Kronik

Er Danmark et racistisk land? Svaret er et klart ja og et lige så klart nej

Efter at have arbejdet i over 70 lande er jeg nået frem til en konklusion: I alle lande er 70 procent af befolkningen sympatiske, ti procent utiltalende og de sidste et sted midtimellem. Derfor må minoriteter forvente at opleve racisme – også i Danmark, skriver Wolfgang Mostert i dette debatindlæg
Dagens kronikør mener, racisme eksisterer i alle lande, hvorfor Danmark ikke bør anklages for at være mere racistisk end andre lande. I juni deltog 15.000 mennesker i Black Lives Matter-demonstrationen i København, der blev afholdt efter George Floyd døde i forbindelse med en politianholdelse.

Dagens kronikør mener, racisme eksisterer i alle lande, hvorfor Danmark ikke bør anklages for at være mere racistisk end andre lande. I juni deltog 15.000 mennesker i Black Lives Matter-demonstrationen i København, der blev afholdt efter George Floyd døde i forbindelse med en politianholdelse.

Sarah Hartvigsen Juncker

Debat
3. november 2020

Indtil midten af 1960’erne var den danske befolkning usædvanligt homogen: Stort set alle indbyggere var hvide og medlemmer af folkekirken. I 1969 udgjorde personer fra ikkevestlige lande med opholdstilladelse kun 0,07 procent af den danske befolkning. I 2020 udgør migranter med ikkevestlig baggrund 8,9 procent af den danske befolkning.

Denne overgang til et multietnisk og multireligiøst samfund foregår ikke uden friktion.

Negative reaktioner fra dele af den etnisk danske befolkning over for det stigende antal medborgere fra ikkevestlige lande samt politiske indgreb mod indvandring får både observatører i Danmark og i udlandet til at beskylde det danske samfund for at være racistisk.

Er beskyldningen berettiget? Afhængigt af vinklen er svaret et klart ja eller et næsten lige så klart nej.

Ordbogen Merriam-Webster definerer racisme langs tre linjer: For det første »en tro på, at race er en grundlæggende determinant for menneskelige træk og kapacitet, og at raceforskelle frembringer en iboende overlegenhed for en bestemt race«. For det andet »den systemiske undertrykkelse af en race/gruppe til social, økonomisk og politisk fordel for en anden«. Og for det tredje »et politisk eller socialt system baseret på racisme og designet til at udføre dets principper«.

Denne definition frikender Danmark. Vi er langt fra Nazityskland.

Det klare ’ja’ på spørgsmålet om, hvorvidt Danmark er et racistisk land, dukker op, når man ser på den bløde form for racisme, den såkaldte ’identifikationsracisme’. Begrebet dækker over, at folk har lettere ved at relatere til personer, der ligner dem selv.

En gruppe hvide personer, der ser en film, som viser en hvid og en sort person, der bliver tortureret, vil have empati med begge, men stærkest med den hvide person. En sort gruppe vil føle stærkest empati for den sorte person. Denne stammetryghedspsykologi er et træk, der har eksisteret siden stenalderen og deles af personer over hele verden.

’Identifikationsracisme’ har som logisk konsekvens, at den dominerende racediskrimination i et samfund er den, der udøves af majoritetsgruppen. Derfor handler racismedebatten og antiracisme-kampagner altid om den diskrimination, der rettes mod mindretalsgrupper.

Men hvis den herskende diskurs udelukkende ser racisme som et fænomen, majoriteten udøver mod minoriteten, bliver diskussionen enøjet: For stammetryghedspsykologien er nemlig den samme hos  mindretalsgrupper, og det gør dem lige så racistiske.

At indvandrere klumper sig sammen i bestemte boligområder, skyldes ikke udelukkende privatøkonomi og placeringen af sociale boligbyggerier. Det skyldes også, at man har det bedst med dem, der ligner en selv. 

Racismen er gensidig

Desværre har den religiøse identitet, som mange ikkevestlige medborgere bærer, en skræmmende evne til at forstærke ’os og dem’-følelser. Og populistiske politikere – fra både flertallet og mindretallet – kan hælde yderligere benzin på bålet ved at hævde, at specifikke religiøse og etniske befolkningsgrupper har psykologiske/moralske kvaliteter, som er uforenelige med gældende normer. Det udvikler en hardcore form for racisme.

Det er let for journalister at finde individuelle eksempler på hardcore racisme. Men efter at have udført konsulentarbejde i over 70 lande, er min personlige oplevelse, at i ethvert land er 70 procent af befolkningen sympatiske, 20 procent comme ci, comme ca og ti procent utiltalende.

Det betyder, at ligegyldigt hvor sympatisk den gennemsnitlige majoritetsperson er, så må en minoritetsperson i ethvert land forvente at opleve racistiske episoder. Men racismen er gensidig, og medmindre dette anerkendes, vil politiske indgreb, der forsøger at bekæmpe racismen, ramme ved siden af.

Desværre starter mange røster med at se opad og lede efter strukturelle faktorer i stedet for at adressere den psykologiske rod til racisme. Som bekendt finder øjnene det, de ser efter.

Talskvinden for Black Lives Matter i Danmark, Bwalya Sørensen, og andre antiracistiske aktivister beskylder det danske samfund for 'institutionaliseret/systemisk racisme'. Men påstanden om, at racisme er dybt indlejret i danske institutioner, er en ikkereflekteret overførsel af et koncept, der er gyldigt i USA, til et helt andet miljø som det danske.

Termen institutional racism blev anvendt første gang i 1967 af Stokely Carmichael og Charles V. Hamilton i bogen Black Power: The Politics of Liberation. Det er en rammende beskrivelse af de sorte amerikaneres situation, der udspringer af en flere århundreder lang historie med slaveoprindelse, juridisk diskrimination fastlagt i den amerikanske forfatning af 1787/89 og lav social status med blandt andet fattigdom, kriminalitet og sygdom.

At sidestille racismen i Danmark og USA er en hån mod sorte amerikanere og den oprindelige befolknings kamp for lighed i USA.

Tal til både majoritet og minoritet

Når racismen er gensidig, bør antiracistiske oplysningskampagner målrettes såvel majoritetsbefolkningen som etniske mindretal.

Kampagner rettet mod flertallet må understrege, at det i ethvert miljø er ubehageligt at være i mindretal, og at sårbarhed kræver følsomhed. En uhøflig bemærkning, der kan passere som et vittigt drilleri mellem to personer i flertalsgruppen, kan opfattes som dybt stødende, når den fortælles til en minoritetsperson.

Men hardcore racister kan ikke nås gennem oplysning, så kampagner rettet mod de ’70 procent’ må tilskynde disse til at reagere, når de overværer racistiske episoder mod minoriteter.

Kampagner rettet mod indvandrere fra ikkevestlige lande må søge at skabe forståelse for, at det er svært for et sekulært samfund at acceptere religiøs indflydelse på politik, jura og medmenneskelige relationer.

Det lykkedes det danske samfund efter århundreders politisk og ideologisk kamp at fortrænge kirken fra det politiske og retslige rum. Derfor er det uacceptabelt for etniske danskere, at nogle indvandrere søger at slæbe sharialovgivning med sig ind i landet. Kompromis er ikke muligt på dette område.

Integration er en succeshistorie

Lykkes kampagnerne med at få både majoritet og minoritet til at se verden gennem den anden gruppes øjne, vil øget interaktion mellem grupperne føre til en stærkere gensidig identifikation. Etniske danskere vil tage minoriteter til sig, og minoriteter vil tage Danmark til sig. Men kampagnerne skal bakkes op af politiske tiltag, der skal sørge for at få folk med forskellig oprindelse til at mødes så meget som muligt.

Ghettoplanen, der blev vedtaget i 2018, er et eksempel på et forsøg på øget interaktion. Den udpeger 15 ’hårde ghettoområder’ ud fra blandt andet procentdelen af arbejdsløse beboere, andelen af kriminelle og andelen af beboere med ikkevestlig baggrund. Man kan diskutere, om dens instrumenter er elegante. Men formålet – at fremme en mere balanceret sammensætning af beboere frem til 2030 – er antiracistisk. Alligevel angribes planen for at være diskriminerende og racistisk.

At arbejde sammen på en arbejdsplads fremmer også gensidig sympati – det ses blandt andet, når etnisk danske medarbejdere protesterer kraftigt, når en velintegreret kollega med begrænset opholdstilladelse får påbudt at forlade landet.

Støjniveauet i sociale og offentlige medier er ikke en objektiv afspejling af dansk virkelighed. Integrationen af ikkevestlige indvandrere i det danske samfund er samlet set en succeshistorie. I 2018 var knap 60 procent af borgere med ikkevestlig baggrund i beskæftigelse. Samtidig er 70 procent af unge kvindelige efterkommere og 62,5 procent af mandlige efterkommere i dag i gang med en uddannelse.

Kritikere, der kalder Danmark for racistisk, kan ikke udpege lande, der ikke er racistiske.

Wolfgang Mostert har en kandidatgrad i økonomi og historie.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Troels Ken Pedersen

Ghettolovgivningen er vist antiracistisk i stil med "the beatings will continue until morale improves". Og det er ikke bare uelegant, det er udslag af at dansk politik i det sidste par årtier har haft udlændingestramninger (og generelt lovgivning hvis specifikke formål er at gøre livet surt for ikke-vestlige indvandrere og i øvrigt enhver der ligner nogle der kunne være sådan nogle) som organiserende princip.

Lars-Bo Andersen, Atilla Thcengiz, Steffen Gliese, Rikke Nielsen, Christine Michelsen, erik pedersen, Werner Gass, Viggo Okholm, Henriette Rasmussen, Per Klüver, Gert Romme, Mogens Holme, Susanne Kaspersen, Peter Mikkelsen, Frej Sundgaard og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Danmark har primært racisme fordi medierne skal sælge reklamer og historier om kriminelle indvandrere tilsyneladende genererer masser af forargede kliks og reklamekroner. Alle vestlige lande har det samme problemer med medier der i dag sælger forargelse og “se sådan er de alle sammen”-artikler frem for nyhedsformidling.

Christel Gruner-Olesen, Bent Nørgaard, Per Klüver, Gert Romme, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Typisk konsulentartikel: postulerende, bastant og med mange navne og henvisninger der ser flotte ud men langtfra kan begrunde postulaterne.
'Identifikationsracisme' fx. Er det racistisk at identificere sig med dem der ligner en selv? I så fald er 98% af alle verdens befolkninger racister.

Gert Friis Christiansen

Rigtig god artikel, med mange gode pointer. Jeg kunne gekende de fleste af betragtningerne fra mit eget liv. Fra den gang i 1959 da min fætter var ved at blive kørt ned, fordi han var så ivrig, efter at få en autograf fra en sort marinesoldat ,til her i foråret hvor jeg sad på en bænk på assistens kirkegård og læste Information, da der kom en mørk mand forbi, pegede på mig og sagde til sine nevøer "der sidder en rigtig fed dansker, der stemmer på dansk folkeparti". Det har jeg nu aldrig gjort, men racismen går begge veje. Jeg har mange kollegaer, med fremmed herkomst, der er rigtig søde og rare skal det dertil siges. Men du skal ikke regne med, at få støtte fra antiracismens frontkæmpere, dertil er din artikel alt for nuanceret.

Carsten Hansen, Egon Stich, Kim Folke Knudsen, Anders Reinholdt, René Arestrup, Per Christensen, Jes Kristensen, Emil Albæk, Finn Sørensen, Jørn Christensen, Susanne Kaspersen og Thomas T. Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Mikkelsen

Danmark har haft en gennemracistisk (og fascistisk) formand for folketinget og har nu en statsminister, der bakker op om en racistisk ghettolovgivning og iværksætter en helt ny gennemracistisk (og fascistisk) frygthedsskabende lovgivning rettet mod unge med indvandrerbaggrund i de sociale boligbyggerier på trods af fakta, der siger, at netop denne gruppe unge har halveret deres kriminalitet i de seneste 10 år, så den nu er lavere, end den har været på noget tidspunkt i disse byggeriers historie. Hvis ikke dét er racisme, hvad er så racisme?

Atilla Thcengiz, Steffen Gliese, Gunvor Henriksen, Rikke Nielsen, Christel Gruner-Olesen, erik pedersen, Henriette Rasmussen, Nina Møller, Per Klüver, Gert Romme, Carsten Wienholtz og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

"Kritikere, der kalder Danmark for racistisk, kan ikke udpege lande, der ikke er racistiske."

Nej? Hvem har sagt, at det skulle være kriteriet?

Og i øvrigt er spørgsmålet jo ikke, om "Danmark" er racistisk. Men om der findes racisme i Danmark, og om denne racisme antager en grad, der gør det væsentligt at diskutere.

Anders Reinholdt, Rikke Nielsen, lars helde, Sus johnsen, Steffen Gliese, Steen Obel, Henriette Rasmussen, Nina Møller, Ruth Sørensen, Per Klüver, Mogens Holme, Kjeld Pedersen, Susanne Kaspersen og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Wolfgang Mostert

Peter MIkkelsen. Jeg beklager, at din historielærer ikke var dygtig nok til at forklare sine elever, hvad fascisme står for og er.
Wolfgang Mostert

Carsten Hansen, Kim Folke Knudsen, Tomas Povlsen, John S. Hansen, Jørgen Mathiasen, Anne Nielsen, Per Christensen, Bent Nørgaard, Jens Christian Jensen og Mette Møhl anbefalede denne kommentar
Peter Mikkelsen

Wolfgang Mostert. Pia Kjærsgaards samarbejde med og hyldest til den internationale fascistiske bevægelse WACL, som hun på intet tidspunkt har taget afstand fra, lader ingen i tvivl: Pia er fascist. Hvad angår loven vendt mod unge drenge med indvandrerbaggrund må du forklare mig, hvori forskellen består, når Mette Frederiksen ud fra populistiske tanker og mod bedre vidende udpeger en minoritet af befolkningen og giver politiet både udøvende og dømmende myndighed med en voldsomt forhøjet strafferamme uden noget krav om dokumentation for ulovlighed.

Atilla Thcengiz, Steffen Gliese, Rikke Nielsen, Christel Gruner-Olesen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Wolfgang Mostert

Hej Peter Mikkelsen. Det er helt nyt for mig at skelnen mellem udøvende og dømmende myndighed skulle være ophævet i Danmark. Jeg går ud fra at den "forhøjede strafferamme" hentyder til det initiativ i Ghettoplanen søger at bekæmpe og reducere kriminelle bander i 'ghettoerne'. En ordning giver politiet mulighed for at udpege særlige kriminalitets- og utryghedsplagede områder, hvor straffen for visse kriminalitetsformer i en periode skærpes markant (skærpet strafzone). Befolkningen, der bor i et sådant område, lider uforholdsmæssigt under bande vold og vilde skyderier. Politikken søger at beskytte den ((hovedparten indvandrere) mod at blive udsat for meget for kriminelle handlinger og gør deres liv i 'ghettoen' mere sikkert. Hvorfor er det racistisk?

Wolfgang Mostert.
Jeg anbefalede dit indlæg, men er noget skuffet over din "bedrevidenhed" omkring brug af ord som fascisme.
Det enkelte menneskes opfattelse af baggrunden for dets bedømmelse af et menneske kan være til diskussion, og Petrs opfattelse kan være lige så "rigtig" som din.
Personlig bruger jeg stort set ikke udtrykket om nogen fordi det kan blive for entydigt og udelukke dialogen.
Men ghettoloven! Det kan være flertallet havde en ide om at den er rigtig og måske kan ændre på
vore nye medborgeres vilkår.
Men reelt ligger der vel en ide om at vi etablerede er bedre end dem for ellers ville man jo bare lade menneskers liv finde sit eget leje ud fra de muligheder der er.for den enkelte.
Vi kunne så fremadrettet placere de almennyttige boliger i områder blandt de etablerede og såkaldte pæne.
Gad vide om den lille racisme så ikke vil opstå? Lige nu synes en del andre beboere i det almennyttige at det er forkert at rive ned- Svaret hvorfor er::så får vi dem bare!
Hvordan tror du egentlig det er for selvværet at bo i et område, som er benævnt ghetto?

Kim Folke Knudsen, Christel Gruner-Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ulrik Bjørn Jeppesen

Jeg vil stærkt anbefale Henrik Dahls bog “Den sociale konstruktion af uvirkeligheden”.

Wolfgang Mostert

Viggo. Om facisme. Jeg kan kun anbefale at besøge Buchenwald koncentrationslejren eller Ausschwitz samt museet "Topologie des Terrors" i Berlin. Så vil du forstå hvorfor jeg ser en klar niveauforskel of ikke ønsker at banalisere brugen af ordet fascisme. Derudover har jeg personlige grunde til at være grundfast i den sag. Min mormors tvillingesøsters søn blev skud af Wehrmacht på Østfronten fordi han nægtede at adlyde en ordre om at skyde på civile. Min mors bedste venindes ægtemand sad i koncentrationslejr fra 1938-45 fordi han var socialdemokrat. I 1953 begik han selvmord fordi han ikke kunne håndtere, at tidligere nazister, der fik ham i koncentrationslejr, nu forvandlet til CDU-politikere , igen kørte smædekampagner imod ham.

Carsten Hansen, Kim Folke Knudsen, Erik Karlsen, Henrik Ilskov-Jensen, Per Christensen, Viggo Okholm og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Der findes ikke et mere gennemkristent land end Danmark, og det afspejler sig i al lovgivning. I de senere år desværre ved at finde tilbage til gamle udyder, der viser evangelisk-luthersk kristendom fra sin mest ucharmerende og diskriminerende side, hvad vi ellers har været behageligt fri for, grundet den stærke indflydelse fra Grundtvig.
Det sørgelige ved den danske modtagelse af flytninge er, at den er faldet sammen med den bevidste politiske afviklingen af den velfærd, der ville have bragt os bedre igennem uden så mange mislyde, som der er forekommet - indtil det voksede til den vældige kakofoni, der indtil coronakrisen overdøvede alle virkelige problemer i samfundet.

Viggo Okholm, Christel Gruner-Olesen og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Wolfgang Mostert, jeg er helt enig med dig. Mine erfaringer fra fire forskellige kulturer, mellemøstlig, irsk, afrikansk og dansk bekræfter dine ord. Alle kulturer/religioner forsøger at forsvare og bevare deres egne identiteter, og det er der såmænd ikke noget fordækt eller mistænkeligt ved. Det er blot en naturlig, menneskelig reaktion. Den væsentligste forskel ligger i, hvordan den beskyttelse foregår, dvs. med hvilke argumenter og med hvilke midler
.
I 1963 stod jeg på den vestlige side af Berlinmuren, af østtyskerne kaldet en ”Antifaschistischer Schutzwall“. Jeg var ikke helt klar over det den gang, men den oplevelse har præget mig siden da.

Vi i den vestlige, kristent inspirerede del af kloden har gennem de seneste par århundreder haft utroligt travlt med at undskylde og prøve at sone ”vores” tidligere synder. Den form for debat har været ret fraværende i andre kulturer/religioner, og derfor kan mange i dag være enige om, at Vesten er den store synder.

Det underlige i denne debat er imidlertid, at når mennesker verden over har forsøgt at undvige forfølgelse pga. racisme eller religiøst eller politisk tilhørsforhold, så har de næsten altid søgt efter sikkerhed i vestlige lande. Hvis fascisme og racisme i berlinmurens tid fandtes på den vestlige side, hvorfor flygtede alle så fra den østlige til den vestlige side?

Og, for at drage en parallel til nutiden, hvis den vestlige verden er så racistisk, fascistisk og islamofobisk, hvorfor flygter mennesker så fra muslimske og afrikanske lande til europæiske lande?

Wolfgang:
Det personlige og erfaringer spiller ind på vore holdninger/følelser omkring diverse traumer og bliver en del af vores karma.
Det kan være svært at vide om det burde være en del af en selv og erkende det kunne hjælpe på forståelsen hvis du evt. havde skrevet det som baggrund.
Men de aspekter jeg mener er en del af den lille racisme her er bl.a. ghettoloven, som du nævner i dit første indlæg. Men vi er generelt ikke racister grundet race, men nærmere omkring religion og måske i egene rækker omkring uddannelse.

Dette er en gang letkøbt vrøvl. 70 lande? I gennemsnit hvor bange timer har du tilbragt i hvert land, og som konsulent – i hvilke socioøkonomiske grupper? 70 % af samtlige individer i disse lande er sympatiske mm – for ham? Det siger måske mere om forfatterens egne sociale kompetence en noget som helst andet. Dernæst, forfatteren anfører tre ordbogs definitioner af racisme, men anvender en fjerde som han kalder ”identifikations racisme”. At jeg trives bedst med neurobiologisk uddannede individer, hvor i verden de måtte komme fra, end dem fra min egen etniske gruppes lokale fodbold fanklub, gør det mig til ”identifikations racist”? Jeg er enig med en tidligere kommentar: en rigtig ”PowerPoint” præsentation – pengene ned i lommen – videre til næste land!

Peter Mikkelsen

Wolfgang Mistet. Jeg beklager. Loven er ikke vedtaget endnu. Men jeg henviser naturligvis til det lovforslag, som Mette Frederiksen annoncerede i Folketingets åbningstale, hvor hun direkte pegede på unge "indvandrermænd" som mål for lovgivningen. Loven vil give politiet beføjelser til at uddele opholdsforbud til unge mennesker, hvis politiet opfatter deres ophold som utryghedsskabende, og til at uddele bøder på 10.000 kr, hvis de overtræder forbundet. Politiet skal kunne inddrive bøden samt eventuel gæld til staten på stedet ved at tage personlige ting som jakker og ure fra de unge.

Steffen Gliese, Troels Ken Pedersen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Indvandring og blanding af forskellige kulturer er ikke i sig selv, fundamentet for social urolighed og splid mellem forskellige grupper. Det er heller ikke nødvendigvis årsag til store udgifter eller negativ samfundsøkonomi i forholdet mellem indvandrer og stat. Derimod er frygten for, som “indfødt” borger, at skulle bidrage med skat til indvandrere, som ikke forsørger sig selv en reel faktor. Og det er frygten for at miste sit job til indvandrede konkurrenter også. Det mener jeg er en helt legitim frygt at have og noget politikerne skal respektere og beskytte borgerne imod.

Indvandring før i tiden var funderet på det fornuftige grundlag, at lykkedes man som indvandrer og blev man selvforsørgende, så blev man i landet og blev også stille og roligt accepteret. Klarede man sig derimod ikke, ja så rejste man hjem. Hvad kunne man i øvrigt andet, når der ikke var hjælp at hente fra “velfærdssamfundet”. Ansvaret for den mislykkede indvandringspolitik skyldes de skiftende folketingsflertal de seneste, mindst, 30 år.

Politikerne har negligeret Grundlovens krav til dem som lovgivere. For § 75 pålægger nemlig folketinget at tilrettelægge samfundsordenen på en sådan måde, at alle arbejdsduelige, både indfødte men også indvandrere kan forsørge sig selv. Indvandring der ikke opfylder kravet om selvforsørgelse er således ikke legal i Grundlovens mening.

Kim Folke Knudsen

@Wolfgang Mostert

Tak for et indlæg, som jeg ikke selv kunne have skrevet men som ligger helt indenfor min opfattelse af debatten her i Danmark.

Danmark og danskerne er ikke et racistisk samfund. Det er dybt krænkende at betegne vort land og vort folk på denne måde. De personer der gør det er med til at stemple danskerne over en kam herunder de mange, som i praksis har hjulpet flygtninge og indvandrer med at falde til her i landet. Det er overdrevent og helt ude af proportion at betegne Danmark og danskerne som racistiske, og det kobles til tider sammen med Fascismen og særligt Nationalsocialismen i Europa.

De integrationstiltag, som er besluttet her i Danmark kan overhovedet ikke sammenlignes med systemisk racisme, hvor en stat gennem racistisk lovgivning forfølger og terroriserer en etnisk gruppe en trosretning eller politiske modstandere.

Jeg fornemmer, at der har været nogen begivenheder i Danmark som har givet anledning til, at brede dele af befolkningen har fået " en måske lidt mere kritisk indstilling til borgere, som er her i landet men hvis familie oprindeligt kommer fra Mellemøsten ".

Den 11 September 2001 er jeg overbevist om skabte en dybfølt og fuldstændig rimeligt begrundet angst for, at indvandring og asylsøgning fra Mellemøsten blev ledsaget af ønsket om at indføre en slags totalitær islamistisk ideologi og påtvinge Danmark og danskerne en levevis, som de aldrig ville kunne acceptere.

Men angsten har desværre en bagside. Den kan udnyttes og instrumentaliseres af partier, som har egne dagsordener, som rækker ud over bevarelsen af det Danmark som det overvældende flertal af danskere spejler sig i i dag et frit demokrati med en Velfærdsstat, som tager hånd om de svageste ( burde gør det, men det sker desværre ikke altid ).

Den gang Fru Merkel åbnede op for asylstrømmen fra Syrien sagde en af mine kolleger og venner til mig. Jeg er ikke racist, men jeg kan ikke se mig og mine børn vokse op i et samfund, hvor tilstrømningen her til Danmark er så omfattende at over tid, så vil det Danmark jeg ønsker at give videre til mine børn ikke være mere.

Den bemærkning vil jeg aldrig glemme, for jeg tror at det er iboende i os alle sammen, at vi alle er bekymret for voldsomme samfundsomvæltninger herunder også for konsekvenserne af en masseindvandring fra vildt fremmede kulturer.

Min kollegas ønske til hans børns fremtid her i Danmark er fuldstændig legitim og en ærlig bekymring.

Dit indlæg Wolfgang får virkelig sat ordet integration i langt mere nuanceret og rigtigt perspektiv, for det handler vel om at falde til i det nye land, som du er midlertidig eller ofte varig medborger i.

Derfor er udgangspunktet er der vilje og lyst til at indlede denne proces eller er der i det modsatte tilfælde ønsket om at gøre sig selv til modborger og til et idelogisk modprojekt til alt det, som Danmark og danskerne repræsenterer.

Er den positive indstilling udgangspunktet ser jeg ingen grund til at stejle men vil gerne udvise imødekommenhed og hjælpsomhed.

Er modborger perspektivet indstillingen, så kan jeg godt forstå de danskere, som siger at asyltilstrømning og indvandring skal begrænses mest muligt. Det giver sig selv modborgeren og hans familie anbringer sig selv i evig opposition til det omgivende danske samfunds værdier, og du kan ikke som modborger forvente tolerance og forståelse det giver ingen mening. Derfor må et af målene være, at bringe indvandrer og flygtninge som befinder sig i modborgerens rolle helt væk fra denne destruktive og selvdestruktive rolle. Alternativet er at forlade landet, hvis det er muligt, hvad det ofte viser sig ikke at være.

og det er vel det, som de mange planer herunder Ghettoplanen handler om. Om end udførelsen er noget klodset og temmelig generaliserende.

Der hvor jeg har forsøgt at advare mod at integrationsdebatten her i landet bliver for højrøstet er hvor partier som Nye Borgerlige begynder at benytte udtryk og ideer, der smager af vidtgående indgreb. Vi skal rydde op i flygtninge og indvandrer problemerne fra bunden af hedder det. Hvad partiet Nye Borgerlige overser eller ignorerer er, at de kan være med til at tiltrække mere radikale politiske holdninger eksempelvis Rasmus Paludan eller Den Nordiske Front, hvor tankegodset i hvert fald i tale men for indeværende knap så meget i handling minder om Nationalsocialismen men med muslimer som syndebuk fremfor jøder. For flere af de ekstreme grupper understreges det gerne, at når de har gjort op med muslimerne her i landet, så kommer turen til jøderne, og dernæst kan vi gætte os til, hvem den næste gruppe af borgere er, som står for tur til at være syndebuk.

Hvis du betegner dig som et borgerligt parti og det gør Nye Borgerlige, så har de selv et medansvar for at markere deres afstandtagen til disse grupper og klart og tydeligt adskille Nye Borgerliges forslag til integration fra disse mere ekstreme smågrupper.

Der synes jeg at Nye Borgerlige men i for sig også Venstre og Det Konservative Folkeparti har haft et blindt punkt. Der har ikke været nogen vilje til at trække en streg i sandet og sige stop. Måske er der tale om vælgeropportunisme, vi skal ikke lægge os ud med en formodet gangbar holdning i brede dele af befolkningen. Men et borgerligt og liberalt parti, som ikke formår at holde hævd om grundlæggende værdier om at behandle alle anstændigt og rimeligt de har ikke forstået deres eget politiske grundlag.

Dine personlige skildringer fra efterkrigstidens Tyskland er spot on tak for dem. Nationalsocialismen forsvandt ikke over en nat. Der var en tung skygge over efterkrigstidens Tysklande BRD og DDR. Den politiske proces i BRD mod at genopbygge landet materielt set og integrere det nye og uprøvede tyske demokrati i en europæisk sammenhæng og i et tæt samarbejde med Vestmagterne ( Den frie og demokratiske Verden ) var en af de vigtigste faktorer til ,at det lykkedes at få Tyskland på fode igen og op fra Stunde Null og den fuldstændige moralske nedsmeltning, som de 12 år med NSDAP efterlod landet i. Derfor min personlige dybe respekt for de vesttyske kanslere fra 1949-1982. Der er virkelig tale om et historisk lederskab af format.

Konrad Adenauer
Ludwig Erhard
Kurt Georg Kiesinger
Willy Brandt
Helmut Schmidt
Helmut Kohl

og uden forsoningen og den uvurderlige støtte fra USA, England og Frankrig havde det ikke været muligt.

at gøre Tyskland til et stabilt demokrati som en del af den frie Verden.

VH
KFK

Atilla Thcengiz

Jeg slap med nød og næppe fra et angreb forsøgt af blonde unge i Hitler-Jugend stil i Antwerpen, og et andet under et togtur til Maastricht via Liege. Jeg var vildt betaget af de utroligt charmerende flamske byer som Brugge, Ghent, Leuven, Amsterdam, Utrecht, Leiden osv. men de skal dog ikke forhindre mig i at gense disse smukke europæiske byer. At MF har overtaget en politik a la Vlaamse Blok og DF/NB vil kun fremme lignende hændelser gennemført af mørkhårede og snart blondhårede. Er hun at ved at gå fra forstanden?

Anders Hüttel

Svend Jespersen, Wolfgang Mostert og særligt Kim Folke Knudsen
03. maj, 2021 - Danmark er et gennem racitisk samfund NU
Søg på de radikale og venstrefløjens forsvar for hjemtagning af børnene og mødrene i syriens fangeljrene. Der er hundredevis af hadefulde danskere. Hvis i går ind på deres personlige profiler - vil i se at de ofte bruger 80% af deres liv på at blive hadefulde racister.
Nye borgerlige har i årevis villet ulovliggøre islam i Danmark
Har er glemt Pia, Mette, Pernille, Paludan - 3 af 4 fire arbejder hårdt i den facistiske retning.

Carsten Hansen

Fuldt og helt enig med artiklens forfatter.

Svarer noget nært til hvad jeg har skrevet i årevis.

Carsten Hansen

"i ethvert land er 70 procent af befolkningen sympatiske, 20 procent comme ci, comme ca og ti procent utiltalende." Citat slut.

Enig.

Dertil kommer et sted mellem 10 og 15 % danskere der mener at danskerne er et racistisk folkefærd med en racistisk regering. En del af disse 10-15% er derudover komplet historieløse og bruger dermed voldsomme betegnelser om andre, i flæng.