Kronik

Vi skal undersøge sexchikane mere målrettet – både i forskningen og på arbejdspladserne

Sexchikane er et komplekst fænomen, der kan dække over alt fra lumre kommentarer til overgreb. Derfor udvikler vi nu mere målrettede undersøgelser for bedst muligt at afdække problemet, skriver forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i dette debatindlæg
Hjemmeplejen er bare en af de brancher, hvor der er store problemer med sexchikane. En undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at det er blandt sosu’er, kokke og tjenere, specialpædagoger og sygeplejersker, at der er flest, der svarer, at de har været udsat for seksuel chikane.

Hjemmeplejen er bare en af de brancher, hvor der er store problemer med sexchikane. En undersøgelse fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at det er blandt sosu’er, kokke og tjenere, specialpædagoger og sygeplejersker, at der er flest, der svarer, at de har været udsat for seksuel chikane.

Asger Ladefoged

Debat
8. oktober 2020

Siden debatten om seksuel chikane er blusset op igen, har den med stor berettigelse fyldt godt i mediebilledet.

I debatten hører vi både om sexisme, sexchikane og uønsket seksuel opmærksomhed og forskellighederne i både begreberne og historierne afspejler meget fint, at vi har fat i et mangesidet og komplekst fænomen.

Seksuel chikane kan vise sig på flere måder – både som ’lumre’ kommentarer, faktiske overgreb og alt derimellem. I den arbejdspsykologiske forskning skelner man mellem kønskrænkende adfærd, uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel tvang.

Kønskrænkende adfærd kan for eksempel indebære sjofle eller nedsættende kommentarer om kvinder eller mænd, eller at man bliver udelukket fra aktiviteter på grund af ens køn eller seksuelle orientering.

Uønsket seksuel opmærksomhed kan dreje sig om uønskede tilnærmelser eller berøringer, mens seksuel tvang kan være, at man afkræves seksuelle ’tjenester’ til gengæld for en belønning som ansættelse, lønforhøjelse eller forfremmelse, eller det kan være deciderede overgreb som voldtægt eller forsøg derpå.

Fører til depression og mistrivsel

Uanset hvilket begreb der anvendes, vil de fleste nok være enige i, at fænomenet kan betragtes som en negativ faktor i det psykosociale arbejdsmiljø. 

Både dansk og international forskning tyder på, at sådanne krænkelser fører til stress og dårlig trivsel på arbejdspladsen. Forskning fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser blandt andet, at personer, der svarer, at de har været udsat for seksuel chikane, har en større risiko for at udvikle symptomer på depression end personer, der ikke har været udsat for seksuel chikane.

Andre undersøgelser fra både NFA og andre danske forskningsenheder peger også på, at medarbejdere, der svarer, at de har været udsat for seksuel chikane har en større risiko for langvarigt sygefravær end andre.

Et nyere svensk studie, som NFA har været involveret i, viser videre, at personer, der har været udsat for seksuel chikane, står tilbage med en signifikant forøget selvmordsrisiko.

Så forskningen understøtter altså, at et seksualiseret miljø på arbejdspladsen ikke er noget, man skal tage let på. Desværre er det alligevel et udbredt problem.

Resultaterne fra NFA’s undersøgelse af arbejdsmiljøet i Danmark fra 2018 viser, at 3,6 procent af alle svarpersoner svarede bekræftende på, at de havde være udsat for seksuel chikane inden for de seneste 12 måneder. Undersøgelsen viser også, at både mænd og kvinder oplever seksuel chikane på arbejdspladsen. I 2018 rapporterede knap seks procent af kvinderne og knap to procent af mændene, at de havde været udsat for seksuel chikane.

Forskel på brancher

Og selv om den igangværende debat om seksuel chikane tog sit afsæt i de oplevelser, som mange – fortrinsvis kvinder – har haft i den danske mediebranche, er det ikke overraskende, at der er flere brancher, der melder sig ind i debatten. For ifølge NFA’s undersøgelse var der flest, der svarede, at de havde været udsat for seksuel chikane blandt sosu’er, kokke og tjenere, specialpædagoger og sygeplejersker.

Som det er blevet påpeget fra andre sider, er der således behov for at se bredt ud over de forskellige job- og branchegrupper på det danske arbejdsmarked og forholde sig til, hvordan man kan forebygge og håndtere seksuel chikane på de forskellige typer af arbejdspladser. Og i den forbindelse er det også vigtigt at rette blikket mod dem, der udøver den seksuelle chikane.

I mange jobs gælder det faktisk, at det ikke primært er kolleger eller ledere, men derimod borgere, kunder, klienter eller patienter, der står bag den seksuelle chikane. Og når det er tilfældet, er det også vigtigt, at man får talt om det på arbejdspladsen og ikke bare accepterer det som et vilkår i arbejdet.

For det at blive udsat for seksuel chikane er forbundet med en række negative konsekvenser for medarbejderens trivsel og helbred, uanset hvem udøveren er.

Men forskningen viser også, at den seksuelle chikane især synes at ramme hårdt, når det er kolleger eller ledere, der står bag.

Vi ved også fra forskningen, at social støtte fra kolleger eller ledere er en vigtig faktor i håndteringen af vanskelige emner på arbejdspladsen. Og hvis man udsættes for seksuel chikane fra en kollega eller leder, kan det i høj grad være et vanskeligt emne at bearbejde og at tage op i en åben drøftelse på arbejdspladsen – hvilket de seneste vidnesbyrd fra den danske debat også tyder på. Derfor må vi også satse på forebyggelse.

Målrettede undersøgelser

Hvis man skal forebygge seksuel chikane, er det nødvendigt, at man ved mere om, hvad der faktisk sker. Flere spørgeskemaundersøgelser – herunder den, vi har lavet – er blevet kritiseret for ikke at spørge detaljeret nok ind til oplevelser af seksuel chikane.

Og erfaringerne fra andre undersøgelser tyder også på, at den type spørgsmål, som blandt andet anvendes i vores undersøgelse, kan give et konservativt estimat på udbredelsen og omfanget af seksuel chikane.

Derfor er vi i samarbejde med blandt andet Statens Institut for Folkesundhed i gang med at udvikle et nyt og mere fintmasket spørgeskema om seksuel chikane, som vil kunne give et fingerpeg om udbredelsen af forskellige former for adfærd, der kan karakteriseres som seksuelt chikanerende.

Så i stedet for at stille det generelle spørgsmål: »Har du været udsat for seksuel chikane?«, stiller vi en række mere specifikke spørgsmål. Vi spørger, om svarpersonen specifikt har oplevet uønskede seksuelle kommentarer, uønskede tilnærmelser, uønskede berøringer eller deciderede overgreb.

På de konkrete arbejdspladser er de løbende trivselsmålinger om psykosocialt arbejdsmiljø et godt sted at starte en struktureret dialog om det psykosociale arbejdsmiljø generelt og oplevelser af seksuel chikane i særdeleshed. Og når man så gennemfører sine trivselsmålinger, kan det være en god idé at bruge nogle af disse mere målrettede spørgsmål om, hvordan seksuel chikane viser sig på arbejdspladsen.

Når man så har fået etableret et faktuelt grundlag, er det mindst lige så vigtigt, at man tager sig tid og rum til at starte en god dialog om, hvad resultaterne fortæller, og hvordan man kommer videre.

Kun ved at tage en åben og fordomsfri dialog om seksuel chikane på arbejdspladsen, bliver det muligt at gøre noget ved problemerne. Og det kræver, at både ledere og medarbejdere byder ind, lytter og reflekterer.

Et positivt resultat af den aktuelle debat om seksuel chikane kan være, at man på arbejdspladserne bliver mere parate til ikke blot at starte samtalen om, hvordan man kan forebygge seksuel chikane, men også om, hvordan man skaber det bedst mulige psykosociale arbejdsmiljø generelt.

Thomas Clausen og Ida E.H. Madsen er seniorforskere ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Henriette Bjørn Nielsen er forskningschef for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er godt og på sin plads, at NFA kommer på banen i denne sammenhæng; men jeg er stærkt forundret over at man fra skribenternes side henviser til trivselsundersøgelser som et udgangspunkt for struktureret dialog om det psykosociale arbejdsmiljø. Hvorfor peger de ikke på den lovpligtige APV (arbejdspladsvurdering) som udgangspunkt for dialogen? En af grundene kunne være, at APV'erne ikke er kvalificerede til at afdække (bl.a.) denne slags arbejdsmiljøproblemer. Men så har NFA da en oplagt arbejdsopgave i at forbedre APV'erne i samarbejde med Arbejdstilsynet, så dette 'værktøj' bliver brugbart.
Derudover vil jeg understrege, at arbejdsgiverens objektive ansvar ift. et sikkert og sundt arbejdsmiljø for de ansatte også er gældende for borger-, kunde-, klient- og patientrelateret arbejde. Dvs. at hvis seksuel chikane afstedkommer f.eks. symptomer på depression samt langvarigt sygefravær (som omtalt i indlægget), så er arbejdsgiveren ansvarlig herfor i følge Arbejdsmiljøloven.