Kommentar

Danmark skal være en stormagt for produktion af plantebaserede fødevarer

Danske fødevareproducenter skal være frontløbere for fremtidens plantebaserede mad. Men det kræver målrettet forskning og udvikling. Derfor kommer Landbrug & Fødevarer, tænketanken Frej og Dansk Vegetarisk Forening nu med en fælles udviklings- og forskningsstrategi for plantebaserede fødevarer
Firmaet Crispy Food producerer blandt andet ærtemel, som bruges som en proteinholdig ingrediens i plantebaserede fødevarer. Virksomheden vil meget gerne producere varen her i Danmark, hvor lokale landmænd kan dyrke ærterne. Men der findes ikke et anlæg, der kan forarbejde ærterne til proteinmel her i Danmark i de mængder og den kvalitet, der er nødvendig.

Firmaet Crispy Food producerer blandt andet ærtemel, som bruges som en proteinholdig ingrediens i plantebaserede fødevarer. Virksomheden vil meget gerne producere varen her i Danmark, hvor lokale landmænd kan dyrke ærterne. Men der findes ikke et anlæg, der kan forarbejde ærterne til proteinmel her i Danmark i de mængder og den kvalitet, der er nødvendig.

Elvig Hansen

11. november 2020

Når vi som danske forbrugere drikker en plantedrik eller sætter tænderne i et plantebaseret produkt, så er ingredienserne desværre ofte kørt, sejlet eller fløjet ind fra resten af verden. Alt for få plantebaserede fødevarer er i dag ’Made in Denmark’ og baseret på gode danske råvarer.

Det skal der laves om på. Sammen vil vi bane vejen for flere danske plantebaserede fødevarer. Med den rette infrastruktur tror vi på, at Danmark kan blive en stormagt på det plantebaserede fødevaremarked – og dermed tilføje endnu en dimension til den danske styrkeposition inden for fødevarer af høj kvalitet.

Derfor lancerer vi tre organisationer nu i fællesskab og med stor opbakning fra en række øvrige aktører i fødevareklyngen en strategi for udvikling og forskning i plantebaserede fødevarer. Strategien giver med otte anbefalinger et klart bud på, hvad der skal til for at rykke Danmark fremad i forhold til produktion af plantebaserede produkter.

I Danmark har vi nogle helt særlige forudsætninger for at lykkes med det plantebaserede. Vi har markerne, jorden og vejrforholdene til at dyrke fantastiske afgrøder med højt næringsindhold og af højeste kvalitet. Og vi har veluddannede landmænd, som leverer med lavt klima- og miljøaftryk.

Verden over er danske fødevarer forbundet med kvalitet, sporbarhed, økologi, fødevaresikkerhed og et lavt miljø- og klimaaftryk sammenlignet med lignende produkter produceret i andre lande. ’Made in Denmark’ er med andre ord efterspurgt, også når det handler om plantebaserede fødevarer.

Der er så meget potentiale i at gøre Danmark til en grøn frontløber på det plantebaserede marked.

Det er ikke lysten til at producere danske plantebaserede fødevarer, der mangler, hverken hos fødevarevirksomhederne eller hos landmænd og gartnere. Og efterspørgslen stiger både i og uden for Danmark.

Men hvorfor fylder de så ikke mere allerede? Hvorfor går landmænd og virksomheder ikke bare i gang?

Fordi der mangler en masse afgørende led i kæden fra jord til bord – og fordi samarbejdet mellem de nuværende led ikke er fuldt udviklet.

Huller i kæden fra jord til bord

Vi mangler sammenhæng mellem avlere og aftagere. Vi mangler forskning og investering i udvikling af sorter, dyrkningsmetoder og produkter. Vi mangler testfaciliteter og forarbejdningsanlæg. Vi mangler viden, teknologi, maskineri, kapacitet. Vi skal kunne reducere spild og give restprodukter deres egen værdi. Der er behov for distributionskanaler, kapital, forskning og forædling. For uddannelse og indsigt i sundhed og ernæring, og der er både i befolkningen og blandt professionelle behov for at udvikle færdigheder i det plantebaserede køkken.

Det er disse udfordringer, vores strategi for forskning og udvikling i plantebaserede fødevarer peger på, hvordan vi kan løse gennem udvikling på området.

En af de virksomheder, hvis ambitioner bremses af den manglede værdikæde, er Crispy Food, som producerer de kendte Solgryn. Firmaet producerer også ærtemel, som bruges som en proteinholdig ingrediens i plantebaserede fødevarer. Virksomheden vil meget gerne producere varen her i Danmark, hvor lokale landmænd kan dyrke ærterne. Men kæden er brudt, for der findes ikke et anlæg, der kan forarbejde ærterne til proteinmel her i Danmark i de mængder og den kvalitet, der er nødvendig.

For at lave om på det og for at kunne producere i Danmark har Crispy Food og mange andre virksomheder altså brug for teknologi på dansk jord, og de har også brug for samarbejder på tværs, så alle dele af råvaren kan udnyttes og produktionen dermed blive rentabel og bæredygtig.

Vi tror på, at plantebaserede fødevarer i fremtiden er et vigtigt udviklingsområde for den danske fødevareproduktion. Vi ser det som en brik i den grønne omstilling, og vi ser kommercielle muligheder, som, hvis vi griber dem klogt an, kan skabe vækst, arbejdspladser og indtjening til Danmark.

Vi appellerer med strategien til myndigheder og regering om at dedikere flere ressourcer til forskning og udvikling inden for plantebaserede fødevarer, så vi kan skabe en sammenhængende og velsmurt kæde fra jord til bord. Det vil give afgørende synergier med de betydelige private midler, der allerede er investeret og over de kommende år investeres. Vi har et stærkt dansk økosystem på forsknings- og innovationsområdet, men også nye kompetencer og aktører skal bringes i spil, og det internationale samarbejde skal styrkes, så vi kan hjemtage nødvendig viden til Danmark og opbygge de kompetencer, der er brug for på området.

Markedet er i vækst, og spørgsmålet er så, om der skal stå ’Made in Denmark’ på maden. Det vil vi arbejde for, at der skal.

Anne Lawaetz Arhnung, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej og Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dennis Laursen
  • erik pedersen
Dennis Laursen og erik pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det var et uventet samarbejde, men fedt.
Bortset fra de statslige investeringer, hvad står der så i de andre 7 anbefalinger fra samarbejdet?

Gert Romme, Pablo Cristoffanini og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Knud Anker Iversen

Interessant og godt at Landbrug og Fødevarer går i samarbejde med Dansk Vegetarisk forening om at styrke den plantebaserede fødevareproduktion. Jeg har kun et spørgsmål: 80% af den danske produktionsjord er udlagt til foder for svin og kvæg. Er landbruget indstillet på at indskrænke dette areal for så i stedet at producere plantebaseret kost - eks. ærter som kan danne underlag for en dansk produktion af ærtemel?

Søs Jensen, Flemming Skovbjerg , Flemming Berger, Christel Gruner-Olesen, Lise Lotte Rahbek, Torben Arendal og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar

Glimrende initiativ, og det er vel bare med at komme i gang. Så vidt jeg husker, er et Belgisk firma allerede færd med at etablere en produktion af ærtemel på Århus havn.

Med det danske fokus på pesticidfrie fødevarer burde vi tilmed have et forspring ved produktion af sådanne plantebaserede fødevarer.

Hvis der er" økonomi i det" vil landmændene næppe have problemer ved at frigive jord til dyrkning af planterne. Medmindre det fører til forøget import af dyrefoder, vil det betyde en mindre nedgang i svine-og kvægproduktion. Det kan kun føre til tiltrængt reduktion af udslippet af drivhusgasser.

Vi har vist i forvejen rigeligt med animalsk gødning., så der burde være gødning nok til forøgelsen af det økologiske arealforbrug.

Lise Lotte Rahbek

Marie larsen
Nåe, ok tak. Jeg har ikke altid hverken tid eller lyst til at følge links rundt omkring, så jeg har nok lært mig at ignorere dem.

Flemming Skovbjerg

Måske man for en gang skyld skulle prøve at lære / bruge udlandke erfaringer som afsæt til at skabe nye produkter og smagfulde vegabøffer mv. eks Beyond Meat og ?
Der er detsværre en grundlæggende tendens til at i DK skal den "dybe tallerken" genopfindes på fælleskassens regning.