Kommentar

133 kvinder i fælles opråb: Menstruation er politisk, Peter Hummelgaard

Den nye ligestillingsminister mener, at ligestillingsdebatten afspores med kravet om gratis tamponer og bind. Men menstruation er en ekstra byrde og en ekstraudgift, der rammer halvdelen af befolkningen. Det burde Peter Hummelgaard tage alvorligt, skriver 133 kvinder i dette åbne brev
Det ville klæde ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) at pakke surmuleriet væk og i stedet se på, hvordan Danmark ligeledes kan imødekomme de specifikke udfordringer, som menstruerende fortsat har, lyder der fra 133 kvinder i fælles opråb.

Det ville klæde ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) at pakke surmuleriet væk og i stedet se på, hvordan Danmark ligeledes kan imødekomme de specifikke udfordringer, som menstruerende fortsat har, lyder der fra 133 kvinder i fælles opråb.

Sarah Hartvigsen Juncker

Debat
1. december 2020

Kære ligestillingsminister Peter Hummelgaard

Hvor er vi ærgerlige over at læse din reaktion på nyheden om, at Skotland som det første land i verden har taget en skelsættende beslutning om at gøre menstruationsartikler gratis for landets menstruerende. Vi har stor forståelse for din frustration over, at dine nye – og vigtige – initiativer på ligestillingsområdet ikke er blevet mødt med fanfarer og hyldest. Men at du prompte kvitterer med et »Ligestillingsdebatten køres ud på et sidespor« på din facebookprofil, har vi svært ved at acceptere. Navnlig fordi reaktionen netop kommer fra dig, Danmarks nye ligestillingsminister.

Det ene politiske projekt udelukker ikke det andet, og vi køber simpelthen ikke din præmis om, at menstruationsdebatten skulle afspore ligestillingsdebatten. Det er førsteklasses whataboutism at opstille menstruationsspørgsmål over for øvrige tiltag, ligestillingsministeren måtte have fokus på. For selvfølgelig skal der fokus på blandt andet vold mod kvinder og sexisme. Men der burde være plads til at debattere det hele. Det burde ikke være enten-eller.

Ud fra dit opslag lader det til, at du har glemt, at menstruation er en kropslig erfaring, som halvdelen af befolkningen har, og som vi er mange, der i det daglige gør os umage for at håndtere, så̊ vi kan indgå̊ som produktive medborgere i det danske samfund. Det kan man selvfølgelig ikke fortænke dig i, da du ikke selv er en af os, der er så̊ ’heldige’ at være født i en krop, der med jævne mellemrum bløder, når den ellers ikke er gravid. Du har aldrig prøvet at stå̊ i en situation, hvor du har skullet vende hver en øre for at få råd til et bind eller en tampon, så̊ du kunne leve frit i din krop uden blodpletter på tøjet.

Menstruationsartikler er en nødvendighed for halvdelen af befolkningen. Os, der menstruerer, har ikke selv valgt, at vi gerne vil bløde, og det er heller ikke noget, vi selv kan styre – medmindre vi bevidst vælger at undertrykke menstruationen med medicinske præparater og acceptere de bivirkninger, der følger med. Samtidig er det ikke alle, der har råd til den faste månedlige udgift, det er at købe eksempelvis bind og tamponer. Selv om Danmark er et rigt land, er der stadig samfundsgrupper, der har svært ved at få enderne til at mødes. Derfor synes vi kun, det er fair, at vi i Danmark tager debatten om, hvorvidt menstruerende skal pålægges en ekstraudgift i form af menstruationsartikler.

Når historien om den nye lov i Skotland trækker overskrifter over hele verden, er det fordi, det slet og ret er en sejr for ligestillingen. Det er det, fordi loven tegner billedet af et statsapparat, der som det første nogensinde tydeligt anerkender, at menstruation desværre fortsat holder nogle menstruerende personer tilbage – også̊ i velstående lande.

Vi synes, det ville klæde ligestillingsministeren at pakke surmuleriet væk og i stedet se på, hvordan Danmark ligeledes kan imødekomme de specifikke udfordringer, som menstruerende fortsat har.

Må vi i øvrigt bemærke, at disse udfordringer ikke kun vedrører privaten, men i allerhøjeste grad samfundet som et hele. Menstruation er allestedsnærværende i alle samfundslag af den simple årsag, at den følger med os i skole, på arbejde, til fritidsaktiviteter og hvor vi ellers bevæger os hen. Vi kan ikke undgå̊ menstruation, uanset hvor meget vi gemmer den væk. Af samme grund overlapper menstruation med så̊ mange samfundssfærer og rejser vigtige spørgsmål om alt fra ligestilling mellem kønnene, uddannelse, sundhed, økonomi og miljø. Med andre ord: Menstruation er politisk!

Hvis du fortsat mener, at spørgsmålet om gratis menstruationsartikler lyder lige lovligt krast, vil vi gerne foreslå̊ et alternativ: Skotland startede for et par år tilbage med at gøre menstruationsartikler gratis i alle landets skoler. Danmark kunne passende gøre Skotland kunsten efter.

Og i samme ombæring sikre en tidssvarende, normkritisk seksualundervisning – noget vi efterhånden er mange, der har efterspurgt og ventet på i årevis.

Et sådant initiativ ville både hjælpe børn og unge til en tryg første menstruation og samtidig signalere, at menstruation ikke er noget at skamme sig over. Det, synes vi ikke, er meget at bede om. Og da slet ikke af en ligestillingsminister.

Brevunderskrivere:

  1. Emma Libner
  2. Mary Consolata Namagambe
  3. Agnes Bak Madsen
  4. Amalie Malthe Ludvigsen
  5. Amanda Meyer Lauritzen
  6. Amanda Teglhus
  7. Anja Vinsten
  8. Anna Terese Kofoed-Ottesen
  9. Anne Lise Peters
  10. Anne-Louise Nørlev
  11. Anne-Mette Bang Petersen
  12. Anne Røntved Jeppesen
  13. Ann-Sofie Brautsch
  14. Astrid Bigoni
  15. Astrid Frank Iversen
  16. Bella Maria de Lamotte Brosbøl
  17. Blanca Josefine Pérez Schjødt
  18. Camilla Bach Eriksen
  19. Camilla Engberg
  20. Camilla Maria Oldenburg
  21. Camilla Siff Soluuna Julius
  22. Camilla Øster Stokholm
  23. Camille Jepsen
  24. Caroline Jensen
  25. Caroline Sand Sørensen
  26. Cecilie Hviid
  27. Cecilie S Rasmussen
  28. Christina Høgh Selmer Kirk
  29. Christina Sand Henriksen
  30. Ditte Thorup
  31. Emilie Møller
  32. Emilie Thalund
  33. Emilie Willadsen
  34. Emma Bouet Christensen Dalager
  35. Emma Kristine Wognsen
  36. Emma Peitersen
  37. Eva Litrup
  38. Fanny Broholm
  39. Fie Sommer
  40. Franziska Isalena Cantzler
  41. Freja Juul Aggerholm
  42. Fria Aurora Skogmo Grand
  43. Gitte Berg Nielsen
  44. Gry Senderovitz
  45. Helene Klarskov Kristensen
  46. Ida Amelia Elmenhoff Fremm
  47. Ida Madsen
  48. Ida Pommerencke-Vilmand
  49. Ida Schmidt Petersen
  50. Jackie June Juncher Guldbrandt
  51. Jacobe Orry
  52. Janne Bohn
  53. Janni Wissing Nielsen
  54. Josefine Gheorghe
  55. Josefine Lindved
  56. Josefine Wibe
  57. Julie Dalin Jørsfeldt
  58. Julie Jensen
  59. Julie Nygaard Kaster
  60. Julie Stenersen Berrig
  61. Julie Verdich
  62. Kamma Nørgaard Olsen
  63. Karen Dich
  64. Karen Marie Abbednæs
  65. Karina Mayland
  66. Katrine Maria Troelsen
  67. Kira Skovbo Moser
  68. Kristine Kvaalen
  69. Laura Bjerg Rasmussen Funder
  70. Laura Therese Mortensen
  71. Laura Østergaard Rasmussen
  72. Lea Hjortshøj Nielsen
  73. Lea Kronborg Christiansen
  74. Line Kaasgaard Jørgensen
  75. Line Marie Andersen
  76. Line M. Steinkraus de Fre
  77. Linnea Holmsted Kamper
  78. Linnea Vigdis Hoffmann
  79. Lise Pleidrup
  80. Lise Ulrik Andreasen
  81. Louise Koch Andersen
  82. Louise Krogh Andersen
  83. Louise Vastrup Henriksen
  84. Lotte Bjerre Lassen
  85. Maja Kaasgaard Jørgensen
  86. Maja Nohns
  87. Malene Nelting Jepsen
  88. Maria Marquard
  89. Marie-Louise Riis
  90. Marie Simone Malmborg Henriques
  91. Mathilde Zimmer Schultz
  92. Matilde Nuka Rasmussen
  93. Maule Agerschou
  94. Medea Lin Fagerlund
  95. Mette Holtet Skov Olesen
  96. Mette Hommel Østerlund
  97. Mette Sofie Stig Knudsen
  98. Michella Krogh Goldtman Friis
  99. Michelle Runekær-Hansen
  100. Naja Herforth Tokkesdal
  101. Naja Quist Johansen
  102. Nanna Akeleye Saandvig Fløytrup
  103. Nanna Frank
  104. Nanna Lindbæk Qvesel
  105. Nanna Wiinberg Meyer
  106. Natasha Brock
  107. Nikoline Rasmussen
  108. Pernille Forsting
  109. Pernille Kingo Christensen
  110. Pia Willadsen
  111. Rebecca Rask Holler
  112. Rebekka Ziska Dahl
  113. Rikke Josefsen Plousgaard Madsen
  114. Rikke Marie Skou Skjoldager
  115. Rikke Roed Kaasgaard Jørgensen
  116. Rikke Thiesson
  117. Rosa Maj Haxthausen
  118. Sandi Sjørup
  119. Sandra Mathilde Carstensen
  120. Sandra Sundquist Jensen
  121. Sara Didriksen
  122. Sarah Emilie Hoffmann Shine
  123. Sarah Emilie Lillie Bergen
  124. Sasha Lindum Karlsen
  125. Sedrah Butt Balaganeshan
  126. Sine Cecilie Laub
  127. Sofie Andersson
  128. Sofie Skovbo Gottlieb
  129. Stine Dagmar Dahl Nielsen
  130. Stinne Ørving Jensen
  131. Tanja Böhm Jensen
  132. Tenna Skjold Frederiksen
  133. Tina Blondin

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ja man må hurtigt følge op med at hæve mænds pension taget i betragtning at de lever kortere end os men bidrager det samme til kassen. Eller virker det kun den anden vej? Er ligestilling stadig det der fjerdebølgepjat hvor man bruger ordet “lige” i når man vil høste privilegier.

Jeppe Lindholm, Danny Hedegaard, Niels Jakobs, Anders Reinholdt, Poul Anders Thomsen, Jan Kauffmann, Per Christensen, Jens Jensen og Liv Pedersen anbefalede denne kommentar

Der er mange ting der er nødvendige for en menneskelig tilværelse, eller bare overlevelse, men som er en byrde. Tag over hovedet, tøj og ikke mindst mad, for at nævne noget af det allermest nødvendige. Og meget andet, der dækker knapt så grundlæggende behov, men som rigeligt kan måle sig med menstruationsbind. Hvorfor skal disse absolut nødvendige ting ikke være gratis? Kan man stille særlige krav, når det specifikt er noget kvindeligt? Er vi noget så langt ud i hampen med identitetspolitikken, at man kan stille større krav som kvinde, end som menneske? Det sidste er måske ikke politisk?

Dorte Sørensen

I min ungdom var der også en gruppe kvinder , der kom med samme forslag - så det er ikke et nyt forslag. Om pengene ikke kunne bruges bedre ved at hjælp de betrængte kvinder på en anden måde er jeg helt med på. Iden med gratis bind mange steder - fx i skoler osv. - er et fint forslag.

Estermarie Mandelquist, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Dette er her, hvor respekten for feminismens sag endnu engang bliver helt mistet...

*Kvindehygiejne nødpakker til de udsatte?
Ja det kunne være en fin ide!!!

*Kan hygiejne produkter være bekostlige?
Omend kun noget, men heldigvis lever vi et samfund med valgmuligheder!!!! Vælg de billige alternative (over tid) såsom vaskbare sugende bomuldsundertøj! Eller menstruationskopper! Så har du til flere år, sålænge du har adgang til sæbe og varmt vand.

Hvad problemet i sagens kerne er denne flueknepning til kvindelig fordel.
Her er der en fint liste af andre muligheder for vi kunne opnå såkaldt "ligehed"
- Makeup skal gøres gratis til kvinder, da dette er en følelsesmæssig nødvendigved for de fleste kvinder
- Mænd spiser mere pga. større krop => højere kalorieforbrug, de skal kompenseres for dette.
- Mændenes pensionsudbetaling burde være højere pga. kortere levetid (som @Ulla nævnte så fint)
- Kvinder har tendens til at fryse mere, de skal derfor have rabat på tøj og varmeregningen
- Orgasmegaranti, kvinder har færrere og sværere ved at få orgasme, lad staten støtte med godkendte sexlegetøj produkter.
- Smartphones er blevet for store for de gennemsnitlige kvindelige hænder, staten skal gribe ind for maksstørrelsen på telefonerne (https://www.businessinsider.com/apples-iphones-are-too-big-for-many-wome...)
- etc etc etc

P.s. Artiklens præmis med, at det er halvdelen af befolkningen er forkert. Hvorfor? For der er præmenstruelle unge piger eller postmenopausale kvinder!
Eller mindre grupper af kvinder som dem uden livmoder, flere typer præventionsmetoder nedsætter kraftigt eller ophører blødningerne, elite sportskvinder, dem med spiseforstyrrelser etc

Pernille Schultz, Henrik Brøndum, Per Christensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

”Equality of outcome”
Skal vi have et kludetæpper system? Som er forskruede og forvrænget og indeholder meget lidt ligestilling eller logik. For man kan jo altid ”opfinde” nye problemstillinger og situationer, hvor ting ikke er helt fair, ALTID.

Dette er en skru uden ende og vil aldrig føre noget godt med sig, for det kan godt være, at djøffer vil kalde det for positiv særbehandling, men det ændre ikke ved, at det er særbehandling, og er forskelsbehandling, og derved behandler den modsattes part som en andenrangs borger uanset navnet ”positiv særbehandling".

For ved at man ikke går efter equality of opportunity, men går efter equality of outcome
så er dette en kamp, der aldrig slutter, for man kan ALTID overtænke og bruger sit ”svage” køn som argument.

For denne artikel er dette er et godt eksempel på kvinders (feministers) privilegier og deres krav-og-offer-mentalitet..

Helt ærligt kvinder uanset min kvindevenlighed og ligestillings holdning, så er det her for langt ude, for hvad skulle prisen være? de billigste produkt eller?
Vi har meget vi gerne vil have gratis, men hvem skal betale det? Gad vide hvor meget vi skal betale ekstra i skat for det og alle siger skatten ikke må stige.
Jeg er klar over at det er en natulig funktion og ikke rart for alle, men helt alvorligt-tror I selv på den her?
I kvinder, som ikke har råd. kunne jo så spare på diverse hudcremer make upper m.v
Men jeg vil jo så mene at det skal budgetteres i husholdningsbudgettet som en nødvendig udgift og har man en partner, der brokker sig over at der kan ryge to fodboldkampe i løbet af året kan man jo bede ham klappe i, for selvfølgelig skal han betale sin del-det mangler da bare. Nogle kvinder har tendens til utæthed, hvilket kan kræve bind og også her må manden hvis han køber ind kigge efter tilbud på Tena.

Poul Anders Thomsen, Per Christensen og Ulla Nygaard anbefalede denne kommentar

Det er alligevel imponerende, at opråbs--forfatterne har undgået 'K-ordet' så konsekvent, emnet taget i betragtning.

Som én af dem, der jævnligt taler om, hvilke kvindekampe vi mangler at tage, er nødt til at tage hele tiden, eller åbnebart er nødt til at tage forfra, vil jeg gerne tage kraftigt afstand fra denne form for feministisk fedtspilleri.
Som det tydeligt er illustreret i indlæggene ovenfor, er der grænser for hvor små sko vi skal gå i, hvis vi skal have et samfund sammen. Ærindet her minder mig faktisk lidt om det regnestykke, der angiveligt skulle være kommet frem til at kvinder netto er en underskudsforretning for staten. Hm. Hvor små sko giver det mening at gå i?
Det er i øvrigt fordummende at være vidne til mediernes og nu også disse kvinders hovedløse copy-paste af andre landes problemer. En undersøgelse viste for nyligt at hver 10. britiske skolepige have prøvet at pjække, fordi de ikke havde råd til bind. Det er helt vildt - men næppe sammenligneligt med Danmark.
I øvrigt koster en menstruationskop 200-300 kr og holder i mindst ti år.

Dorte Haun Nielsen, Katrine Damm, Niels Johannesen, Per Christensen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Som jeg forstår det skotske initiativ, er der først og fremmest tale om socialpolitik - en hjælpende hånd til unge, underprivilegerede kvinder i det stærkt klasseopdelte Storbritannien. I den forstand virker det en anelse absurd, at brevskriverne føler sig kaldet til at overføre ideen 1:1 og iføre den kønspolitiske gevandter.

Hanne Ribens, Dorte Haun Nielsen, Jeppe Lindholm og Per Christensen anbefalede denne kommentar

Syntes vi skal kompensere maend for de ekstra udgifter de maa afholde til mad, da de skal spise mere (indtage flere kalorier end kvinder), udgifter til barbergrej (samfundet og kvinder stiller krav om velplejde og barberede maend), naar vi saa har opgjort udgifts listen for maend, og ditto liste for kvinder, kan vi regne os frem til hvem der skal kompenseres.
5 aars kortere levetid for maend skal klart medregnes.

Barber grej til mænd skal være gratis. Op mod halvdelen af befolkningen, hos mænd, skal barbere sig dagligt med den tid og gener det medfører. Kvinder kan nøjes med menstruationstid et nogle dage om måneden.

Frisør omkostninger for mænd skal være gratis eller i det mindste fradragsberettiget, da der er et uudtalt krav til mænd om at være korthåret og velfriseret.

Kondomer skal ligeledes være gratis for mænd, da prævention bliver mere og mere påkrævet. Om kondomener kan som bekendt kun monteres på en mand - Selv om danske kvinder tilsyneladende blive mere og mere frigide kan kondomer stadig være påkrævet.

Mon ikke andre kan komme på mange gode eksempler, hvor mænd bør have skattefradrag eller gratis ydelser stillet til rådighed grundet deres køn?

I øvrigt skal mænd have et gene tillæg for at arbejde sammen med uligevægtige menstruationsramte kvinder.

- Ja. Vi lever i sandheden i "spraldepersons" tider.

Eller er ovenstående artikel sen vits?

Poul Anders Thomsen

Jeg betaler alligevel langt over halvdelen af udgifterne derhjemme, mens min kone står for langt over halvdelen af forbruget. For mig ville det være ligegyldigt om hun trak sine tamponer i en statsautoriseret automat, eller fra vores fællesøkonomi. Det ville være en dråbe i havet blandt hvad det ellers koster at have en kone.

Bent Nørgaard, Niels Jakobs, Ulla Nygaard og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar

Mænd har behov for 25 % flere kalorier end kvinder
Ergo er mænds behov for føde 25 % større end for kvinder.
Kun rimeligt at mænd bliver kompenseret for denne mer-omkostning
Hvor er den ensidige kønsdebat dog blevet latterlig

Per Christensen, Bent Nørgaard, Kristian Molbo, Ulla Nygaard, Poul Anders Thomsen og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar

Kvinder bør påføres en klimaafgift med alt det overflødige tøj de køber i enorme mængder til stor miljøbelastning for jordens bæredygtighed.

- Er der flere "Jennie Facts" derude?

Niels Johannesen

Gratis barbergrej til mænd?

Undskyld , menstruation er ikke sjov, det ved alle mænd....Jeg vil da så gerne bidrage , og kan skedemassage hjælpe jer, så kom til mig: Mine hænder er varme og følsomme, og skal det være hårdt kan jeg også det.

Forståeligt. Men mænds energibehov er generelt større end kvinders, fordi de har større kroppe og mere muskelmasse, og de skal derfor bruge flere penge på mad. De har også kun deres køn at takke for den ulempe. Og forskellen er til at tage at føle på: 2700 daglige kalorier for mænd og 2150 for kvinder i alderen 31-60 år.

Hjernen er den kropsdel, som forbrænder flest kalorie. Det er derfor så mange kvinder konstant er på slankekure.

Anne Katrine G. Gelting

Mange morsomme forslag og ideer til hvordan vi kan skabe balance mellem kønnene.. he he... jeg tror rigtigt nok at kvinder i mere ulige samfund med større grupper fattige kvinder har et ret stort problem for hvor mænd kan nok godt gå på arbejde med store skæg og skaldede isser, lettere sultne men kvinder kan ikke gå på arbejde eller i skole med blod der siver, løber ud af kroppen og ned i undertøj og bukser.. så slap lige lidt af de herrer og damer. Hygiejne produkter - selv de billige - koster.
Om det er et reelt problem i Danmark for kvinder og piger der ikke har så mange penge kan jeg ikke vurdere men det kunne man jo finde ud af ..

@Anne Katrine G. Gelting
Undersøgelse ville absolut være en god ting!
For hvis der virkeligt er et behov, så skal dette jo dækkes.
Mit problem er personligt, at hvorfor skulle det gøres universielt kontra case by case? (Til dem der allerede er i systemet)

Jeg er personligt selv meget pro for den stærke stat! Men her er nogle overordnede perspektiver.
- Desto flere ting der smides på skattelisten, desto mere rådighed har staaten for at bruge pengene på andre ting, som man ikke nødvendigvis ville have støttet.
(Det er velkendt at flere øremærkede sager har gået hen og blevet et støtte for andre ting... Eller planer som f.eks. storebæltsbroen, at den bare skulle have betalt sig ind og mere eller mindre have blevet gratis... Nu er en det en af de store mælkekøer for staten!)

- Og selvom mange offentlige ting kan blive gjort billigere (ofte fordi de ikke skal have et overskud som det private),Men desværre er det langt fra altid, at staten reelt formår at gøre tingene fornuftigt, praktisk og billigt (Dertil hvor meget mere ville det reelt koste i sidste ende?)

- Og hvad med kvaliteten? (Altså alle kender til det "offentliges" 1 lags toiletpapir kontra det, som man selv ville købe) Og dertil ville nok folk overhovedet gøre brug af det? (Da det er jo absurd stor forskel i kvaliteten) og kunne man så ikke have fokuseret omkostningerne på bedre brugbare løsninger på dem i nød (og især gerne de langtidsløsningerne såsom menstruationskopper og de super sugende bomuldstrusser), uden at der skal være alle de omkostningerne med at indkøbe, transportere og opsætter steder for de gratis til alle (som nok ikke ville bruge det alligevel)

Så hjælp dem til dem, der har brug for det!
Men lad nu os andre tage os selv af de 20-50krbind/tampon omkostningerne om måneden (afhængigt af løsning og produktvalg).

Anne. @ Om det er et reelt problem i Danmark for kvinder og piger der ikke har så mange penge kan jeg ikke vurdere men det kunne man jo finde ud af ..@

Men tror du at det er et problem?

Henriette. @ Jeg er flov over de fleste kommentarer her. Jo mere jeg der hvorledes Danmark håndterede #metoo og nu denne nyhed står der klart hvorledes man i Danmark bruger dårlige argumenter for at holde kvinderne på “deres plads”@

Hvilke “dårlige argumenter” og hvilken plads er det du taler om. Uddyb gerne. Obskure anklager har vi set nok af på det seneste.