at der den danske lov, er en ret, en rettighed, for de piger, unge kvinder, som bliver truet, med bål, brand, trusler, vold :( , drab :( mv. til at det ikke er i orden - og at deres familie(r) kan komme i fængsel for at have slået dem, mishandlet dem, trusler på livet :( eller drab på dem :(

Men aldeles ikke ift. om minister Tesfaye skal bestemme, om nogle religiøse ledere skal sidde og tage afstand fra deres religions indhold, meninger og holdninger - ift. det her emne! Religionsfrihed har vi stadig i dette land - også for muslimer, jøder, kristne, hedninge! til at mene, at man ikke bør/skal gå i seng med nogen, før man er gift!

Carsten Hansen

Tesfeye vil ikke bestemme noget.

Det eneste han siger er at det er individets egen beslutning; ikke hverken forældrenes eller imamens.
Det samme gælder naturligvis for alle myndige individer i Danmark.

Therese Hagen, Søren Fosberg, Helle Walther, Jacob Schmidt, Jacob Nielsen, Malene Clante, Flemming Olsen, Erik Jakobsen, Henning Kjær og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar

Georg Brandes gik ikke ind for at internere børn i fangelejre, ej hellere Strindberg eller Ibsen, men når vi kan opføre statuer af slaveejere, kan vi vel også gøre det samme med diverse ministre, som har det som deres ypperligste mål at smadret livet for flere samfundsgrupper.

Dette er sådan vi er!!!

Hvad er den mest effektive og den mest brugte metode til at gå efter en person eller en gruppes politiske sag? Det er at gå efter personens/gruppens rygte. Det er det som vi ser her. Denne sag er blot én blandt mange, der pushes ud i medierne, hvorved de magtfulde kan få et flertal i befolkningen for mere kontrol og værre forhold, gennemført ved deres mediakrati.

En stor reformator internerer ikke børn i fangelejre, skaber ikke børnefattigdom, og sender dem ikke ud af landet til steder hvor der er krig og tortur. En stor reformator smadrer ikke andre menneskers liv. Vi havde engang en lov som gav unge mulighed for at gifte sig, ved kongebrev. Det fik Støjberg smadret med hendes ulovligheder, som et flertal i Folketinget sanktionerede. Den sag verserer stadigvæk.

Se på hvordan politikerne har fjernet menneskerettigheder og interneret børn i lejre. Disse ministre er ikke reformatorer af stor format, de er ødelæggere. De smadrer boligforhold ved Ghettolovene. De omtalte sager bliver bare værre i hænderne på politikere, der ikke ønsker noget godt for andre.

Det tager tid at ændre forholdene, ofte årtier, det ser vi bl.a. omkring fattigdommen som politikerne har skabt. Vi kæmper stadigvæk for at det emne kommer øverst på mediernes liste.

Disse politiske sager må med rette betegnes med det som svenskerne kalder "hetz mod folkgrup", (eller hvordan det nu staves).

Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, Ruth Sørensen, Karsten Aaen, Katja Bramgaard, Esben Lykke, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christine Larsen

"Vælger Mattias Tesfaye at presse muslimske unge, forældre og imamer til at acceptere samleje før ægteskab, som en moralsk acceptabel praksis."

Jeg er vokset op i indre mission. Gået på en kristen friskole. Jeg levede i en verden hvor alle omkring mig - lærer, kristne ledere, forældre, andre elever - meldte ud at sex før ægteskabet var moralsk forkasteligt og en kæmpe synd.

Lad mig melde ud på baggrund af helt konkret livserfaring: Det ér negativ social kontrol. Og det har skadelige konsekvenser.

Da jeg var gammel nok til at tage ejerskab over mit eget liv valgte jeg at jeg ønskede en anden vej end den jeg blev præsenteret for da jeg var barn og ung. Det er mit valg. Men den skam jeg har båret med mig siden har været skadelig. Både i mit møde med andre og ift at passe på mig selv.

Frem for at lære hvordan jeg sætter grænser, hvor sårbar det kan gøre en at være fysisk sammen med et andet menneske, at jeg har lov til at sige fra, at sex og skam ikke er uadskillelige, at jeg har ejerskab over min egen krop, at jeg ikke er mindre værd, at jeg ikke behøver at gøre noget hvis jeg ikke er komfortabel..

I stedet for alt det lærte jeg at sex var syndigt, skammeligt, at jeg var beskidt og mindre værd hvis det var noget jeg deltog i.

Ærligt. Det er okay at dele at ens fortolkning af den religion man tror på er at religionen fraråder feks sex før ægteskabet. Del det. Men at udskamme andre er ikke okay. At installere skam i børn og unge er ikke okay. Det er at tage det frie valg fra dem til at diktere deres eget liv, og det sætter dem i risiko for at ende i traumatiske seksuelle situationer.

Det er okay at imamer, forældre med videre fortæller at de i deres tro ikke står inde for sex før ægteskabet, fortælle hvorfor, og fortælle at de derfor selv har fravalgt det i deres eget liv.

Men det er ikke okay for imamer, forældre mm at fortælle andre at de er forkerte eller bør være skamfuldte for at tolke skrifterne anderledes eller for at vælge et andet liv. Hvad end det handler om religion, seksualitet, køn.

Artiklen skriver "Tesfayes snæversynethed skinnede endnu en gang igennem, da han på et besøg på en skole i Vollsmose problematiserede, at unge muslimer samt deres forældre var af den holdning, at man skal være jomfru op til ægteskabet. Her var der ikke tale om tvang, men en diskussion af det frie valg til at afholde sig fra samleje før ægteskab. Det må altså være selve afholdenheden, han finder problematisk.

Det er bemærkelsesværdigt, at Tesfaye påstår, at der udøves negativ social kontrol i de muslimske miljøer, mens han selv udøver social kontrol for at normalisere et bestemt syn på seksualitet hos muslimer. Det er dybt paradoksalt og absurd."

Af egen erfaring - Det ér negativ social kontrol. Det er helt okay for muslimske unge og deres forældre at være af den holdning at de gerne vil være jomfru op til ægteskabet. Det frie valg til at afholde sig fra sex.

Men der er helt sikkert unge muslimer, ligesom der var unge i indre mission, unge i lige præcis dét lokale, der selv mener det er okay at ha' sex før ægteskabet. Og som sidder i et lokale hvor alle andre virker til at være enige om hvad "man" skal gøre.

Ærligt. Den artikel ku sagtens ha' været skrevet af min sidekammerart i indre mission. Og jeg ville ha' været glad for hvis nogen var kommet forbi og sagt at det var okay at vurdere selv hvad religionen er for mig, hvordan skrifterne giver mening for mig, og hvad jeg ønsker for mit liv. At moral ikke er sort/hvidt, at ingen kender skaberens tanker og at intet menneske kan vurdere hvem der dømmes til evig lidelse for hvilke handlinger.

Dertil skriver artiklen at "Først og fremmest er det dybt problematisk, at Tesfaye kobler det at være jomfru til specifikt muslimske kvinder, da det er velkendt i islam, at hverken mænd eller kvinder må have samleje før ægteskab. Denne nuance er dog ikke nævnt i hans opslag, og dermed får han islam til at fremstå kvindeundertrykkende."

Og ja. Det er det samme i indre mission. Det forventes både at mænd og kvinder er jomfru indtil ægteskabet. Men reelt er det mere forventet af kvinder. Det vil være naivt og dishonest at påstå andet.

Vi lærte at både mænd og kvinder sku' holde sex til ægteskabet. Men samtidig er der en ekstrem konservativ forestilling i Indre Mission om at mænd fra naturens side har en seksuel drift som kvinder ikke har, at teenagedrenge har lyster og at teenagepiger ikke har og skal beskytte sig. At drenge derfor nærmest ikke kan gøre for det, og at piger er mærkelige hvis de 'lader drenge reagere på deres lyster'. At drenge ser porno, men hvorfor sku piger? At drenge onanerer (og at det er en synd), men ikke noget der bliver bragt op at piger måske sku'.

Det plantede dybt i mig at jeg som pige ikke burde ha' nogen form for seksuelle lyster, at jeg var forkert og syndig og skamfuld over at ha' dem, og at jeg ikke skulle vise en partner hvis jeg havde lyst til sex - selv hvis jeg havde. Jeg sku' altid fremstå from, pæn, uskyldig. Sige nej. For hvis jeg sagde ja, var jeg ydmyget, udstillet, beskidt, forkert. Så jeg lærte at erodere mit eget nej. At mine partnere skulle lægge op til sex og fortsætte selvom jeg sagde nej. At de sku' persue, og jeg sku' sige fra.

Og det gjorde at mit nej ikke talte når jeg rent faktisk sagde fra. Hverken overfor dem - for det sagde jeg altid. Eller overfor mig selv - for jeg 'burde' altid sige nej. Det var aldrig okay for mig at sige ja. At være fysisk tæt var altid forbundet med skam. Så selv overfor mig selv ku jeg ikke mærke hvornår mit nej var et skjult ja, og hvornår det var et oprigtigt nej. Hvilket ledte til overgreb og traumer.

Jeg er normalt oprørt og modstander af hvad Tesfayes politiske udmeldinger og handlinger. Men her må jeg altså erklære mig fuldstændig enig.

På samme måde som det ikke er okay for kristne friskoler at fortælle børnene at det er moralsk forkasteligt at være homoseksuel, så er det hverken okay at fortælle kristne eller muslimske unge at det er forkasteligt at have sex før ægteskabet og udskamme dem for dette.

At give folk et valg er ikke social kontrol. At tale imod udskamning i religiøse grupper er ikke social kontrol. Det er anti-social kontrol.

Unge homoseksuelle har ikke valgt at vokse op i et miljø der hader et aspekt af dem de ikke selv er i kontrol over.

Unge der ønsker sex før ægteskabet har ikke valgt at vokse op i et miljø der vil udskamme og ekskludere dem på baggrund af det ønske.

At fortælle majoriteten i en gruppe at de ikke skal udskamme en minoritet deri er ikke social kontrol.

Ærligt. Jeg er dybt enig med Tesfaye, jeg støtter det han siger og jeg mener det er virkelig vigtigt, den sag han tager op. Jeg ville ønske nogen havde gjort det i det kristne miljø for 20 år siden. Og jeg ville stadig ønske nogen gjorde det i det kristne miljø, for alle de unge der vokser op i det nu.

Klaus Ipsen, Søren Fosberg, Viggo Okholm, Sören Tolsgaard, Jacob Schmidt, Peter Mikkelsen, Emil Davidsen, Malene Clante, Flemming Olsen, Henning Kjær, Olaf Tehrani, Peter Hansen, Lars Schmidt, Poul Erik Pedersen, Rikke Nielsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Else Marie Arevad 16.31:
Jeg har IKKE haft intention om at hjælpe unge muslimske piger! Men - jeg har haft intention om at demonstrere, over for forfatteren af det indlæg der er udgangspunkt for debatten, at hendes standpukkt ikke er ukendt i en dansk sammenhæng. Samt at det i samme sammenhæng er blevet problematiseret for over 100 år siden. Derfor henvisningen til litteraturen på området.
Endvidere var - og er - det min intention, at give forfatteren til indlægget en mulighed for at reflektere over sit eget udgangspunkt.
I det tilfælde der skulle være uklarheder, eller spørgsmål, står jeg da naturligvis til disposition.
mvh. poul.

Poul Erik Pedersen

Mikael Jensen 18.27:
Skæg for sig og snot for sig: hverken Brandes, Strindberg, Ibsen, eller Hørup for den sags skyld, har nogensinde udtalt sig til fordel for at internere børn i fangelejre. Snarere tværtimod. De talte også imod fattigdom og social fornedrelse - uanset hvad der så måtte være årsagen hertil. De talte imod at religion og sociale konventioner skulle kunne bruges til at undertrykke mennesker, at gøre dem mindreværdige i et demokratisk samfund. De troede på alles lige værdi, i den demokratiske samtale.
Disse idealer lever stadig og derfor er det også en fejlslutning at påstå at vi alle er ens. Det er vi ikke og har aldrig været det! Den arv de har efterladt er til stadighed en del af den danske historie, såvel som kritstendom og Indre Mission også er det. Men: vi deler os efter anskuelser, der ligger arven fra de gamle kæmper. Det er op til os at holde den i hævd!
mvh. poul.

Set fra mit synspunkt, så er min holdning her:

Jo, Tesfaye vil nemlig gerne bestemme - han vil nemlig gerne bestemme, at imamer i DK skal sige, at alle kvinder har ret - juridisk - ret til at gå i seng med, hvem de vil! Også muslimske piger! Og selvom de kan gøre det, gå i seng med hvem som helst, når de er fyldt 15-16 år, er det vel ikke meningen, at de skal gøre det, men at de, altså de muslimske piger på 15-17 år, eller de unge muslimske kvinder på 17-21 år, kan lade være med at gøre det - som Tesfaye taler om! Det skal han ikke opfordre til, bestemme (som jeg ser det) eller lade være med at opfordre til - hvis Tesfaye havde udtalt, at unge mennesker i DK ikke burde, eller ikke havde ret til at gå i seng med hvem som helst, før de var gift, ville jeg bestemt også være imod denne udtalelse fra hans side - det er nemlig ikke noget, staten skal blande sig i! Overhovedet - hvem der går i seng med hvem!

Og Tesfaye skal da som minister slet slet ikke blande sig i, hvad muslimske imamer, katolske patere, ortodokse kristne præster, eller medlemmer af Indre Mission, Luthersk Missionsforening mv. gør ! her i landet - ift. deres religion; man må nemlig gerne her i landet, som muslim, jøde, kristen katolik, eller helt almindelig folkekirkekristen, at samlejet , også det første, hører til i ægteskabet - og kun der!

En del af den religionsfrihed, vi har her i landet er det jo!

Carsten Hansen

Religionsfrihed er retten for individet til at vælge den tro han/hun vil dyrke, så længe det ikke er i modstrid til gældende lov.
At udøve magt over myndige individer v i modstrid til gældende lov.
Derimod er det helt OK at fortælle myndige personer at religion foreskriver afholdenhed inden ægteskab, men at det naturligvis er individets eget valg. Det er ligeledes ikke ulovligt at fortælle personer at de udelukkes fra fællesskabet/familien til evig tid hvis de ikke overholder religionens bud; det er blot middelalderligt og tåbelig og decideret ondt..

Selvfølgelig skal alle kunne her i landet kunne nyde de rettigheder der gælder for alle. Herunder retten til selv at bestemme over sin lovlige seksuelle aktivitet. Valget er individets; ikke andres.

Therese Hagen, Søren Fosberg, Else Marie Arevad, Malene Clante og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

Kære Christine. Fint du deler din erfaring med overdreven social kontrol og hvad den kan føre til af skam over noget så menneskelig som seksualitet. Jeg genkender en del, selv om det er fra mandesiden. Indre Mission har utvivlsom haft de bedste hensigter om at ville beskytte kvinder men er i din erfaring tippet til en social kontrol med en masse problematiske følger. Jeg læser også Tesfaye som primært at ville den sociale kontrol til livs. Men jeg synes også, han er meget bombastisk og stiller de pågældende et umuligt spørgsmål, fordi dansk sekulær ret kolliderer med deres moralske overbevisning. Når han nærmest forlanger en kontant billigelse, endda højt og offentlig, fra bl.a. imamer for hvem denne frigjorthed er dem inderligt imod (der er ingen tvivl om, hvilket klare svar, han prøver at få ud af dem), så kan det ikke undre, at de ikke vil gi' et klart svar. Der findes også nogle rettigheder, som mange af os ikke synes, vi skal dyrke. Jeg ved f.eks. udmærket at alle naturligvis har ret til at ryge tobak, og nogen har stor fornøjelse af det. Jeg ville nok helst undgå at fortælle det til mine børn, og skulle jeg gøre det alligevel ville det være med alle forbehold og måske et vist pres som kunne forveksles med social kontrol (ikke at forveksle med vold og udstødelse, men det var vist heller ikke det, der var emnet her). Tesfaye taler lovgiverens sprog: det er jeres ret. Fint med det. Men hvorfor vil han have forældre og imamer til at sige det klart og tydeligt, - de er ikke lovgivere.

Tesfayes rablerier falder godt i tråd med Mette F's symbol politik om et nyt forsamlings forbud, med bøder på 10.000 kr og en måneds fængsel i gentagelses tilfælde. "Kan de ikke betale på stedet, så kan politiet tage deres dynejakker og guldkæder og.... fra dem!!!!"

Begge skingre udsagn handler om, at S - meget kynisk - lefler for den indre svinehund for at tiltrække og fastholde vælgere fra især DF.

Problemet er, at det går ud over vore med-mennesker af kød og blod, at vores regering forfølger mindretal i en hensynsløs og hjerteløs jagt på stemmer. Vi har en regering, der splitter i stedet for at samle, og som gør racisme mere mainstream.

Det er ikke godt nok - men hvem kan man stemme på, hvis man ønsker en statsminister og en regering, der udviser helt alm. medmenneskelig anstændighed???

Jesper Pedersen

@Karsten Aaen

Jeg tror faktisk at Tesfayes utalelse handler mere om jura end om moral.
Han vil gerne have Imamerne til at sige offentligt at sex før ægteskabet måske er umoralsk, men at der ikke er nogen love der forbyder det i Danmark, heller ikke Sharia-love.

De skal erkende at deres religion heller ikke er over loven.

Søren Fosberg, Finn Sørensen, Sören Tolsgaard, Jacob Schmidt, Malene Clante og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Hvad ved MAthis Medløber om muslimske kvinder kan have samleje før ægteskab."
Det er der måske også en del der har, men de skjule det bare på andres øjne og ører.
Har tossen da aldrig hørt om, hvor listige unge mennesker kan være når de gælder om at trodse voksnes idiotiske forbud?
I sin iver efter at tilpasse sig folketingets rødbrune flertal, er bet' Mathias gået glip af megen viden om hvordan folk alligevel finder ud af det.

@Jesper Pedersen: Umoralsk ift religiøse påbud... Skal jo ikke på nogen måde understøtte en moralsk udskamning af unge piger.

Sören Tolsgaard

@Arne Lund: Dette handler i bund og grund ikke kun om, hvem de unge må være sammen med (sexuelt og på andre måder) før ægteskab. Det handler også om, at de ikke selv må bestemme, hvem de vil giftes med - og straffes hårdt, hvis de ikke adlyder.

Der ikke grundlag for skjulte forhold, når målestokken er sharia, for hvis de unge afsløres (og mange i miljøet er villige hertil), er straffen mere brutal, end almindelige danske borgere kan gøre sig begreb om. Det gælder også evt. ønske om skilsmisse. Og det er især kvinder, som kontrolleres strengt, mens mænd i højere grad får lov til lidt af hvert, fx. sex med den pariaklasse af kvinder, der regnes som prostituerede, ligesom de ifølge islam har ret til flere koner, evt. fordelt i flere lande.

Så kvinderne får hverken ligeret eller frihed til selv at vælge partner, ved at gøre eksperimenter i det skjulte. De vil ofte være nødt til at bryde fuldstændig med deres slægt og flytte langt væk med ny identitet, hvis de overhovedet tør tage en selvvalgt kæreste. Alt dette får man naturligvis ikke imamerne til at indrømme, men det er vigtigt, at problematikken tages op i det offentlige rum, fremfor en fortrængning, der giver den sociale kontrol frit spillerum.

Klaus Ipsen, Therese Hagen, Søren Fosberg, Malene Clante, Finn Sørensen, Carsten Hansen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Er det sådan at vi kan dele debattørgruppen op i 2 lejre ?.

1. Vi der mener at også myndige muslimske piger skal have de samme rettigheder som myndige piger generelt og selv bestemme over deres seksuelle adfærd.
Vi der læser Tesfeye derhen, at han ikke vil bestemme hvad pigerne vælger, men udelukkende mener at pigerne selv må vælge.

2. Jer der mener at det er helt OK at forældre/imamer bestemmer hvad de myndige piger må og ikke må.
Og læser Tesfeye derhen at han vil bestemme at pigerne SKAL dyrke sex inden ægteskab.
?

Therese Hagen, Mads Jakobsen, Søren Fosberg, Peter Møllgaard, Else Marie Arevad, Sören Tolsgaard, Malene Clante og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Sören Tolsgaard

13. oktober, 2020 - 10:49

Søren Tolsgård - "Dette handler i bund og grund ikke kun om, hvem de unge må være sammen med (sexuelt og på andre måder) før ægteskab. Det handler også om, at de ikke selv må bestemme, hvem de vil giftes med - og straffes hårdt, hvis de ikke adlyder."
Jeg kan se, at du er gået glip af temmelig mange nuancer. Sådan er det i nogle familier, men langt fra alle. Mange steder taler børn og voksne om det, og blive som regel enige om hvad der er bedst for alle parter. På den måde kan det - i bedste fald - undgås det, der ses i leverpostejfarvede familier - hvor de unge falder for den anden ved første blik, hvilket ofte ender med brud og skilsmisse efter relativ kort tid. Med en skilsmissenprocent på 40-50 så er de noget der kunne tyde på, at den danske model, nok ikke altid er den bedste

Sören Tolsgaard

@Arne Lund: Jeg synes, du vikler udenom. Jovel, der findes nuancer, naturligvis, men dit glansbillede af de mange familier, der i fællesskab finder frem til, hvad der er bedst for alle parter, UNDGÅR at forholde sig til de ligeledes mange familier, hvor sagen bestemt ikke forholder sig således!

Du UNDGÅR at forholde dig til, at muslimske mænd ofte gives stor frihed mht. at gøre sexuelle erfaringer, mens det kategorisk nægtes kvinderne, som risikerer deres liv, hvis de handler selvstændigt. At de accepterer eller forbliver i et ægteskab er ofte kun udtryk for, at de - forståeligt nok - ikke tør andet.

De frihedsrettigheder, vi i DK tilstår både mænd og kvinder, garanterer ikke lykkelige ægteskaber, men giver mulighed for at gøre egne erfaringer og for at bryde ud, hvis man har fået nok. Det kan diskuteres, om 'leverpostejfarvede familier' har givet for let adgang til skilsmisse, men den sociale kontrol samt de brutale straffe, begrundet i muslimske æresbegreber, som kvinder er udsat for, både i Mellemøsten og her i DK, er aldeles uacceptable i en demokratisk stat.

Therese Hagen, Mads Jakobsen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Kravet om afholdenhed før ægteskabet er i hvert fald et problem for de unge kvinder, som får rekonstrueret en "mødom"ved et kirurgisk indgreb. Mon ikke det kun er muslimske unge kvinder, som får det gjort her til lands? Jeg har i hvert fald ikke hørt om andre.

Else Marie Arevad

Kravet om afholdenhed før ægteskabet er i hvert fald et problem for de unge kvinder, som får rekonstrueret en "mødom" ved et kirurgisk indgreb. Mon ikke det kun er muslimske unge kvinder, som får det gjort her til lands? Jeg har i hvert fald ikke hørt om andre.

Niels Christensen

'da det er velkendt i islam, at hverken mænd eller kvinder må have samleje før ægteskab'.
En af grundene til at det er spil af tid at diskutere med unge 'teoretiske muslimer' som Berfin Kücükköse er at de altid tager udgangspunkt i en 'læsning af Islam'. Og ikke i de virkelige forhold i det daglige liv.
Det er hjælpeløse muslimers behændige forsøg på at undgå at forholde sig til virkeligheden. De fakto er det kun kvinders sexualitet, der bliver socialt kontrolleret og holdt i hævd i muslimske miljøer, ikke kun i Danmark.- Det er det Tesfaye argumenterer imod.

Britta Meyer, Søren Fosberg, Henning Kjær og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar