Kommentar

Danmark skal leve op til sit løfte om klimabistand til fattigere lande

Danmark har lovet at give fem milliarder kroner om året i klimabistand til de lande, der lider under klimaforandringerne nu og her. Alligevel har regeringen ikke afsat mere end 2,9 milliarder, og det er ikke engang nye penge. Det er ansvarssvigt, skriver fire klimaaktivister fra fire forskellige lande i dette debatindlæg
Fire unge fra Ghana, Danmark, Bangladesh og Uganda beder Danmark om at holde sit løfte om klimabistand.

Fire unge fra Ghana, Danmark, Bangladesh og Uganda beder Danmark om at holde sit løfte om klimabistand.

Jakob Dall

Debat
14. november 2020

I disse dage skulle klimatopmødet COP26 have været afholdt. Det havde været en chance for at holde verdens rigeste lande fast på et 11 år gammelt løfte, der blev givet på klimatopmødet i København i 2009, og som blev bekræftet i Parisaftalen for fem år siden.

Et løfte, som skulle sikre 100 milliarder dollar årligt i klimabistand til udviklingslandene fra 2020. Danmarks andel lyder på fem milliarder kroner. Men lige om lidt er året forbi. Og pengene er ikke kommet, hverken fra Danmark eller de andre rige lande.

Løftebruddet er et symptom på den kynisme, som opstår, når vi ikke ser eller hører de mennesker, som klimakrisen rammer hårdest. Når dem, der bor i Danmark, holder sig for ørerne og ikke hører, at der bliver råbt til dem fra syd. Derfor er vi nu fire unge klimaaktivister, der står sammen i håb om, at vores stemmer bliver hørt. A’bena fra Ghana. Sohanur fra Bangladesh. Nakabuye Hilda fra Uganda og Helena fra Danmark. Vi vil have Danmark til at lytte og huske på sit løfte.

Vi skriver fra Ghana, hvor der er kraftigt brug for ressourcer til klimatilpasning. Infrastruktur, veje og boliger kan ikke holde til de konsekvenser, som klimaforandringerne fører med sig, og landbruget, som er rygraden i den ghanesiske økonomi, er truet af uforudsigeligt og ekstremt vejr. Til at afbøde forandringerne er der brug for bedre infrastruktur og en modernisering af landbruget, så begge dele kan holde til de ændrede klimatiske betingelser. Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre fødevarer til alle og et livsgrundlag for alle dem, der lever af at dyrke jorden.

Vi skriver fra Bangladesh, hvor menneskers livsgrundlag bliver skyllet væk af voldsom nedbør. Kraftige regnskyl, som fører til store oversvømmelser, når floderne går over deres breder. Bangladesherne lever i en virkelighed, hvor klimakrisen er allestedsnærværende. Klimakrisen er en katastrofe for folk i Bangladesh, selv om landet kun bærer en meget lille del af ansvaret for at have skabt klimaforandringerne. Der er akut brug for støtte til klimatilpasning og grøn omstilling. Men det er dyrt.

Vi skriver fra Uganda, hvor ekstreme klimaændringer som tørke og oversvømmelser på skift hærger. Alene siden foråret er flere end 5.000 mennesker drevet bort fra deres hjem i Uganda af oversvømmelser, som har ramt hele Østafrika. Samtidig truer industriens skovhugst i den store Bugomaskov både klimaet, dyrelivet og biodiversiteten. I Uganda er klimaforandringerne årsag til sult og fattigdom, og der er behov for at omstille samfundet til den nye virkelighed.

Vores historier er desværre ikke enestående. Unge mennesker i det globale syd er født ind i en klimakrise, som er startet langt væk fra dem selv, men som de nu lever med konsekvenserne af. Her er klimaforandringerne ikke noget, som vil ramme fremtidige generationer, men en krise, som rammer nu.

Ansvaret ligger hos de rige lande

Derfor skriver vi også fra Danmark. Her er der unge over hele landet, der kæmper for klimaet og Danmarks grønne omstilling. Men kampen er større end Danmark, og derfor kæmper danske unge også for solidaritet og ansvar i den globale klimakamp.

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) fortæller, at Danmark vil give en bistand på 2,9 milliarder kroner i år. Ikke helt de fem milliarder kroner, som Danmark ellers har lovet. Aftalen fra COP15 fortæller også, at midlerne skal være nye og additionelle. Det er de heller ikke – de bliver trukket fra udviklingsbistanden. Altså lever Danmark langt fra op til løfterne.

Det er ikke i orden. Danmark har givet et løfte, som ikke kan afskrives. Ellers er løfterne ikke det papir værd, de er skrevet på. Vi har et historisk ansvar for den klimakrise, der raser, fordi de rige lande er skyld i langt størstedelen af verdens CO2-udledninger. Det er de udledninger, der har været med til at bygge landenes velstand, og nu har de ansvaret for at betale regningen. Det er retfærdigt.

Derfor er det på tide, at Danmark begynder at lytte. Mange af klimaaktivisterne i det globale syd oplever ikke at blive hørt. De er placeret langt væk fra vigtige beslutninger, som påvirker deres liv. Derfor taler vi fire nu med en fælles stemme. Klimaaktivister i det globale syd må bruge stemmerne fra deres brødre og søstre mod nord for at trænge igennem.

I dag er det udviklingslandene, der oplever konsekvenserne, men klimakrisen er en global trussel. Alle skal bidrage til klimakampen – men det største ansvar ligger hos verdens rigeste lande, som har skabt krisen, og har ressourcerne til at gøre noget ved den.

Det ansvar skal erkendes i Danmark. Og de løfter, Danmark har givet, skal holdes. Der er en gæld, som skal tilbagebetales. Og den skal tilbagebetales nu, fordi konsekvenserne udfolder sig nu.

A'bena Awuku-Larbi, ActionAid Ghana Global Platform

Sohanur Rahaman, Fridays for Future Bangladesh

Nakabuye Hilda Flavia, Fridays for Future Uganda

Helena Moll Bown, Mellemfolkeligt Samvirke

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

ja: vi svigter. Stort. Globalt. Fatalt
Stik imod viden og viden skab; fællesskab, ansvar og almindelig anstændighed.