Kommentar

100 sager om krænkelser i Forsvaret viser, at der er brug for flere kvinder i ledelsen

På to år har over 100 kvinder berettet om seksuelle krænkelser i Forsvaret. Flere kvinder fortæller, at de sover med en kniv under hovedpuden. Opgøret med sexisme kræver flere kvinder i Forsvarets ledelse og en handleplan med fokus på ligestilling, skriver KVINFO og Foreningen Kvindelige Veteraner i dette debatindlæg
En ting er at få rekrutteret kvinder til det danske forsvar – det er Forsvaret gode til. Men at fastholde kvinder i et arbejdsmiljø, som er stærkt tynget af seksuel chikane og sexisme, er dømt til at mislykkes, skriver KVINFO og Foreningen Kvindelige Veteraner.

En ting er at få rekrutteret kvinder til det danske forsvar – det er Forsvaret gode til. Men at fastholde kvinder i et arbejdsmiljø, som er stærkt tynget af seksuel chikane og sexisme, er dømt til at mislykkes, skriver KVINFO og Foreningen Kvindelige Veteraner.

Morten Stricker

9. november 2020

»Det er nu farligere at være kvinde end soldat i moderne konflikter.«

Sådan sagde Patrick Cammaert, generalmajor og vicekommandør for FN’s mission i Den Demokratiske Republik Congo allerede i 2008 – og det er ikke blevet mindre farligt siden.

Voldtægter og andre seksuelle overgreb bliver brugt som våben i mange konflikter og krige, og dermed er køn en central del af måden at udøve magt på. Derfor er det vigtigt, at vi gør en indsats for kvinder, der på den ene eller anden måde er involveret i krige og konflikter.

Men er det også farligere at være kvindelig soldat end mandlig soldat? Det er det, i hvert fald når man ser på, hvor ofte kvindelige soldater udsættes for seksuelle krænkelser.

Foreningen Kvindelige Veteraner har på bare to år modtaget over 100 henvendelser fra kvinder i Forsvaret, som har oplevet krænkelser fra deres kolleger.

Hvis Danmark forsat skal styrke rekrutteringen og fastholdelsen af kvindelige soldater, så er tryghed og sikkerhed kernen. Her taler vi ikke om tryghed og sikkerhed i felten, men om tryghed og sikkerhed på den arbejdsplads, de møder ind på hver dag.

De kvinder, der sendes ud på fredsbevarende arbejde, skal ikke samtidig frygte dem, der bør være deres tætteste: kollegerne.

Flere kvinder på mission beretter om, at de sover med en kniv under hovedpuden eller løbetræner klokken fem om morgenen for at undgå kollegers tilråb og blikke. Frygten for krænkelser skaber en ekstrem usikkerhed på det sted, hvor det er meningen, at de skal lade op og være trygge.

En ting er at få rekrutteret kvinder til det danske forsvar – det er Forsvaret gode til. Men at fastholde kvinder i et arbejdsmiljø, som er stærkt tynget af seksuel chikane og sexisme, er dømt til at mislykkes.

Forsvaret skal derfor fortsat bekæmpe den skadelige kultur, som de mere end 100 krænkelsessager de seneste år er tydelige tegn på.

Kvinder ved beslutningsbordet

Danmark har forpligtet sig på 1325-resolutionen om Women, Peace and Security, som blev vedtaget for 20 år siden i FN’s Sikkerhedsråd den 31. oktober 2000. Resolutionen har til formål at garantere kvinders sikkerhed i krige og konflikter og deres deltagelse i fredsprocesser.

Det betyder, at kvinders rettigheder skal sikres i fredsforhandlinger. Og det sikres bedst ved, at kvinderne sidder med ved bordet, når der forhandles om fred. De skal både være medunderskrivere på fredsaftaler og tage del i arbejdet med at skabe fred og forebygge konflikter.

Forskning viser nemlig, at fredsaftaler er mere holdbare, når kvinder deltager i forhandlingerne og i implementeringen af fredsaftalerne.

Hvis kvinders stemme skal høres og respekteres, kræver det, at samfundet i øvrigt er vant til, at kvinder deltager i alle dele af samfundet; i økonomien, på arbejdsmarkedet og der, hvor beslutningerne tages.

Ligestilling handler også om magt. Derfor er det også afgørende for 1325-dagsordenen, at lande som Danmark støtter lokale organisationer, der kæmper for lige økonomiske og politiske rettigheder og for ligestilling generelt.

Ligestilling er kernen i arbejdet med at skabe fred, og derfor er det vigtigt, at der findes kvindelige soldater på alle ledelsesniveauer. Anerkendes de kvindelige soldaters betydning i det danske forsvar, giver det Danmark mere troværdighed, når vi arbejder for kvinders lige deltagelse i fredsprocesser i verdens brændpunkter.

Danmark som foregangsland

I 2005 var Danmark det første land, der udviklede en handlingsplan for 1325-resolutionen. Derfor kan vi også tillade os at have høje forventninger til, at vores egen indsats bliver intensiveret og fokuseret, så Danmark kan gøre en forskel for kvinder, fred og sikkerhed.

Et udkast til Danmarks næste handlingsplan på 1325-resolutionen ligger klar. I KVINFO og Foreningen Kvindelige Veteraner glæder vi os til at kommentere på den. Vi mener, at det er vigtigt at huske på, at dagsordenen for 1325-resolutionen handler om at skabe ligestilling – både hos os selv og hos de konfliktramte lande i verden.

Derfor skal den kommende handlingsplan både gøre det klart, hvordan vi kan forbedre vilkårene for kvinder i det danske forsvar på alle ledelsesniveauer, og hvordan vi kan forbedre ligestillingen generelt. Det vil skabe en accept af, at kvinder har en betydningsfuld rolle at spille for fredsprocesser i de konfliktramte lande.

Henriette Laursen er direktør i KVINFO, Lene Steffen er international chef i KVINFO, Sara la Cour er forkvinde i Foreningen Kvindelige Veteraner, og Marie Sihm er næstforkvinde i Foreningen Kvindelige Veteraner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Karen Schultz
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Jens Flø
Estermarie Mandelquist, Karen Schultz, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Jens Flø anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det vil være oplagt at gøre værnepligten kønsneutral, måske kønskvoteret. Det ville både give flere kvinder i forsvaret, og fjerne en hård sexistisk knast, i vores samfund.

Hvad med at arbejde for at konflikter ikke opstår i stedet for kvinders rettigheder i konflikter?

Det minder om verdenskrigene hvor soldaterne ved ofrene fik respekt, ære og en krans mens de efterladte kvinder blev set som de virkelige ofre. Til trods for at de var i live.

Jens Flø

"Det vil være oplagt at gøre værnepligten kønsneutral, måske kønskvoteret. Det ville både give flere kvinder i forsvaret, og fjerne en hård sexistisk knast, i vores samfund."

Jeg er meget enig. Udelukkelsen af kvinder i værnepligt gør kvinder til et særsyn og noget specielt på den dagligdags arbejdsplads. Det skal vi bort fra, og dit forslag er et vigtigt skridt på vejen.

Det kan ikke nytte noget, at kvinder i Forsvaret skal føle deres mandlige kollegaer som deres potentielle fjender.

Rikke Nielsen. Kvinder er bestemt ikke udelukket fra noget som helst. Vi har værne-ret modsat mændenes værnepligt. Du kender vel forskellen?

Det du skriver er faktuelt forkert. Dog er det fint med støtte til at begge køn kan blive tvunget til at forsvare landet. Det handler dog om mændenes ligestilling og ikke kvinders. Ret er nu engang bedre at have end pligt, ikke?