Kronik

Er Danmark et racistisk land? Svaret er et klart ja og et lige så klart nej

Efter at have arbejdet i over 70 lande er jeg nået frem til en konklusion: I alle lande er 70 procent af befolkningen sympatiske, ti procent utiltalende og de sidste et sted midtimellem. Derfor må minoriteter forvente at opleve racisme – også i Danmark, skriver Wolfgang Mostert i dette debatindlæg
Dagens kronikør mener, racisme eksisterer i alle lande, hvorfor Danmark ikke bør anklages for at være mere racistisk end andre lande. I juni deltog 15.000 mennesker i Black Lives Matter-demonstrationen i København, der blev afholdt efter George Floyd døde i forbindelse med en politianholdelse.

Dagens kronikør mener, racisme eksisterer i alle lande, hvorfor Danmark ikke bør anklages for at være mere racistisk end andre lande. I juni deltog 15.000 mennesker i Black Lives Matter-demonstrationen i København, der blev afholdt efter George Floyd døde i forbindelse med en politianholdelse.

Sarah Hartvigsen Juncker

Debat
3. november 2020

Indtil midten af 1960’erne var den danske befolkning usædvanligt homogen: Stort set alle indbyggere var hvide og medlemmer af folkekirken. I 1969 udgjorde personer fra ikkevestlige lande med opholdstilladelse kun 0,07 procent af den danske befolkning. I 2020 udgør migranter med ikkevestlig baggrund 8,9 procent af den danske befolkning.

Denne overgang til et multietnisk og multireligiøst samfund foregår ikke uden friktion.

Negative reaktioner fra dele af den etnisk danske befolkning over for det stigende antal medborgere fra ikkevestlige lande samt politiske indgreb mod indvandring får både observatører i Danmark og i udlandet til at beskylde det danske samfund for at være racistisk.

Er beskyldningen berettiget? Afhængigt af vinklen er svaret et klart ja eller et næsten lige så klart nej.

Ordbogen Merriam-Webster definerer racisme langs tre linjer: For det første »en tro på, at race er en grundlæggende determinant for menneskelige træk og kapacitet, og at raceforskelle frembringer en iboende overlegenhed for en bestemt race«. For det andet »den systemiske undertrykkelse af en race/gruppe til social, økonomisk og politisk fordel for en anden«. Og for det tredje »et politisk eller socialt system baseret på racisme og designet til at udføre dets principper«.

Denne definition frikender Danmark. Vi er langt fra Nazityskland.

Det klare ’ja’ på spørgsmålet om, hvorvidt Danmark er et racistisk land, dukker op, når man ser på den bløde form for racisme, den såkaldte ’identifikationsracisme’. Begrebet dækker over, at folk har lettere ved at relatere til personer, der ligner dem selv.

En gruppe hvide personer, der ser en film, som viser en hvid og en sort person, der bliver tortureret, vil have empati med begge, men stærkest med den hvide person. En sort gruppe vil føle stærkest empati for den sorte person. Denne stammetryghedspsykologi er et træk, der har eksisteret siden stenalderen og deles af personer over hele verden.

’Identifikationsracisme’ har som logisk konsekvens, at den dominerende racediskrimination i et samfund er den, der udøves af majoritetsgruppen. Derfor handler racismedebatten og antiracisme-kampagner altid om den diskrimination, der rettes mod mindretalsgrupper.

Men hvis den herskende diskurs udelukkende ser racisme som et fænomen, majoriteten udøver mod minoriteten, bliver diskussionen enøjet: For stammetryghedspsykologien er nemlig den samme hos  mindretalsgrupper, og det gør dem lige så racistiske.

At indvandrere klumper sig sammen i bestemte boligområder, skyldes ikke udelukkende privatøkonomi og placeringen af sociale boligbyggerier. Det skyldes også, at man har det bedst med dem, der ligner en selv. 

Racismen er gensidig

Desværre har den religiøse identitet, som mange ikkevestlige medborgere bærer, en skræmmende evne til at forstærke ’os og dem’-følelser. Og populistiske politikere – fra både flertallet og mindretallet – kan hælde yderligere benzin på bålet ved at hævde, at specifikke religiøse og etniske befolkningsgrupper har psykologiske/moralske kvaliteter, som er uforenelige med gældende normer. Det udvikler en hardcore form for racisme.

Det er let for journalister at finde individuelle eksempler på hardcore racisme. Men efter at have udført konsulentarbejde i over 70 lande, er min personlige oplevelse, at i ethvert land er 70 procent af befolkningen sympatiske, 20 procent comme ci, comme ca og ti procent utiltalende.

Det betyder, at ligegyldigt hvor sympatisk den gennemsnitlige majoritetsperson er, så må en minoritetsperson i ethvert land forvente at opleve racistiske episoder. Men racismen er gensidig, og medmindre dette anerkendes, vil politiske indgreb, der forsøger at bekæmpe racismen, ramme ved siden af.

Desværre starter mange røster med at se opad og lede efter strukturelle faktorer i stedet for at adressere den psykologiske rod til racisme. Som bekendt finder øjnene det, de ser efter.

Talskvinden for Black Lives Matter i Danmark, Bwalya Sørensen, og andre antiracistiske aktivister beskylder det danske samfund for 'institutionaliseret/systemisk racisme'. Men påstanden om, at racisme er dybt indlejret i danske institutioner, er en ikkereflekteret overførsel af et koncept, der er gyldigt i USA, til et helt andet miljø som det danske.

Termen institutional racism blev anvendt første gang i 1967 af Stokely Carmichael og Charles V. Hamilton i bogen Black Power: The Politics of Liberation. Det er en rammende beskrivelse af de sorte amerikaneres situation, der udspringer af en flere århundreder lang historie med slaveoprindelse, juridisk diskrimination fastlagt i den amerikanske forfatning af 1787/89 og lav social status med blandt andet fattigdom, kriminalitet og sygdom.

At sidestille racismen i Danmark og USA er en hån mod sorte amerikanere og den oprindelige befolknings kamp for lighed i USA.

Tal til både majoritet og minoritet

Når racismen er gensidig, bør antiracistiske oplysningskampagner målrettes såvel majoritetsbefolkningen som etniske mindretal.

Kampagner rettet mod flertallet må understrege, at det i ethvert miljø er ubehageligt at være i mindretal, og at sårbarhed kræver følsomhed. En uhøflig bemærkning, der kan passere som et vittigt drilleri mellem to personer i flertalsgruppen, kan opfattes som dybt stødende, når den fortælles til en minoritetsperson.

Men hardcore racister kan ikke nås gennem oplysning, så kampagner rettet mod de ’70 procent’ må tilskynde disse til at reagere, når de overværer racistiske episoder mod minoriteter.

Kampagner rettet mod indvandrere fra ikkevestlige lande må søge at skabe forståelse for, at det er svært for et sekulært samfund at acceptere religiøs indflydelse på politik, jura og medmenneskelige relationer.

Det lykkedes det danske samfund efter århundreders politisk og ideologisk kamp at fortrænge kirken fra det politiske og retslige rum. Derfor er det uacceptabelt for etniske danskere, at nogle indvandrere søger at slæbe sharialovgivning med sig ind i landet. Kompromis er ikke muligt på dette område.

Integration er en succeshistorie

Lykkes kampagnerne med at få både majoritet og minoritet til at se verden gennem den anden gruppes øjne, vil øget interaktion mellem grupperne føre til en stærkere gensidig identifikation. Etniske danskere vil tage minoriteter til sig, og minoriteter vil tage Danmark til sig. Men kampagnerne skal bakkes op af politiske tiltag, der skal sørge for at få folk med forskellig oprindelse til at mødes så meget som muligt.

Ghettoplanen, der blev vedtaget i 2018, er et eksempel på et forsøg på øget interaktion. Den udpeger 15 ’hårde ghettoområder’ ud fra blandt andet procentdelen af arbejdsløse beboere, andelen af kriminelle og andelen af beboere med ikkevestlig baggrund. Man kan diskutere, om dens instrumenter er elegante. Men formålet – at fremme en mere balanceret sammensætning af beboere frem til 2030 – er antiracistisk. Alligevel angribes planen for at være diskriminerende og racistisk.

At arbejde sammen på en arbejdsplads fremmer også gensidig sympati – det ses blandt andet, når etnisk danske medarbejdere protesterer kraftigt, når en velintegreret kollega med begrænset opholdstilladelse får påbudt at forlade landet.

Støjniveauet i sociale og offentlige medier er ikke en objektiv afspejling af dansk virkelighed. Integrationen af ikkevestlige indvandrere i det danske samfund er samlet set en succeshistorie. I 2018 var knap 60 procent af borgere med ikkevestlig baggrund i beskæftigelse. Samtidig er 70 procent af unge kvindelige efterkommere og 62,5 procent af mandlige efterkommere i dag i gang med en uddannelse.

Kritikere, der kalder Danmark for racistisk, kan ikke udpege lande, der ikke er racistiske.

Wolfgang Mostert har en kandidatgrad i økonomi og historie.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

Ghettolovgivningen er vist antiracistisk i stil med "the beatings will continue until morale improves". Og det er ikke bare uelegant, det er udslag af at dansk politik i det sidste par årtier har haft udlændingestramninger (og generelt lovgivning hvis specifikke formål er at gøre livet surt for ikke-vestlige indvandrere og i øvrigt enhver der ligner nogle der kunne være sådan nogle) som organiserende princip.

Rikke Nielsen, Christine Michelsen, erik pedersen, Werner Gass, Viggo Okholm, Henriette Rasmussen, Per Klüver, Gert Romme, Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Peter Mikkelsen, Frej Sundgaard og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Danmark har primært racisme fordi medierne skal sælge reklamer og historier om kriminelle indvandrere tilsyneladende genererer masser af forargede kliks og reklamekroner. Alle vestlige lande har det samme problemer med medier der i dag sælger forargelse og “se sådan er de alle sammen”-artikler frem for nyhedsformidling.

Christel Gruner-Olesen, Bent Nørgaard, Per Klüver, Gert Romme, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Typisk konsulentartikel: postulerende, bastant og med mange navne og henvisninger der ser flotte ud men langtfra kan begrunde postulaterne.
'Identifikationsracisme' fx. Er det racistisk at identificere sig med dem der ligner en selv? I så fald er 98% af alle verdens befolkninger racister.

Gert Friis Christiansen

Rigtig god artikel, med mange gode pointer. Jeg kunne gekende de fleste af betragtningerne fra mit eget liv. Fra den gang i 1959 da min fætter var ved at blive kørt ned, fordi han var så ivrig, efter at få en autograf fra en sort marinesoldat ,til her i foråret hvor jeg sad på en bænk på assistens kirkegård og læste Information, da der kom en mørk mand forbi, pegede på mig og sagde til sine nevøer "der sidder en rigtig fed dansker, der stemmer på dansk folkeparti". Det har jeg nu aldrig gjort, men racismen går begge veje. Jeg har mange kollegaer, med fremmed herkomst, der er rigtig søde og rare skal det dertil siges. Men du skal ikke regne med, at få støtte fra antiracismens frontkæmpere, dertil er din artikel alt for nuanceret.

Per Christensen, Jes Kristensen, Emil Albæk, Finn Sørensen, Jørn Christensen, Susanne Kaspersen og Thomas T. Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Mikkelsen

Danmark har haft en gennemracistisk (og fascistisk) formand for folketinget og har nu en statsminister, der bakker op om en racistisk ghettolovgivning og iværksætter en helt ny gennemracistisk (og fascistisk) frygthedsskabende lovgivning rettet mod unge med indvandrerbaggrund i de sociale boligbyggerier på trods af fakta, der siger, at netop denne gruppe unge har halveret deres kriminalitet i de seneste 10 år, så den nu er lavere, end den har været på noget tidspunkt i disse byggeriers historie. Hvis ikke dét er racisme, hvad er så racisme?

Gunvor Henriksen, Rikke Nielsen, Christel Gruner-Olesen, erik pedersen, Henriette Rasmussen, Nina Møller, Per Klüver, Gert Romme, Carsten Wienholtz og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

"Kritikere, der kalder Danmark for racistisk, kan ikke udpege lande, der ikke er racistiske."

Nej? Hvem har sagt, at det skulle være kriteriet?

Og i øvrigt er spørgsmålet jo ikke, om "Danmark" er racistisk. Men om der findes racisme i Danmark, og om denne racisme antager en grad, der gør det væsentligt at diskutere.

Anders Reinholdt, Rikke Nielsen, lars helde, Sus johnsen, Steffen Gliese, Steen Obel, Henriette Rasmussen, Nina Møller, Ruth Sørensen, Per Klüver, Mogens Holme, Kjeld Pedersen, Susanne Kaspersen, Jørgen Mathiasen og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Wolfgang Mostert

Peter MIkkelsen. Jeg beklager, at din historielærer ikke var dygtig nok til at forklare sine elever, hvad fascisme står for og er.
Wolfgang Mostert

Anne Nielsen, Per Christensen, Bent Nørgaard, Jens Christian Jensen og Mette Møhl anbefalede denne kommentar
Peter Mikkelsen

Wolfgang Mostert. Pia Kjærsgaards samarbejde med og hyldest til den internationale fascistiske bevægelse WACL, som hun på intet tidspunkt har taget afstand fra, lader ingen i tvivl: Pia er fascist. Hvad angår loven vendt mod unge drenge med indvandrerbaggrund må du forklare mig, hvori forskellen består, når Mette Frederiksen ud fra populistiske tanker og mod bedre vidende udpeger en minoritet af befolkningen og giver politiet både udøvende og dømmende myndighed med en voldsomt forhøjet strafferamme uden noget krav om dokumentation for ulovlighed.

Rikke Nielsen, Christel Gruner-Olesen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Wolfgang Mostert

Hej Peter Mikkelsen. Det er helt nyt for mig at skelnen mellem udøvende og dømmende myndighed skulle være ophævet i Danmark. Jeg går ud fra at den "forhøjede strafferamme" hentyder til det initiativ i Ghettoplanen søger at bekæmpe og reducere kriminelle bander i 'ghettoerne'. En ordning giver politiet mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skærpes markant (skærpet strafzone). Befolkningen, der bor i et sådant område, lider uforholdsmæssigt under bande vold og vilde skyderier. Politikken søger at beskytte den ((hovedparten indvandrere) mod at blive udsat for meget for kriminelle handlinger og gør deres liv i 'ghettoen' mere sikkert. Hvorfor er det racistisk?

Wolfgang Mostert.
Jeg anbefalede dit indlæg, men er noget skuffet over din "bedrevidenhed" omkring brug af ord som fascisme.
Det enkelte menneskes opfattelse af baggrunden for dets bedømmelse af et menneske kan være til diskussion, og Petrs opfattelse kan være lige så "rigtig" som din.
Personlig bruger jeg stort set ikke udtrykket om nogen fordi det kan blive for entydigt og udelukke dialogen.
Men ghettoloven! Det kan være flertallet havde en ide om at den er rigtig og måske kan ændre på
vore nye medborgeres vilkår.
Men reelt ligger der vel en ide om at vi etablerede er bedre end dem for ellers ville man jo bare lade menneskers liv finde sit eget leje ud fra de muligheder der er.for den enkelte.
Vi kunne så fremadrettet placere de almennyttige boliger i områder blandt de etablerede og såkaldte pæne.
Gad vide om den lille racisme så ikke vil opstå? Lige nu synes en del andre beboere i det almennyttige at det er forkert at rive ned- Svaret hvorfor er::så får vi dem bare!
Hvordan tror du egentlig det er for selvværet at bo i et område, som er benævnt ghetto?

Christel Gruner-Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ulrik Bjørn Jeppesen

Jeg vil stærkt anbefale Henrik Dahls bog “Den sociale konstruktion af uvirkeligheden”.

Wolfgang Mostert

Viggo. Om facisme. Jeg kan kun anbefale at besøge Buchenwald koncentrationslejren eller Ausschwitz samt museet "Topologie des Terrors" i Berlin. Så vil du forstå hvorfor jeg ser en klar niveauforskel of ikke ønsker at banalisere brugen af ordet fascisme. Derudover har jeg personlige grunde til at være grundfast i den sag. Min mormors tvillingesøsters søn blev skud af Wehrmacht på Østfronten fordi han nægtede at adlyde en ordre om at skyde på civile. Min mors bedste venindes ægtemand sad i koncentrationslejr fra 1938-45 fordi han var socialdemokrat. I 1953 begik han selvmord fordi han ikke kunne håndtere, at tidligere nazister, der fik ham i koncentrationslejr, nu forvandlet til CDU-politikere , igen kørte smædekampagner imod ham.

Henrik Ilskov-Jensen, Per Christensen, Viggo Okholm og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Der findes ikke et mere gennemkristent land end Danmark, og det afspejler sig i al lovgivning. I de senere år desværre ved at finde tilbage til gamle udyder, der viser evangelisk-luthersk kristendom fra sin mest ucharmerende og diskriminerende side, hvad vi ellers har været behageligt fri for, grundet den stærke indflydelse fra Grundtvig.
Det sørgelige ved den danske modtagelse af flytninge er, at den er faldet sammen med den bevidste politiske afviklingen af den velfærd, der ville have bragt os bedre igennem uden så mange mislyde, som der er forekommet - indtil det voksede til den vældige kakofoni, der indtil coronakrisen overdøvede alle virkelige problemer i samfundet.

Viggo Okholm, Christel Gruner-Olesen og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Wolfgang Mostert, jeg er helt enig med dig. Mine erfaringer fra fire forskellige kulturer, mellemøstlig, irsk, afrikansk og dansk bekræfter dine ord. Alle kulturer/religioner forsøger at forsvare og bevare deres egne identiteter, og det er der såmænd ikke noget fordækt eller mistænkeligt ved. Det er blot en naturlig, menneskelig reaktion. Den væsentligste forskel ligger i, hvordan den beskyttelse foregår, dvs. med hvilke argumenter og med hvilke midler
.
I 1963 stod jeg på den vestlige side af Berlinmuren, af østtyskerne kaldet en ”Antifaschistischer Schutzwall“. Jeg var ikke helt klar over det den gang, men den oplevelse har præget mig siden da.

Vi i den vestlige, kristent inspirerede del af kloden har gennem de seneste par århundreder haft utroligt travlt med at undskylde og prøve at sone ”vores” tidligere synder. Den form for debat har været ret fraværende i andre kulturer/religioner, og derfor kan mange i dag være enige om, at Vesten er den store synder.

Det underlige i denne debat er imidlertid, at når mennesker verden over har forsøgt at undvige forfølgelse pga. racisme eller religiøst eller politisk tilhørsforhold, så har de næsten altid søgt efter sikkerhed i vestlige lande. Hvis fascisme og racisme i berlinmurens tid fandtes på den vestlige side, hvorfor flygtede alle så fra den østlige til den vestlige side?

Og, for at drage en parallel til nutiden, hvis den vestlige verden er så racistisk, fascistisk og islamofobisk, hvorfor flygter mennesker så fra muslimske og afrikanske lande til europæiske lande?

Wolfgang:
Det personlige og erfaringer spiller ind på vore holdninger/følelser omkring diverse traumer og bliver en del af vores karma.
Det kan være svært at vide om det burde være en del af en selv og erkende det kunne hjælpe på forståelsen hvis du evt. havde skrevet det som baggrund.
Men de aspekter jeg mener er en del af den lille racisme her er bl.a. ghettoloven, som du nævner i dit første indlæg. Men vi er generelt ikke racister grundet race, men nærmere omkring religion og måske i egene rækker omkring uddannelse.

Dette er en gang letkøbt vrøvl. 70 lande? I gennemsnit hvor bange timer har du tilbragt i hvert land, og som konsulent – i hvilke socioøkonomiske grupper? 70 % af samtlige individer i disse lande er sympatiske mm – for ham? Det siger måske mere om forfatterens egne sociale kompetence en noget som helst andet. Dernæst, forfatteren anfører tre ordbogs definitioner af racisme, men anvender en fjerde som han kalder ”identifikations racisme”. At jeg trives bedst med neurobiologisk uddannede individer, hvor i verden de måtte komme fra, end dem fra min egen etniske gruppes lokale fodbold fanklub, gør det mig til ”identifikations racist”? Jeg er enig med en tidligere kommentar: en rigtig ”PowerPoint” præsentation – pengene ned i lommen – videre til næste land!

Peter Mikkelsen

Wolfgang Mistet. Jeg beklager. Loven er ikke vedtaget endnu. Men jeg henviser naturligvis til det lovforslag, som Mette Frederiksen annoncerede i Folketingets åbningstale, hvor hun direkte pegede på unge "indvandrermænd" som mål for lovgivningen. Loven vil give politiet beføjelser til at uddele opholdsforbud til unge mennesker, hvis politiet opfatter deres ophold som utryghedsskabende, og til at uddele bøder på 10.000 kr, hvis de overtræder forbundet. Politiet skal kunne inddrive bøden samt eventuel gæld til staten på stedet ved at tage personlige ting som jakker og ure fra de unge.