Kronik

En dansk allemandsret lyder fristende, men kan være ødelæggende for naturen

Forslag om en dansk allemandsret bygger på en idealistisk tanke om, at alle skal have adgang til vores skønne natur. Men i praksis kan det blive svært, når vi i Danmark er så mange mennesker og har så lidt natur. Det kan få store konsekvenser for den natur, vi nu engang har, skriver Peter Agerbo Jensen i dette debatindlæg
Det er problematisk at indføre allemandsret i Danmark, da vi er mange mennesker og ikke ret meget natur: I Danmark er det kun 14,6 procent af vores areal på 43.094 km² som er dækket af skov, hvorimod 60 procent af Sveriges areal på 444.964 km² er dækket af skov.

Det er problematisk at indføre allemandsret i Danmark, da vi er mange mennesker og ikke ret meget natur: I Danmark er det kun 14,6 procent af vores areal på 43.094 km² som er dækket af skov, hvorimod 60 procent af Sveriges areal på 444.964 km² er dækket af skov.

Henrik Pyndt

10. november 2020

Tilbage i maj i år fremførte Enhedslisten et forslag om at indføre en allemandsret i de danske skove. Forslaget omfattede både statsskovene og de private skove og skulle kun omfatte sommeren 2020.

På grund af coronakrisen var skovene netop et kærkomment åndehul for den isolation, som vi danskere var pålagt. Fra nedlukningen i marts og månederne, der fulgte, myldrede danskerne ud i landets skove for at nyde naturen i al dens pragt. 

Det har fået debatten om en permanent dansk allemandsret til at spire igen. Allemandsretten kendes fra vore nordiske nabolande, hvor gæster i naturen har ret til at færdes og overnatte i de pågældende landes natur forudsat, at de udviser varsomhed over for naturen, hensyn til dyrelivet, andre besøgende og de respektive skovejere.

Vi er mange danskere, som har haft glæde af denne enestående gave, da allemandsretten har givet os storslåede naturoplevelser og hyggelige stunder i den nordiske natur. Men er indførelsen af en dansk variant af den nordiske allemandsret overhovedet realistisk?

For mange mennesker

Enhedslistens seneste forslag fra maj i år medførte en livlig debat på friluftsfora, hvor emnet var genstand for en voldsom og unuanceret debat fra både tilhængere og modstanderes side. Fronterne blev trukket skarpt op og handlede i flere tilfælde mere om ideologi og politik end selve kernen – nemlig muligheden for at etablere en ordning, hvor man kan sove overalt i naturen.

Blandede man sig i debatten, ja, så var det som at stikke hånden i et hvepsebo. Det var rigtig ærgerligt, for tanken om en dansk version er ønskværdig og ville give os naturelskere nogle flere muligheder for at opholde os i naturen og få nogle spændende naturoplevelser.

Som friluftsmenneske ville man undgå eventuelle bekymringer med at finde et sted at overnatte. Samtidig ville man kunne opholde sig på steder, der normalt ikke ville være tilgængelige efter mørkets frembrud. Yderst fristende må man sige.

Malurt må imidlertid dryppes i bægeret, idet der er flere omstændigheder, som problematiserer muligheden for at etablere en dansk allemandsret. I første omgang er der en direkte uoverensstemmelse mellem skovarealet, befolkningstætheden og indbyggertallet i Danmark sammenlignet med vores nordiske nabolande med allemandsret.

I Danmark er det kun 14,6 procent af vores areal på 43.094 km², som er dækket af skov, hvorimod 60 procent af Sveriges areal på 444.964 km² er dækket af skov, 74 procent af Finlands 338.227 km² og 41 procent af Norges 385.199 km².

Andelen af det samlede skovareal i forhold til landets størrelse er således væsentlig højere i de andre nordiske lande end i Danmark.

Dertil kommer, at befolkningstætheden i Danmark er på 137 mennesker pr. km², hvor den i Sverige er 25 pr. km², Finland 18 pr. km² og Norge 15 pr. km². Svenskerne har således knap fem gange så meget areal pr. indbygger, som vi har i Danmark.

Vi er ganske enkelt for mange mennesker i Danmark på for lidt plads og med for små skovarealer.

Ret til naturen

En dansk allemandsret ville også forstærke de i forvejen eksisterende interessekonflikter mellem for eksempel mountainbikere, lystfiskere, ryttere, svampe- og urtesamlere og andet godtfolk. Samtidig vil der også være en masse juridiske og forvaltningsmæssige udfordringer med de private skove, idet mange af disse lokaliteter eksempelvis udlejes til jagt og anvendes til skovbrug. Også her kunne en allemandsret kollidere med forskellige interesser.

Coronaens begrænsninger medførte dette forår og sommer, at danskerne vrimlede ud i de danske skove og naturområder. Som flittigt besøgende i naturen var det derfor ofte svært at finde en ledig shelter, bål- eller teltplads. Det var positivt, at danskerne benyttede sig af vores fantastiske natur. Dog kunne man opleve flere steder, at brugerne efterlod en svinesti. Affald i form af bleer, madrester, dåser, plastikemballage og den slags flød, og der var hærværk på shelterne og de omkringliggende omgivelser.

På friluftsfora blev der løbende skrevet om disse misgerninger og lagt billeder op af de slemme tilfælde. I sommerens løb oplevede jeg det selv flere gange, blandt andet i Hareskoven i august, hvor jeg sammen med mine følgesvende måtte rydde op efter svineriet på en bålplads.

Generelt er folk gode til at rydde op efter sig selv, men en allemandsret forudsætter en generel øget bevidsthed om at tage hensyn, og det er desværre ikke alle besøgende i naturen, som udviser ansvar og hensyntagen til naturen.

I slutningen af september besøgte jeg et større privat skovområde på Sydsjælland, som udover skov også bestod af engområder, overdrev og små søer. Kendetegnende for disse private skov- og naturområder er, at man som besøgende kun må færdes på de anmærkede stier fra solopgang til solnedgang i området.

Det er, fordi der i området lever sjældne firben og padder, herunder den sjældne lille klokkefrø. Det var en enestående oplevelse at se dyrelivet og naturen i området, hvor menneskelig tilstedeværelse var begrænset. Men ved at indføre en allemandsret vil også disse mere uspolerede naturområder blive påvirket og offer for menneskets tilstedeværelse.

For os mennesker ville det være en ret, som vi har til at overnatte, hvor vi nu har lyst til. I den forbindelse kunne man vende allemandsretten på hovedet og stille det retoriske spørgsmål: Har naturens plante- og dyreliv ikke også ret til i et eller andet omfang at være i fred fra menneskelig tilstedeværelse?

Etableringen af en allemandsret er derfor ikke så ligetil. Der er mange problemstillinger, der skal tages højde for. 

Udvid sheltersystemet

En dansk variant af allemandsretten forudsætter en velgennemtænkt, forsvarlig og gennemarbejdet model, som tilgodeser alle aspekter af interaktionen mellem mennesker og naturen. Det fordrer et større bureaukratisk og administrativt arbejde, som vil kræve mange ressourcer og være bekosteligt for samfundet. Desuden kender vi ikke konsekvenserne af en dansk allemandsret.

Hvorfor overhovedet bruge en masse tid og penge på at etablere en allemandsret? Hvorfor ikke udnytte den nuværende succesfulde model, hvor man kan booke Naturstyrelsens sheltere eller teltpladser enten gratis eller for et symbolsk beløb og gradvist udvide denne ordning i takt med skovrejsningen i Danmark vinder frem?

For mig at se er det den billigste og mindst bureaukratiske løsning for samfundet og antageligt den mest skånsomme løsning for naturen at fortsætte med den nuværende og yderst velfungerende ordning, hvor man kan benytte disse offentlige overnatningsfaciliteter.

Som overnattende skovgæst kan man booke et shelter eller opslå sit telt eller sin hængekøje på de i forvejen indrettede teltpladser. Ofte mod et symbolsk beløb, som går til vedligeholdelse blandt andet. Der findes også flere og flere små private shelter- og teltpladser drevet af lokale ildsjæle, hvor man for et lille beløb eller helt gratis kan overnatte på skov- eller naturejerens grund. I nogle tilfælde tilbydes der adgang til forskellige komfortable forhold som for eksempel brænde, vand eller toiletter.

Ved gradvist at udvide denne i forvejen velfungerende ordning sikrer vi en langsom, men sikker udvidelse af mulighederne for at overnatte i det fri, hvor der tages højde for økonomi og vigtigst af alt tages hensyn til naturen.

Peter Agerbo Jensen er friluftsmenneske og uddannelsesansvarlig i Vejdirektoratet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Flemming Berger
  • Lisbeth Nykjær
  • Eva Schwanenflügel
  • Claus Nielsen
  • Jon Mangerel
  • Anders Graae
  • Ervin Lazar
  • John Scheibelein
  • Anker Heegaard
  • David Zennaro
  • erik pedersen
  • Ete Forchhammer
  • Poul Anker Juul
Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Lisbeth Nykjær, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Jon Mangerel, Anders Graae, Ervin Lazar, John Scheibelein, Anker Heegaard, David Zennaro, erik pedersen, Ete Forchhammer og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kan kun sige mig enig; naturen er trængt i forvejen.
Mvh Hanne Pedersen

Estermarie Mandelquist, Ole Frank, Lone Hansen, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Ole Svendsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Pointen, den omvendte allemandsret for naturen burde gøres begribelig for forslagsstillerne.
Her som så ofte, ødelægger nogle få de manges råderum. Trist, men et faktum der ikke må ses bort fra.

Hannibal Knudsen

Helt enig. Når man betragter naturen og det svineri alt for mange mennesker efterlader i den (eller er det mon bare nogle få, der i så fald er nogle store svin?), så må det konstateres, at tiden er ikke til en allemandsret i Danmark. Og desværre har jeg også set at tilsvarende svineri desværre breder sig i svenske skove.

erik pedersen, Ole Frank, Kim Houmøller, Rolf Andersen, Ole Svendsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Super god artikel, og meget enig i konklusionerne. Allemandsret i Danmark vil give alt for store problemer, fordi vi er alt for mange mennesker i forhold til et lille naturareal. Der er desværre for mange mennesker i Danmark, der opfører sig som skovsvin og smider affald i naturen.

Artiklens forfatters forslag er meget, meget fornuftigt. For det udvider adgangen til naturen betragteligt og begrænser samtidig de værste konsekvenser ved at indføre allemandsret i Danmark:

Spot on:
"Hvorfor overhovedet bruge en masse tid og penge på at etablere en allemandsret? Hvorfor ikke udnytte den nuværende succesfulde model, hvor man kan booke Naturstyrelsens sheltere eller teltpladser enten gratis eller for et symbolsk beløb og gradvist udvide denne ordning i takt med skovrejsningen i Danmark vinder frem?

For mig at se er det den billigste og mindst bureaukratiske løsning for samfundet og antageligt den mest skånsomme løsning for naturen at fortsætte med den nuværende og yderst velfungerende ordning, hvor man kan benytte disse offentlige overnatningsfaciliteter."

Lone Hansen, Ete Forchhammer , Nille Torsen, Claus Nielsen, Christian De Thurah, Lise Lotte Rahbek og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Det korte af det lange er, at befolkningen skal have lettere adgang til naturen her i landet. Den mest naturlige natur som vi har, er som bekendt kysterne. Her kunne vi begynde med at lette adgangen til kysterne, ved at kommunerne begyndte at håndhæve den allerede eksisterende lovgivning om retten til at færdes langs kysten. F.eks. Gentofte og Lyngby - taarbæk m. fl. hvor private lodsejere i årtier (nærmest altid)har set stort på lovgivningen, og smækket plankeværk og mure op i strid med loven, langs kysten - og således forhindret andre i at udøve den frie strandret!
Et andet problem er veje og stier, som plastres til med skilte om at man ikke må færdes der, da det er privat! I langt de fleste tilfælde er skiltene opsat helt uden lovhjemmel, og bør ikke respekteres!!
Imidlertid ønsker de færreste at tage en evt. konflikt på søndagsturen, med unger og madpakke osv. - så de går pænt uden om.
Denne tilstand er eksisterende i hele hovedstadsområdet samt Nordsjælland - ja vel nærmest hele Sjælland!

Så, altså...der er uudtømte muligheder inden for den eksisterende lovgivning. Noget som vi bør satse på bliver udnyttet i højere grad fremover også!

Ole Svendsen, Peter Mikkelsen, Lone Hansen, Steen K Petersen, Søren Kramer og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Fin artikel. Nej, naturen skal ikke gøres til et sted man kan overnatte og slå lejr som man selv syntes. Vor skovarealer er ganske små. Danmark er ikke Sverige.

Ole Svendsen, erik pedersen, Ole Frank, Lone Hansen, Ete Forchhammer og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Fagligt notat om forstyrrelser fra rekreative aktiviteter i naturen
Problemerne med den høje jagtintensitet i Danmark og en række andre europæiske lande er ikke alene selve afskydningen af bestandene, men i nok så høj grad de omfattende forstyrrelser, som jagten medfører, og den stærkt øgede skyhed, som får fuglene til også at flyve væk på lang afstand fra andre menneskelige aktiviteter (Meltofte 1982, Laursen et al. 2017).
Effekterne af de stadig mere omfattende rekreative aktiviteter generelt i den danske natur gennem det sidste halve århundrede er dårligt undersøgt, men et antal fuglearter, der yngler på sandstrande samt sky arter af rovfugle tillige med Fiskehejre er pressede i visse områder, herunder de offentligt ejede skove, der siden 1969 har haft mere liberale adgangsregler fx i form af fri fladefærdsel og adgang hele døgnet i modsætning til private skove. I en analyse af et stort materiale om ynglende Musvåger ved Kolding fandt Sunde et al. (2009), at 40 % af de rugende fugle havde forladt reden, når en person var 100 m fra reden, og 60 % når personen nåede ind på 50 m’s afstand. Musvågerne undgik helst at yngle indenfor 20-50 m fra menneskelige strukturer (veje, bygninger etc.), og jo større samlet længde af veje og stier, der var i et givet skov- og åbentlandsområde, desto færre Musvåger ynglede der (Sunde & Odderskær 2010a, 2010b).
For fugle generelt dokumenterer en fransk undersøgelse, at selv så lavt et forstyrrelsestryk som to vandreture pr. dag i en skov i begyndelsen af yngletiden reducerede både antallet af arter og antallet af territorier væsentligt sammenlignet med kontrolområder (Bötsch et al. 2017; se også Bötsch et al. 2018 og referencer deri). Lignende resultater blev fundet for skov og græsland i USA, hvor især specialisterne blandt fuglene var negativt påvirkede, og hvor man derfor anbefalede at holde så store samlede arealer fri for stier som muligt (Miller et al. 1998, Thompson 2015). Tilsvarende fandt Holm & Laursen (2009), at blot syv vandreture pr. dag ud over engene på Tipperne i Vestjylland i etablering- og rugetiden reducerede yngletætheden af Store Kobbersnepper op til 500 m fra ruten, ligesom fuglene var af reden i længere tid end i et kontrolområde. Siden åbningen af vejen op gennem reservatet for offentlig færdsel (med regler, der langtfra altid bliver overholdt) er der sket et fald i andelen af ungeførende familier af Vibe, Engryle og Stor Kobbersneppe, der udnytter engene inden for 200 m fra vejen, hvilket svarer til et tab på 16 % af reservatets landareal (Sterup 2019). I Holland var tæthederne af ynglende vadefugle – især Vibe, Strandskade og Stor Kobbersneppe – reducerede op til 1500 m fra trafikerede veje (Reijnen et al. 1996). Endnu mere markant har påvirkningen fra det stærkt øgede fritidsaktivitet på strandene været for arter som Hvidbrystet Præstekrave, Stor Præstekrave og Dværgterne, som gik stærkt tilbage som ynglefugle langs vores kyster i anden halvdel af 1900tallet (se også Courtney et al. 2016).
På baggrund af den daværende litteratur udarbejdede Tind & Agger (2003) et review for Friluftsrådet, hvor forfatterne konstaterede, at ”En lang række danske og udenlandske undersøgelser har påvist negative effekter af friluftsliv på dyr (især fugle) og planter. Få undersøgelser har vist ingen eller positiv effekt. Når disse undersøgelser sættes i relation til de øvrige menneskelige påvirkninger af naturen samt omfanget og formen af friluftslivet i Danmark i dag, vurderer vi imidlertid, at effekterne er begrænsede. De negative effekter af friluftsliv i Danmark er primært knyttet til jagt samt aktiviteter ved kysterne – herunder sejlads. Konkret ser vi hovedproblemerne som værende i relation til rovfugle og kolonirugende fugle samt gråsæl. Hvis der ses bort fra tidligere tiders jagtlige efterstræbelse af bl.a. rovfugle, er ingen af vore rødlistede arter sjældne og truede som følge af friluftsaktiviteter, men flere arter påvirkes i dag negativt af forstyrrelser og slitage som følge af bl.a. friluftsliv.” Forfatterne konkluderer, at ”En højere grad af zonering i forhold til friluftsliv, med etablering af forstyrrelsesfrie kerneområder på land, mener vi, kan skabe både bedre muligheder for at opleve især pattedyr og fugle, og bedre muligheder for at en række store rovfugle kan finde fodfæste i Danmark.”
For fældende og rastende vandfugle er der endnu færre undersøgelser af andre rekreative forstyrrelser end jagt, men forsøg med kajaksejleres forstyrrelser af fældende Knopsvaner i Roskilde Fjord viste, at svanerne reagerede på kajakken på en afstand af oftest mellem 260 og 470 m, at de fleste svømmede 260-340 m væk, og at der efter forstyrrelserne var der færre svaner, der fouragerede, og flere der rastede end før forstyrrelsen (Clausen et al. 2020). Under forstyrrelserne steg svanernes energiforbrug med 34 %, og forfatterne anbefaler, at man holder en afstand på mere end 300 m fra fældende Knopsvaner. Problemet er her, at kajakroerne ikke selv opdager, at svanerne ikke kan flyve, og ikke ved, at deres aktiviteter er stærkt forstyrrende (se Marion & Wimpey 2007). Også ved en undersøgelse af forstyrrelser fra lystfiskeriet på Store Kattinge Sø ved Roskilde fandt Madsen (2002), at fiskeriet på efterårsdage reduceredes antallet af dagrastende Troldænder fra om morgenen til om eftermiddagen med 42 %, hvorimod der ikke var et fald på dage uden fiskeri (Madsen 2002). På fiskeridage, hvor Troldænderne ikke kunne udnytte en del af søen med fiskeriforbud på grund af vinden, forlod 65 % af dem søen, og der var ingen tegn på, at Troldænderne vænnede sig til fiskeriaktiviteten i løbet af sæsonen.
Mange fuglearter begyndte at optræde langt hyppigere både som ynglefugle og vintergæster i danske byer, efter at man var holdt op med at skyde og fange dem fra sidst i 1800tallet, og de fleste fuglearter har vist en stor tilpasningsevne til menneskelige forstyrrelser (Samia et al. 2015). Det forudsætter imidlertid, at alle deres møder med mennesker er fredelige eller ovenikøbet involverer fodring. Selv store og ellers meget sky fugle som enkelte havørnepar viser tegn på tilvænning til mennesker indtil en vis afstand fra rederne, hvilket givetvis blev hjulpet på vej af de beskyttelseszoner, som de første år blev etableret omkring udsatte reder, og som gav ørnene mulighed for gradvist at vænne sig til mennesker (Ehmsen et al. 2010). Andre rovfugle som fx Spurve- og Duehøg kan forventes i stigende grad at tilpasse sig støj og trafik i byerne, som der er tegn på i fx København og i langt højere grad i bl.a. Berlin med nu omkring 100 par Duehøge (Kenntner 2018), men der er lang vej endnu, før vi kan opleve fuglebestande, der ikke er prægede af den intensive forfølgelse, der først aftog for et halvt århundrede siden.
Det er indlysende, at naturorganisationerne har en betydelig interesse i at give både børn, unge og voksne mulighed for at få gode oplevelser i naturen, og ikke mindst foreningernes medlemmer er stærkt interesserede i at kunne besøge selv de højt klassificerede naturområder som fx vores mange internationalt betydningsfulde fuglelokaliteter (Vikstrøm et al. 2016). Men betingelsen for, at mange mennesker kan opleve et rigt fugleliv, er naturligvis, at fuglene ikke er skræmt væk af andre besøgende, hvad enten det er ynglende rovfugle, øer med kolonirugende kystfugle eller store koncentrationer af rastende og fouragerende vandfugle. Med mange mennesker, der gerne vil bruge naturen til lands og til vands, kræver det regulering af adgangen, så den ene type af brugere ikke ødelægger det for de andre, eller fuglebestandene trues. Det involverer fx, at folk ikke går ind over enge med ynglende engfugle eller store flokke af rastende og fouragerende gæs, men i steder oplever fuglene fra godt placerede udsigtspunkter som fx skjul og fugletårne. Det indebærer også, at der fx opretholdes eller skabes steder i skovene, der er fredelige nok til, at de ’store vingefang’ (rovfugle, Sort Stork og Fiskehejre mv.) kan yngle med succes, og derefter kan opleves mange andre steder i naturen. .
Som eksempler på konfliktområder kan nævnes, at der etableres flere og flere mountainbikeruter bl.a. i skovenes kuperede områder, hvor der ikke tidligere var veje og stier og derfor var fred til de særligt følsomme arter. Og hvor sejlads tidligere var begrænset til områder med en vis vanddybde, sejler windsurfere, kitesurfere, vandscootere og kajakker nu omkring i lavvandede områder, hvor der ellers var fred til rastende og fældende svømmefugle. Med regulering af adgangen har man mange steder søgt at løse sådanne konflikter fx med lokale fredningsbestemmelser eller generelle regler for færdsel og adgang til naturen, hvilket langt hen ad vejen er lykkedes for jagtens vedkommende, men den politiske vilje til at indføre og ikke mindst håndhæve adgangsregler for andre rekreative aktiviteter er desværre mindsket markant de senere årtier.
Hans Meltofte
03.09.2020

Referencer
Bötsch, Y., Z. Tablado & L. Jenni 2017: Experimental evidence of human recreational disturbance effects on bird-territory establishment. – Proc. Biol. Sci. doi: 10.1098/rspb.2017.0846
Bötsch, Y., Z. Tablado, D. Scherl, M. Kéry, R.F. Graf & L. Jenni 2018: Effect of Recreational Trails on Forest Birds: Human Presence Matters. – Front. Ecol. Evol. https://doi.org/10.3389/fevo.2018.00175
Clausen, K.K., T.E. Holm, C.L. Pedersen, E.M. Jacobsen & T. Bregnballe 2020: Sharing waters: the impact of recreational kayaking on moulting mute swans Cygnus olor. – J. Ornithol. 161: 469-479.
Courtney, L., S.E. Larson, A.M. Reed & K.R. Merenlender 2016: Effects of recreation on animals revealed as widespread through a global systematic review. – PLOS ONE DOI:10.1371/journal.pone.0167259
Ehmsen, E., L. Pedersen, H. Meltofte, T. Clausen & T. Nyegaard 2010. The occurrence and reestablishment of White-tailed Eagle and Golden Eagle as breeding birds in Denmark. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 105: 139-150.
Holm, T.E. & K. Laursen 2009: Experimental disturbance by walkers affects behavior and territory density of nesting Black-tailed Godwit Limosa limosa. – Ibis 151: 77-87.
Kenntner, N. 2018: Urbane Habichte in Berlin. – http://habicht-berlin.de/allgemeines
Laursen, K., T. Bregnballe, O.R. Therkildsen, T.E. Holm & R.D. Nielsen 2017: Forstyrrelser af vandfugle ved friluftsaktiviteter tilknyttet marine og ferske vande – en oversigt. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 111: 96-112.
Madsen, J. 2002: Effekt af lystfiskeri på overvintrende troldænder i Store Kattinge Sø. – Faglig rapport fra DMU nr. 397.
Marion, J. & J. Wimpey 2007: Environmental Impacts of Mountain Biking: Science Review and Best Practices. Pp. 94-111 i P. Webber (red.): Managing Mountain Biking: IMBA's Guide to Providing Great Riding. – International Mountain Biking Association.
Meltofte, H. 1982: Jagtlige forstyrrelser af svømme- og vade¬fugle. – Dansk Orn. Foren. Tids¬skr. 76: 21-35.
Miller, S.G., R.L. Knight & C.K. Miller 1998: Influence of Recreational Trails on Breeding Bird Communities. – Ecol. Appl. 8: 162-169.
Reijnen, R., R. Foppen & H. Meeuwsen 1996: The effects of traffic on the density of breeding birds in Dutch agricultural grasslands. – Biol. Conserv. 75: 255-260.
Samia, D.S.M., S. Nakagawa, F. Nomura, T. F. Rangel & D.T. Blumstein 2015: Increased tolerance to humans among disturbed wildlife. – Nat. Commun. DOI: 10.1038/ncomms9877
Sterup, J. 2019: Effekter på ynglefugle af udvidet færdselsadgang på Tipperne. – Notat fra DCE 27. november 2019.
Sunde, P. & P. Odderskær 2010a: Hvad betyder skov, vej og by for musvågers valg af redested? – Friluftlivets effekter på naturen, Videnblad No. 30.
Sunde, P. & P. Odderskær 2010b: Vejnettets betydning for yngletætheden af musvåger i forskellige landskaber. – Friluftlivets effekter på naturen, Videnblad No. 29.
Sunde, P., P. Odderskær & K. Storgaard 2009: Flight distances of incubating Common Buzzards Buteo buteo are independent of human disturbance. – Ardea 97: 369-372.
Thompson, B. 2015: Recreational Trails Reduce the Density of Ground-Dwelling Birds in Protected Areas. – Environ. Manage. 55: 1181-1190.
Tind, E.T. & P. Agger 2003: Friluftslivets effekter på naturen i Danmark. – Roskilde Universitetscenter & Friluftsrådet.
Vikstrøm, T., T. Nyegaard, M. Fenger, N. Brandtberg & H. Thomsen 2015: Status og udviklingstendenser for Danmarks internationalt vigtige fugleområder (IBA’er). – Dansk Ornitologisk Forening.

erik pedersen, Peter Mikkelsen, Estermarie Mandelquist, Ole Frank, Erik Nielsen, Carsten Nørgaard og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Jooo, men hvis 33% af landbrugsjorden inddrages som natur, som det politisk er forslået, så hjælper det da en del på den trængte natur og dermed muligheden for en allemands ret.

Har danskere ikke udmærket adgang til naturen - selv københavnere?

Jeg mener, at der overalt er mulighed for at vandre og spise madpakke, og på rigtig mange udvalgte steder - mulighed for at tænde bål og overnatte, for de der har lyst til dette.

Jeg kan derfor ikke se et reelt behov for en allemandsret, og jeg kan slet ikke overskue de negative konsekvenser, hvis det skulle blive indført.

Ole Svendsen, erik pedersen og Lone Hansen anbefalede denne kommentar

Tak for en vel skrevet artikel som jeg er enig med.
Der har ofte og især denne sommer været rift om shelterpladserne. Jeg har jævnligt benyttet mig af områder med fri teltning eller states teltpladser. Oftest er jeg helt alene selv på store pladser i naturskønne områder tæt på Aarhus eller Silkeborg. Muligvis er problemet reelt i naturområderne tæt på hovedstaden. Men jeg kan være i tvivl om, hvorvidt der generelt set er mangel på teltpladser i naturskønne områder, hvilket må være det behov allemandsretten skulle opfylde.

"Har naturens plante- og dyreliv ikke også ret til i et eller andet omfang at være i fred fra menneskelig tilstedeværelse?"
Et rigtig vigtigt spørgsmål fra Peter Agerbo Jensen.
Jo selvfølgelig har flora og fauna i lige så høj grad som os brug for fred og ro. De har af inedlysende grunde bare INGEN muligheder for selv at gøre noget, så det er mennesket, der skal have overblikkt og betænksomheden.
(måske kan naturen alligevel gøre noget? den nuværende coronavirus/covid-19 er højst andsynlig opstået fordi vi presser naturen, hvor de vilde dyr får mindre og mindre plads, mens vi kommer tættere og tættere på, med nogle gange fatale følger).
John S. Hansen, du har en god pointe i dit udsagn "kommunerne begyndte at håndhæve den allerede eksisterende lovgivning om retten til at færdes langs kysten".
Noget der i høj grad også gælder for adgangsvejen til Årslev Engsø vest for Aarhus og Brabrand Sø. Sikkert også en del andre steder